Orienteringsmøde Økonomi 2018

Transkript

1 Orienteringsmøde Økonomi 2018 Velkommen Kort orientering om relevante emner Skat Driftsøkonomi Mulighed for diskussion / spørgsmål 1

2 KHLs kalender OPFØLGNINGSKURSUS SPRØJTEBEVIS HANDELSERFA 2018 Onsdag d. 7. februar Torsdag d. 8. februar LYNKURSUS I FARMTRACKING DRÆNKURSUS 2 dage Fredag d. 23. februar Start onsdag d. 28. februar ØKOLOGIKURSUS - 2 dage GENERALFORSAMLING Start fredag d. 2. marts Onsdag d. 14. marts Finansiering v/ driftsøkonom Ole Maagaard Pedersen 2

3 Orienteringsmøde økonomi USA - Hvad betyder politikken for Danmark? Likviditet - Hvad oplever vi vedrørende realkredit? Fast eller variabel rente? Er vi på vej mod ny boble? Finansiering herunder bidragssatser Afrunding USA selskabsskat 35 % til 20 % 3

4 USA Hvad betyder skattereformen i USA? Øget vækst og inflation vil skabe flere arbejdspladser Dollarkursen kan forvente at stige og dermed også forventning til, at renten holdes stabil Vi venter mindre rentestigninger i det kommende år, da vi ser en fortsat fremgang i den globale økonomi, to-tre renteforhøjelser i USA i 2018 samt at tidspunktet for udfasning af ECB s opkøbsprogram også nærmer sig mod formentlig udgangen af 2018, siger Christian Hilligsøe Heinig. USA Mandag brød den 5-årige tyske rente gennem en magisk grænse og er nu over 0 efter at have ligget i negativt territorium i ca. to år Samtidig er der en forventning om stigende renter i USA, som skyldes, at inflationen igen er steget til 1,5 % Alt tyder på, at tiden med rekordlave renter nu lakker mod enden. Obligationsrenterne vil sandsynligvis stige yderligere i de kommende år, vurderer cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven. 4

5 Finansiering Kurser Renter F1-0,30 % F3-0,20 % F5 0,20 % Cita eller Cibor -0,30 % 0,5 % 10 år 98,90 0,70 % 1,0 % 15 år 98,30 1,25 % 1,5 % 20 år 98,70 1,65 % 2,0 % 30 år 98,90 2,10 % Renteprognose 5

6 Renteprognose Fast rente eller kort rente? 50 % ændres til fast rente 200 køer 100 ha 25 mio. 18 mio. realkreditgæld Halvdelen i fast rente kg mælk Rente Kr. Nulpkt. 0% - 2,3 2% ,39 6

7 Fast rente eller kort rente? 50 % ændres til fast rente 400 søer 100 ha 25 mio. 18 mio. realkreditgæld smågrise Rente Kr. Nulpkt. 0% % Fast rente eller kort rente? 50 % ændres til fast rente tæver 100 ha 18 mio. 12 mio realkreditgæld skind Rente Kr. Nulpkt. 0% %

8 Fast rente eller kort rente? 50 % ændres til fast rente 140 ha 22 mio 17 mio. Realkreditgæld kg/ha Rente Kr. Nulpkt. 0% % Hvad oplever vi ved realkredit? Stigende afdrag på gælden Men som regel konstant afdrag på tværs af lånene Derfor er der mulige alternativer Faste forrentede lån 10-årig med 0,5 % rente med afdrag Eller 20 års fastforrentet med 1,5 % i rente med afdrag Lån med eksempelvis kort levetid tilbage kan med fordel lægges ud over flere år, måske muligt gøre lavere afdrag 8

9 Bobler? Kilde. Demetra 2018 Balancen på børs i USA 9

10 Renteudviklingen ved spekulationsbobler Realprisudvikling 10

11 11

12 Konklusion Eksempel: Fast forrentede lån 10-årig med 0,5 % rente med afdrag 20-års fastforrentet med 1,5 % i rente med afdrag Lån med eksempelvis kort levetid tilbage kan med fordel lægges ud over flere år - måske mulighed for lavere afdrag Benchmark din bidragssats, overvej at skifte, hvis du ligger for højt 12

13 Konklusion Der er tegn på, at renten er nået et lavpunkt USA stigende inflation og vækst, rentestigning for at bremse vækst Tegn på ny boble springer den, kan det igen betyde fald i renten Vælg kun fast rente, hvis du har råd til det - det er en dyr forsikring Regn på, hvad det koster at vælge fast rente Fast rente koster resultat og likviditet Minimum afdrag, men omlæg til lånetype med fast rente Strategi og strategiske overvejelser v/ driftsøkonom Christian Raun 13

14 Emner Lidt om strategi Arbejdssituationen i landbruget Fosforproblematik Strategi Hvilken vej skal jeg vælge? 14

15 Hvad er en strategi? Hvad du ønsker at være eller det, du gerne vil opnå Strategien sætter retningen for virksomheden Næste skridt er at finde ud af, hvordan du kommer derhen Hvilken udvikling er nødvendig? Hvilke produktionsgrene skal driften bestå af? Hvilken handling skal foretages? Hvilken hastighed er mulig/optimal? Hvilke handlinger skal foretages? Vintertid er regnskab- og budgettid Del virksomheden op i driftsgrene Vurdér hver enkelt driftsgren kritisk. Hvilken nytte giver den? Økonomi, synergi til andre driftsgrene med videre Brug forskellige værktøjer til at vurdere resultater og indtjening i de forskellige driftsgren, brug driftsgrens-analyse, fraktilanalyse med videre Tag hensyn til forhold og vilkår som er væsentlig for bedriften 15

16 Medarbejdersituation Der er generelt god beskæftigelse i samfundet Det bevirker, at der er kamp om arbejdskraften Fosforproblematikken 16

17 Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/ / / / /21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug Undt.brug (2.3 DE) Slagtesvin Søer og smågrise Fjerkræ og pelsdyr Andre husdyr Organisk affald Handelsgødning Begrebet DE forsvinder Generelt loft på 170 kg total-n/ha, dog 230 N/ha på undtagelsesbrug. Både N-loft og P-loft skal overholdes. Visse typer brug kan ramme N-loftet før P-loftet. Mere harmoniareal Afsætning af gylle Muligheder Gylleseparering og afsætte tørstoffet Korrektioner efter alder, vægt, fodereffektivitet fosforindhold i foder, m.v Biogasanlæg. Skal der i fremtiden være 2 linjer? GPS-placering af gylle som startgødning 17

18 Øget harmoniareal? Forpagtning af 20 ha ekstra DB, korn kr. Maskinomkost kr. EU-støtte kr. Forpagtning kr. Indtjening kr. pr. ha Manglende indtjening kr. Lave gylleaftale 25 ha Anslået 30 tons gylle pr ha Pris for transport og afsætning 25 kr. pr ton Omkostning til afsætning af gylle ca kr. 18

19 Undlade startgødning i majs 100 ha majs Reduceret udbytte FE pr. ha Mindsket indtjening kr. Der vil være store forskelle år imellem. I kolde forår vil udbyttetabet være størst. Aktuelle produkter v/ driftsøkonom Jens Brandenborg 19

20 Aktuelle produkter fra økonomi Driftsgrensanalyse Benchmarking Fraktilanalyse Fremstillingspris Nulpunktpriser budget Bedriftsprognose Eksempel på driftsgrens analyse 20

21 Eksempel på driftsgrens analyse Hvad er vigtig ved driftsgrensanalysen? Vær kritisk over for den fordeling, der er lavet af driftsgrene Specielt kapacitetsomkostningerne, herunder også fordeling af egen arbejdsindsats Vær ærlig når omkostningerne fordeles Driftsgrensanalysen nærlæses af pengeinstitutterne, så derfor er det vigtigt at driftsgrensanalysen ikke kun er en konsulentfordeling 21

22 Benchmarking Sammenligning med andre - Hvor gør du det godt, og hvad kan gøres bedre? Et godt værktøj til at se forbedrings mulighederne på bedriften Vigtigt, at de supplerende oplysninger i regnskabet er rigtige, da det måske forklarer, hvorfor du afviger fra sammenligningstallene Eksempel på benchmarking 22

23 Fraktilanalyse En analyse der kan laves, hvis der er udarbejdet driftsgrensanalyse Giver et hurtigt overblik på de enkle nøgletal Giver et fingerpeg om, hvor der eventuelt ligger potentialer på bedriften Eksempel på fraktilanalyse Fraktilanalyse for ejd baseret på 226 bedrifter Sohold 30 kg - under 750 årssøer Stærk konkurrenceevne Stort forbedringspotentiale Fraktil 5% 10% 25% 33% 40% 50% 60% 67% 75% 90% 95% Producerede grise pr. årsso 34,3 33,5 32,1 31,8 31,4 30,9 30,5 30,2 29,5 27,2 26,1 Fremstillingspris pr. smågris Afkastningsgrad 23,5 20,5 16,2 14,4 13,3 11,7 10,1 8,72 7,26 2,46 0,12 Bundet kapital pr. enhed Bruttoudbytte i alt Foderomkostninger pr. enhed Dækningsbidrag pr. enhed Krav til dækningsbidrag pr. enhed Arbejdsomkostninger pr. enhed Bygningsomk. pr. enhed Inventar inkl. energi pr. enhed Resultat, driftsgren pr. årsso ,

24 Fremstillingsprisen At kende egne tal Kendskab til omkostningssammensætningen Afdækker hvilke forhold, der kan gøres noget ved Skaber grundlag for forbedring af økonomien på bedriften Eksempel på fremstillingspris fra benchmarking 24

25 Fremstillingsprisen Afregningspris - Fremstillingspris = Profit Fremstillingsprisen Afregningspris - Fremstillingspris = Profit Fremstillingsprisen = alle dine beslutninger (og et par enkelte andre forhold) påvirker fremstillingsprisen 25

26 Budget nulpunkt Hvordan beregnes det? Budget nulpunkt Konsolideringsnulpunkt: Privatforbrug samt beregnet skat heraf Likviditetsnulpunkt: KK ultimo = primo med de mest nødvendige reinvesteringer 26

27 Bedriftsprognose Bedriftsprognosen har til formål at give et overblik over den forventede udvikling af bedriftens regnskabsresultater Ud fra de offentliggjorte prognosepriser og informationer om den enkelte bedrift, beregnes udviklingen 5 år frem Bedriften giver et bud på resultaterne 5 år frem samt et bud på et normalår, hvor de seneste regnskabsresultater genberegnes med normalpriser Bedriftsprognose Regnearket kommer med et bud på udviklingen Kan bruges på ejendomme der ikke får lavet budget, da der tages udgangspunkt i regnskabet 27

28 Bedriftsprognose Resultater

29 Resultater 2017 (tidlige) (t.kr.) Mælk (229) Planteavl (33) Søer s.30 kg (99) Sl. Svin (31) Res. eft. Finans Res. f. Skat Invest & afdrag Invest (-400) Likv. Overskud Antal enheder 247 køer 825 søer sl. Svin Antal ha Opnået pris 2,74 kr. / EKM 113 kr./hkg 465 kr. pr. gris 11,3 kr. pr. kg DB udvikling Diff. (kr. pr. enhed) DB pr. so 30 kg DB pr. ha Salgs afgrøde DB pr. sl. Svin DB pr. ko

30 Er landbruget i krise? Prisudsving 30

31 Konkurser i landbruget Myter om investeringer 31

32 Nulpunkter - mælk Nulpunkter smågrise 32

33 Nøgletal Nulpkt Dagspris Prognose sept 2017 Prognose jan Sl. Svin* 10,30 kr./kg 9,30 kr./kg 10,58 kr./kg 9,78 kr./kg Smågrise 350 kr. 335 kr. 377 kr. 348 kr. Konv. Mælk* 2,30 kr./kg 2,55 kr./kg 2,80 kr./kg 2,51 kr./kg Øko. Mælk* 2,80 kr./kg 3,40 kr./kg 3,59 kr./kg 3,32 kr./kg Foderhvede 100 kr./kg 115 kr./kg 110 kr./kg *inkl. efterbetaling ** Priser fra kr./smågris, 10,53 kr./kg svinekød 2,54 kg. EKM Medierne er hysteriske Landbruget skubber selv på Aktuelt Seneste GDT børser steeget to gange i træk LAPD spår stigende smågrisepriser Planteavl udfordret af vejrlig husk maltbyg kan være bedre end hvede Højt at flyve dybt at falde husk at gøre virksomheden mere robust 33

34 Aktuel finansiel situation Hvordan oplever vi bankerne agerer? (I) Konkurrencen er tilbage større forskel i prissætning 2017 er generelt gået stille af øget krav om afdrag har været kilde til diskussioner Antal nedlukninger har været lavt En del er blevet udfordret i forhold til tanker om fremtiden, hvad skal der ske? Kortlægning af mulige potentialer og handlingsplaner ikke nok bare at snakke om det Second opnion begyndende drøftelser om hvad der skal ske med gælden Krav til opfølgning mm. er ikke slækket 34

35 Hvordan oplever vi bankerne agerer? (II) De første budgetter så fine ud De seneste prisprognoser har givet øget pres en del budgetter har skullet genberegnes er det nødvendigt? Pressen har været med til at skabe unødig usikkerhed Hvad kan man gøre som landmand? Vær på forkant Vise det realistiske billede kortlæg behov Overtræk er forbudt - alt skal nedskrives. Informer, informer, informer Finansieringsmuligheder Der er masser af likviditet (til de rigtige) Det største problem er landbrugets afkastevne Vi kommer til at se forskellige konstruktioner (selveje, fælleseje, forpagtning). Indtjening fra drift eller ejendomsspekulation? Landbrugets Finansieringsbank er død Vækstfonden og Dansk Landbrugskapital er klar med risikovillig kapital risiko og pris hænger sammen 35