Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Du skal: lære genrekendetegnene for en nyhedsartikel lære at planlægge og skrive en nyhedsartikel På siden Læringsmål præsenteres for læringsmålene for forløbet, og eleverne får en kort præsentation af genren. Herunder er mål og præsentation udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Side 1 / 16

2 Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en nyhedsartikel. Eleverne skal: lære, hvilke dele en nyhedsartikel består af lære, hvilken betydning de enkelte dele i en nyhedsartikel har lære, hvordan en artikel er struktureret efter nyhedstrekanten vide, hvad det vil sige at vinkle en artikel have kendskab til nyhedskriterier vide, hvilket sprog der anvendes i nyhedsartikler vide, at formålet med en nyhedsartikel er at give oplysninger om en nyhed. Om genren En nyhedsartikel giver læseren oplysninger om en nyhed. Nyhedsartiklen fortæller fakta og bruger udtalelser fra personer til at underbygge historien. Artiklen giver svar på spørgsmålene: hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Nyhedsartiklen er bygget op efter nyhedstrekanten, hvor den vigtigste nyhed/konklusionen bliver fortalt først i artiklen. Derefter kommer den næstvigtigste, og sådan fortsætter artiklen med at bringe oplysninger, som er mindre og mindre vigtige, men som oplyser flere og flere detaljer. Opbygningen betyder, at læseren ikke behøver at læse hele artiklen, men kan stoppe undervejs uden at miste de vigtigste oplysninger. Artiklen er skrevet af en journalist, som er objektiv og ikke blander sine egne meninger ind i artiklen. Se også genreplakaten for en nyhedsartikel her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, Flere børn bor på skift hos mor og far, altså et typisk eksempel på en nyhedsartikel. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Side 2 / 16

3 Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en nyhedsartikel. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Rubrik og underrubrik 01 Nyhedsartiklen har denne rubrik: Flere børn bor på skift hos mor og far. Er rubrikken dækkende og interessant? Begrund dit svar. Man siger ofte om en god rubrik, at den er både æggende og dækkende. Denne rubrik er æggende i den forstand, at den fanger læserens opmærksomhed, fordi den omhandler et emne, der på en eller anden måde angår de fleste mennesker i Danmark. Så godt som alle har forbindelse eller kendskab til børn eller voksne, der er part i et skilsmisseforhold. Så rubrikken rører ved noget, alle har interesse for og/eller erfaring med. Dækkende er rubrikken også, da den helt passer til artiklens indhold. Rubrikken indledes med ordet flere. Et ord, som i sammenhængen giver en særlig sproglig virkning, da det relaterer til tidligere tider og fortæller, at der nu er endnu flere børn, som bor på skift hos mor og far. Side 3 / 16

4 Måske et forsøg på at tilføre rubrikken en smule dramatik, og i hvert fald understreger ordet, at rubrikken bringer en nyhed, idet der er en ændring i forhold til tidligere forhold. Det vil være godt at tale med eleverne om, hvordan ét ord på denne måde kan påvirke vores opfattelse af indholdet i en sætning. Tal også med eleverne om rubrikken i almindelighed og dens funktion: Rubrikken er artiklens overskrift, og den fortæller ultrakort, hvad artiklen indeholder. Den skal fange læserens opmærksomhed, vække interesse for at læse artiklen og dække indholdet i artiklen. Rubrikken er skrevet med store fede typer, og den giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvad og hvor. 02 Skriv, hvordan underrubrikken uddyber indholdet i rubrikken Underrubrikken uddyber og konkretiserer hvor mange børn, der er tale om, nemlig hvert sjette skilsmissebarn. Og vi får også at vide, at tallet er hastigt stigende. Herefter kommer en værdiladet oplysning om, at det er forældrene, som ønsker denne deleordning. I en nyhedsartikel skal journalisten være objektiv, og selvom denne oplysning ikke er objektiv, fremstår journalisten stadig objektiv, da underrubrikken nævner, at det er en forskningsrapport, som konkluderer sådan. Journalistens objektivitet er altså dækket ind under rapportens konklusion. Tal også her med eleverne om underrubrikken i almindelighed og dens funktion: Underrubrikken er en kort tekst, der står med fede typer i begyndelsen af en artikel lige under rubrikken. Den giver et kort resume af indholdet i artiklen. Læsere kan via en avis underrubrikker få et hurtigt nyhedsoverblik. Underrubrikken giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvad, hvor og hvornår. Underrubrikken kaldes også en manchet. 03 Hvad står der i nyhedsartiklens byline? Et spørgsmål, som er meget let at svare på, og som primært er taget med for at gøre eleverne opmærksomme på, hvad en byline er, nemlig oplysning om hvem artiklens forfatter er. Ved at fokusere på byline her, bliver eleverne forhåbentlig også opmærksomme på, at de selv skal skrive en byline, når de skal skrive en artikel. Side 4 / 16

5 SIDE 3 Nyheden 04 Hvad er nyheden i Flere børn bor på skift hos mor og far? Nyheden er, at mange børn bor på skift hos deres mor og far. Det er i sig selv ikke nogen nyhed, da det har været sådan længe, men den egentlige nyhed er, at flere børn i dag lever i en deleordning, og antallet er hastigt stigende. 05 Hvilke svar giver nyhedsartiklen på spørgsmålene: 1. Hvor? Hos skilsmissefamilier i Danmark. 2. Hvem? Børn som bor på skift hos deres mor og far hvert sjette skilsmissebarn. 3. Hvornår? Når de skal skifte bopæl mellem deres biologiske forældre når de hver uge pakker kufferten. 4. Hvordan? Delebørn bor på skift en uge hos mor og derefter en uge hos far i en konstant cyklus. 5. Hvorfor? Fordi det er mest retfærdigt, at børnene er lige meget hos deres mor og far. SIDE 4 Opbygning 06 Giv eksempler, der viser, at nyhedsartiklen er bygget op efter nyhedstrekanten. Allerede i rubrikken får vi at vide, hvad nyheden er: Flere børn bor på skift hos mor og far. I Underrubrikken får vi flere oplysninger: Hvert sjette skilsmissebarn er delebarn. Tallet er hastigt stigende. Ordningen er mest til for forældrenes skyld. I brødteksten får vi at vide, at for 10 år siden var 4% af alle skilsmissebørn delebørn i dag er tallet 17%. Længere nede fortæller brødteksten, at mange børn føler det som en tung byrde at skulle skifte hjem hver uge. Artiklen er altså tydeligt bygget op efter princippet om at bringe det vigtigste først og derefter det næstvigtigste, samtidig med at der gives flere og flere detaljer om nyheden. Læseren kan nøjes med at læse rubrikken for at være orienteret, men for at få kendskab til flere detaljer, skal læseren igennem mere af artiklen jo længere læseren læser, jo flere oplysninger og detaljer bliver der fortalt. 07 Side 5 / 16

6 Hvor mange mellemrubrikker er der til at dele nyhedsartiklens brødtekst i afsnit? Der er tre mellemrubrikker: Logistisk puslespil, Tunge konflikter og Håndsrækning nødvendig. Tal med eleverne om brødtekstens funktion i almindelighed: Brødtekst er en betegnelse, der mest bruges i forbindelse med sagtekster som for eksempel avisartikler. Brødteksten er den tekst, som fylder mest i artiklen. Det er her, forfatteren fortæller den egentlige historie i detaljer. Den er ofte skrevet, så de vigtigste nyheder kommer først, så de næstvigtigste osv. Brødteksten bliver aldrig skrevet med fede typer. I nyhedsartikler er brødteksten normalt delt i spalter. Det er dog ikke altid tilfældet i artikler på nettet. 08 Passer mellemrubrikker og afsnit sammen? Begrund dit svar. Den første mellemrubrik, Logistisk puslespil, dækker over et afsnit, som fortæller om problemerne med at pakke og flytte fra den ene forælder til den anden og omtaler vigtigheden af, at forældrene kan samarbejde. Så mellemrubrikken må siges at passe til indholdet. Det samme gælder for den næste mellemrubrik, Tunge konflikter, der netop omtaler de konflikter, der opstår i samarbejdet mellem forældrene. I afsnittet omtales også to andre forhold, som ikke er så dækket af mellemrubrikken, nemlig at forældrene helst skal bo tæt ved hinanden, og at børnene følges med deres søskende. Den sidste mellemrubrik, Håndsrækning nødvendig, dækker godt indholdet, som fortæller om nødvendigheden af, at forældrene får hjælp og rådgivning i, hvordan de bedst samarbejder. Tal med eleverne om mellemrubrikkers funktion i almindelighed: Mellemrubrikker er overskrifter, der deler brødteksten i mindre afsnit. Mellemrubrikken fortæller kort, hvad der kan læses om i afsnittet, og mellemrubrikker bruges for at gøre historien lettere at læse og overskue. Normalt fylder mellemrubrikken højst én linje men kan også blot være et enkelt ord. Ofte indeholder mellemrubrikken et nøgleord fra afsnittet som gentages og uddybes i selve afsnittet. Mellemrubrikkerne er skrevet med fede typer. SIDE 5 Ord, der viser nyhed Siden indledes med denne oplysning: I en nyhedsartikel er der som regel ord og udtryk, der viser, at teksten er en nyhedsartikel. Det kan fx være: I går sendte retten, I weekenden I de sidste par dage, Politiet oplyser i dag at, Ifølge undersøgelsen 09 Side 6 / 16

7 Skriv ord og udtryk fra Flere børn bor på skift hos mor og far, som viser, at det er en nyhedsartikel. I underrubrikken står der: konkluderer forskere i ny rapport I brødtekstens første afsnit:... men i dag er tallet steget... I brødtekstens anden spalte: Det fremgår af undersøgelsen I en nyhedsartikel fortælles nyheden ofte flere gange, men med forskellige formuleringer. Skriv eksempler på, at nyheden i Flere børn bor på skift hos mor og far gentages flere gange. Nyheden bringes i følgende formuleringer: I rubrikken: Flere børn bor på skift hos mor og far. I underrubrikken: Hver 6. skilsmissebarn bor på skift hos mor og far. Start på brødteksten: Et stigende antal skilsmissebørn pakker hver uge tasker og kufferter og flytter mellem mors og fars hjem. 11 Hvor har journalisten sine oplysninger fra? Oplysningerne stammer fra undersøgelser, der er omtalt i artiklen og fra samtaler med navngivne personer, der har viden og erfaring med artiklens emne. SIDE 6 Nyhedskriterier 12 Hvilke af de fem nyhedskriterier opfylder Flere børn bor på skift hos mor og far? Noter dem, og begrund dit svar. Jo flere nyhedskriterier artiklen opfylder, jo flere vil finde artiklen interessant. Aktualitet Væsentlighed Identifikation Konflikt Skilsmisse og børn er et aktuelt problem, og derfor bliver dette kriterium opfyldt. Det er væsentligt, at avisen bringer nyheden, fordi det er vigtigt, at emnet bliver belyst. Skilsmissebørn og deres forældre vil have let ved at identificere sig med indholdet. Der er en tydelig konflikt for skilmissebørn og deres forældre, men der er også en konflikt for samfundet, som ønsker og har interesse i, at skilsmisser skal forløbe med så få problemer som muligt. Side 7 / 16

8 Det uventede Det er måske uventet, at antallet af delebørn er hastigt stigende, og at ordningen først og fremmest er tænkt som en hjælp for forældrene. SIDE 7 Vinkling 13 Uddragene fra de to nyhedsartikler nedenfor viser to forskellige vinkler på den samme begivenhed. Skriv kort, hvordan vinklingen er i de to uddrag. En journalist vinkler sin historie. Det vil sige, at en historie ses i et bestemt perspektiv. Noget i historien udvælges til at være det vigtigste. Resten af historien ses i forhold til den valgte vinkel. Vinklingen sker både, når journalisten undersøger, hvilket stof der skal bruges altså i researchfasen og lige så vigtigt, når journalisten vælger, hvilket stof der ikke skal bruges. Under selve skriveprocessen bestemmer vinklingen også, hvilket stof der bliver valgt, og hvilket der blive valgt fra. Vinklingen bestemmer også, hvor i artiklen de forskellige oplysninger bringes. De oplysninger, som passer med vinklingen, bringes først i artiklen ofte allerede i rubrikken. Spørgsmålet refererer til to artikler om det samme emne. Den ene artikel er den første del af eksempelteksten, og den anden er første del af en artikel fra Begge artikler skriver den samme nyhed ud fra den samme kilde, nemlig en rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. En rapport offentliggjort samme dag som artiklerne. Men vinklingen er forskellig i de to artikler. I eksempelteksten kan man sige, at emnet ses i et lidt negativt og pessimistisk perspektiv. Det fremgår af de oplysninger, journalisten har valgt at bringe her i begyndelsen af artiklen i underrubrikken. Her oplyses, at hvert sjette skilsmissebarn bor på skift hos mor og far, og tallet er hastigt stigende det er i sig selv en objektiv oplysning, men den passer med den valgte vinkling, som vises i den næste oplysning. Den næste oplysning viser, at journalisten vinkler sine oplysninger ud fra det perspektiv, at børnene er taberne, de har det hårdt med ordningen, og forældrene vælger ordningen for deres egen skyld: deleordningen vælges ofte mest for forældrenes skyld, og delebørn oplever det generelt som stressende at få hverdagspuslespillet til at gå op, konkluderer forskere i ny rapport. Vinklingen kommer også til udtryk allerede i artiklens rubrik: Flere børn bor på skift hos mor og far, hvor ordet flere, som tidligere omtalt, giver en særlig og forstærkende betydning af rubrikkens indhold. Artiklen fra dr.dk har en anden vinkling, nemlig at skilsmissebørn godt kan klare at bo på skift hos deres far og mor, uden at det behøver at være negativt for dem. Forudsætningen er blot, at forældrene skal samarbejde. Her ses emnet ud fra et mere positivt og optimistisk perspektiv. Det fremgår også af artiklens rubrik: Med hjælp kan børn godt håndtere to hjem. Side 8 / 16

9 SIDE 8 Udtalelser 14 Hvilke personer er der udtalelser af i nyhedsartiklen? Personerne, som udtaler sig, er alle fagfolk med viden om emnet. Det giver deres udtalelser vægt. Mai Heide Ottesen, seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Annette Due Madsen, centerleder ved Center for Familieudvikling. 15 Hvad er formålet med at bringe udtalelser i en nyhedsartikel? At få oplysninger og få artiklen til at fremstå troværdig og pålidelig. SIDE 9 Illustrationen 16 Hvilken form for illustration er der til nyhedsartiklen? Illustrationen er et foto, som viser et barn i forgrunden og forældrene i samtale i baggrunden. 17 Uddyber eller udvider illustrationen indholdet i teksten? Begrund dit svar. Illustrationen uddyber indholdet ved at fortælle det samme, som står i teksten. Fotoet viser en dreng, der ser ulykkelig ud. Han ser trist ned mod gulvet samtidig med, at han knuger sin skoletaske ind til brystet. I baggrunden er to voksne, sikkert drengens forældre. De voksne diskuterer og gestikulerer med armene og udtrykker en situation af uenighed. Artiklens vinkling fremstiller børnene som tabere i mange skilsmissesager, og billedet af den ulykkelige dreng med uenige forældre i baggrunden forstærker denne opfattelse. SIDE 10 Sproget 18 Er sproget klart og læservenligt i Flere børn bor på skift hos mor og far? Begrund dit svar med eksempler. I artiklen er der mange forholdsvis lange perioder, som vanskeliggør læsningen, hvis man er en lidt usikker læser. Hvis en periode er lang og samtidig har forvægt (stor afstand mellem det betydende subjekt og verbal, og mange ord foran det betydende verbal), vil perioden være vanskelig at læse. Her i artiklen er der som nævnt en del lange perioder, men de har ikke udpræget forvægt, hvilket er en fordel for artiklens Side 9 / 16

10 læsbarhed. I forbindelse med undersøgelsen af artiklens sprog, kan eleverne med fordel arbejde med afsnittet om forvægt og bagvægt, som findes i Sprogkassen. Artiklen rummer nogle lange ikke helt almindelige sammensatte ord, der kan volde læseproblemer og forståelsesproblemer, fx logistisk, retfærdighedstænkning, samværsordninger, forældreansvar, interviewundersøgelsen, skæbnefællesskab m.fl. 19 Er nyhedsartiklen vanskelig eller nem at læse? Begrund dit svar med eksempler. Det er et spørgsmål, som må give meget individuelle svar, men de fleste elever i en 9. klasse vil kunne læse og forstå teksten. Men der vil også være en del elever, som vil have vanskeligt ved at læse artiklen, fordi den har lange perioder, mange oplysninger, en del lange sammensatte ord, og fordi artiklen i sig selv er lang. De fleste af de lange perioder er med forvægt, hvilket letter læsningen. Ordvalg, sætningslængde og opbygning er vigtige for læsbarheden i en tekst, men layoutet er også et væsentligt element. Tal evt. med eleverne om, hvordan opsætningen kan fremme læseligheden blandt andet ved at benytte mellemrubrikker, anvende rimeligt korte afsnit og have en fornuftig linjeafstand. 20 Ofte anvender journalisten billedsprog, især sammenligninger og metaforer til at gøre sproget mere levende. Giv eksempler på, at der er anvendt billedsprog. Der er kun få eksempler på billedsprog i teksten. Her et par eksempler: pakker hver uge tasker og kufferter Deleordningen er et logistisk puslespil. en tung byrde hver uge at bære kufferten frem og tilbage mellem mor og fars hjem Tunge konflikter delebørn, pusterum, børnefri 21 Er journalisten objektiv? Begrund dit svar. Journalisten er objektiv, da hun ikke giver udtryk for sin egen mening eller holdning. Man kan sige, at vinklingen er foretaget af journalisten, som derved påvirker artiklens indhold og specielt oplysningernes prioritering. Men ved at nærlæse hele artiklen fremstår oplysningerne nuancerede og virker tro mod oplægget. Side 10 / 16

11 SIDE 11 Afsender og modtager 22 En tekst har en afsender og en modtager. Hvem er modtager af nyhedsartiklen Flere børn bor på skift hos mor og far? Modtageren er avisens læsere. Som i mange avisartikler er modtagergruppen temmelig bred. Artiklens indhold har almen interesse, men fagpersoner omkring unge mennesker, skilsmissebørn og skilte forældre må siges at have en særlig interesse og er derfor en primær modtagergruppe. 23 Er indholdet og sproget tilpasset modtageren? Begrund dit svar. Indhold og sprog er sagligt med vægt på at give en grundig information om undersøgelsens resultater. Teksten er lang og indeholder lange perioder med flere ledsætninger, mange oplysninger, en del lange sammensatte ord, og derfor er artiklen forholdsvis vanskelig at læse. Man må sige, at indholdet er tilpasset modtagergruppen, men sproget er kun delvist. SIDE 12 Formål 24 Hvad er formålet med nyhedsartiklen? Formålet er at formidle resultaterne af en ny undersøgelse og fortælle den nyhed, at mange skilsmissebørn lever som delebørn, at antallet er stigende, at børnene kan fungere som delebørn, hvis forældrene samarbejder om det, og endelig at mange forældre vælger ordningen for deres egen skyld og ikke for børnenes. 25 I hvor høj grad synes du, at Flere børn bor på skift hos mor og far opfylder formålet? Begrund dit svar. Artiklen er lang, saglig og grundig med vægt på at oplyse om resultaterne af en ny rapport, så formålet må siges at være opfyldt. Side 11 / 16

12 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en nyhedsartikel. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: den genre eleverne skal skrive i hvilken skriverrolle eleverne skal have hvad formålet med teksten er hvem, der skal være modtager af teksten. Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde. Skrivemålene for en nyhedsartikel kan gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt fokus på. Se skrivemål her. Hvordan en nyhedsartikel skal layoutes. Se layoutplakat her. Side 12 / 16

13 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres nyhedsartikel, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en nyhedsartikel. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres nyhedsartikel. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en nyhedsartikel. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en nyhedsartikel til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tidslinjen og tankekort. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres nyhedsartikel. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 13 / 16

14 Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en nyhedsartikel her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres artikler, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og ipad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 14 / 16

15 LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogkassen består af en række forløb om basale sproglige forhold, og mange af forløbene vil derfor kunne bruges i forbindelse med genreforløbet om blog. Særligt relevant for Nyhedsartikel er sprogforløbet Forvægt og bagvægt samt forløbene Sætninger og Helog ledsætninger. Side 15 / 16

16 SKRIVEMÅL Nyhedsartikel Vælg en vinkel, som du vil fortælle nyheden ud fra. Skriv nyheden flere gange. Skriv en rubrik, der fanger læserens opmærksomhed, skaber interesse og dækker indholdet. Skab opmærksomhed ved at bruge ordspil, rim, talemåder, metaforer. Underrubrikken gentager nyheden med lidt andre ord og tilføjer lidt flere detaljer. Byline, hvor du skriver dit navn. Fortæl selve begivenheden i brødteksten. Giv svar på spørgsmålene hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Fortæl det vigtigste først, så det næstvigtigste og til sidst det mindst vigtige. Bring udtalelser og kommentarer af eksperter eller de involverede. Indled evt. brødteksten med at gentage nyheden med lidt andre ord. Skriv i et klart og læservenligt sprog. Del brødteksten i spalter. Del brødteksten i afsnit med mellemrubrikker. Forsyn evt. artiklen med billede og billedtekst. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 16 / 16

17 Flere børn bor på skift hos mor og far Skilsmissebørn: Hvert sjette skilsmissebarn bor på skift hos mor og far, og tallet er hastigt stigende. Men deleordningerne vælges ofte mest for forældrenes skyld, og delebørn oplever det generelt som stressende at få hverdagspuslespillet til at gå op, konkluderer forskere i ny rapport. Af: Tea Krogh Sørensen Et stigende antal skilsmissebørn pakker hver uge tasker og kufferter og flytter mellem mors og fars hjem. For blot 10 år siden var ca. 4 pct. af alle skilsmissebørn såkaldte delebørn, der boede på skift hos mor og far cirka en uge ad gangen, men i dag er tallet steget til omkring 17 pct. eller hvert sjette skilsmissebarn. For mange børn og familier fungerer den såkaldte 7/7 ordning syv dage hos mor og syv dage hos far rigtig godt, og forældrene formår at samarbejde om at få børnenes hverdagsliv til at hænge sammen på trods af de hyppige skift. Men for overraskende Modelfoto: Claus Lunde-Christensen/Scanpix mange børn er det en tung byrde hver uge at bære kufferten frem og tilbage mellem mor og fars hjem hver uge. Det konkluderer tre forskere fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på baggrund af 56 kvalitative dybdeinterview med delebørn og skilsmisseforældre. Logistisk puslespil»at leve i en deleordning er et logistisk puslespil, som mange børn oplever stressende og anstrengende, viser vores undersøgelser. Dét at pakke, skifte og falde til er simpelthen bare mere besværligt, og børn i deleordninger er derfor udsat for en særlig og ekstra belastning end andre skilsmissebørn,«siger Mai Heide Ottesen, som er seniorforsker på SFI og én af forskerne bag rapporten. Det fremgår af undersøgelsen, at motiverne til at vælge deleordningen oftest handler om forældrenes in NYHEDSARTIKEL 1:2 Alinea

18 teresser frem for børnenes.»mange forældre begrunder valget af deleordning med, at det er den mest retfærdige ordning, som sikrer dem lige adgang til børnene. De kan måske ikke blive enige om, hvorvidt barnet skal bo hos den ene eller den anden, og så ender man med at dele. Bag det ligger selvfølgelig, at begge forældre elsker deres barn og rigtig gerne vil være sammen med det. Men nogle gange bliver den store kærlighed til barnet druknet i den der retfærdighedstænkning. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om deleordningerne er til barnets bedste,«siger Mai Heide Ottesen. Forældrene fra undersøgelsen peger også på, at der er praktiske fordele ved at få en børnefri periode. En deleordning giver pressede forældre et pusterum i de uger, barnet er hos den anden forældre, så man kan lade op, pleje karriere, se venner etc. Uanset hvad bevæg grundene er, kræver deleordningen mere end andre samværsordninger at forældrene er i stand til at samarbejde, fastslår Mai Heide Ottesen. Når barnet har to hjem og ikke én fast base, er det daglige forældreansvar fordelt på to voksne, som lever i hver deres husstand. Det er derfor altafgørende for barnets trivsel, at forældrene kan samarbejde og kommunikere om at få barnets hverdagsliv til at hænge sammen med eksempelvis skole, lektier, fritidsaktiviteter, legeaftaler, sengetider etc. Og det kniber overraskende meget, fastslår hun på baggrund af interviewundersøgelsen. Tunge konflikter»vi havde forventet, at samarbejdsproblemerne og de tunge konflikter primært ville findes i de familier, hvor forældrene var endt hos statsforvaltningen for at få fastsat samværsordningen. Men vi kan overraskende se, at samarbejdsproblemerne også findes blandt de familier, hvor forældrene selv har valgt deleordningen,«siger hun. Forklaringen kan ifølge Mai Heide Ottesen være, at deleordningen bliver mere og mere populær blandt skilsmisseforældre.»det bliver mere mainstream, så nu tiltrækker ordningen ikke længere kun de perfekte skilsmisseforældre, der rent faktisk kan samarbejde, men også dem der ikke kan blive enige om andre ordninger.«en anden ting, som er afgørende for, om deleordningen fungerer godt for børnene, er, at forældrene bosætter sig tæt på hinanden, fastslår forskerne. Ikke blot i samme by, men i samme lokalmiljø.»som udgangspunkt inden for nogle ganske få kilometer. Hvis der er langt mellem mors og fars hjem, bliver børnene nemt forhindret i at se venner og gå til fritidsaktiviteter i de uger, de er hos den forælder, der bor længst væk,«siger Mai Heide Ottesen. Og så er det meget vigtigt for børnene at følges med deres søskende, når de flytter frem og tilbage mellem mor og far.»der kan selvfølgelig være forskellige behov søskende imellem, men generelt er det meget centralt for børnene at dele skæbnefællesskab med en søskende. Det bidrager til at skabe kontinuitet for dem,«siger Mai Heide Ottesen. Håndsrækning nødvendig Hos Center for Familieudvikling efterlyser centerleder Annette Due Madsen en målrettet indsats for at øge samarbejdet mellem delebørnenes forældre. Hun mener, at alle forældre, der vælger skilsmisse, skal have en håndsrækning i form af obligatoriske kurser i at samarbejde konstruktivt og respektfuldt om ansvaret for børnene.»når folk vælger at blive skilt, er det jo netop fordi, de ofte ikke kan samarbejde. Så kan man ikke forvente, at de er i stand til det, bare fordi de får fælles forældremyndighed og en deleordning omkring børnene. Det kræver redskaber, indsigt og læring,«siger hun. NYHEDSARTIKEL 2:2 Alinea Fra: Morgenavisen Jyllands-Posten, 11. oktober 2011

19 Berette Genrekendetegn Nyhedsartikel OPBYGNING OG KENDETEGN At formidle en nyhed. Nyheden bringes flere gange, fx i rubrikken, underrubrikken og brødteksten. Breaking news! En nyhedsartikel fortæller fakta om en nyhed og bringer udtalelser fra fagpersoner eller involverede til at underbygge historien. En nyhedsartikel giver altid svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Rubrikken skal skabe opmærksomhed, interesse og dække indholdet. Underrubrikken gentager nyheden med andre ord og tilføjer et par oplysninger. Brødteksten fortæller selve historien. Det vigtigste fortælles først, så det næstvigtigste, osv. Den giver svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Bringer udtalelser af fagpersoner og involverede. Rubrik SPROG Klart og læservenligt. Underrubrik Journalisten er objektiv. I rubrikken bruges ordspil, rim, talemåder og metaforer. Direkte eller indirekte tale i udtalelser fra personer. Brødtekst Alinea FORMÅL

20 NYHEDSARTIKEL gode råd til layout GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. UNDERRUBRIK eller manchet Et kort fremhævet resume, som står neden under rubrikken og uddyber den BYLINE Navnet på tekstens forfatter evt. stilling, mailadresse mv. RUBRIK Tekstens overskrift eller titel Avisen Fredag den 10. februar 2012 Indland De går udfordrende klædt og bombarderes med billeder af perfekte modelkroppe og tv-serier fulde af sex. Alligevel undlader danske unge at bade efter idræt, fordi de er flove over at vise sig nøgne. Af: Tea Krogh Sørensen Danske unge er kropsfokuserede og blufærdige som aldrig før. Mange har det skidt med deres kroppe. Og de bryder sig ikke om at bade i skolen, svømmehallen og idrætsklubben. Ifølge idrætslærere og ung domsforskere er det et stigende problem, at unge i stor stil springer badet efter idrætstimerne over eller pjækker fra idræt, fordi de vil undgå at bade med klassekammeraterne. Ifølge en undersøgelse, som Steno Museet i Aarhus har foretaget blandt 800 unge i forbindelse med en udstilling om kropskultur, har 30 pct. af de ældste elever i folkeskolen det dårligt med at bade med andre. En undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier gennemførte i fjor blandt flere end elever fra 7. til 9. klasse, viser, at 15 pct. af pigerne aldrig deltager i idrætsaktiviteter i skolen eller idrætsklubber, fordi det er flovt at bade med de andre. 33 pct. af pigerne deltager, men finder det flovt at skulle i bad efterfølgende. Også drengene er blufærdige, men i mindre målestok. Børn og unge er blevet mere blufærdige de senere år, siger Jesper von Seelen, som er ph.d. i skoleidræt og idrætspædagogik på Syddansk Universitet. Bekymrende tendens Formanden for Dansk Idrætslærerforening, Trine Lausen Lund, ser en klar og bekymrende tendens. Vi har haft en stærk idrætskultur, hvor vi runder fælles fysisk aktivitet af med et bad af hensyn til hygiejnen og det sociale kulturelle aspekt. Men i dag tager børn hjem for at bade, og nogle pjækker ligefrem fra idræt i skolen for at undgå at bade offentligt, siger Trine Lausen Lund. Idrætslærerforeningens anbefaling er, at alle elever bader efter idræt, men ifølge formanden vælges der i praksis mange forskellige løsninger lige fra krav om badning for alle over indretning af separate bruserum til at acceptere, at børnene opgiver badet, for i det mindste at sikre, at de får rørt sig. Ifølge ungdomsforsker Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, handler den stigende blufærdighed bl.a. om, at de unge oplever kroppen som en sladrehank. Hvis man er fit, er man i kontrol. Hvis man ikke er fit, er man ikke i kontrol. Når de unge bader sammen, er der derfor kontant afregning ved kasse 1. Kroppen viser, om vi har styr på vores liv, forklarer Søren Østergaard. Unge er blufærdige som aldrig før Foto: Beau Snyder/iStockphoto BRØDTEKST Selve teksten MELLEMRUBRIK Underoverskrift, som sættes over afsnittene i brødteksten CITATER Angives med anførselstegn eller replikstreg NYHEDSARTIKEL Fra: Morgenavisen Jyllands-Posten 1:1 SKRIFTTYPE Vælg en avisskrift, fx Times New Roman eller en anden letlæselig skrift med fødder SKRIFTSTØRRELSE Rubrik: punkt, fed Underrubrik: 14 punkt, fed eller kursiv Brødtekst: pkt., normal Mellemrubrik: punkt, fed Byline: punkt, kursiv Billedtekst: punkt, kursiv LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 NYT AFSNIT Indryk eller spring en linje over UNCIAL Det første bogstav i brødteksten kan du gøre til en uncial, dvs. et ekstra stort bogstav Alinea BILLEDTEKST Oplyser fotografens navn og fortæller evt. kort om billedet SPALTER Sæt teksten i flere spalter Stående side: 2-3 spalter Liggende side: 3-4 spalter MARGEN Lige venstre- og højremargen Vælg automatisk orddeling Husk at tjekke orddelinger Alinea

21 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.

22 Nyhedsartikel 2 Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng 1. Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner Eleven kan sætte tekster i perspektiv til Eleven har viden om kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer 2. Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Alinea 2015, idansk Udskoling

23 iskriv.dk: Nyhedsartikel 2 Færdigheds og vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Forberedelse, Respons Eleven skal lære genrekendetegnene for en nyhedsartikel. Eleven skal læse og efterfølgende undersøge nyhedsartiklen Flere børn bor på skift hos mor og far med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen og formulerer sig omkring genrens karakteristika. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i nyhedsartiklen og formulerer sig omkring genrens væsentligste karakteristika. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx at det vigtigste fortælles først, så det næstvigtigste osv. og at der altid gives svar på hvad, hvem, hvor, hvornår og hvordan. 1 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling