Ansvarlig for det enkelte spor: Biomedicinspor: Martin Larsen Akademikerspor: Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold og Sarah Bro Trasmundi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvarlig for det enkelte spor: Biomedicinspor: Martin Larsen Akademikerspor: Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold og Sarah Bro Trasmundi"

Transkript

1 Title Studyguiden for Modul B4: Genetik og videnskabelig metode Author Modulbestyrer, Martin Larsen samt øvrige undervisere. Ansvarlig for det enkelte spor: Biomedicinspor: Martin Larsen Akademikerspor: Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold og Sarah Bro Trasmundi Version November 2017 Date d. 6/ til d.19/ Indhold: Om studieguiden... 2 Om modul B Sammenhæng med øvrige moduler... 2 Vision for modul B Skema... 3 Undervisere... 4 Modulsekretær... 5 Modulbestyrer... 5 Ansvarlig for de enkelte spor... 5 Undervisningslokaler... 6 Lærebøger... 6 Ugeplaner... 7 Uge 44 - Moduluge Uge 46 - Moduluge Uge 47 - Moduluge Uge 48- Moduluge Uge 49 - Moduluge Uge 50 - Moduluge Uge 1 - Moduluge Uge 2 - Moduluge Uge 3 Moduluge Evaluering Kompetencetermer Læringsmål Biomedicinspor Akademikerspor Professionssporet... 27

2 Om studieguiden Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis, med forbehold for skemaændringer. I opbygningen er lagt vægt på at det skal være overskueligt hvad de enkelte moduluger indeholder for de 3 spor. Ved skemaændringer rettes Studyguiden ikke. Detaljeringsgraden for f.eks. angivelse af hvad der forudsættes læst er mindre detaljeret end på de tidligere moduler, da erfaringsgrundlaget for selv at planlægge sin læring forventes at være stadigt stigende frem mod afslutningen af bacheloruddannelsen. Da alle spor er repræsenteret på dette modul er hvert spor markeret med farver i ugeplanen; Professionsetik er sort Biomedicinsporet er rødt Akademikersporet er blåt Professionssporet er grønt For hver uge angives: Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet Ugens hold- og/eller gruppetimer, evt. med link til aktiviteterne i disse timer for at kunne deltage i undervisningen Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter For biomedicinsporet: læsehjælp - kompetencemål Herudover indeholder studie-guiden: Læringsmål for de tre spor En anførelse af supplerende litteratur/andre læringsressourcer Om modul 4 Sammenhæng med øvrige moduler Biomedicinsporet: Genetik I biomedicinsporet er cellens, struktur og funktion samt basal histologi præsenteret i modul 1. Embryologi i modul 2. Cellens deling, byggestene og differentiering, genomets bevarelse og ekspression, protein-syntesen og enzymer er præsenteret i modul 3. I modul 4 videreføres denne viden til individ, familiepopulations- og anvendelses-niveau. Akademikersporet: Forskningsmetoder I akademikersporet er den studerende i Modul 1 blevet introduceret til den naturvidenskabelige tilgang, blandt andet ved at læse sundhedsvidenskabelige artikler samt søge og i et vist omfang vurdere kvaliteten af faglitteratur. I Modul 4 udbygges den studerendes indsigt i den naturvidenskabelige tilgang og der introduceres til andre videnskabelige tilgange indenfor sundhedsvidenskab. En række kvantitative, kvalitative og tværvidenskabelige forskningsmetoder gennemgås. 2

3 Professionssporet: Sundhedspsykologi I professionssporet har den studerende i Modul 1 og 2 lært akut beredskab som første del af færdighedstræningen. I dette modul introduceres til undervisning i kommunikation, der har det medicinske interview og den medicinske informationssamtale som centrale kurser. For at øge udbyttet af kommunikationsundervisningen, findes på bacheloruddannelsen understøttende kurser i hhv. sundhedspsykologi og professionsetik. Hensigten med undervisningen i sundhedspsykologi er, at den studerende får redskaber til at forstå patientens situation som udgangspunkt for god kommunikation mellem behandler og patient samt evt. pårørende. Patientens forudsætninger præsenteres bredt ud fra såvel sociologiske, psykologiske og eksistentielle aspekter. Undervisningen består af fire dele: (1) Bevidsthedsteori, kommunikation og sygdomsadfærd, (2) Krise og udvikling, (3) Stress og Coping-strategier samt (4) Tro og helbred. Professionsetik: Følger Vision for modul 4 Vi ønsker at du som studerende, efter afslutning af modul 4 forstår at menneskets gener indeholder information, som agerer i et samspil med det indre og ydre miljø, og er grundlaget for at mennesker udvikler sig forskelligt. forstår at inter-individuelle genetiske forskelle har betydning for forekomst af sygdomme, behandlingsrespons samt biologisk variation. har lært at opsøge, analysere og formidle viden. har opnået kendskab til centrale sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, herunder deres anvendelsesmuligheder. kan analysere konkrete forskningsprojekter, mht. at benyttet metode og forudsætninger. har redskaber til at handle professionelt og reflekteret i forhold til den enkelte patient, dennes pårørende og dennes aktuelle situation. Modulgruppe 4 ønsker at modulet skal fremstå som en helhed, hvor de tre spor understøtter hinanden. Dette gøres i praksis ved, at underviserne i de tre spor samarbejder omkring planlægningen af følgende elementer af modulet: forskningsmetodedelen af akademikersporet (kvantitativ) som skal gøre de studerende i stand til at forstå og beregne nogle af de centrale begreber i biomedicinsporet. forskningsmetodedelen af akademikersporet (kvalitativ) som skal kvalificere undervisningen i etik i forbindelse med genetisk rådgivning. professionssporet og biomedicinsporet forsøger at inddrage elementer fra begge spor i undervisningen, vedr. klinisk genetik og genetisk rådgivning og formidling af det svære budskab. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (F), alle ca. 200 studerende; (H) Holdtimer i alt 5 hold med ca. 40 studerende; eller som (G) gruppetimer med ca studerende. 3

4 Skema ændringer annonceres via announcement. Det er besluttet at der ikke længere skal være "papir" skema på e-learn, i skal derfor forholde jer til jeres personlige skema. Link til vejledning ligger på informationssiden her (Rød boks på siden) Undervisere I dette modul vil du møde følgende undervisere: Genetik og videnskabelig metode biomedicinsporet Charlotte Brasch Andersen, lektor, molekylær biolog, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH, Jens Michael Hertz, overlæge, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Kirsten Ohm Kyvik, professor, Institutleder ved Klinisk Institut - SDU. Klaus Brusgaard, lektor, molekylær biolog, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU, Lilian Bomme Ousager, klinisk lektor, ledende overlæge, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Lene Christiansen, professor, Epidemiologi, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. Lotte Huniche, forskningsleder, lektor IST, SDU, Mads Thomassen, lektor, molekylær-biolog, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Torben Kruse, professor, Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, OUH, Hold og gruppetimer Biomedicin: Kristina Magaard Koldby Maria Steenhof Martin Larsen Ines Block Mark Burton Kristina Pilekær Sørensen Elise Torp Rahbek Anja Frederiksen Viden og Værdier akademikersporet 4

5 Henriette Bruun, læge Ph.d. studerende, Jonas Mengel-From, Lektor, Ph.d., IST Epidemiologi, J.B. Winsløws Vej 9B Jacob Krabbe Pedersen. Post.DOC.Ph.d. Epidemiologi og Biostatistik, IST. Holdtimer: Jonas Mengel-From, lektor, Ph.d., IST Epidemiologi, J.B. Winsløws Vej 9B Jacob Krabbe Pedersen, Post. Doc, Ph.d.., Epidemiologi og Biostatistik, IST. Bernard Jeune, læge lektor, Linda Ahrenfeldt, post doc, Marianne Nygaard, post doc, Sundhedspsykologi professionssporet Elisabeth Assing Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Jens Rasmussen, underviser (UCL), fhv. hospitalspræst. Katrine Rahbek Schønnemann, Læge, Odense Universitetshospital, Niels Christian Hvidt, Lektor, Forskningsenheden for Almen Praksis, J. B. Winsløwsvej 9B. Stefan Starup Jeppesen, Læge, Odense Universitetshospital, Søren Cold, overlæge, Odense Universitetshospital. Thea Otto Mattsson, Ph.D. Odense Universitetshospital, Modulsekretær Laila Møller Serup, Uddannelse & Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, telefon: , Modulbestyrer Martin Ansvarlig for de enkelte spor Biomedicinsporet: Martin Akademikersporet biostatistik og epidemiologi: Jonas Mengel-From, 5

6 Professionssporet Sundhedspsykologi: Søren Cold, overlæge, Professionsetik: Sarah Bro Trasmundi Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus, og klinikbygninger finder du her: Modulets varighed Modul B4 kører over 9 moduluger, med undervisning i moduluge 1-8 og eksamen i moduluge 1, 5, og 9. B4 starter mandag d.6. november Sidste undervisningssession er i moduluge 8. Eksamen i professionsetik bestås ved fremmøde og aktiv deltagelse, ved holdundervisning i moduluge 1. På akademikersporet består eksamen af en 2 timers skriftlig prøve i moduluge 5. I moduluge 9 er der opgaveskrivning på professionssporet, sundhedspsykologi og eksamen på biomedicinsporet. Lærebøger Biomedicinsporet Essential Cell Biology Johnson et al Tayler and Francis Inc, 3nd edition 2009 (fra modul 2) Én af følgende genetik bøger anskaffes: Medicinsk Genetik 2. udg. Nørby og Jensen (red) FADL s forlag Dansk lærebog, der giver en god og grundig indføring i den medicinske genetik. Bogen Indeholder et egentligt metodeafsnit og er tillige meget klinisk orienteret. "Emery's Elements of Medical Genetics" 14. Udg. Turnpenny & Ellard, Elsevier, Churchill Livingstone, Engelsk lærebog, som er meget overskueligt opbygget og med mange kliniske eksempler. Gode figurer og illustrationer. Online access. Thompson & Thompson, Genetics in Medicine 7. udg. Nussbaum, Mclnnes & Willard, W.B. Sanders Co, Amerikansk lærebog, som er opbygget ud fra en biologisk præsentation af genetikken med mange kliniske eksempler. Det medfører dog, at den til tider kan være lidt vanskelig at anvende som opslagsbog. Online access. 6

7 Akademikerspor Her skal der bruges bøger om biostatistik, epidemiologi og kvalitative forskningsmetoder. Anbefalede grundbøger: Kirkwood og Sterne: Medical Statistics. (2nd ed.) Blackwell Science, Anbefales også til modul 10 og senere. Svend Juul: Epidemiologi og evidens. Munksgaard Anbefales også til modul 10 og senere. Alternative grundbøger "Epidemiology - An Introduction", Rothman, Oxford university press, 2002, kapitel 1-5. Olsen, J; Christensen, K; Murray, J; Ekbom, A. An introduction to Epidemiology for Health Professionals. Forlaget Springer, 1. Udgave, Kan downloades gratis via 5/#section=714835&page=1&locus=0 Bourgeault, I., Dingwall, R., & Vries, R. D. (Eds.). (2010). The SAGE Handbook Qualitative Methods Health Research.: SAGE Publications Ltd Professionssporet, sundhedspsykologi Anbefalede grundbøger Christensen SC m.fl. (2011) Medicinsk kommunikation. 1.udgave. København: Fadl s forlag. Anden litteratur Udover de nævnte lærebøger anvendes der, primært i akademiker- og professionssporet, en del litteratur, som er tilgængelig via e-learn eller kan findes på nettet. Denne litteratur er omtalt i studieguiden i forbindelse med beskrivelsen af den undervisningsaktivitet, hvortil litteraturen skal anvendes. Ugeplaner Overordnet giver biomedicinsporet 8 ECTS, akademikersporet 3 ECTS og professionssporet 4 ECTS. I modulet indgår forelæsninger og holdtimer og gruppetimer. Tidspunkter og lokaler fremgår af skemaet der findes via student-selvbetjening. De overordnede læringsmål for de tre spor er samlet bagest i Studyguiden NB vigtigt! Pas på med at fortolke læringsmålene for snævert. 7

8 En god metode er først at læse bogen/bøgerne grundigt, og derefter kontrollere din viden ved hjælp af læringsmålene (og for biomedicins vedkommende også læsehjælp ). Husk også, at du skal være i stand til at kombinere læringsmålene på alle mulige og nye måder. Læringsmålene beskriver altså det du skal kunne, når du er færdig med modulet - de er ikke til at læse efter undervejs! Uge 45 - Moduluge 1 Professionsetik: Forelæsninger og holdundervisning. Program og oversigter findes på e-learn siden under Course information. Sundhedspsykologi: Introduktion til somatisk sygdomspsykologi d.10/ Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsning d.10/ MU1genF1 Indledningsforelæsning. Underviser: Jens Michael Hertz. overlæge, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Akademikersporet (Biostatistik/Epidemiologi, Humanistisk Sundhedsforskning og tværvidenskabelige forskningstilgange) Forelæsninger (1 time) d.10/ indledningsforelæsning til Akademikersporet på Modul 3. Introduktion til Modulets formål, struktur og opgaveformer. Uge 46 - Moduluge 2 Professionssporet - Sundhedspsykologi Forelæsning (1) d.13/ Introduktion til somatisk sygdomspsykologi at beskrive den somatiske sygdomspsykologis genstandsområde og problemer at formulere en grundmodel for den menneskelige bevidsthedsopbygning og funktion 8

