Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
|
|
- Carl Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource. Læring bygger på en stærk faglighed, kreativitet og innovation som udvikler elevernes kompetencer i et aktivt samspil med det omkringliggende samfund Overordnet målsætning Skolens ambition er dermed gennem såvel uddannelse og dannelse, at gøre skolens elever til livsduelige mennesker i en mangfoldig og foranderlig verden Læringspolitikkens 7 kerneområder Differentierede læringsmiljøer Kreativitet og innovation Inklusion Systematisk evaluering Globalt udsyn Digitaliserede læringsrum Sundhed 1
2 Indhold Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan... 3 Differentierede læringsmiljøer... 4 Kreativitet og innovation... 4 Inklusion... 5 Systematisk evaluering... 7 Globalt udsyn... 8 Digitaliserede læringsrum... 8 En sund skoledag... 8 Pædagogisk udviklingsplan Differentierede læringsmiljøer udviklingsplan... 9 Kreativitet og innovation - udviklingsplan Inklusion - udviklingsplan Systematisk evaluering - udviklingsplan Globalt udsyn - udviklingsplan Digitaliserede læringsrum - udviklingsplan En sund skoledag udviklingsplan
3 Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Alle medarbejdere på Stavnsholtskolen arbejder målrettet på at udvikle en skole, hvor alle elever udvikler sig fagligt og trives. Stavnsholtskolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse har udarbejdet læringspolitikken for Stavnsholtskolen. De beskrevne principper danner et tydeligt fundament under den pædagogiske profil som vi ønsker at fremme på Stavnsholtskolen. Principperne er retningsanvisende i forhold til de faglige, pædagogiske og økonomiske prioriteringer vi foretager i hverdagen. Skolens medarbejdere, ledelse og Skolebestyrelse har valgt at indramme skolens læringspolitik i 7 kerneområder, som overordnet beskriver dominerende arenaer inden for den pædagogiske profil på skolen. Principperne i de 6 kerneområder danner udgangspunkt for skolens pædagogiske udviklingsplan , hvor der via en status og målfastsættelse søges en prioriteret strategisk tilgang til læringspolitikken. Denne pædagogiske udviklingsplan opererer i et komplekst felt og har et dynamisk afsæt for den pædagogiske udvikling på skolen. Dermed skal udviklingsplanen opfattes som en dynamisk dokument som skolens medarbejdere og ledelse gennem drøftelse i PU, Bestyrelse og MED kan regulere og revidere i forhold til interne og eksterne behov. Det grundlæggende syn på elevernes læring og udbytte af undervisningen skal være gennemsyres af skolens vision, målsætning og principper og afspejle sig i hverdagens arbejde med elevernes læring og trivsel på Stavnsholtskolen. 3
4 Principper - Læringspolitikken Differentierede læringsmiljøer Med begrebet differentierede læringsmiljøer menes der, at skolens ansatte arbejder målrettet på at skabe rammer for undervisningen, der giver de bedste forudsætninger for læring hos den enkelte elev. På skolen bliver der på alle niveauer sat høje forventninger til hinanden. For eleverne betyder det, at der stilles ambitiøse krav til alle som er balanceret i forhold til den enkelte elevs læringsforudsætninger. Principperne herfor er: Der arbejdes med holddeling med lærere fra årgangen og med forskellige fagkombinationer. Specialklasseelever kan indgå i arbejde med holddeling på årgangen. Dansk Som Andetsprog (DSA) integreres i den daglige undervisning. Mål og indhold i undervisningen er styrende for arbejdsformer og undervisningens struktur. Vores fleksible skemamodel understøtter at indholdet i undervisningen er styrende for skemalægningen. Teamet varierer i didaktiske tilgange og arbejder målrettet på at synliggøre mål for undervisningsforløbene. Alle elever skal vide, hvad målet med undervisningen er, for derigennem at give dem indsigt i og indflydelse på