Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer

Transkript

1 Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer Efteråret november 1

2 Indhold Indhold... 2 Proces... 2 Reformens 3 formål... 3 Præmis og indhold... 3 Forslag... 5 Medier og samfund... 6 Sundhed og livsstil... 8 Natur og kultur Proces Frederiksværk Skole har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelse og medarbejdere. Denne gruppe har mødt flere gange og talt om mulighederne for udskolingslinjer og planlægning af temadag for alle skolens klasses elever. Dertil har det samlede ledelsesteam i Frederiksværk Skole løbende drøftet udskolingslinjer på baggrund af gruppens arbejde. Fredag den 3.oktober 2014 var der temadag for alle klasser fordelt på Enghave og Melby. Udgangspunktet for temadagen for elever i årgang var ikke, hvilke linjer de kunne forestille sig, men hvordan de ønskede, at skolen kan blive bedre. På den baggrund byggedes der videre på at formulere konkrete profillinjer i arbejdsgruppen. Eleverne skulle sammen med deres lærere forholde sig til, hvordan skolen kan forbedres og der efter skulle de spores ind på tankerne omkring linjer og hvordan deres ideer kunne realiseres som profillinjer. På temadagen fredag den 3.10., samledes eleverne som udgangspunkt og arbejdede i deres egne klasser og med deres egne klassekoordinatorer igennem hele dagens forløb. Temadagen var kun ment som en måde at få ideer til titel og overordnet indholdsbeskrivelse af profillinjer. De forskellige udfordringer, der er omkring profillinjer (en linje pr. skole, en ordinær linje pr. skole, klassedannelse, vil man rejse fra Hundested til Frederiksværk for en bestemt linje, har lærerne de fornødne kompetencer, hvad hvis en linje bliver væsentligt mere populær end andre osv.) skulle ikke behandles på selve temadagen. Temadagen skulle munde ud i 2-5 konkrete forslag til udskolingslinjer. Temadagen startede i klasserne, hvor lærerne fungerede som tovholdere på temadagen, men også blandede sig aktivt i elevernes diskussioner: Arbejdsgruppen indsnævrede på baggrund af elevernes præsentationer tre forslag. Disse forslag præsenteredes i MED og for bestyrelsen (d ). 2

3 Reformens 3 formål Hvordan understøtter udskolingslinjerne folkeskolereformens 3 overordnede målsætninger? Baggrunden for udskolingslinjerne er for alle forslag, at: Folkeskolen skal udfordre så alle elever bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Tilliden og trivslen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Den faglige bredde i alle tre udskolingslinjer gør, at linjerne henvender sig til alle elever uanset fagligt niveau. Udskolingslinjerne ligger op til stor variation i undervisningen, hvor faglige mål kobles op på at indhente viden og erfaringer ved hjælp af projektarbejdsformen. Således er det i højere grad muligt at tilrettelægge undervisningen i forhold til elevernes faglige niveau. Projektarbejdsformen er central på alle tre linjer, for netop denne undervisnings- og arbejdsform tager udgangspunkt i en kritisk og konstruktiv tilgang til problemstillinger, hvor eleverne gøres nysgerrig på problemstillinger, hvorfor de findes og hvordan de konkret kan løses. Præmis og indhold Hvad er udskolingslinjernes særlige styrke og evt. hvordan? Hvordan lever udskolingslinjerne op til kravet om at være erhvervsorienterede og/eller uddannelsesrettede? Overordnet for udskolingslinjerne er at skabe livsduelige individer og formålet er at bringe eleverne frem til folkeskolens prøver i 9. klasse og skabe mulighed for at eleverne er uddannelsesparate til at videre gå til enten erhvervsrettet eller boglig videreuddannelse. Linjerne vil sikre at eleverne får indblik i og bliver vidensmæssigt klædt på at kunne træffe et reflekteret valg. Linjerne har til formål at tone alle fagene indenfor linjens felt, og elevernes interesse, dette i varierende grad ift. linjer og fag. Med dette menes, at der vil være nogle fag, der er særligt toneangivende for linjen. Udskolingslinjernes særlige styrke er, at de rammer specifikt ind på nogle elevers interesse og kan styrke disse elevers tilknytning til, engagement og faglighed i udskolingen, men stadig er så brede og tværfagligt forankret, at eleverne har de samme muligheder efter folkeskolen, som elever, der har deltaget i almen udskolingen. Overordnet tænkes alle udskolingslinjerne at indeholde et fokus på kreativitet og innovation samt et fokus på globalisering. Som arbejdsform tænkes alle forslag til linjer at arbejde med projektarbejdsform og arbejde tværfagligt. 3

4 Bredde (tværfagligt) Projektarbejdsform Kreativitet og innovation Globalisering I nedenstående beskrives formål, hovedelementer og andre vigtige forhold for hvert af forslagene til udskolingslinjer. I formålet sættes udskolingslinjens særlige styrker og hensigter op. I hovedelementerne oplistes det mere konkrete indhold af udskolingslinjerne og hvordan de kommer særligt til udtryk på tværs af fagene. I andre vigtige forhold opstilles de formalia, der tænkes grundlæggende for at vi kan iværksætte udskolingslinjen i praksis, herunder hvilke fysiske rammer vi har på skolen til at rumme udskolingslinjen, og hvilke kompetencer vi har på skolen til at varetage udskolingslinjen. Nærmere uddybelse om hvordan udskolingslinjerne hver i sær lever op til kravet om at være erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede, findes i de følgende afsnit med uddybelse af forslagene til linjerne. Der er i indestående arbejdspapir med forslag ikke taget stilling til de organisatoriske forhold omkring udskolingslinjerne. Det vil sige transport, adgangskrav, hvor mange klasser der kan oprettes mv. Disse forhold behandles af Byrådet på et principielt plan for alle udskolingslinjerne. Efter Byrådsbeslutningen den 16. december 2014 påbegynder skolen den egentlige tilrettelæggelse og planlægning af udskolingslinjen. Dette videre arbejde vil foregå i såvel arbejdsgruppen, ledelsesteamet samt i bestyrelsen. 4

5 Forslag Arbejdsgruppen har på baggrund af elevernes præsentationer, udvalgt 3 forslag til linjer: Medier & samfund - IT er en integreret del af fagene på linjen Sundhed & livsstil - bevægelse er en integreret del af fagene på linjen Natur & kultur - naturen- og kultursyn integreres i alle fagene på linjen 5

6 Medier og samfund Formål: At eleverne gennem arbejdet med IT og medier får kundskaber og færdigheder inden for feltet, som er fremtidsrettede. At eleverne skal lærer forskellige kulturer at kende, både lokalt og globalt (Hillerød, Kbh., Jylland, Skandinavien, Europa, Verden). At eleverne, ved hjælp af medierne, får et udsyn/indblik i samfundet og får et globalt perspektiv (f.eks. vha. Skype, nyheder og kommunikation på tværs af landegrænser) At eleverne bliver stærke formidlere og får stærke kommunikative færdigheder. Eleverne bliver aktive og bevidste samfundsborgere. At eleverne får en digital dannelse set i en samfundsfaglig vinkel At eleverne bliver bevidste om, hvordan medier og IT påvirker samfundet og hvordan eleverne kan påvirke samfundet vha. medier og IT. Erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede kompetencer: Eleverne på denne linje vil især få kompetencer indenfor forskellige former for moderne kommunikation og formidling. Med baggrund i en samfundsfaglig og global tilgang til undervisningen vil eleverne blive styrket i at leve og arbejde i en global verden, hvor brugen af IT er central. Det styrker deres muligheder i både et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som bliver stadig mere globaliseret. 6

7 Hovedelementer: Arbejdsformer fællesskabsdannende. At dele og bruge hele den digitale verden. Kultur- og samfundsforståelse Formidlings- og kommunikationsfærdigheder Andre vigtige forhold: IT er vigtigt og den nødvendige teknologi skal være tilgængeligt hele tiden eksempelvis at alle eleverne har en ipad at eleverne kommer på lejrskole og udflugter bl.a. for at lære andre kulturer at kende. Vi har lærere med linjefag i historie, samfundsfag og medievejledere, der kan fungere som særlige vidensagenter. 7

8 Sundhed og livsstil Formål: At eleverne gennem kendskab til kroppen får en sund livsstil. At eleverne får viden om sund kost og at de får et globalt perspektiv på emner som ernæring, miljø, madspild og økologi. At eleverne bliver aktive og bevidste samfundsborgere og sundhedsambassadører især med fokus på forebyggelse. At de f.eks. opnår viden om folkesundhed. Hvad gør det ved vores samfund, at vi er sunde og raske? At eleverne får en viden om både mental og fysisk sundhed. At eleverne får et kritisk og reflekteret syn på sundhedsbegreber og problematikker. At eleverne i faget idræt får yderligere teoretiske og praktiske færdigheder til de forskellige idrætsgrenes discipliner. Erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede kompetencer: Grundlæggende ved denne linje er et øget fokus på elevernes personlige udvikling med udgangspunkt i krop og sundhed. Således er målet at eleverne bliver engagerede og bevidste samfundsborgere. Derved bliver de bedre i stand til fungere på et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som er præget af et højt udviklingstempo og øgede krav til resultater. 8

9 Hovedelementer: Viden om folkesundhed Teoretiske og praktiske færdigheder til de forskellige idrætsgrene Viden om kost og sundhed, madkundskab Viden om kroppens funktioner Personlig udvikling Andre vigtige forhold: Bruge lokalmiljøet til at se på sundhed blandt andet gennem lokal sundhedsrapport Vi har lærere med linjefag i idræt, biologi, madkundskab, der kan fungere som særlige vidensagenter. 9

10 Natur og kultur Formål: At eleverne får et naturligt forhold til at bevæge sig i naturen, opleve den og bruge den aktivt, at de eksempelvis får en forståelse for og kendskab til Jord til bord. At eleverne får forståelse for miljøet og miljøets betydning. Hvad har vi af ressourcer og hvordan anvender vi dem bedst muligt? At eleverne får viden om, hvordan kultur og natur globalt og lokalt påvirker hinanden. At eleverne gennem den viden de får om kultur og natur får styrket deres historiebevidsthed og samfundsforståelse. Erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede kompetencer: Den omstændighed at denne linje i højere grad inddrager naturen og det omgivende miljø som en ekstra dimension i undervisningen, gør at eleverne får større faglige og personlige kompetencer, som gør at de vil stå stærkere på et krævende arbejdsmarked og uddannelsessystem, fordi de er vant til at fungere og præsterer i vidt forskellige situationer. 10

11 Hovedelementer: Viden om natur, kultur og miljø Viden og forståelse for naturens og kulturens gensidige påvirkninger. Viden om historiens påvirkning på natur og kultur, både lokalt og globalt. Friluftsliv. Bruge naturen som undervisningsrum. Andre vigtige forhold: Udeskole/eks. med undervisning i shelter i Vinderødskov og i Hundested. Nærområderne/lokalmiljøet anvendes og tages i brug. Natur, fjord, skov. Anvendelse af IT som arbejdsredskab og formidling Lejrskole og udflugter Udnytte og inddrage lokale virksomheder Vi har lærere med linjefag i historie, biologi, geografi, fysik/kemi og samfundsfag, foruden en naturvejleder, der kan fungere som særlige vidensagenter. 11