Incitamenter til beskæftigelse
|
|
- Bjarne Johannsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som i kortere eller længere perioder står uden for arbejdsmarkedet. Det kan være, at beskæftigelse ikke er realistisk på grund af en stærkt nedsat arbejdsevne. Andre har sociale problemer eller oplever sygdom, som holder dem væk fra arbejdsmarkedet i en periode. Og nogle mister jobbet og har svært ved at finde et nyt, fx fordi deres kvalifikationer er forældede og ikke umiddelbart kan bruges på en ny arbejdsplads. En svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan imidlertid også hænge sammen med, at den enkelte har svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse. Det er i en række studier påvist, at jo lavere den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse er, desto lavere er tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sammenhængen kan blandt andet afspejle, at nogle med en lav økonomisk tilskyndelse søger mindre intensivt og bredt efter et nyt job, hvis de bliver berørt af ledighed. Nettokompensationsgraden svarer omtrent til forholdet mellem den disponible indkomst som ledig og den disponible indkomst som beskæftiget, og måler den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse. Hvis nettokompensationsgraden er højere end 8 pct., kan man siges at have en relativt svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse sammenlignet med personer, der har en lavere nettokompensationsgrad, som er det typiske i befolkningen. Personer med en relativt svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse er kendetegnet ved, at næsten alle er medlemmer af en a-kasse, det vil sige forsikret mod ledighed. Det skyldes, at personer, som er berettiget til dagpenge i tilfælde af ledighed, har ret til en markant større ydelse end kontanthjælp. Det højere ydelsesniveau skal blandt andet ses i lyset af, at ret til dagpenge ud over medlemskab af en a-kasse i hovedreglen forudsætter forudgående beskæftigelse. Desuden er dagpengeretten tidsbegrænset. Økonomisk Analyse juni 218 1
2 Analyserne viser, at de fleste er i beskæftigelse, også for personer i gruppen med et relativt svagt økonomisk incitament (nettokompensationsgrad over 8 pct.). Men arbejdsmarkedstilknytningen er generelt svagere i gruppen, der har et svagt incitament til beskæftigelse, idet hver fjerde kun er beskæftiget en del af året. Hvordan kan incitamenter til beskæftigelse måles? Denne analyse beskæftiger sig med det økonomiske incitament til beskæftigelse. Det vil sige, hvor meget større er den enkeltes disponible indkomst, hvis vedkommende er i beskæftigelse frem for at modtage dagpenge, kontanthjælp eller en anden overførselsindkomst. Der er i sagens natur også en række andre forhold end økonomiske incitamenter, der har betydning for, om den enkelte er i beskæftigelse eller ej. Eksempelvis vil der for mange være en stor tilskyndelse i form af samværet med kollegaer og glæden ved at være selvforsørgende og kunne bidrage og gøre en forskel. Sygdom eller sociale problemer kan også have betydning for, om den enkelte kan opnå og fastholde beskæftigelse. Der er mange forskellige forhold, der har betydning for, hvor stor den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse er. Der er eksempelvis forskel på, hvor meget den enkelte kan få i lønindtægt, ligesom skattesystemet og en række overførselsindkomster påvirker tilskyndelsen. Beregningerne i denne analyse samler de forskellige elementer til et samlet tal. Analyserne af de økonomiske incitamenter til beskæftigelse kan fx illustrere hvilke grupper, der har en relativt svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse, og hvordan forskellige justeringer af skatte- og overførselssystemet virker. Langt de fleste har en betydelig økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse. Det såkaldte forskelsbeløb udgør i gennemsnit 11.1 kr. om måneden i 217. Forskelsbeløbet angiver forskellen i den disponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse (beskæftigelsesalternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst (overførselsalternativet). Beskæftigelses- og overførselsalternativet er opgjort under den beregningsmæssige forudsætning, at personen er beskæftiget henholdsvis på overførselsindkomst i hele kalenderåret. Det gennemsnitlige forskelsbeløb dækker imidlertid over en betydelig spredning. En af de faktorer, der har stor betydning for forskelsbeløbet, er, hvor stor den potentielle løn er. Jo højere løn den enkelte kan tjene som beskæftiget, jo større vil forskelsbeløbet og dermed det økonomiske incitament til beskæftigelse isoleret set være. Det gennemsnitlige forskelsbeløb for personer med en (potentiel) timeløn på 12 kr. er omkring 4.4 kr., mens forskelsbeløbet er 9.2 kr. i gennemsnit for personer med en (potentiel) timeløn på 2 kr., jf. figur 1. 2 Økonomisk Analyse juni 218
