Mikroskopi af celler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroskopi af celler"

Transkript

1 Mikroskopi af celler Formål: Disse øvelsesvejledninger er lavet til inspiration til dig der har et mikroskop stående eller overvejer at købe et til naturfagsundervisningen. Mikroskopi er en spændende måde at arbejde med mange naturfaglige emner på og på mange faglige niveauer. Vejledningerne her kan printes direkte til de store elever og bruges som lærervejledninger til de mindre klasser. Vejledningerne indeholder ikke egentlige formål og efterbehandling, da de skal kunne bruges i en række forskellige faglige sammenhænge. Der er dog oplæg til emner og begreber man kan arbejde videre med i forbindelse med øvelserne. Øvelserne kan spille ind i følgende fællesfaglige målpar: Natur og teknologi: Organismer Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur/ Eleven har viden om dyr, planter og svampe Biologi: Undersøgelse og modellering/ Celler, mikrobiologi og bioteknologi Eleven kan undersøge celler og mikroorganismer / Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning Eleven kan undersøge celler og mikroorganismer ud fra biologisk materiale/ Eleven har viden om celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer/ Eleven har viden om dyre- og planteceller Eleven kan med modeller forklare dna s funktion, herunder med digitale programmer/ Eleven har viden om celledeling og proteinsyntese Materialet er lavet i samarbejde mellem Frederiksen Scientific og Naturvidenskabernes Hus. Billeder af Carsten Høeg og Anita Bek. Illustrationer af Eva Wulff

2 Introduktion Vi skal undersøge tre typer af celler i mikroskop Membran Membran DNA Cellekerne med arvemateriale DNA Vakuole Grønkorn (chloroplastre) Cellevæg Dyreceller Planteceller DNA Membran Vakuole Svampeceller Dyre, svampe og plante celler har cellekerner i modsætning til bakterie celler. Planter har en cellevæg der ligger udenfor cellemembranen. Planteceller kan også have grønkorn som gør cellen i stand til at lave fotosyntese. Planteceller har desuden en central vakuole som den bruger til at opbevarer stoffer og styre cellens saftspænding. Svampeceller har som planter en cellevæg men har ikke grønkorn og kan derfor ikke lave fotosyntese. Svampeceller lever som dyreceller af at nedbryde mad. Flercellede svampe er opbygget af trådformede hyfer der lever i jorden eller fx i dødt træ. De paddehatte vi kender fra skoven er svampens frugter. Dyre celler har ingen cellevæg, men omgives kun af en membran. Alle celler i en organisme har samme indhold af DNA som indeholder opskriften på hvordan organismen er opbygget.

3 Flercellede organismer kan have mange forskellige typer af celler der hver er specialiseret til at have en specifik funktion i organismen fx nerveceller i mennesker, bladceller i et træ eller hyfer i svampe. Spørgsmål til klassen: Hvilke celletyper kan du nævne fra den menneskelige krop? Hvordan kan det være at man kan have forskellige celletyper når nu alle cellerne har helt det samme DNA? Kan alle celler i en plante lave fotosyntese? Hvis ikke, hvad lever dem uden så af? Kan I nævne nogle forskellige typer af svampe? Vidste I at gær og mug er svampe? Hvilke forskelle og ligheder kan I nævne på de forskellige typer af organismer; dyr, planter og svampe.

4 Dyreceller Se på egne mundceller Emner: Dyrecellers opbygning, arvemateriale, celletyper. Baggrund: Indersiden af kinden består af mundhuleslimceller. Disse bliver ofte udskiftet ligesom hudceller og man kan uden problemer skrabe nogle af. Cellerne er såkaldte epithel celler flade celler som findes overalt på kroppens overflader. En dyrecelle er omkranset af en membran som holder alting indenfor. Inde i cellen ser man cellekernen hvori DNA findes. Methylen blåt er et farvestof, som blåfarver bla. DNA. Man bruger farven for bedre at kunne skelne de ellers gennemsigtige celler. Methylen blåt farver også bakterie celler som vil kunne ses udenpå mundhulecellerne. En mund, tandstikker, objektglas og dækglas, Mikroskop, Methylenblåt opløsning 1. Skrab med en tandstik el. lign. lidt celler af kindens inderside se figur 2. Skrab cellerne af på et objektglas 3. Dryp en dråbe methylenblåt opløsning på skrabet 4. Læg dækglas over 5. Fjern overskydende farvevæske med objektglastrækpapir 6. Placér glasset i mikroskopet og start med at finde de blåfarvede celler med 4x objektivet 7. Når du har fundet de blåfarvede celler bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse Cellerne er flade og med en mørkere cirkel i midten. Den mørke cirkel er cellekernerne. Evt. kan bakterier ses som små blå prikker på cellerne. Cellekerne Luftbobler

5 Dyreceller Røde og hvide blodceller Emner: Dyrecelletyper, blodkredsløb, kondi, ilt, immunsystem. Baggrund: Blodet består af primært røde blodceller. Disse celler binder ilt fra lungerne og fører det ud alle steder i kroppen. Ilten skal bruges til respiration/forbrænding i cellerne hvorved der skabes energi til at holde alle cellernes processer i gang. Røde blodceller har en speciel form skålformet og er lette at kende. Cellerne er røde fordi de indeholder hæmoglobin et iltbindende stof som indeholder jern. De røde blod celler har ingen cellekerne og dør et par dage efter at de er blevet lavet i rygmarven. Hvide blodceller er vores immunsystem som nedkæmper sygdomme der er kommet ind i kroppen. De har ikke den røde farve og er derfor gennemsigtige. Farver man med methylenblåt som farver bl.a. DNA vil man kunne se disse cellers cellekerner. Steril lancet eller nål, objektglas og dækglas, mikroskop, methylenblåt opløsning. 1. Med en steril lancet eller en nål stikkes et lille hul i en steril finger. 2. En dråbe blod presses ud på et objektglas. 3. Læg dækglas på og mikroskopér. 4. Start med at stille skarpt på blodcellerne med 4x objektivet 5. Når du har fundet cellerne bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse 6. Tilsæt en dråbe methylenblåt for at farve cellekerner og se igen Skålformede røde blodceller De røde blodceller er små i forhold til andre celler. De ses som små bobler i 40x objektiv som har en svag rødlig/gullig farve. Kigger man efter og ser på røde blodceller der flyder rundt med strømmen, ser man at de er flade/skålformede (se tegning ovenfor). Du vil evt. se røde blodceller som er takkede eller som synes at være sprunget så indmaden er flydt ud. Dette skyldes for meget eller for lidt salt i cellernes nye miljø på glasset (overlever ved 0.9% salt). Mellem de små røde blodceller kan man, hvis man har tilsat methylenblåt, få øje på større blåfarvede celler. Disse kan enten være hudceller fra såret eller hvide blodceller. Især cellekernerne på de større celler farves blå af methylen blåt. De mange små røde blodceller har ingen cellekerne og blåfarves ikke. Hvide blodceller er sjældne i forhold til røde (forholdet er ca. 1:600), men de plejer at være lette at finde når man farver cellekernerne. Røde blodceller Hvid blodcelle Røde blodceller med takket udseende Hudceller

6 Dyre celler Meiose Emner: Kønscelledannelse (meiose), kønscellers morfologi, sex, arvemateriale. Baggrund: Ægceller og sædceller er kønsceller som indeholder ét sæt af kromosomer (de er haploide). Kønscellerne dannes I en speciel celledeling der hedder meiosen. Under denne deling sker der først en blanding af gener mellem kromosomer fra far og mor. Denne blanding er unik for hver eneste meiotiske deling hvorfor alle kønsceller er unikke. Herefter fordeles kromosomerne så der kun er ét af hver slags i hver celle. Ægcellen frigives fra hunnens æggestok og glider ned mod hunnens livmoder. Er hunnen blevet parret vil ægget på vej ned møde sædceller som har svømmet helt fra skeden og op til ægget. Kun de hurtigste svømmere når frem til ægget og får chancen for at befrugte det og på den måde sorteres dårlige sædceller fra. Sædkvalitet bestemmes ud fra antallet af sædceller i en prøve og hvor mange af disse der svømmer rundt samt hvor mange der er normalt udseende. En mand med normal sædkvalitet har mindst 20millioner sædceller pr. ml sæd (normalt volumen er 2-5ml pr gang). Når sædcellen befrugter ægcellen vil de smelte sammen til én stor celle som har 2 af hver kromosom et fra faren og et fra moderen (de er diploide). Denne ene celle vil dele sig mange mange gange og blive til et barn. Præparat af æggestok og sædceller (evt. friske sædceller), objektglas og dækglas, mikroskop, methylenblåt opløsning (hvis friske celler). 1. Hvis du har en frisk sædprøve lægges en dråbe på objektglasset og dækglasset lægges over. Prøv bagefter også at tilsætte en dråbe methylenblåt og se hvordan cellerne farves. 2. Hvis du har præparater lægges de direkte i mikroskopet 3. Start med at stille skarpt på prøverne med 4x objektivet 4. Når du har stille skarpt bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse Snittet af en æggestok indeholder ægceller. Ægcellerne er runde med en kappe af mørk materiale udenom. Sædceller har et hoved som blåfarves af methylenblåt. De har også en hale som de levende celler bevæger sig rundt med. Det er evt. muligt at se enkelte sædceller med to hoveder eller to haler som svømmer mindre godt end de øvrige sædceller. ægceller Sædceller Æggestok

7 Plante celle vandpestblade og grønkorn Emner: Plantecellers opbygning, fotosyntese. Baggrund: Vandpestblade er kun få cellelag tykke og man kan derfor skelne enkelte celler ved at mikroskopere bladene. Planter har ud over en membran, der holder alting inde, også en cellevæg. Cellevæggen er fast mens membranen er føjelig. Cellevæggen holder cellen i en kantet form. Planteceller indeholder desuden grønkorn hvori fotosyntesen forgår. Disse kan ses som små kugler inde i cellerne. Ligesom dyreceller (og i modsætning til bakterier) indeholder planter også en cellekerne hvori DNA findes. Vandpest, vand, filterpapir, objektglas og dækglas, mikroskop 1. Læg et blad fra en vandpestplante i en dråbe vand på et objektglas. 2. Læg et dækglas over og sug evt. overskydende vand væk med et stykke filtrerpapir (se billede) 3. Placér glasset i mikroskopet og start med at finde bladet med 4x objektivet 4. Når du har fundet bladet bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse Planteceller har cellevægge og er derfor kantede. Inde i cellerne ses små grønne kugler som indeholder den grønne farve der farver bladet grønt. Dette er chloroplastrene også kaldt grønkorn.

8 Plantecelle saftspænding Emner: Plantens opbygning og behov for vand, osmose. Baggrund: Planteceller har som dyreceller en membran der omgiver cellen. Alleryderst ligger cellevæggen som udskilles af cellen og er hård. Når planten har vand nok vil membranen ligge tæt op ad cellevæggen. Inderst i plantecellen ligger en stor vacuole som cellen bruger til at opbevare forskellige stoffer som den enten vil gemme eller bare have af vejen. Derfor ligger de vigtige ting i plantecellen i et bånd rundt langs cellevæggen. Man finder også cellekernen i dette område ude ved cellevæggen i modsætning til dyreceller hvor kernen er i midten af cellen. Hvis man tilsætter en salt- eller sukkeropløsning vil dette trække væske ud af cellerne. Cellen bliver mindre og slipper tilsidst helt cellevæggen som jo er fast og hård og derfor ikke følger med. Cellerne kan nu ses som små kugler i mellem de kantede cellevægge. Hvis cellerne igen får tilført rent vand kan de blive store og fylde helt ud til cellevæggene igen. Selv om cellevægge er faste er det stadig nødvendigt at cellerne indeni maser ud mod væggene for at holde en plante opret. Når en plante hænger med hovedet fordi den ikke har fået vand så er det fordi cellerne ikke længere er saftspændte nok til at presse hårdt nok ud på cellevæggene. Vandpest, objektglas og dækglas, mikroskop, 10 % sukkeropløsning eller en 5 % saltopløsning. 1. Tag et vandpestblad og læg det i en dråbe 10 % sukkeropløsning eller en 5 % saltopløsning. Læg derefter dækglas over. 1. Har du allerede bladet liggende i rent vand kan man erstatte væsken det ligger i på følgende måde. Læg en dråbe sukker eller salt opløsning helt op ad dækglasset i den ene side og sug vandet væk med filterpapir i den anden side. 2. Placér glasset i mikroskopet og start med at finde bladet med 4x objektivet 3. Når du har fundet bladet bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse 4. Observér cellerne. Efter et par minutter er der trukket så meget vand ud af plantecellerne at de slipper cellevæggene. Cellerne der har mistet vand er trukket sammen til små kugler. Cellevæggene, der er hårde, forbliver i den kantede form. Det er nu muligt at skelne mellem cellemembran og cellevæg. Cellevæg Skrumpede plante celler med grønkorn

9 Plante celler - Læbeceller fra liljeepidermis Emner: Plantens opbygning, celletyper, fotosyntese, gasser. Baggrund: Planter bruger kuldioxid og vand til at lave sukker og ilt af. Vand får de gennem rødderne mens de lukker kuldioxid ind gennem små åbninger i bladene. Gennem disse åbninger i bladet risikerer planten dog at tabe en masse vand via fordampning. For at undgå dette har planter flere strategier. For det første er hullerne altid placeret på undersiden af bladet hvor solen ikke skinner og fremskynder fordampning. For det andet er hullerne omkranset af læbeceller. Læbeceller kan åbnes og lukkes, så forskellige behov opfyldes. Der er åbning ved læbecellerne, når planten mangler kuldioxid, og ofte lukket når temperaturen udenfor planten er høj. Plantens øvrige hud -celler har et lag af voks udenpå som forhindrer fordampning. Nogle planter venter desuden på at åbne for læbecellerne til det bliver nat hvor temperaturen er lav og fordampning dermed er mindre. I disse tilfælde oplagres kuldioxiden kemisk indtil det bliver dag hvor den så frigives og forbruges i fotosyntesen til at lave sukker og ilt. Lilje fx påskelilje, objektglas og dækglas, mikroskop, vand. 1. Det yderste lag (epidermis) af undersiden af et lilje blad hives forsigtigt af med en pincet. Kun når du får et gennemsigtigt stykke af kan det bruges. Du skal kun bruge et meget lille stykke. 2. Pladser laget på et objektglas i en dråbe vand. 3. Læg et dækglas over og sug evt. overskydende vand væk med et stykke filtrerpapir (se billede). 4. Start med at finde bladet med 4x objektivet 5. Når du har fundet bladet bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse Undersiden af blade har ofte puslespilsformede celler. De kantede celler er hvide altså uden grønkorn. Rundt omkring ses små mørke munde med tykke læber. Dette er læbeceller som planten åbner for at lukke kuldioxid ind og lukker for at undgå alt for meget fordampning af vand fra planten. Læbecellerne har grønkorn og er derfor let grønne.

10 Plante celler Mitose Emner: Celledeling (Mitose), arvemateriale, vækstzoner, cancer (når celledelingen går amok). Baggrund Præparatet er lavet af en del af en plante hvor cellerne er i aktiv deling. Dette kan fx være spidsen af en rod eller toppen af et skud fra planten. Cellerne er farvet med et blåt farvestof der hedder methylenblåt og som binder cellevægge og især også DNA. Der er dobbelt mængde DNA i celler der skal til at dele sig og den store mængde DNA samledes i store tykke kromosomer lige før delingen. Når cellen ikke deler sig er der ikke dobbelt DNA mængde og DNA en er pakket ud så det kan bruges af den aktive celle. Derfor er DNA ikke synligt i ikke delende celler andet end en diffus blåfarvning. Trinene i celledeling/mitose er; 1. DNA fordobles og pakkes op i kompakte DNA strukturer kaldet kromosomer, 2. alle cellens kromosom par (der er 2 af hver type kromosom ét fra far og ét fra mor) samledes midt i cellen, 3. ten-tråde fæstner sig cellepolerne og til midten af hvert kromosom med dobbelt DNA, 4. ten-trådene trækker en af DNA kopierne af hvert kromosom til hver sig side af cellen og 5. cellens membran går sammen på midten og to ens celler opstår. Præparat af farvede plante celler i deling, objektglas og dækglas, mikroskop. 1. Et præparat med DNA-farvet delende plante celler lægges direkte i mikroskopet 2. Start med at stille skarpt på prøverne med 4x objektivet 3. Når du har stille skarpt bruges en 10x og derefter en 40x forstørrelse Man kan se plantecellerne som firkantede rum. Inde i rummene kan man se de blåfarvede kerner i alle cellerne. Kromosomerne er synlige som tråde inde i cellerne. Afhængigt af stadiet vil celledelingen kunne ses som spredte kromosomer i cellen (blå klatter), kromosomer samlet på linje i midten af cellen (tråde samlet midt i cellen) eller kromosomer der skilles fra hinanden og trækkes ud mod hver sin side af usynlige tråde der er fæstet i to poler (tråde i 2 sider af cellen som strækker sig med midten). Celler i aktiv celledeling

11 Svampeceller - Knopskydning Emner: Svampecellen, celledeling (Mitose), arvemateriale, ukønnet formering, gærfase. Baggrund Svampe riget indeholder mange forskellige typer svampe fx mug, padehatte og slimsvampe. Svampeceller har som planteceller en cellevæg men dog ikke grønkorn. Svampe lever derfor som nedbrydere af forskellige organiske materialer som fx rugbrødet på dit bord, døde ting i jorden eller et gammelt træ i skoven. Svampens krop i en flercellet svamp består af hyfer som er lange tråde af celler der vokser ud over et stort område. De paddehatte vi kender fra skoven er svampenes frugtlegemer som dannes ved kønnet formering mellem to svampe individer der mødes i jorden. Mange svampe kan desuden findes i en encellet form hvis de kommer i et stresset miljø dette kaldes gærfasen. Nogle svampe som vores bagegær findes kun på gærfaseform. Svampeceller i gærfase formerer sig som regel ukønnet via knopskydning. Bagegær Lunt vand Sukker Kolbe med prop med gærrør Pipette Objektglas og dækglas 1. En smule gær opløses i lunt sukkervand i en kolbe og der sættes prop med gærrør i kolben 2. Vent ca. 30min til gærcellerne begynder at dele sig. Det vil begynde at boble i gærrøret når blandingen er klar (cellerne er begyndt at nedbryde sukkeret og danner CO2 der bobler op. Nu vil de også begynde at dele sig). 3. Tag en dråbe af opløsning på et objektglas og dæk med dækglas 4. Mikroskoper ved 40x forstørrelse når du har fokuseret med 5X/10x objektivet først Man kan se de små gennemsigtige gærceller ved 40x forstørrelse. Kig rundt mellem gærcellerne til du ser nogle der har små buler på sig. Bulerne er en begyndende celledeling.

12 Detektiv opgaven hårprøver Emner: Retsmedicinsk videnskab, pigment Baggrund: Når en forbrydelse er sket og gerningsmanden er sluppet væk kan retsmedicinere lede efter spor. Det kan være DNA spor fra blod, spyt eller hudceller. Det kan også være hårstrå som ikke har sin hårrod og derfor ikke kan DNA testes. Hår består nemlig af døde celler og indeholder ikke DNA. Dog er hårstrå meget forskellige fra person til person og kan derfor være en vigtig ledetråd. Hår fra 2-3 forskellige personer Saks Vand Pipette pincet Objektglas og dækglas 1. Få 2-3 personer til at plukket et hår af. 2. Klip hårstråene i mindre stykker der ikke er længere end et dækglas. 3. Dryp én dråbe vand på objektglasset med pipetten 4. Læg de forskellige typer hår side om side på vanddråben 5. Læg dækglasset over dråben med hår 6. Undersøg hårstråene i mikroskopet Hårstråene ses som lange mørke striber i mikroskopet. Hvis man går i stor forstørrelse kan man se det enkelte hårs struktur nogle er mere ru end andre. Farven af håret kan ses. Sammenlign tykkelse, farve og overflade struktur på hårene og gæt hvilke hårstrå der kommer fra hvilken person.

Dus med dit mikroskop

Dus med dit mikroskop Dus med dit mikroskop Side 2 Program Tid Indhold 14.00-14.15 Mikroskopet i din undervisning 14.15 14.30 Kend dit mikroskop 14.30 14.40 Mundcelleskrab 14.40 14.45 Find dit præparat i mikroskopet 14.45 15.00

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

Mikroskopering af fotosyntesens maskineri

Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Øvelsesvejledning og journal for Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Navn: Klasse: Dato: Baggrund Plan Find følgende organeller og cellebestanddele i figur 34 i Vækstlys og forklar hvilken funktion

Læs mere

F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG

F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG F Y S I O L O G I Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-januar 2019 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Dorthe

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Af sidsel sangild. Dette viste sig sjovt nok at give problemer Tværfaglige muligheder: Det er oplagt

Af sidsel sangild. Dette viste sig sjovt nok at give problemer Tværfaglige muligheder: Det er oplagt Flydende blade undervisning Fotosynteseforsøget med de flydende bladstykker er et klassisk forsøg, som tager udgangspunkt i en almindelig brugt forskningsprocedure. Forsøget giver mulighed for at lave

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2018 - juni 2018 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C

Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe-fjern

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Nanna Danneskiold-Samsøe

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Biologi C ved rml Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars grund Biologi C Rikke Mørk Lund (rml) geuxland217 Forløbsoversigt (5) Forløb

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan Jun 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Pernille Guyton

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Vestegnen Hfe-E-Learning Biologi C Kursisterne er et

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Januar 2018 KBH SYD, HF & VUC, Hvidovre afd. Hfe Biologi

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 Institution Uddannelse VUC Vestegnen Hfe-flex Fag og niveau Biologi C Kursisterne er et såkaldt

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

B I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse

B I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse B I O L O G Ung tudse I BIND III SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 7 3 Bakterier side 10 4 Infusionsdyr side 12 5 Alger side? Fotosyntese

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG

F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG F Y S I O L O G I Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG Indhold Mikroskopering af celletyper: 1 Mundslimhindeceller side 3 2 Vandpestblade side 5 3 Bakterier side 7 4 Infusionsdyr side

Læs mere

Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner"

Forsøg til Bakterier i iltfattige zoner Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Bakterier i iltfattige zoner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere