Workshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?

Transkript

1 Workshop 5 Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?

2 Den hemmelige uddannelse! Erling Jensen Dansk Metal Lars Thore Jensen Københavns Erhvervsakademi

3 Dispositionen: 1) Uddannelsessystemet hvad er det og hvor ligger AU (Erling) 2) Efteruddannelse og fuldtidsuddannelse, hvad er forskelle og lighed (Lars) 3) Efteruddannelse som redskab for hvem? den enkelte, virksomheden, LO (Lars) 4) VEU-milliarden på det videregående område (Erling) 5) Kompetencefonde (Erling) 6) Hvad er problemerne barrierer (Lars) 7) Spørgsmål (Erling og Lars)

4 Fuldtid Deltid

5

6

7

8 Flaskehals Høj Videreuddannelsesbehov Middel Efteruddannelsesbehov få Arbejdsløshed Udbud af kompetencer Efterspørgsel efter kompetencer

9 Brancher og typer af uddannelser år 30 år 65 år Arbejdsliv lig 35 år

10 Brancher og typer af uddannelser 30 år 65 år Arbejdsliv lig 35 år Efter 3 år Efter 7 år Efter 5 år Efter 4 år

11 Ændringer i arbejdslivet Arbejdsliv lig 35 år Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse Nye samarbejdsformer (jura, organisation, ledelse) Nye teknikker (nye materialer, ny faglighed)

12 For den enkelte: Bedre employability (bedre ansætbarhed) For virksomheden: Bedre effektivitet og/eller rationalitet For organisationerne:mere eftertragtede medlemmer = bedre løn For KEA: Den praksisnære videnanvendelse (Visionen for KEA) For samfundet: Bedre vækst, smidigere arbejdsmarkedspolitik m.m.

13 13

14 14

15 Flere ufaglærte voksne skal løftes til faglært niveau. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad arbejdskraft med bedre personlige og faglige kompetencer, samtidig med at ufaglærte arbejdspladser flytter til udlandet. Der er derfor behov for, at flere voksne opnår en kompetencegivende uddannelse. Flere faglærte skal løftes til videregående niveau. Skift i efterspørgslen på arbejdsmarkedet skaber behov for løbende opkvalificering og uddannelse af hele arbejdsstyrken. Mulighederne for, at personer med en faglært uddannelse kan løftes til videregående niveau skal derfor styrkes. Mere kvalitet i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Øget arbejdsudbud, vækst og konkurrenceevne.

16 16

17 Perioden mio. almen og erhvervsrettet 355 mio. videregående område

18 1.1. AVU som vej til en erhvervsuddannelse Særligt tilrettelagte og målrettede forløb for kursister, der ønsker en erhvervsuddannelse Erhvervsrettede elementer i AVU Bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister Dialog med VUC om uddannelser der understøtter reformen af erhvervsuddannelserne.

19 2.1. Fra ufaglært til faglært Øget fokus på produktivitet og vækst i AMU Mere fleksibelt AMU Et AMU-system med afsæt i den enkeltes færdigheder En styrket voksenvejledning Bedre kobling af læse-, skrive- og regnekurser til praktisk læring Et mere robust og fremtidssikret AMU-system Bedre Efteruddannelse.dk Midlertidig lempelse for deltagelse i AMU for personer med forældet uddannelse.

20 3.1. Bedre muligheder for akademiuddannelse Bedre adgang til videregående VEU for faglærte Adgang til åben uddannelse for faglærte på det kunstneriske og maritime område Bedre information om faglærtes uddannelsesmuligheder Faglærtes økonomiske tilskyndelse til uddannelse styrkes.

21 Administration og forvaltning Ledelse Medier og kommunikation Merkantil Velfærd, undervisning og sundhed Service, produktion, it, bygge og anlæg

22 Service, produktion, it, bygge og anlæg Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion Akademiuddannelsen i energiteknologi Akademiuddannelsen i informationsteknologi Softwareudvikling Webudvikling Systemadministration

23 1. Akademimodul i gang 2. Akademimodul i gang 3. Akademimodul i gang Metal aktiviteter og opsøgende arbejde EA Aarhus EA SydVest EA Sjælland EA Dania EA MidtVest KEA EA Lillebælt UCN Act2learn (CBH Business) (EA Kolding)

24 Støtte til 2 uger årligt (6 måneders anciennitet) : Deltagerbetaling (Derudover: Også i fritiden uden løntab / lærlinge) Materialeudgifter (Derudover: Også i fritiden uden løntab / lærlinge) Løntabsgodtgørelse 85 % af løn (Din løn i fht. til 29) (Beregningsgrundlag: løn + feriepenge + fritvalgskonto + pension) (NB: DU skal selv søge VEU / SVU-godtgørelse, som så modregnes af IKUF) Kan bruges til: Uddannelser indenfor OK s beskæftigelsesområde CO-industri: ca medlemmer DI: Ca virksomheder Folkeskole, Gymnasial, Videregående, AMU-kurser og andet Positivliste

25 Eksempel på beregning: Løn uden genetillæg - IO ,00 kr. Feriepenge - Ferielovens 24 12½% af 180 kr. 22,50 kr. Fritvalgs lønkonto IO 25 5,3% af 180 kr. 9,54 kr. Arbejdsgiverbidrag, pension IO 34 8% af (180+22,50+9,54) I alt (Beregningsgrundlag) 16,96kr. 229,00 kr. SAMLET LØN TILSKUD 85% af 229,00 kr. 194,65kr. Offentligt tilskud - VEU (søges via skolen) Tilskud fra IKUF 88,11 kr. 106,54kr

26 IKUF - optjening: Sli de 26

27 Uddannelsesår: IKUF - optjening: modul 2013 Forår modul modul modul 2014 Efterår 2015 Forår 2017 Forår modul Afgang Efterår Efterår Ikke forbrugt uddannelse i de foregående to år kan akkumuleres Max 6 uger De ældste uger forbruges først 85 % løntabsgodtgørelse + deltagerbetaling Den enkelte vælger selv

28 Manglende kendskab Erhvervsakademierne nye AU skal konkurrere om opmærksomheden Udfordringer i styringsmodellen Sli de 28

29 Kan fagbevægelsen bruge AU erne til fordel for medlemmerne?...hvordan? Hvor henter man som TR / Afdeling råd om akademiuddannelser? Hvad skal akademierne gøre for at øge kendskabet til AU? Skal der udvikles nye AU er? hvilke? Kan og skal der skabes et bedre samarbejde mellem AMU og AU? Alt det andet