3 Figur 1 Figur 2 Gennemsnitligt forskelsbeløb afhængig af potentiel timeløn, 217 Gennemsnitlig nettokompensationsgrad afhængig af potentiel timeløn, kr. 1. kr. 4 4 Pct. 8 Pct Potentiel timeløn, kr. Potentiel timeløn, kr. Anm.: årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige samt efterlønsmodtagere. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i 214 og med 217-regler og prisniveau. Begrebet potentiel timeløn er den forudsatte timeløn i beskæftigelsesalternativet, det vil sige det scenarium, hvor man er i beskæftigelse hele året. For personer, der ikke aktuelt er i beskæftigelse, er der skønnet over en potentiel timeløn, jf. bilag 2.1 i Fordeling og incitamenter 217. Det økonomiske incitament til beskæftigelse kan også måles med nettokompensationsgraden. Nettokompensationsgraden har den fordel, at det ikke er opgjort i et bestemt løn- og prisniveau, hvilket betyder, at målet umiddelbart kan sammenlignes i forskellige år. Det er desuden ofte kompensationsgraden, der ligger til grund for en stor del af den omfattende litteratur, som dokumenterer, at jo stærkere økonomiske incitamenter til beskæftigelse, desto større er beskæftigelsen. Nettokompensationsgraden måles i pct. og angiver forholdet mellem den disponible indkomst med overførselsindkomst og den disponible indkomst i beskæftigelse. Jo højere kompensationsgraden er, jo svagere er det økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. For personer med en (potentiel) timeløn på ca. 12 kr. er den gennemsnitlige nettokompensationsgrad ca. 7 pct. For personer med en (potentiel) timeløn på 2 kr. er nettokompensationsgraden væsentlig mindre og ca. 6 pct., jf. figur 2. Man skal være opmærksom på, at de gennemsnitlige nettokompensationsgrader kan variere for to personer med den samme timeløn. Det afspejler, at der er en række andre forhold end timelønnen, der har betydning for den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse og dermed kompensationsgraden, herunder hvorvidt man er forsikret mod ledighed, transportudgifter til og fra arbejde, civilstand, antal børn og deres alder, bolig mv. Boks 1 beskriver, hvordan de økonomiske incitamenter til beskæftigelse er opgjort. Økonomisk Analyse juni 218 3
4 Boks 1 Eksempel på beregning af nettokompensationsgrad Beregningen af nettokompensationsgrader kan illustreres med et eksempel: En enlig forsørger, der bor til leje og har to børn i daginstitutionsalderen, jf. nedenstående tabel. Eksemplet er baseret på følgende forudsætninger: Årlig lønindkomst som beskæftiget på ca kr., lejlighed på 1 kvadratmeter med en månedlig husleje på 6.3 kr., to børn i hhv. børnehave og SFO og kontingent til a-kasse, efterløn og fagforening på ca kr. om året. Forskellen i rådighedsbeløb i de to alternativer forskelsbeløbet er i dette eksempel på ca. 4.3 kr. om måneden. Nettokompensationsgraden opgjort i procent kan beregnes som 1 minus forholdet mellem forskelsbeløbet og den disponible indkomst i beskæftigelsesalternativet. Det svarer omtrent til forholdet mellem den disponible indkomst som ledig og den disponible indkomst som beskæftiget. Nettokompensationsgraden bliver i dette eksempel knap 84 pct. Bruttokompensationsgraden beregnes som forholdet mellem løn- og overførselsindkomst før skat i de to alternativer, og bliver opgjort i procent knap 67 pct. i eksemplet. Tabel a Eksempel på beregning af nettokompensationsgrad Personen som beskæftiget Alternativer Personen som ledig Forskel kr Lønindkomst Dagpenge Indkomst før skat Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Boligstøtte Daginstitutionsbetaling Børnetilskud og normalbidrag Børne- og ungeydelse Disponibel indkomst Pensionsindbetalinger inkl. ATP (netto) Transportudgift -6-6 Disponibel indkomst inkl. pensionsindbetaling og transportudgifter Økonomisk Analyse juni 218
5 Gruppen med relativt svage økonomiske incitamenter Den resterende del af analysen fokuserer på personer, der har en relativt økonomisk svag tilskyndelse til at være i beskæftigelse. Der kan ikke objektivt fastlægges et bestemt niveau, der entydigt repræsenterer en svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse. Derfor er personer med relativt svag økonomisk tilskyndelse indkredset ved at se på personer, som har en nettokompensationsgrad over henholdsvis 8 og 9 pct. Godt 2 mio. personer har en nettokompensationsgrad under 8 pct., mens ca personer har en nettokompensationsgrad over 8 pct., jf. figur 3. Heraf har ca. 68. en kompensationsgrad over 9 pct. Figur 3 Fordeling af nettokompensationsgraderne, personer 1. personer Nettokompensationsgrad, pct. Anm.: årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. samt efterlønsmodtagere. Beregninger er foretaget for 217-regler med udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i 214. Der kan være mange forskellige forklaringer på, at nogle personer har en relativt svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse. Det kendetegner næsten hele gruppen med nettokompensationsgrader over 8 pct., at de er forsikret mod ledighed, jf. figur 4. Det skyldes, at dagpenge som udgangspunkt medfører en højere indkomsterstattende ydelse ved ledighed end kontanthjælp. Det højere ydelsesniveau skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløshedsforsikring er en frivillig forsikring mod tab af arbejdsindtægter, at udbetaling af dagpenge i hovedreglen forudsætter forudgående beskæftigelse og medlemskab af en a-kasse, samt at dagpengeretten er tidsbegrænset. Økonomisk Analyse juni 218 5
6 Figur 4 Figur 5 Personer med nettokompensationsgrad over 8 pct. fordelt efter forsikringskategori, 217 Personer med nettokompensationsgrad over 8 pct. fordelt efter uddannelsesniveau, 217 Ikke forsikret mod ledighed 3 pct. 97 pct. Forsikret mod ledighed LVU MVU pct pct. KVU pct. 4 pct. 8 pct. 34 pct Grundskole, gymnasial eller uoplyst Erhvervsuddannelse pct. Anm.: årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. samt efterlønsmodtagere. Beregninger er foretaget for 217-regler med udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i 214. Desuden er mange i gruppen ufaglærte, dvs. at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det gør sig gældende for hver tredje, jf. figur 5. Det betyder, at gruppen af ufaglærte er overrepræsenteret blandt personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse (i hele arbejdsstyrken er ca. 25 pct. ufaglærte). Tilsvarende er personer med en erhvervsuddannelse overrepræsenteret. Der er personer i alle aldersgrupper, som oplever relativt svage incitamenter til beskæftigelse. Godt halvdelen er mellem 3 og 5 år, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at det er det tidspunkt i livet, hvor flest er aktive på arbejdsmarkedet, jf. figur 6. 6 Økonomisk Analyse juni 218
7 Figur 6 Figur 7 Personer med nettokompensationsgrad over 8 pct. fordelt efter alder, 217 Personer med nettokompensationsgrad over 8 pct. fordelt efter herkomst, pct. Indvandrere fra ikke-vestlige lande 5-64-årige 28 pct. 19 pct årige Indvandrere fra vestlige lande 5 pct. 9 pct. 53 pct. 86 pct. 3-5-årige Dansk herkomst Anm.: Efterkommere indgår i kategorien Dansk herkomst. Se desuden anmærkning til figur 3. Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør omkring 9 pct. af gruppen med nettokompensationsgrader over 8 pct., jf. figur 7. Derved er gruppen svagt overrepræsenteret set i forhold til arbejdsstyrken som helhed, hvor indvandrere fra ikke vestlige lande udgør omkring 6 pct. Tilknytning til arbejdsmarkedet Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet har, set under ét, et stærkere økonomisk incitament til beskæftigelse end personer, der har oplevet ledighed. Mens der i begge grupper både blandt personer med en nettokompensationsgrad under henholdsvis over 8 pct. er mange i beskæftigelse i løbet af året, så viser sammenligningen, at arbejdsmarkedstilknytningen er stærkest og mere varig blandt dem, der har de største økonomiske incitamenter til beskæftigelse. I 217 skønnes 273. personer at have en nettokompensationsgrad over 8 pct. Heraf er 66 pct. beskæftigede hele året, det vil sige, at de ikke modtager andre overførselsindkomster i løbet af året, mens 26 pct. er i beskæftigelse i dele af året (delårsbeskæftigede), jf. figur 8. Økonomisk Analyse juni 218 7
8 Figur 8 Figur 9 Personer med nettokompensationsgrader over 8 pct. efter tilknytning til arbejdsmarkedet Personer med nettokompensationsgrader under 8 pct. efter tilknytning til arbejdsmarkedet Fuldt ledige m.fl. 26 pct. 7 pct. Efterlønsmodtagere 2 pct. Delårsbeskæftigede Delårsbeskæftigede Fuldt ledige m.fl. 9 pct. 9 pct. Efterlønsmodtagere 3 pct. 66 pct. 79 pct. Fuldtids- og deltidsbekæftigede Fuldtids- og deltidsbekæftigede I alt: 273. personer I alt: personer Anm.: 217-regler årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige samt efterlønsmodtagere. Se desuden anmærkning til figur 8. Blandt personer med en nettokompensationsgrad under 8 pct., er det 79 pct., som er beskæftiget hele året, mens 9 pct. er beskæftiget dele af året, jf. figur 9. Når mange personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, kan det afspejle, at der som nævnt er andre forhold, som har betydning for, om det er attraktivt at være i beskæftigelse. Hertil kommer rådighedsforpligtelsen, som betyder, at man ikke frit kan vælge at stå uden for arbejdsmarkedet og modtage fx dagpenge og kontanthjælp. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er mellem 5 og 1 pct.point lavere for personer med nettokompensationsgrader over 8 pct. end for personer med nettokompensationsgrader mellem 4 pct. og 8 pct., jf. figur 1. 8 Økonomisk Analyse juni 218
9 Figur 1 Beskæftigelsesgrad i året opdelt efter nettokompensationsgrader Beskæftigelsesgrad i året, pct. 1 Beskæftigelsesgrad i året, pct Nettokompensationsgrad, pct Anm.: Beregninger er foretaget for 217-regler med udgangspunkt i befolkningssammensætning i årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige samt efterlønsmodtagere. Den relativt lave beskæftigelsesgrad for personer med nettokompensationsgrader mellem 1 pct. og 4 pct. skal blandt andet ses i lyset af alderssammensætningen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad er således betydelig lavere for de årige end for de øvrige aldersgrupper, jf. figur 11. Det skyldes blandt andet, at årige i højere grad end 3-64-årige er i berøring med kontanthjælps- og uddannelsessystemet. Samtidig har flere årige nettokompensationsgrader mellem 1 pct. og 4 pct. som følge af de særlige kontanthjælpsydelser til personer under 3 år. Økonomisk Analyse juni 218 9
10 Figur 11 Beskæftigelsesgrad i året opdelt efter alder og nettokompensationsgrader Beskæftigelsesgrad i året, pct. 1 Beskæftigelsesgrad i året, pct Nettokompensationsgrad, pct årige 3-64 årige Anm.: Beregninger er foretaget for 217-regler med udgangspunkt i befolkningssammensætning i årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige samt efterlønsmodtagere. Hvis man kun ser på arbejdsmarkedstilknytningen i et enkelt år, kan man komme til at undervurdere betydningen af de økonomiske incitamenter. Derfor kan man med fordel se på arbejdsmarkedstilknytningen i en flerårig periode. Blandt delårsbeskæftigede med en nettokompensationsgrad over 8 pct. har mange haft længerevarende perioder med ledighed de seneste 3 år. Næsten halvdelen har haft mere end 1 års ledighed i løbet af de seneste 3 år, jf. figur 12. Figur 12 Personer med nettokompensationsgrader hhv. over og under 8 pct. fordelt efter ledighedshistorik de seneste 3 år, 217-regler Andel af gruppen, pct. 1 Andel af gruppen, pct Personer med nettokompensationsgrader under 8 pct. Alle Fuldt beskæftigede Delårsbeskæftigede Fuldt ledige m.fl. Nettokompensationsgrader over 8 pct. Ingen ledighed 1-26 uger uger over 1 års ledighed Anm.: Ledighedshistorik er opgjort som antal uger berørt af bruttoledighed i perioden årige beskæftigede lønmodtagere eller fuldt ledige m.fl. Efterlønsmodtagere er ikke medtaget. 1 Økonomisk Analyse juni 218
11 Næsten alle de 71. delårsbeskæftigede med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse er forsikret mod ledighed. Det samme gør sig gældende for fuldt beskæftigede og fuldt ledige m.fl., som har relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse, om end billedet er lidt mindre udtalt, jf. figur 13. Figur 13 Personer med nettokompensationsgrader hhv. over og under 8 pct. fordelt efter forsikringskategori, 217-regler Andel af gruppen, pct. Andel af gruppen, pct pers pers. 18. pers. 71. pers. 18. pers Personer med nettokompensationsgrader under 8 pct. Alle Fuldt beskæftigede Delårsbeskæftigede Fuldt ledige m.fl. Nettokompensationsgrad over 8 pct. Forsikret mod ledighed Ikke forsikret mod ledighed Anm.: Økonomisk Analyse juni
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereSagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002
Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereRevalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUdviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher Marts 2019 Analysens hovedkonklusioner Der er sket en stigning i antallet af personer
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Rådighed og økonomiske incitamenter Indvandreres beskæftigelse: Rådighed og økonomiske incitamenter Analysen, der er nr. tre af tre i forbindelse med En
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereAnalyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereOmkostning ved lavere arbejdsudbud
Omkostning ved lavere arbejdsudbud Målgruppeanalyse Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3. sal 1208 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org Kraka er en uafhængig og
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereKAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE
KAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE II.1 Indledning Fokus på at reducere offentlig forsørgelse siden 1990erne Fra 1960 og til midten af 1990 erne steg andelen af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mere