egen læring. At der skabes et læringsmiljø med plads til faglig begejstring og ambitioner. Kreativitet og innovation Skolen skal understøtte eleven i at arbejde kreativt og innovativt med problemløsning og formidling indenfor skolens fag. Det handler særligt om at bibringe eleven metoder og det personlige mod til at gøre ting på en ny måde, skabe nye løsninger og udfordre traditionel tankegang. Et element i dette er at få eleven til at bringe sig selv i spil med egne holdninger og perspektiver. Eleven skal forstå, at kreativitet og innovation er værdifuld, når det skabte er relevant i en større sammenhæng og bidrager med mere end det, det erstatter." Principperne herfor er: 4
5 Skolen lægger vægt på, at eleverne kan udvikle evnen til at tænke og arbejde kreativt. Lærerne sætter rammerne for, at eleverne kan arbejde innovativt i differentierede læringsmiljøer. Innovation skal gennemsyre alle fag og tværfaglige forløb og ikke kun være noget man arbejder med i f.eks. håndværksfag Inklusion Der tages afsæt i følgende definition af inklusion: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har samme udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet Principperne for arbejdet med inklusion er: Medarbejdernes praksis understøtter en øget inklusion på Stavnsholtskolen. Alle elever skal være aktive deltagere i læringsmæssige fællesskaber på skolen. Alle elever udfordres ud fra deres læringsforudsætninger. 5
6 Stavnsholtskolen har en trivselspolitik der understøtter arbejdet med elevernes læring på skolen. En god og stærk trivsel er grundlag for øget grad af inklusion. Stavnsholtskolen søger at skabe så gode overgange ved afdelingsskift som muligt. Der er fast model for overlevering af viden om eleverne til modtagende lærere. Det forventes, at skolens forældre støtter op om den overordnede inkluderende linje. Det betyder, at der er en forventning om, at alle forældre deltager i samarbejdet mellem skole og hjemmet og indgår i dialog med skolen om inklusion. I relation til skole-hjemsamarbejdet bruger vi begrebet Det inkluderende skolehjemsamarbejde. Det betyder, at alle forældre skal være aktive deltagere i skolehjemsamarbejdet. 6
7 Systematisk evaluering På Stavnsholtskolen arbejder vi ud fra en fast evalueringsstruktur. Det betyder, at evalueringen af alle elever på de enkelte årgange er understøttet af en fælles evalueringssystematik. Obligatoriske test Selvvalgte test Elevsamtaler Elevplaner Trivselsundersøgelser Principperne for arbejdet med systematisk evaluering er: Tydelig målsætning i alle undervisningsforløb. Eleverne skal udvikle kompetence til at evaluere sig selv og give feedback til hinanden Der arbejdes med en stor variation i evalueringsmetoder. Stavnsholtskolens medarbejdere skaber grundlag for resultatorienterede tilbagemeldinger til eleverne og deres forældre i forhold til deres præstationer og opstiller mål for elevernes faglige udvikling. Lærerne sikrer kontinuerlig orientering til elever og forældre om undervisningens mål og indhold. 7
8 Globalt udsyn Principperne for globalt udsyn er: Vi arbejder i de enkelte fag med at ruste eleverne til at kende sig selv i en global verden Vi arbejder med interkulturel forståelse og ønsker gennem et globalt fokus i undervisningen at udvikle elevernes selvforståelse. Via sprogfagene samt møde og kommunikation med andre kulturer, skal eleverne udvikle sproglige kompetencer til at kunne kommunikere på tværs af sproggrænser. Eleverne skal gennem skoleforløbets fag opbygge en forståelse for baggrunden for kulturelle forskelligheder og gennem denne forståelse blive i stand til at afklare eget ståsted og kommunikere med respekt og gensidig forståelse for andre kulturers kompleksitet. Digitaliserede læringsrum Principperne for digitaliserede læringsrum er: IT er en aktiv del af undervisningen i alle fag. Skolens elever har mulighed for at benytte egen hardware på skolens trådløse netværk. Skole, FFO, forældre og elever kommunikerer digitalt via skoleintra. Alle klasser i udskolingen har enten Interactive Smartboards eller projektorer i klassen. Der er fokus på at opprioritere og vedligeholde lærernes IT-kompetencer Fagudvalgene holder sig ajour med relevante digitale læringsmidler Lærerkollegiet vidensdeler igennem teams og fagudvalg En sund skoledag Skolen skal være med til at udvikle elevernes fysiske sundhed Den daglige bevægelse integreres i fagene dvs. at det tilstræbes at der indtænkes bevægelse ind i matematikforløb, engelskforløb etc. Skolen har en sund kantine. Der sigtes mod varierede måltider til rimelige priser (70-80 % økologisk) Skolens idrætsfaciliteter, indearealer og udearealer skal inspirere til bevægelse pauser og læringsforløb Elevrådet inddrages ift. at få fremmet elevernes sundhed og lyst til motion/bevægelse 8
9 Pædagogisk udviklingsplan Differentierede læringsmiljøer udviklingsplan Mål og strategier Status På Stavnsholtskolen arbejder vi med fleksibel skemalægning. Denne fleksibilitet medfører, at skemaerne for de enkelte årgange, klasser og elever kan variere løbende gennem skoleåret. Målet med denne skemamodel er at sikre, at elevernes læringsforudsætninger er grundlag for skemalægning og ikke styret af fast skema. I den fleksible skemamodel arbejder vi i skoleåret på at skabe øget brug af holddeling på de enkelte årgange og klasser med en målsætning om øget differentiering samt øget læring for den enkelte elev. DSA indgår i alle fag på Stavnsholtskolen. På alle årgange har lærere holdtimer, hvor målet er, at der via differentiering og brug af holdtimer sikrer, at to-sprogede elever understøttes i deres læringsprocesser bl.a. ved hjælp af faglig læsning, lektiecafé, særligt tilrettelagte forløb samt et konstant fokus på tosprogede elever i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. De enkelte lærere og lærerteams arbejder konstant på at videreudvikle graden af differentiering i læringsrummet. Via lokal videndeling, inddragelse af relevant forskning og lokal eksperimenteren søger medarbejderne hele tiden at udfordre graden af differentiering i læringsrummet. Mål Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Evidensbaseret læring a) Det betyder, at der i undervisningen er:: i) Faglig viden bag de valg man træffer ii) Tydelige og ambitiøse læringsmål for eleven iii) Klar strukturering af læring iv) Fokus på individuelle hensyn 9
10 v) Giv eleverne lyst til at deltage Skoleåret tiltag Det overordnede fokus i skoleåret er at få implementeret den nye skolereform i praksis. Kursusforløb for hele personalegruppen visible learning. Oplæg ved James Nottigham efterfulgt af pædagogisk weekend med læringsplaner som omdrejningspunkt. Kompetenceudvikling ift. det at opstille tydelige mål og udvikling af evalueringsformer personaleniveau og selvevaluering. Der laves pilotprojekt med ny digital platform for målsætning, læringsplaner og evaluering. Det pædagogiske personale eksperimenterer med brugen af læringsplaner som fælles redskab. Øget brug af mulighederne i fleksibel skemamodel. De enkelte årgangsteam videreudvikler undervisningen ift. brug af holdtimer i klassen og på årgangen. Målet er, at gennemføre flere korte tidsafgrænsede målrettede holddelingsforløb. Øget fokus på elevinddragelse i evaluering. Fortsat arbejde med PAF modellen.. Pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø (PAF) er et fælles kommunalt udviklingsprojekt med fokus på at udvikle en systematisk tilgang til analyse af læringsmiljøets betydning for den enkelte elevs sociale og faglige udvikling. DSA kursus alle lærere i udskolingen To-sprogede elever skal udvikle sig læringsmæssigt via indsats i fagdelt undervisning, læringscaféer og DSA fokus i holdtimerne.derudover vil to-sprogede elever også deltage i udvalgte turbu læseforløb. Bevægelse i skoledagen. Der arbejdes med en udvikling af bevægelse i undervisningen jvf. lovkrav og gennemsnitlig 45 min bevægelse om dagen. Skoleåret nye tiltag Fælles årsplan på årgangen bliver afløst af en overodnet aktivitetskalender Alle forløb udarbejdes som læringsplaner efter fælles model Alle læringsplaner integreres i fælles digital platform, hvori der indgår elevevalueringsdel. Alle læringsplaner er genstand for kommunikation internt på skolen, i kommunen samt til elever og forældre. Videudvikiling af læringscaféerne ny integrering ift. ændrede rammer for afvikling. Implementering af fælles læsepolitik for hele skolen forventes at have en positiv virkning på læseresultaterne. Øget fokus på brugen af samarbejdspartnernes matrikler på Solhøjgård og Furesøgård. 10
11 Skoleåret nye tiltag Fortsat udvikling af arbejdet med læringsplaner Tilretning af hele setuppet med læringsplaner, målsætning, elevevaluering og skole-hjem kommunikation. Arbejde med udvikling af dynamiske evaluerings- og kommunikationsværktøjer. Måpl, at elev og forældre kan få løbend eadgang til elevens resultater af evalueringen. Kreativitet og innovation - udviklingsplan Mål og strategier Status Kreativitet og innovation indgår i Stavnsholtskolens vision. I personalegruppen og på bestyrelsesniveau har vi drøftet, hvad der reelt menes med begreberne, hvilket har resulteret i ovenstående principper. Strukturelt har skolens ledelse, medarbejdere og bestyrelsen strategisk arbejdet mod en organisation, som vi mener, understøtter en kreativ og innovativ profil. Ved at sikre tæt samarbejde på årgangene samt øget brug af holddeling er der mulighed for at designe undervisningsforløb, hvor eleverne i højere grad arbejder sammen på tværs af klasserne. Udskolingen har en veludviklet kompetencefagsordning, hvor kreativitet og innovation har været bærende elementer i designet af ordningen, hvor alle elever i udskolingen har to lektioner kompetencefag om ugen. Vi har et tæt lærer-pædagogsamarbejde i indskolingen og på mellemtrinnet kernefagligheden i pædagoguddannelsen er netop at bibeholde barnets neturlige nysgerrighed og kreative tilgang til verden. Via vores kobling af lærer og pædagoger nu også på mellemtrinnet, forventer vi, at øge graden af kreativitet og innovation på skolen. Mål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Evidensbaseret læring a) Det betyder, at der i undervisningen er:: i) Faglig viden bag de valg man træffer ii) Tydelige og ambitiøse læringsmål for eleven 11
12 iii) Klar strukturering af læring iv) Fokus på individuelle hensyn Karaktererne i projektopgaven skal forbedres med 0,2 procentpoint årligt. Skoleåret tiltag Udvikling af læringsplaner som redskab i planlægning af læringsforløb Udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger Samarbejde med Stavnsholtskolen, FFO, Solhøjgård og Furesøgård hensigten med dette samarbejde herunder fælles brug af matriklerne er, at øge rummet for læring og differentiering. Læringen skal foregå på forskellige lokationer og lægge op til en stærk kobling mellem teori og praksis. Arbejdet med innovation og kreativitet skal fremgå af personalets læringsplaner Skolens redesign af inde- og udearealer skal medvirke til arbejdet med kreativitet og innovation. Fra 2015 har alle klasser fået etableret projektorer i klasserne. med integration af digital platform vil undervisiningsrummet i højere grad bliver åbnet op for omverdenen. Tværfaglige forløb på alle årgange Implementering og udvikling af multimudale evalueringsmetoder Foksu på kreativitet og innovation i faglig fordybelse og læringscaféer Skoleåret nye tiltag Afsøgning ift. samarbejde med virksomhed. Vi ønsker at skabe en samarbejdspartenr med en virksomhed, hvor vi gensidigt kan drage nytte. Vi kan stille nogle elever til rådighed med deres viden og forståelse af omverdenen. Omvendt kan vi i det rette samarbejde få sat vores elever i nogle virkelige problemstillinger, hvor de bliver udfordret i deres kreative og innovative tilgang til løsninger. Skoleåret nye tiltag Vi forventer, at et sådan samrarbejde er fuldt integreret i skoleåret Inklusion - udviklingsplan Mål og strategier Status Der bliver på Stavnsholtskolen arbejdes målrettet på, at udvikle graden af inklusion i læringsmiljøerne. Det enkelte årgangsteam og de enkelte lærere har fokus på den enkelte elev i fællesskabet. Kompetenceudvikling ved ADHD kursus til en større gruppe medarbejdere. 2/ 3 af alle medarbejderne har indtil videre været gennem dette kursusforløb. 12
13 Der afvikles formaliserede overgangsordninger mellem afdelinger. Trivselspolitik er rammesættende for arbejdet med trivsel i klasserne og på årgangene. Skolens AKT-lærere arbejder forebyggende i miljøerne med henblik på at udvikle inkluderende fællesskaber i skolens forskellige kontekster. AKT går ligeledes aktivt ind i grupper, og klasser, hvor samspillet har udviklet sig i en ekskluderende retning med deraf afledt dårlig trivsel. Skolens skole-hjemvejleder er omdrejningspunkt for udvikling af det inkluderende skole-hjemsamarbejde på skolen, hvor målet er, at alle forældre oplever sig som centrale samarbejdspartnere med skolen ift. elevernes faglige og sociale udvikling. Skoleåret tiltag PAF forløb fortsættes. Kompetenceudvikling af alle lærere i udskolingen med DSA kursusforløb ADHD kursus for udvalgte lærere. Skolen har en inklusionsvejleder, der samlet set skal understøtte personalet i inkluderende praksis. Der er en ny rolle som koordinator af ressourcecentret, som skal være bindelad og koordinator ift., de indsatser der iværksættes med henblik på øget inklusion. Fælles årsplan på årgangen Udviklingsprojekt ift. læringsplaner jvf. kompetenceudviklingsforløb. Skoleåret tiltag PAF forløb fortsættes. Fælles årsplan på årgangen Læringsplaner som primært redskab forventet endeligt implementeret Læringsplaner fungerer som internt arbejdsredskab den øgede fokusering på tydelig målsætning kommunikeres forløbsvis til forældre. Skoleåret tiltag PAF forløb fortsættes. Fælles årsplan på årgangen Læringsplaner som primært redskab forventet endeligt implementeret Læringsplaner fungerer som internt arbejdsredskab den øgede fokusering på tydelig målsætning kommunikeres forløbsvis til forældre. 13
14 Systematisk evaluering - udviklingsplan Mål og strategier Status To-sprogstaskforcen og den samlede DSA indsats. Forventning om, at skolens løbende forbedrer resultaterne ved afgangsprøverne for skolens to-sprogede elever for hermed at mindske forskellen mellem et- og tosprogede elevers resultater. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Kompetenceudviklingsforløb med forsker Bodil Nielsen om målfastsættelse og evaluering i undervisningsforløb 15 lærere deltager i kurset. Test og evalueringsoversigt danner fælles grundlag for evaluering på Stavnsholtskolen. Fælles årsplan fælles planlægning, og evaluering vidensdeling. Alle årgange udvikler fælles årsplaner. Skolens kompetencecenter er skolens koordinerende organ ift. skolens evalueringssystematik. Mål Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: a) Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Skoleåret tiltag Der udvikles model for optimering af holdtimerne. Øget fokus på sammenhængen mellem evaluering, resultater ift. allokeringen af holdtimerne. Der skal være et stærkt fokus på, at holdtimer benyttes med henblik på at understøtte alle skolens elever, så de bliver udfordret ud fra deres læringsforudsætningen 14
15 Standardiserede tests bruges aktivt og danner grundlag for drøftelse i årgangsteamet samt grundlag for justering af forløb og læring. Skoleåret tiltag Skoleåret tiltag Globalt udsyn - udviklingsplan Mål og strategier Status Afventer Skoleåret tiltag Afventer Skoleåret tiltag Afventer Skoleåret tiltag Afventer Digitaliserede læringsrum - udviklingsplan Mål og strategier Status Trådløst netværk til alle. Elever og medarbejdere kan gå på skolens trådløse netværk med skolens og egne devices. Der er nedsat en arbejdsgruppe som arbejder med Fremtidens mediatek. Dette arbejde skal lede frem mod en fælles vision og struktur for skolens fysiske og digitale læringsmidler samt en strategi for kompetenceudvikling inden for dette felt. Der er sat projektorer op i alle mellemtrinsklasser og udskolingsklasser. Forsøgsordning med indkøb af Ipads Bærbare på alle afdelinger som i rimelig grad dækker efterspørgslen. 15
16 Stavnsholtskolen deltager i nationale projekt for digital forandringsledelse. Skolen deltager i et nationalt netværk i et to-årigt forløb med den overordnede målsætning om at retænke måden at tænke undervisning med henblik på øget læring. Skoleåret tiltag Fremtidens mediatek skal påbegyndes på Stavnsholtskolen. Arbejdet iværksat i styregruppeforløbet 2014 skal implementeret. Afslutning af 4 årig investeringsstrategi med indkøb af projektorer til alle klasser årgang mangler Personalet skal gennem kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Egedal og ballerup (A.P. Møller midler) Forsøg med infoskærm Forsøg med AppleTv i udvalgte klasser. Alle lærere har Ipad som arbejdsredskab. Kompetenceudvikling af personalet ift. Ipad som redskab i undervisningen (Hum og Nat.) Indkøb af lockers til 7. årgang ift. bring your own device strategien Skoleåret nye tiltag Påbegynde arbejde med medieplan Fortsætte investeringsplan ift. projektorer til faglokalerne Afvikling af IT workshops Evt. udvikle infoskærm projekt til indgangsmiljøer IT integreret i alle fag jvf. reform og nye forenklede mål Skoleåret nye tiltag Medieplan implementeret Fortsætte investeringsplan ift. projektorer til faglokalerne Afvikling af IT workshops IT integreret i alle fag jvf. reform og nye forenklede mål En sund skoledag udviklingsplan Mål og strategier tiltag Opbygning af sund kantine på Stavnsholtskolen Målsætning om, at alle elever skal have adgang til et sunds måltid mad til rimelige priser 16
17 sammenkobling af sund kantine og haver til maver projektet Der søges modeller for elevinddragelse i kantinen Investering af udstyr til optimering af drift i kantinen Skoleåret tiltag Opbygning af sund kantine på Stavnsholtskolen Målsætning om, at alle elever skal have adgang til et sunds måltid mad til rimelige priser sammenkobling af sund kantine og haver til maver projektet Der søges modeller for elevinddragelse i kantinen Investering af udstyr til optimering af drift i kantinen Skoleåret tiltag Opbygning af sund kantine på Stavnsholtskolen Målsætning om, at alle elever skal have adgang til et sunds måltid mad til rimelige priser sammenkobling af sund kantine og haver til maver projektet Der søges modeller for elevinddragelse i kantinen Investering af udstyr til optimering af drift i kantinen 17
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN
KVALITETSRAPPORT 2010 2011 STAVNSHOLTSKOLEN Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 10/11 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereMÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår
Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som: Understøtter alle elever i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereStavnsholtskolen Strategi
Stavnsholtskolen Strategi 2017-2020 1 Indledning Stavnsholtskolen er en stor skole, som ligger i fantastiske omgivelser tæt ved Furesøen, skov og marker. Vores omgivelser bruger vi som et udvidet læringsrum.
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereTerndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mere