Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

2 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i område Skanderborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: Indsatsområde

3 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklingspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i juni 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for vores lokalområde og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 1.2 Fælles indsatser i område Skanderborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige selvejende dagtilbud i Aarhus Kommune samt dagtilbud, skoler og klubber i område Skanderborgvej på følgende områder: Væsentligste udviklingsbehov for Område Skanderborgvej: At styrke det lokale distriktssamarbejde i fht. koordineret, samordnet indsats 0-18 år og særligt ift tidlig og rettidig indsats og samarbejdet med FU i ny organisering. At lokaldistrikterne får etableret stærkere samarbejdsrelationer på tværs af magistrater og andre interessenter. At styrke ledelseskvaliteten via fokus på teambuilding, nærværende ledelse, fælles værktøjer og fælles sprog. At lederne har større fokus på systematik i fht. anvendelse af data, evidens og effektmål. At reducere sygefravær (øge trivslen) At styrke forældreinvolvering/samskabelse. At investere i 0-6 års området (kompetenceudvikling, motorikvejledere) De væsentligste ledelsesmæssige opgaver er derfor: At skabe forskellige arenaer for vidensdeling/videnskabelse. At sikre, at der sker en revitalisering og fundering af det lokale distriktssamarbejde i praksis. At sikre, at der lokalt arbejdes på tværs af magistrater og faggrupper og at der inddrages eksterne samarbejdsparter. 4

5 Sikre at der sker en kompetenceudvikling i fht. indsatsområderne (systematik, refleksion, kvalitetsmål) Sikre at gennemføre de foreslåede effektiviseringer og at foretage investeringer i tidlig indsats 0-6 år. Indsats i lokaldistriktet: Overgange og sammenhænge I Viby Lokaldistrikt samarbejder vi omkring distriktets børn og unge set i et 0 18 års perspektiv. Vi har fokus på overgange og sammenhænge mellem de forskellige dagtilbud. Samarbejdet bygger på et fælles værdigrundlag, som tager udgangspunkt i respekten for andre mennesker og en tænkning om, at alle mennesker i og omkring et barn er en ressource, som hver især kan bidrage til et godt børne og ungdomsliv. Denne tænkning kommer bl.a. til udtryk i lokaldistriktets fælles skrivelse om forældresamarbejde, med henblik på at dele den fælles viden om de forskellige dagtilbud og sikre at børnene og deres forældre oplever sammenhænge mellem de forskellige tilbud. 1.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende områder i vores dagtilbud. Udviklingspunkter for 2014: 1. Udvikling af det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov herunder skriftlige observationer af børn, udarbejdelse af handleplaner, omsætning at vores viden og kompetencer i pædagogisk praksis. 2. Arbejde med at tydeliggøre dagtilbuddets forventninger til forældrenes aktive indsats. Når vores udviklingspunkter har sit fokus på henholdsvis udviklingen af det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov og dagtilbuddets forventninger til forældrenes aktive indsats, sker det grundlæggende for at påvirke børnenes udbytte af hverdagen i børnehaven i positiv retning. Med baggrund i Aarhus Kommunes øgede fokus på tidlig opsporing af børn med behov for en skærpet indsats, netop på 0-6 års området, ønsker vi at klæde personalet fagligt på, til at indkredse og handle på de forhold der gør sig gældende hos det enkelte barn og familie. 5

6 Med blik for kvaliteten af børnenes hverdag i børnehaven, ønsker vi med arbejdet for en øget aktiv indsats fra forældrene at skabe mere tid for personalet til nærvær og aktiviteter, med børnene. For os taler vores udviklingspunkter tydeligt sammen, på den måde, at det første indsatsområde skaber pædagogfaglig udvikling og det næste indsatsområde skaber øgede muligheder rent tidsmæssigt, for at udfolde den øgede faglighed til gavn for børnene. Begge udviklingspunkter foldes grundigere ud i de følgende afsnit. 2 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 2.1 Indsatsområde: Udvikling af det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Herunder: Udarbejdelse af handleplaner Skriftlige observationer Omsætning at vores viden og kompetencer i pædagogisk praksis. Arbejdet med indsatsområdet taget afsæt i strategierne for Ledelse, personale, forældresamarbejde, læring og udvikling, rummelighed. Der er en kobling til det overordnende effektmål om tidlig forebyggende indsats. I Aarhus Kommune er der fokus på at udvikle nye typer af indsatser, hvor der sættes tidligere og forebyggende ind over for udsatte børn, og hvor eksklusion og stigmatisering undgås. Kodeordene er inklusion og rummelighed og et børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for fejl og mangler hos det enkelte barn. I vores indsats sættes der fokus på personalets dygtiggørelse i forhold til vidensdeling og udvikling af kompetencer indenfor arbejdet med børn med særlige behov eller i særlige omstændigheder. Det sker med henblik på at sikre den rette indsats på rette tid for det enkelte barn, og udfra en erkendelse af, at personalet i højere grad kan reagere hurtigt, når de føler sig tilstrækkeligt klædt på til arbejdet. E: Den ønskede effekt Resultatet af vores indsats bliver, at samtlige medarbejdere i højere grad føler sig klædt på til arbejdet med børn med særlige behov. Konkret vil vi i praksis arbejde således med indsatsen: - I den kommende 2 års periode, skal alle pædagoger i huset have udarbejdet en handleplan (gerne flere) på et barn efter ROYE-modellen, og arbejdet med den i praksis. - I den kommende 2 års periode skal alle pædagoger i huset have udarbejdet skriftlige observationer af et barn/børnegruppe efter denne ROYEmodel. 6

7 - I den kommende 2 års periode vil vi have et fast punkt på hvert personalemøde, hvor den enkelte pædagog fremlægger arbejdet med handleplan og observationer. Her diskuteres og evalueres det pædagogiske arbejde med barnet/børnegruppen fremadrettet. - I den kommende 2 års periode vil vi ved de årlige overleveringsmøder med distriktsskolen søge tilbagemeldinger på indskolingsbørnenes skolestartsfase, udvikling og skoleparathed. Dette gøres for at danne et billede af, om der er områder vi overser eller ikke sætter hensigtsmæssigt ind i forhold til. Dette gælder både i forhold til det enkelte barns udvikling frem til skolestart, samt i forhold til overleveringssamarbejdet med skolen. - At børnene bliver endnu mere skoleklar har brug for mindre støttebehov i skolen Y: De planlagte ydelser - For at opkvalificere den enkeltes videns-grundlag, og skabe en fælles referenceramme, skal alle fastansatte pædagoger på Specialpædagogisk Grundkursus inden for denne 2 års periode. - For at sikre et fælles refleksionsrum, har vi et fast punkt på personalemøder (se ovenstående Effektmål), hvor vi vil evaluere de konkrete handleplaner/observationer, inspirere hinanden samt reflektere over vores fælles praksis i forhold til børn med særlige behov. - For at sikre den enkelte pædagog tid til arbejdet med indsatsområdet, har vi hver i sær i gennemsnit ½-1 times fastlagt forberedelse om ugen. O: Organisering af indsatsen - Ledelsen sikrer, at vi skaber rammer og retning for udviklingen, så medarbejderne kan handle selvstændigt, på baggrund af deres faglige og menneskelige ressourcer. - På personalemøder og pædagogiske dage udnytter og drager vi organisatoriske fordele af hinandens viden og kompetencer. Vi holder os selv og hinanden fast på, at de enkelte mål nås og er opmærksomme på, hvilke midler, der skal i spil for at nå dertil. - På vores ugentlige planlægningsmøder sikrer vi, at den enkelte pædagog får afsat tid til eksempelvis skriftlig observation eller opfølgning på en handleplan. - Personale-Stafet punkt på personalemøder, hvor en pædagog laver oplæg/videndeling om relevant emne. R: Ressourcer - Vi afsætter økonomiske ressourcer til en uges Specialpædagogisk Grundkursus for samtlige fastansatte pædagoger, samt andre relevante kurser/temadage. - Ledelse samt pædagogisk personale med relevant viden og kompetencer inden for området. 7

8 - Tid til forberedelse, refleksion og efterbehandling, både for den enkelte pædagog, i teamet på den enkelte stue, samt i hele dagtilbuddet. - Der er til stadighed opmærksomhed på, hvorvidt de indsatser der sættes i værk virker og om ressourcerne anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. 2.2 Indsatsområde Vi vil tydeliggøre dagtilbuddets forventninger til forældrenes aktive indsats. Forældrebestyrelsen inddrages. Arbejdet med indsatsområdet taget afsæt i strategierne for forældresamarbejde, Ledelse, personale, og rummelighed. Målet for forældresamarbejdet er, at det enkelte barns udvikling og trivsel er et fælles omdrejningspunkt for forældre og personale. Forældrene er vigtige aktører og en aktiv ressource i samarbejdet om både deres eget barn og hele børnegruppen. Det pædagogiske arbejde er intenst arbejde, der kræver nærværende voksne. Det kan nogle gange være svært at få øje på for ikke-fagfolk, derfor ønsker vi med dette indsatsområde at højne forældregruppens indsigt i vores pædagogiske arbejde med deres børn. Vi oplever i personalegruppen, at vi alt for ofte bliver afbrudt i vores arbejde for at tage os af praktiske opgaver som kunne undgås. Det kan være manglende skiftetøj, manglende tilbagemeldinger fra forældre omkring ferie, forældre som ikke holder sig orienterede på tavler og børneintra. Vi vil som dagtilbud blive bedre til at stille krav og til at formidle, hvilke forventninger vi har til samarbejdet og inddragelse af forældrene. E: Den ønskede effekt Resultatet af vores indsats bliver, at personalet oplever færre afbrydelser og dermed mere nærvær i samværet med børnene. Ligeledes ønsker vi at indsatsen frigør flere pædagogiske ressourcer til at arbejde med børnene i hverdagen. Konkret vil vi i praksis arbejde således med indsatsen: - I den kommende 2 års periode, skal alle pædagoger i huset have fokus på at afstemme forventninger med nystartede familier i huset. Dette gælder særligt ved forbesøg, samt løbende i de første måneder af barnets børnehavetid. - I den kommende 2 års periode vil vi arbejde målrettet med vores forældrepjece og anden skriftlig/visuel information. Dette gælder både i mødet med forældrene, samt på 8

9 personalemøder, hvor vi som et fast punkt vil evaluere, redigere og udvikle på materialet. - I den kommende 2 års periode vil vi i personalegruppen støtte hinanden i at være fokuserede omkring indsatsen. Vi vil lave tydelige aftaler omkring, hvad vi har besluttet, hvem der har ansvar for videreformidling til forældrene og hvordan. Herunder også hvad bestyrelsen skal inddrages i og hvordan. - Y: De planlagte ydelser - Vi vil afsætte tid til udarbejdelse af pjece til afstemning af forventninger til samarbejdet med forældre i Bjørnbakhus. - Fast halvårlig refleksion og evaluering af indsatsen til personalemøde. - Vi vil prioritere tid til grundigt opstartsmøde/rundvisning med nye familier. - Vi har afsat tid til at interesserede forældre kan aftale rundvisning 1. og 3. tirsdag i hver måned. Her vil vi være tydelige i forhold til vores forventninger til forældresamarbejdet. - På det årlige forældremøde giver vi et oplæg om betydningen af forældrenes daglige indsats og generelle indflydelse på deres barns børnehaveliv. O: Organisering af indsatsen - Til alle møder har referenten ansvaret for at få beslutninger ført tydeligt til referat, samt afstemt med resten af personalet. Det betyder i praksis at vi afslutter hvert møde med, at referenten kort gennemgår hvad der er blevet besluttet i forhold til indsatsområdet. - Med den hensigt at inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med indsatsområdet, er indsatsområdet et fast punkt på dagsorden til bestyrelsesmøderne. - Der er nedsat en styregruppe som står for at udarbejde information til forældrene, bestående af en pædagog fra hver stue samt dagtilbudslederen. R: Ressourcer - Der afsættes økonomiske ressourcer til at alle pædagoger deltager i kurset Ledelse af forældrefællesskabet Fokus på forældresamarbejdet. - Ledelse samt pædagogisk personale med relevant viden og kompetencer inden for området. - Der afsættes tid og ressourcer til opstartssamtaler med nye familier. - Der afsættes tid til forberedelse og evaluering i styregruppen. - Forældrebestyrelsen er en ressource i dagtilbuddet. - Forældregruppe som lever op til deres medansvar for børnegruppens dagligdag i børnehaven. 9