9 som referenceramme/teorigrundlag for forståelsen af, hvordan mennesker i en somatisk sygdomssituation kan opføre sig (reagere) at give en oversigt over adfærd/psykologiske tilstande, som somatisk sygdom kan udløse at formulere en basismodel og en basisetik for den kliniske patientsamtale, der kan modvirke, at mennesker med en somatisk lidelse også bliver ofre for en eller flere relativt problematiske psykologiske mekanismer. Professionssporet - Sundhedspsykologi Forelæsning(2) d.16/ Introduktion til kommunikation på studiet Krisepsykologi (1) Introduktion til hele undervisningen i kommunikation på det medicinske studium, opbygning og formål. at formulere et begrebsapparat som grundlag for identifikation, beskrivelse, analyse og forklaring af den psykologiske kriseadfærd, som somatisk sygdom kan udløse, og som grundlag for kliniske samtaler med somatiske patienter i krise. Holdtimer (2) Yderligere belysning af krisereaktioner og den professionelle håndtering heraf uddybning af Krise-teorier, belysning ved eksempler. Hvorledes kan vores viden om krisereaktioner og patienters videns søgning og informationskilder anvendes i patientsamtalen Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsninger (2 timer) d.13/ MU1genF2 Kromosomer og kromosomafvigelser 1. Underviser: Charlotte Brasch Andersen, Molekylærbiolog, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH MU1genF3 Kromosomer og kromosomafvigelser 2. Underviser: Charlotte Brasch Andersen, Molekylærbiolog, Overlæge Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Holdtimer (2 timer) MU1genH1+2 Kromosomer I disse timer gennemgås der opgaver om kromosomer, kønscelledannelse og MU1genH1+2 Kromosomer og kromosomafvigelser Undervisere: Yngre læger og studenterundervisere, KI. MU1genF2+3 og H1+2 Kromosomer og kromosomafvigelser Du har læst kapitlerne om kromosomer i den lærebog du har valgt Kapitlerne 2, 4 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 3, 6 (dele af kapitlet) og 18 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 2, 5, 6 i Thompson & Thompson (7. udgave) Forelæsninger d.14/ MU1genF4 Molekylærgenetiske metoder 1. Underviser: Klaus Brusgaard, 9

10 Molekylær biolog, Adjunkt, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU1genF5 Molekylærgenetiske metoder 2. Underviser: Klaus Brusgaard, Molekylær biolog, Adjunkt, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU2genH1+H2 Molekylærgenetiske metoder Du har læst kapitlerne i den lærebog du har valgt Kapitlerne 1, 3, 17 i Nørby & Jensen eller Kapitel 2, 4 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 3, 4, 9 i Thompson & Thompson (7. udgave) Forelæsninger (2 timer) d.15/ MU2genF1 Monogene arvegange I. Autosomal dominant og recessiv arvegang. Underviser: Lene Christiansen, lektor, Epidemiologi, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. MU2genF2 Monogene arvegange II: Kønsbunden arvegang. Mitokondrielle arvegange Underviser: Lene Christiansen, lektor, Epidemiologi, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. MU2genF1+2 og H3+4 Monogene arvegange Du har læst de relevante kapitler i lærebøgerne: Kapitlerne 3, 5, 8 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 7, 22 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 7, 19 i Thompson & Thompson (7. udgave) Du kender principperne bag Mendels love. Dette forudsættes kendt fra gymnasiet eller ved selvstudium, f.eks. på http.//dnalc.org/home.html Holdtimer (4 timer) MU2genH1+2 Molekylærgenetiske metoder og MU2genH3+4 Monogene arvegange (Holdtimer også i moduluge 3) I disse timer gennemgås der opgaver om monogen arvegang. Undervisere: Yngre læger og studenterundervisere, KI. Hjemmeopgaver Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i studyguiden MU2genH1+2 Molekylærgenetiske metoder Redegøre for principperne i basale molekylærgenetiske metoder (PCR, sekventering, MLPA, fragmentundersøgelser mv) Forklare hvilke ændringer mutationer medfører på RNA og protein niveau Forklar hvad der har betydning for vurderingen af om en mutation er patogen Forklare data fra DNA analyser og i konkrete eksempler vurder betydningen af undersøgelsesresultatet Angive principperne for nyere metoder til sekvensbestemmelse (next generation sequencing) 10

11 MU2genF1+2 og H3+4 Monogene arvegange Redegøre for de monogene arvegange, samt forklare forskelle imellem dem. Forklarer begreberne dominans, recessivitet og co-dominans. Beskrive grunde til at der kan forekomme tegn på X-bundne recessive tilstande hos kvinder. Identificere og redegøre for genetisk heterogenitet (allel, locus). Identificere og redegøre for andre faktorer der kan medføre afvigende nedarvningsmønstre (penetrans, ekspressivitet, anticipation, UPD, imprinting). Anvende den erhvervede viden om arvegange til at analysere og vurdere stamtræer Akademikersporet (Biostatistik/Epidemiologi) Forelæsninger d.15/ forelæsninger i Biostatistik (BSF 1 og 2). o Basal Biostatistik (BSF1). Heri gives en kort oversigt over statistiks rolle i sundhedsvidenskabelig forskning. De essentielle spørgsmål; Er der en sammenhæng mellem eksponering og udfald, eller skyldes den observerede association tilfældigheder? Hvor stor er effekten af eksponeringen? Kan vi opstille en rimelig model til brug for etiologiske-, diagnostiske- og prædiktionsmæssige formål? Vi belyser disse spørgsmål ved eksempler, samt betragter vejen fra studiedesign, via beskrivelse af stikprøver og modellering til generelle udsagn for populationen. Desuden introduceres deskriptive metoder for en normalfordelt stikprøve, og nogle basale statistiske begreber. (Middelværdi, SD, se, konfidensinterval, prædiktioninterval). Underviser: J. Krabbe Pedersen, IST, Epidemiologi og Biostatistik. o Biostatistik: Sammenligning af grupper (BSF2): Der tages udgangspunkt i spørgsmålet; Hvornår kan vi med rimelighed sige, at to grupper er forskellige? Eksempelvis; Er der forskel i middelvægten mellem en gruppe personer der har deltaget i et forsøg med forbedring af kostvaner og en kontrolgruppe? Hvis middelværdien i interventionsgruppen er signifikant lavere eller højere end middelværdien i kontrolgruppen, så har vi større tiltro til at eksponeringen har en effekt, eksempelvis, at kostindsatsen nedsætter vægten. En ofte anvendt metode til at afgøre om to middelværdier er signifikant forskellige, er t-testet. Denne test optræder i to udgaver, hvor hver afhænger af eksperimentets design; Hvis vi har et par observationer for hvert individ, for eksempel en før- og en eftermåling i forhold til en intervention, så anvendes det parrede t-test. Den uparrede t-test optræder hvis der, som i eksemplet ovenfor, kun er én observation for hvert individ, men hvor hvert individ hører til én af to grupper. Det er eksempelvis tilfældet i en undersøgelse af fødselsvægten for spædbørn af ikke-rygere og af storrygere eller i et forsøg med en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Spørgsmålet i førstnævnte er så, om middelværdien af fødselsvægten er forskellig i de to grupper? Vi gennemgår i kurset kun den uparrede t-test og dens forudsætninger. Vi vil i forelæsningen diskutere, hvor lille p-værdien skal være for at hypotesen forkastes, hvilket leder til statistisk signifikans, klassifikation af fejl og testens styrke. 11

12 Underviser: J. Krabbe Pedersen, IST, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi. BSEH 1 og 2 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemme fra) Fra beskrivelse af en stikprøve med numeriske data ud fra middelværdi, varians og andre deskriptorer til generelle udsagn om den pågældende population, hvor der tages højde for stikprøvens størrelse, samt variationen mellem stikprøver. Dette leder til basale fordelinger (ex. normalfordeling), samt begrebet konfidensinterval. Deskription af numeriske variable (måledata) Normalfordelingen. Hvorfor normalfordelingen? Hvad kan være normalfordelt? Prædiktionsinterval: Hvad forstås ved prædiktion og prædiktionsinterval? Konfidens. Hvilken konfidens/troværdighed? Konfidensinterval. Sammenhæng mellem fordeling og konfidens Undervisere: Undervisere fra IST At du har læst kapitel 1 til 8 i Kirkwood & Sterne. At opgaverne til BSEH 1 og 2 fra opgavekompendiet er løst hjemmefra (se e-learn >Akademiker) Uge 47- Moduluge 3 Professionssporet - Sundhedspsykologi Forelæsninger (1) Stresspsykologi d.23/ med udgangspunkt i de uenigheder, der præger stressforskningen at opstille en basismodel som grundlag for identifikation/beskrivelse og behandling af stressadfærd samt klinisk samtale med mennesker med stressadfærd. ved eksempler at belyse typiske stressforløb At gøre rede for begrebet coping og teoridannelsen bag coping begrebet. Holdtimer (2) Arbejdet i grupper handler om, gennem diskussion, cases og øvelser at forholde sig konkret til problemstillinger, der relaterer sig til forelæsningerne Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsninger (2 timer) d.21/ MU3genF1 Populationsgenetik I. Underviser: Torben Kruse, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU3genF2 Populationsgenetik II. Underviser: Torben Kruse, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Du har læst relevante kapitler i lærebøgerne Kapitel 6 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 8, 22 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 9, 19 i Thompson & Thompson (7. udgave) 12

13 Biomedicinsporet (Genetik) Holdtimer (4 timer) MU3genH1 Populationsgenetik I disse timer løses opgaver om monogene arvegange inkl. risikoberegninger, samt om poulationsgenetik. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere KI. Du har læst relevante kapitler i lærebøgerne Kapitel 6 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 8, 22 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 9, 19 i Thompson & Thompson (7. udgave) Hjemmeopgaver Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i studyguiden Forklar Hardy-Weinberg loven og dens begrænsninger (herunder forklar genetisk drift, founder effekt, assortative maiting, migration og selektion) Anvend oplysninger om sygdomsforekomst eller allelhyppigheder til beregning af risiko i konkrete eksempler (under forudsætning af Hardy- Weinberg ligevægt) Anvende Bayes teorem ved beregning af risiko i konkrete eksempler Biostatistik: Risikobegrebet (BSF3): d. 20/ Risikobegrebet introduceres og knyttes til essentielle problemstillinger i sundhedsvidenskab både i praksis (i klinikken) og i forskningen. Betinget sandsynlighedsregning indføres som redskab til risikovurdering. Der gennemgås rudimenter af risikoberegning i genetik og konkrete problemstillinger i forbindelse med risikovurdering, diagnostik og givet familie-stamtræ med apriori information. Denne sidste del knytter sig til modulets biomedicin-spor. Underviser: J. Krabbe Pedersen, IST, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi. Biostatistik: Modeller for risiko (BSF4): d. 20/ Sandsynlighed, risiko og odds (for sygdom). Vi betragter statistisk inferens for disse mål i form af konfidensintervaller og simple test. Proportioner opstår af kategoriske variable. Vi gennemgår inferens for proportioner og sammenligning af disse. Binomial-fordelingen, samt normalfordelingen er essentielle for dette. Eksponering-Sygdom association: Vi studerer en eventuel sammenhæng mellem to fænotyper, der observeres som kategoriske variable. En sådan sammenhæng søges kvantificeret ved associationsmål som risikodifferens og relativ risiko. Underviser: J. Krabbe Pedersen, IST, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi. Indledningsforelæsning til Epidemiologi (EF1): d. 23/

14 Hvad er Epidemiologi og hvorfor er det vigtigt for læger/biomekanikere at opnå kendskab til Epidemiologi? Der introduceres til deskriptiv forskning og årsagssøgende forskning. Vi vil arbejde med de basale epidemiologiske begreber af sammenhæng så som eksponering, udfald og årsagssammenhæng. Underviser J. Mengel-From, IST, Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologi: Designmuligheder og hyppighedsmål (EF2): d. 23/ Forskellige basale studiedesigns introduceres og der arbejdes med hvad vi forstår ved Tværsnits- Økologiske- og Kohorte-studier, samt hvorledes disse studiedesigns kan bidrage til årsagssøgende forskning? Hyppigheds- og associationsmål indføres og forståelsen heraf præsenteres for hvert af studiedesignene. Underviser J. Mengel-From, IST, Epidemiologi og Biostatistik. Holdtimer (2 + 2 timer) (BSEH=Biostatistik/Epidemiologi) BSEH 3 og 4 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra) Opgaver i relation til normalfordelingen og konfidens ved sammenligning af to grupper i forbindelse med klassiske studie designs. Undervisere: Undervisere fra IST. BSEH 5 og 6 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemme fra) Risikobegrebet i sundhedsvidenskabelig sammenhæng. I disse timer uddybes risikobegrebet i sundhedsvidenskabelig sammenhæng. Temaet er risikoberegning i genetik, eksponering-sygdom association og diagnostik med fokus på det metodiske princip, som er fælles for disse. Undervisere: Undervisere fra IST. At du har læst kapitel 1-8 og kapitel i Kirkwood & Sterne, samt noter i Risikobegrebet i sundhedsvidenskab (tilgængelig via e-learn i akademikersporets mappe). At du har læst kapitel 2, 4 og 5 i Svend Juul) At opgaverne til BSEH 3 og 4 OG BSEH 5 og 6 fra opgavekompendiet er løst hjemmefra (se e-learn >Akademiker) Uge 48 Moduluge 4 Professionssporet Sundhedspsykologi Forelæsninger (2 timer) - Forholdet mellem tro og helbred. D. 30/ I de fleste kulturer har der været et stort fokus på forbindelsen mellem krop, psyke og sjæl, men i vores del af verden varetager separate faggrupper omsorgen for hvert af disse tre aspekter af mennesket. Ofte oplever patienter ikke at blive set som de hele mennesker, de er. Der er således gennem de seneste årtier opstået en kraftig fornyet forskningsindsats til atter at belyse forholdet mellem patienters krop, psyke og sjæl. Forelæsningerne redegør for resultater, herunder også danske, der viser, at mennesker med en religiøs praksis har en lavere sygdomsrisiko og lever længere. Dernæst sættes der fokus på, hvilken rolle tro kan tænkes at have ved sygdom i et 14

15 sekulariseret samfund som det danske, hvor kun få regelmæssigt praktiserer en religion, men over 70 % af befolkningen kalder sig troende. Underviser: Niels Christian Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Holdtimer (2 timer) Tro og helbred i et multietnisk samfund. Diskussion af, hvordan Tro Flytter Bjerge, men også omvendt hvordan Bjerge Flytter Troen. At I har læst følgende tekster: Hvidt, N. C. (2007). Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7, Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsninger (1 time) d.27/ MU4genF1 Cancergenetik, Ændringer i arvemassen som følge af påvirkninger udefra. Underviser: Mads Thomassen, Molekylær biolog, Adjunkt, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Holdtimer (2 timer) MU4genH1+2 Cancergenetik I disse timer gennemgås opgaver om cancergenetik samt, som repetition, om kromosomabnormiteters opståen. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI. Gruppetimer (2 timer) MU4genG1+2 I disse timer arbejdes selvstændigt i smågrupper (2-3 personer) med caseopgaver i genetik (Case 1 og 2). Der vil i de skemalagte timer være mulighed for at stille spørgsmål/få hjælp af undervisere (Yngre læger og studenterundervisere) Du har læst relevante kapitler lærebøgerne Kapitel 13 i Nørby & Jensen eller Kapitel 14 i Emery (14. udgave) eller Kapitel 16 i Thompson & Thompson (7. udgave) Hjemmeopgaver Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Til gruppetimerne findes opgaverne ligeledes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Svar på opgaverne vil være tilgængelige efter moduluge 4. Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i studyguiden 15

16 Forklar hvad der karakteriserer onkogener (proto-onkogener) og tumorsupressor gener Forklar forskellen på germline og somatiske mutationer Redegør for Knudsons two-hit hypotese og diskuter karakteristika ved cancersyndromer herudfra (arvegang, penetrans, debuttidspunkt og variabel ekspression) Diskuter forekomst af kræfttilfælde angivet i familiestamtræer mht hvad der taler for og imod cancersyndrom (ud fra viden om generelle karakteristika ved cancersyndromer) Akademikersporet (Biostatistik/Epidemiologi) Forelæsninger (1 time) d.27/ Epidemiologi: Kohortestudiet, RCT studiet og case-kontrol studiet (EF3) Hvad forstår vi ved et kohortestudie og et case-kontrol studie? Hvad kan disse studier bidrage med i årsagssøgende forskning? Hyppigheds- og associationsmål præsenteres og fra det epidemiologiske perspektiv præsenteres risikobegrebet og risikotid samt oddsratioen. Paralleller til det klinisk randomiserede forsøg (RCT) introduceres.. Underviser J. Mengel-From, IST, Epidemiologi og Biostatistik Holdtimer (2 + 2 timer) (BSEH=Biostatistik/Epidemiologi) BSEH 7 og 8 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra) Opgaver i relation til studiedesign (primært tværsnitsstudiet), hyppighedsmål og associationsmål gennemgås Sammenligning af to grupper med hensyn til kategorisk udfald, χ 2 test. Opgaverne løses både ved beregning og ved at angive forståelse af de epidemiologiske- og biostatistiske mål samt designs. Undervisere: Undervisere fra IST. BSEH 9 og 10 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra). Opgaver i relation til studiedesign (primært kohortestudiet), hyppighedsmål og associationsmål fortsættes. Opgaverne løses både ved beregning og ved at angive forståelse af de epidemiologiske- og biostatistiske-mål samt designs Undervisere: Undervisere fra IST. At du har læst kapitel i Kirkwood & Sterne At du har læst kapitel , kap. 7 og kapitel i Svend Juuls Epidemiologi og evidens. At opgaverne til Biostatistik/epidemiologi 7 og 8 og BSEH 9 og 10 fra Opgavekompendiet er løst hjemmefra (se e-learn > Akademiker). Forelæsninger (1 time) d.1/ Epidemiologi: Bias og confounding, forskningstraditioner (EF4) Introduktion til bias og confounding i kvantitative studier. Den epidemiologiske/biostatistiske metode illustreres således vi får svar på centrale spørgsmål i den medicinske verden. Paralleller til det klinisk randomiserede forsøg (RTC) beskrives. Denne forelæsning lægger op til fortolkning af epidemiologiske mål med henblik på løsning af eksamensopgaver. Underviser: J. Mengel-From, IST, Epidemiologi 16

17 Holdtimer (Biostatistik/Epidemiologi = BSEH) (2+2 timer) BSEH 11 og 12 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra) Opgaver i relation til studiedesign (primært case-kontrolstudiet), hyppighedsmål og associationsmål gennemgås. Undervisere: Undervisere fra IST. BSEH 13 og 14 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra) Opgaver i relation til tilfældighedsfejl og systematiske fejl. Desuden behandles bias (selektion og information) og confounding. En tidligere eksamensopgave gennemgås med henblik på repetition af kursets elementer. Opgaverne forudsættes løst hjemmefra. Undervisere: Undervisere fra IST. At du har læst kapitel i Kirkwood & Sterne At du har læst kapitel , kap. 7 og kapitel i Svend Juuls Epidemiologi og evidens. At opgaverne til Biostatistik/epidemiologi i opgavekompendiet er løst hjemmefra (se e-learn > Akademiker). Professionssporet Forelæsninger (2 timer): Eksistentiel og religiøs krise. D.30/ Lidelsen er et grundvilkår i tilværelsen, både fysisk, psykisk og åndeligt. Lidelsen er især aktuelt på et sygehus, hvor multikulturel/religiøs støtte til patienten bliver en nødvendighed. Lidelsen opstår i forbindelse med livskriser og reaktionskriser, f.eks. alvorlig sygdom, ulykke m.m. Forelæsningen beskæftiger sig med dette grundvilkår og den deraf opståede eksistentielle krise som også kan være en religiøs krise (teodice-problemet: hvorfor mig!). I den forbindelse beskrives patientens forsøg på at mestre sin situation og genvinde kontrol over sit liv. Her spiller coping en væsentlig rolle for patienten, og lægen kan gennem samtalen støtte patienten. Forelæsningen vil derfor beskrive den fænomenologiske samtalemetode og især sætte den i sammenhæng med den døende eller kronisk syge patient samt de pårørendes sorg (tab). Underviser: Jens Rasmussen, OUH Holdtimer (1 time) Begrebet lidelse som et grundvilkår i tilværelsen Den fænomenologiske metode og samtalen Opfølgning på begrebet coping, især skelnen mellem positiv og negativ religiøs coping. Gennemgang af konkret case. At I har læst følgende tekster: Christensen SC m.fl. (2011) Medicinsk kommunikation. 1.udgave. København: 17

18 Fadl s forlag. Kapitel 10 J. Rasmussen (2012), Livsanskuelser - filosofi, etik og religion, Dansk Sygeplejeråd/NNF, Del III, s Findes på e-learn. og forelæsningsnoter på e-learn. Uge 49 - Moduluge 5 Professionssporet Sundhedspsykologi Forelæsninger (2 timer) - Forholdet mellem tro og helbred. D. 6/ I de fleste kulturer har der været et stort fokus på forbindelsen mellem krop, psyke og sjæl, men i vores del af verden varetager separate faggrupper omsorgen for hvert af disse tre aspekter af mennesket. Ofte oplever patienter ikke at blive set som de hele mennesker, de er. Der er således gennem de seneste årtier opstået en kraftig fornyet forskningsindsats til atter at belyse forholdet mellem patienters krop, psyke og sjæl. Forelæsningerne redegør for resultater, herunder også danske, der viser, at mennesker med en religiøs praksis har en lavere sygdomsrisiko og lever længere. Dernæst sættes der fokus på, hvilken rolle tro kan tænkes at have ved sygdom i et sekulariseret samfund som det danske, hvor kun få regelmæssigt praktiserer en religion, men over 70 % af befolkningen kalder sig troende. Underviser: Niels Christian Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Holdtimer (2 timer) Tro og helbred i et multietnisk samfund. Diskussion af, hvordan Tro Flytter Bjerge, men også omvendt hvordan Bjerge Flytter Troen. At I har læst følgende tekster: Hvidt, N. C. (2007). Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7, Professionssporet Forelæsninger (2 timer): Eksistentiel og religiøs krise. D.6/ Lidelsen er et grundvilkår i tilværelsen, både fysisk, psykisk og åndeligt. Lidelsen er især aktuelt på et sygehus, hvor multikulturel/religiøs støtte til patienten bliver en nødvendighed. Lidelsen opstår i forbindelse med livskriser og reaktionskriser, f.eks. alvorlig sygdom, ulykke m.m. Forelæsningen beskæftiger sig med dette grundvilkår og den deraf opståede eksistentielle krise som også kan være en religiøs krise (teodice-problemet: hvorfor mig!). I den forbindelse beskrives patientens forsøg på at 18

19 mestre sin situation og genvinde kontrol over sit liv. Her spiller coping en væsentlig rolle for patienten, og lægen kan gennem samtalen støtte patienten. Forelæsningen vil derfor beskrive den fænomenologiske samtalemetode og især sætte den i sammenhæng med den døende eller kronisk syge patient samt de pårørendes sorg (tab). Underviser: Jens Rasmussen, OUH Holdtimer (1 time) Begrebet lidelse som et grundvilkår i tilværelsen Den fænomenologiske metode og samtalen Opfølgning på begrebet coping, især skelnen mellem positiv og negativ religiøs coping. Gennemgang af konkret case. At I har læst følgende tekster: Christensen SC m.fl. (2011) Medicinsk kommunikation. 1.udgave. København: Fadl s forlag. Kapitel 10 J. Rasmussen (2012), Livsanskuelser - filosofi, etik og religion, Dansk Sygeplejeråd/NNF, Del III, s Findes på e-learn. og forelæsningsnoter på e-learn. Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsninger (2 timer) d.4/ MU5genF1 Genkortlægning i human genetik. Underviser: Torben Kruuse, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU5genF2 Genkortlægning i human genetik. Underviser: Torben Kruuse, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Holdtimer (2 timer) MU5genH1+2 Genkortlægning Repetition af emner fra forelæsningen med udgangspunkt i udvalgte hjemmeopgaver. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI Du har læst de relevante kapitler i lærebøgerne (samme kapitler som til moduluge 6) Kapitlerne 3, 6, 7 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 4, 5, 8, 9 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 8, 10 i Thompson & Thompson (7. udgave) Hjemmeopgaver Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i studyguiden 19

20 Redegøre for koblingsanalyse, og herunder forklare begreberne kobling og rekombination Definere rekombinationsfraktion og enheden centimorgan Redegøre for associationsstudier og segregationsanalyse Definere genetiske markører (RFLP, SNP, VNTR (mini/mikrosatellitter)) Angive de vigtigste resultater af kortlægningen af menneskets arvemasse Definere next generation sequencing Redegøre for principperne i basale molekylærgenetiske metoder (en del vil være repetition fra modul 2) Akademikersporet (Biostatistik/Epidemiologi) Holdtimer (Biostatistik/Epidemiologi = BSEH) (2+2 timer) BSEH 11 og 12 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra) Opgaver i relation til studiedesign (primært case-kontrolstudiet), hyppighedsmål og associationsmål gennemgås. Undervisere: Undervisere fra IST. BSEH 13 og 14 (opgaver fra opgavekompendiet forudsættes løst hjemmefra) Opgaver i relation til tilfældighedsfejl og systematiske fejl. Desuden behandles bias (selektion og information) og confounding. En tidligere eksamensopgave gennemgås med henblik på repetition af kursets elementer. Opgaverne forudsættes løst hjemmefra. Undervisere: Undervisere fra IST. At du har læst kapitel i Kirkwood & Sterne At du har læst kapitel , kap. 7 og kapitel i Svend Juuls Epidemiologi og evidens. At opgaverne til Biostatistik/epidemiologi i opgavekompendiet er løst hjemmefra (se e-learn > Akademiker). Akademikersporet (Biostatistik/Epidemiologi) TENTAMEN i Biostatistik og Epidemiologi: d. 8/12 på Campus kl.13 til kl.15 Skriftlig tentamen af 2 timers varighed i Biostatistik/Epidemiologi. Alle hjælpemidler må medbringes inklusiv en lommeregner. Noter fra Blackboard skal være downloadet før eksamen. Eksamen foregår elektronisk i dit eget tekstbehandlingsprogram på egen medbragte computer. Du skal derudover downloade Exam Monitor, som skal køre under eksamen. Det er tilladt at bruge digitalpen, håndscanner, paint samt det software som måtte medfølge pen/håndscanner. Desuden lommeregner på computeren,ti N-spire, Wordmat, Maple og Excel. Det er IKKE tilladt at hente informationer på internettet eller at kommunikere med anden part. Internettet må kun bruges til aflevering af eksamensbesvarelsen på Blackboard. Se mere i Håndbog til studerende som du finder et link til på e-learn under Course Information. Det anbefales i møder en time før eksamens start så i er klar. Dørene lukkes 15 min. før eksamens start. Eksamen afholdes torsdag i moduluge 5. (Uge ) 20

21 Professionssporet Uge 50 - Moduluge 6 Forelæsninger (2 timer): Kommunikation om eksistentielle-åndelige sygdomsaspekter. D.13/ Sygdoms- og krisesituation aktualiserer eksistentielle-åndelige overvejelser og behov, hvorfor en opmærksomhed på og kommunikation om disse sygdomsaspekter er blevet anbefalet som del af moderne, patientcentreret sygdomsbehandling i forbindelse med understøttende behandling, senfølger, rehabilitering og palliation. En patientbehandling, der tager højde for individuelle eksistentielle-åndelige behov, har vist sig at have stor betydning for patienters fysiske og psykiske velbefindende og helbred, ligesom det er forbundet med færre sundhedsomkostninger. Forskning viser imidlertid, at sundhedsprofessionelle oplever barrierer for kommunikationen om eksistentielle-åndelige overvejelser og behov, der primært relaterer til manglende kulturel og uddannelsesmæssig ballast. Læringsmålene for forelæsningen og de dertil relaterede holdtimer er, at de studerende ud fra en indføring i forskningsbaseret teoretisk og praktisk viden vil kunne redegøre for Hvilke elementer eksistentiel-åndelig kommunikation kan indebære i en moderne, patientcentreret behandling Herunder: hvilke kommunikationsinitiativer der internationalt er blevet implementeret indenfor internationalt eksistentiel åndelig kommunikation (Spiritual Care)? Derudover vil forelæsningen og de dertil relaterede holdtimer gør de studerende i stand til at reflektere over: Hvilke typer af problemstillinger der kan være særligt aktuelle i forbindelse med denne type af kommunikation i en dansk sundhedsfaglig kontekst. Herunder: hvilke barrierer sundhedsprofessionelle og patienter kan opleve, inklusive de studerende selv. Underviser: Elisabeth Assing Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Holdtimer (1 time) Øvelser, der inddrager selvrefleksion samt kommunikationstræning ved hjælp af spørgeredskab. At I har læst følgende tekster: Puchalski, C. & Romer, A. L. Taking a spiritual history allows clinicians to understand patients more fully. Journal of palliative medicine. 2003; 3 (1): , (findes på E-Learn). 21

22 Uge 1 - Moduluge 7 Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsninger (2 timer) d.11/ MU6genF1 Genetisk variation og mutationer I. Underviser: Mads Thomassen, Molekylær biolog, Adjunkt, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU6genF2 Genetisk variation og mutationer II. Underviser: Mads Thomassen, Molekylær biolog, Adjunkt, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU Holdtimer (2 timer) MU6genH1+H2 Genetisk variation og mutationer (Fortsætter i moduluge 7) I disse timer løses genetikopgaver om markører og mutationer. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI Kapitlerne 3, 6, 7 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 2, 5, 8 i Emery (14. udgave) eller Kapitel 9 i Thompson & Thompson (7. udgave) Udvalgte slides vil blive lagt på e-learn Hjemmeopgaver Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i studyguiden Redegøre for mekanismer for hvorledes nye mutationer opstår mutationer. Forklare hvor hyppigt nye variationer/mutationer opstår og hvor hyppige sekvensvariationer er i det humane genom Redegøre for mekanismer for patogenese af mutationer Forklare betydningen af højpenetrante mutationer i forhold til hyppige svagt disponerende variationer Beskrive det humane genom projekt og 1000 genom projektet. Beskrive hvordan software, databaser og funktionelle analyser kan bruges til at afgøre om sekvensvariationer er sygdomsdisponerend. Biomedicinsporet (Genetik) Uge 1 - Moduluge 7 Forelæsninger (2 timer) d. 2/ MU7genF1 Multifaktoriel arv. Underviser: Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Epidemiologi, IST, SDU MU7genF2 Genetisk epidemiologi. Underviser: Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Epidemiologi, IST, SDU Holdtimer (2 timer) MU7genH1+H2 Multifaktoriel arv og genetisk epidemiologi 22

23 Der gennemgås opgaver om multifaktoriel arv og genetisk epidemiologi. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI. MU7genF1+2 og H1+2 Multifaktoriel arv og genetisk epidemiologi Du har læst relevante kapitler i lærebøgerne Kapitlerne 6, 7 i Nørby & Jensen eller Kapitlerne 7, 9 i Emery (14. Udgave) eller Kapitlerne 8 i Thompson & Thompson (7. Udgave) Hjemmeopgaver MU7genH1+H2 Multifaktoriel arv og genetisk epidemiologi Til holdtimerne med opgaveløsning forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i studyguiden MU7GenF1-2+H1-2 Multifaktoriel arv og genetisk epidemiologi Forklare multifaktoriel arvegang, herunder beskrive tærskelmodellen og herudfra, i konkrete eksempler, vurdere hvorvidt på sygdommes/tilstandes forekomst stemmer med denne arvegang. Kunne definere almindelige begreber indenfor genetisk epidemiologi og statistik (som prævalens, risiko, korrelation, konkordans og heritabilitet). Anvende epidemiologiske og statistiske metoder til adskillelse af genetiske og ikke-genetiske faktorer for sygdom samt, udfra disse, kunne diskutere resultater af konkrete tvillinge- og familiestudier. Forklare gen-miljø interaktion Forklare hvorledes sociale og erhvervsmæssige forhold indvirker på forekomst af bestemte sygdomme. Forelæsning MU8genF1 Genetisk rådgivning og prænatal diagnostik d.5/ Underviser: Lilian Bomme Ousager, klinisk lektor, overlæge, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU8genF2 Etiske aspekter af genetisk rådgivning og prænatal diagnostik. D.5/ DUnderviser: Lotte Huniche. lektor, HMS, SDU MU8genF1+2 Du har læst de relevante kapitler i lærebogen Kapitlerne 8, 9, 10, 13 i Nørby & Jensen Kapitlerne 17, 20, 21, 24 i Emery (14. udgave) eller Kapitlerne 15, 19, 20 i Thompson & Thompson (7. udgave) Holdtimer (2 timer) MU8genH1+H2 Hvis ikke andet er aftalt med holdunderviseren kan der i disse holdtimer regnes opgaver fra de to eksempler på eksamensopgaver der er tilgængelige på e-learn. 23

24 Biomedicinsporet (Genetik) Forelæsning Uge 2 - Moduluge 8 MU8genF3 Klinisk Genetik d.8/ Underviser: Jens Michael Hertz, overlæge, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU8genF4 Spørgetime. D.12/ Spørgetime ved Torben Kruse, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU8genF3 Spørgetime. ved Torben Kruse, professor, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH/Forskningsenheden for Human Genetik, Klinisk Institut, SDU MU8genF3 (og F4-5) Du har læst de relevante kapitler (angivet i de tidligere moduluger) i den lærebog du har læst efter. Gruppetimer (2 timer) MU8GenG1+2 I disse timer arbejdes selvstændigt i smågrupper (2-3 personer) med caseopgaver i genetik (case 3 og 4). Der vil i de skemalagte timer være mulighed for at stille spørgsmål/få hjælp af undervisere (Yngre læger og studenterundervisere). Læsehjælp se de egentlige læringsmål bagerst i Studyguiden MU8genF1-2 Forklare principper for udredning af og rådgivning ved genetiske sygdomme, herunder kunne beskrive delkomponenter i rådgivningen, definere typer af genetiske tests (bærerundersøgelser, diagnostisk test og præsymptomatisk test) og angive familieoplysninger i stamtræsform Forklare principper for udredning og rådgivning ved graviditet, herunder mulighed for prænatal diagnostik (dvs. kunne angive hvilke type undersøgelse der kan være relevant ved forskellige typer genetiske lidelser)(dvs. ved monogen, kromosomale eller multifaktorielle sygdomme) Kunne beskrive det nuværende tilbud til alle gravide kvinder vedr. prænatal diagnostik (Sundhedsstyrelsens retningsliner) Kort kunne angive princippet for præimplantationsdiagnostik Beskrive de etiske aspekter af screening, genetisk rådgivning og præimplantations/fosterdiagnostik (med fokus på professionel etik, dagliglivets etik, afvejning og skøn i praksis og ansvaret for den svage). 24

25 Om den skriftlige stedprøve; Uge 3 Moduluge 9 - Eksamen Biomedicinsporet d.15/1 på Campus Lokaler og tidspunkt er os endnu ikke givet. Skriftlig prøve i biomedicinsporet på Modul 4 finder sted i moduluge 9, mandag d. 15. januar 2018, og består af en 3 timers skriftlig prøve med multiple choice og kortsvarsopgaver i biomedicinsporets pensum. Eksamen foregår elektronisk ved Exam Monitor på egen medbragte computer. Det er tilladt at bruge digital pen, håndscanner, paint samt det software som måtte medfølge den pen/håndscanner. Desuden er lommeregner på computeren eller almindelig Lommeregner tilladt. Der må ikke anvendes medbragte noter eller formler. Det er IKKE tilladt at hente informationer på internettet eller at kommunikere med anden part. Internettet må kun bruges til aflevering af eksamensbesvarelsen på Blackboard. Det anbefales i møder en time før eksamens start. Dørene lukkes 15 min. før eksamens start. Professionssporet Sundhedspsykologi Opgaver til professionssporets prøve er tilgængelige på e-learn i Modul 4-rummet under >>>Profession fra tirsdag d.16. januar 2018 kl.12:00. Opgaverne afleveres samme sted, senest fredag d. 19. j kl (omfang ca. 1 A4 side pr. opgave, 5-6 sider i alt. 1 normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum). Generelt Medmindre andet oplyses vil du få besked om resultatet af din eksamen senest 4 uger efter eksamensdatoen. Vedrørende regler for eksamen, omprøver, eksamensklager og meritoverførsel henvises til Studieordningen. Eksempler på eksamensopgaver findes på e-learn. Index clinical situations for dette modul er cystisk fibrose (cystic fibrosis), medfødte stofskifte sygdomme (inborn errors of metabolism) og kromosomabnormiteter (chromosome abnormalities). Du kan læse mere om disse på let forståeligt dansk på: og i videnskabeligt sprog på hjemmesiden Online Mendelian inheritance in Man Evaluering Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Den skriftlige evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret efter de studerendes ønsker. 25

Ansvarlig for de enkelte spor; Biomedicinspor: Jens Michael Hertz Akademikerspor: Nina Nissen og Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold

Ansvarlig for de enkelte spor; Biomedicinspor: Jens Michael Hertz Akademikerspor: Nina Nissen og Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold Title Studyguiden for Modul B4: Genetik og videnskabelig metode Author Modulbestyrer: Jens Michael Hertz, samt øvrige undervisere. Ansvarlig for de enkelte spor; Biomedicinspor: Jens Michael Hertz Akademikerspor:

Læs mere

Ansvarlig for de enkelte spor; Biomedicinspor: Jens Michael Hertz Akademikerspor: Nina Nissen og Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold

Ansvarlig for de enkelte spor; Biomedicinspor: Jens Michael Hertz Akademikerspor: Nina Nissen og Jonas Mengel-From Professionsspor: Søren Cold Title Studyguiden for Modul B4: Genetik og videnskabelig metode Author Modulbestyrer: Jens Michael Hertz Modulsekretær: Laila M. Serup Ansvarlig for de enkelte spor; Biomedicinspor: Jens Michael Hertz

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studieguide for Valgfag Planlægning og gennemførelse af et kvantitativt forskningsprojekt

Studieguide for Valgfag Planlægning og gennemførelse af et kvantitativt forskningsprojekt Studieguide for Valgfag Planlægning og gennemførelse af et kvantitativt forskningsprojekt Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab / Klinisk Sygepleje (med forbehold for ændringer) Udarbejdet:

Læs mere

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler og Idræt,

Læs mere

Om studieguiden Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives:

Om studieguiden Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives: Title Studie-guide for Modul 3: Viden og information Description Keywords Objectives Author Kirsten Ohm Kyvik, og Marianne Ewertz Organisation Version 1 September 2008 Date 13. juni 2008 Copyright Om studieguiden

Læs mere

Vejledende studieplan for kvantitativ metode og statistik FYS 514 Modul 14 efteråret 2017

Vejledende studieplan for kvantitativ metode og statistik FYS 514 Modul 14 efteråret 2017 Vejledende studieplan for kvantitativ metode og statistik FYS 514 Modul 14 efteråret 2017 Generelle kommentarer. Undervisningen følger lærebogen og det må kraftigt anbefales at anskaffe denne. Bogen koster

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Studieguide FORELØBIG UDGAVE

Studieguide FORELØBIG UDGAVE Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:

Læs mere

Fagplan for statistik, efteråret 2015

Fagplan for statistik, efteråret 2015 Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat

Læs mere

Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin

Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin Januar 2018/UGF, MM Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Kilde: Jyllandsposten

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus; Grundkursus i kvantitative metoder (Praktisk statistik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Studieguide Masteruddannelsen i rehabilitering

Studieguide Masteruddannelsen i rehabilitering Studieguide Masteruddannelsen i rehabilitering Modul 1: Introduktion til videnskabsteori og -metode (med forbehold for ændringer) MR 14, efterårssemester 2014 Undervisning i weekenderne den 5. - 6. september,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Læseplan F12. Den Sundhedsfaglige Suppleringsuddannelse

Læseplan F12. Den Sundhedsfaglige Suppleringsuddannelse Læseplan F12 Den Sundhedsfaglige Suppleringsuddannelse Praktiske bemærkninger Forelæsningstider Efterårssemesteret : 1. september - 22. december inkl. Forårssemesteret : 1. februar - 31. maj inkl. Ferier

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research

Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research Fagbeskrivelse Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning User involvement in health practice and research Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet (med forbehold for ændringer)

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 3. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,

Læs mere

Studieguide. Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer)

Studieguide. Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Studieguide Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering (MR12) og Beskrivende Radiograf (BR12) Studieåret 2012/13 Undervisning

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Studieguide for Sommeruniversitet 2014 MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Frederik VI s Hotel Rugårdsvej 590 5210 Odense NV Tlf.: 6594 1313 1. De studerendes

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kvantitativ ativ metode og epidemiologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering af informationer omkring aktiviteten

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig

Læs mere

PBL-forløb Rad. Patientologi

PBL-forløb Rad. Patientologi RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kvantitativ ativ metode og epidemiologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste:...

Læs mere

Introduktion til epidemiologi

Introduktion til epidemiologi Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Grundkursus i kvantitativ ativ metode (Praktisk Statistik) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Forvaltning

Læs mere

Studieguide for Projektledelse (Project Management) modul 2 - E17

Studieguide for Projektledelse (Project Management) modul 2 - E17 Studieguide for Projektledelse (Project Management) modul 2 - E17 Kandidatuddannelsen i Fysioterapi (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet:03.04.17 af tgu Opdateret:. 1. December 2017

Læs mere

Studieguide for Sundhedsvidenskabelige tilgange 1 Epidemiologi og biostatistik E 14

Studieguide for Sundhedsvidenskabelige tilgange 1 Epidemiologi og biostatistik E 14 Studieguide for Sundhedsvidenskabelige tilgange 1 Epidemiologi og biostatistik E 14 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab / Klinisk Sygepleje det forskningsmetodologiske spor (med forbehold

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kvantitativ ativ metode og epidemiologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

SDM Forelæsning: Statistik for klinikere p-værdier, power og confidensintervaller. 15.st.aud. Arbejde med CATopgave SDM

SDM Forelæsning: Statistik for klinikere p-værdier, power og confidensintervaller. 15.st.aud. Arbejde med CATopgave SDM SKEMA 11. semester Forår 2013 Forskningsmetode og evidensbaseret medicin 3513701 (300113) Uge 5 Mandag den 28/1 Tirsdag den 29/1 Onsdag den 30/1 Torsdag den 31/1 Fredag den 1/2 AL 10.15-11.00 SDM 11.15-12.00

Læs mere

STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED. Syddansk Universitet

STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED. Syddansk Universitet Side1 STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED Syddansk Universitet 2013 2014 1 Side2 F1A: ENERGIOMSÆTNING... 3 PLACERING OG OMFANG... 3 SÆRLIGE

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

Engelsk mundtlig kommunikation

Engelsk mundtlig kommunikation DET HUMANISTISKE FAKULTET 30-11-2018 17:51 FAGBESKRIVELSE Engelsk mundtlig kommunikation Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Ansvarligt studienævn Udbudssteder Niveau Udbudsterminer Overordnet målbeskrivelse

Læs mere

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges

Læs mere

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2016 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2015 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Kvantitative metoder 1

Kvantitative metoder 1 Forår 2007 Kvantitative metoder 1 5. februar 2007 Præsentation af forelæserne Forelæser: Dorte Grinderslev Specialkonsulent i det økonomiske råd Mette Ejrnæs Lektor ved Økonomisk Institut Kontor på Bispetorvet,

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Modul 11. Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS

Modul 11. Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen i Odense University College Lillebælt Modulbeskrivelse modul 11, 25.05.16, pebe, heng

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere