Clostridium difficile
|
|
- Kirsten Gudrun Bonde
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Clostridium difficile er en bakterie, der findes naturligt i tarmen hos mennesker. Nogle stammer producerer toksiner, som kan forårsage diaré af forskellig sværhedsgrad. Særligt én stamme Clostridium difficile PCR ribotype 027, har øget smittepotentiale samt en særlig resistensprofil og kan give anledning til mere alvorlig sygdom og død. Baggrund Clostridium difficile har den særlige egenskab, at den kan danne sporer, der er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv og kan overleve længe i omgivelserne. Bakteriesporer kan spredes via personalets og borgerens hænder efter kontakt med forurenede omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom. Bakterien kan være modstandsdygtig/resistent over for såvel antibiotika som desinfektionsmidler. Smitteveje og smitterisiko Clostridium difficile udskilles med afføring og kan derfor smitte fækalt/oralt samt via kontaktsmitte (patientnære omgivelser såsom sengen, sengebord, sengeheste, gangstativer, sengelinned, beklædning, via toiletter/bad, dørhåndtag, gelændere etc.). Borgeren udgør den største smitterisiko ved diaré. Der kan forekomme gentagne perioder med diaré. Smitterisikoen minimeres efter endt diaré, og når borgeren har haft fast formet afføring i mindst 48 timer.
2 Ved sporadisk forekomst af diaré forårsaget af Clostridium difficile anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler dvs. Hvornår anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler? Engangshandsker Beskyttelse (engangsforklæde eller engangsovertrækskittel) af arbejdsdragten ved direkte kontakt med borgeren, borgerens udstyr og inventar Håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion. Da Clostridium difficile sporer er meget modstandsdygtige og ikke følsomme for alkohol (håndsprit), er hånddesinfektion ikke tilstrækkeligt. Ved uheld med synlig forurening fx diaré og opkast, fjernes synlig forurening, og der gøres rent med almindelig rengøringsmiddel. På plejecentre og bosteder desinficeres efterfølgende med klorklud. Hvis borgeren ikke kan samarbejde og ikke har forståelse for vigtigheden af håndhygiejne, bør der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (se nedenfor). Hvornår anvendes de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler og i hvor lang tid? Ved Clostridium difficile ribotype 027 med diaré anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Ved udskrivelse informere sygehuset såfremt borgeren har en Clostridium difficile ribotype 027. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler efterleves indtil minimum 48 timer efter første faste formet afføring. Borger på aflastning / afklaring bør have egen stue med eget toilet og bad. Alle pleje- og behandlingsopgaver udføres på stuen / toilettet. Borgeren skal ikke isoleres, men der skal være opmærksomhed omkring smitterisiko ved deltagelse i sociale aktiviteter. Udbrud Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udkørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt. Ved udbrud skal der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler.
3 De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Der anvendes værnemidler ved kontakt med borgeren eller dennes berøringspunkter. Værnemidler: Plejepersonale og rengøringspersonale Værnemidler er: Engangshandsker. Latex eller Nitril. Langærmet engangsovertrækskittel Ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet (ved stor støvophobning, fx i hjem hvor borgeren har sagt fra overfor rengøring) anvendes maske og beskyttelsesbrille/maske med visir. Før rummet forlades, skal handsker, kittel og evt. maske aftages i nævnte rækkefølge og bortskaffes i plastpose via almindeligt affald. Der skal foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Hånddesinfektion er ikke tilstrækkeligt. Derfor foretages altid håndvask efterfulgt at hånddesinfektion: Håndhygiejne Efter kontakt med borger eller berøringsflader Efter anvendelse af handsker. Inden stuen/boligen forlades Borger og pårørende instrueres i omhyggelig håndvask og hånddesinfektion, særligt efter toiletbesøg og før måltider Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg / brug af bækken / urinkolbe og ved måltider. Forholdsregler borger og pårørende Ved undersøgelse/behandling udenfor hjemmet skal behandlingsstedet informeres om sygdommen af det involverede personale. Borgeren iføres rent tøj og instrueres i håndhygiejne inden boligen forlades. Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne. Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, skal de anvende handsker og engangsovertrækskittel. Desinfektionsmiddel Ved overfladedesinfektion anvendes færdigpræparerede klorklude. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud.
4 Håndtering af udstyr Skal som hovedregel være personbundet. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Udstyr, som ikke tåler varme desinfektion, skal desinficeres med klorklud, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Liftsejl skal være personbundet. Skal vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter eller kasseres ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med klorklud. Affald Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Rengøringspersonalet anvender de samme personlige værnemidler som sundhedspersonalet. Der visiteres til daglig rengøring og desinfektion. På plejecenter: Rengøring og desinfektion Rengøring suppleres med nedenstående: Kontaktpunkter fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, håndtag på toiletbørste, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med klorklud Klude og mopper vaskes efter brug. Anbringes i plastpose, der tømmes direkte i vaskemaskinen. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Generelt: Ved spild med afføring rengøres og desinficeres området med klorklud
5 På plejecenter: Rengøring og desinfektion ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Rengøring og desinfektion ved ophør med supplerende tiltag: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med klorklud; seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Ved synlig forurening med diaré eller opkast fjernes denne med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Dyne og pude vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. På plejecenter: Tøjvask Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med Clostridium difficile vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker. Egen bolig uden for plejecenter: Rengøring og desinfektion Der er ingen krav om supplerende rengøring og desinfektion med klor.
6 Egen bolig uden for plejecenter: Tøjvask Håndteres i plastpose som tømmes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler mindst 80 grader i minimum 10 minutter vaskes separat fra øvrige husstand. Ved synligt forurenet tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter for at forebygge krydsforurening. Kvalitetsovervågning/ forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 30. maj 2018 Revideres næste gang Juni 2021 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut. 3. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitalsog primær-sektoren, herunder dagtilbud og skoler. Statens Serum Institut. 5. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.
Clostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereÅben 30. maj til. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder
Åben 30. maj 2018 til Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Mødedato: Onsdag den 30. maj 2018 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødesalen, Bytoften Jeanette Christensen, Vibeke
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereNoro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereBorgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.
BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs mereEn eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereCase. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereHygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.
Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Godkendt af fag chef: Guri Thorlaksen, Birgit Larsen Revideres: Kvalitets
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund Infektion med carbapenemase-producerende organismer (CPO) kan medføre alvorlig sygdom hos især syge og svækkede personer. Da bakterierne er multiresistente, kan sådanne infektioner være vanskelige
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereOverskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Omhandler tilrettelæggelse af arbejdsgange håndhygiejne anvendelse af arbejdsdragt anvendelse af personlige værnemidler rengøring og desinfektion håndtering
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereBilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID
Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereÅbent 30. maj fra. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder
Åbent 30. maj 2018 fra Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Mødedato: Onsdag den 30. maj 2018 Mødetidspunkt: 8:00-13:00 Mødested: Deltagere: Mødesalen, Bytoften Jeanette Christensen, Vibeke Biltoft Hansen,
Læs mereFormål. Mål INSTRUKS. Ansvar
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Revideret: Januar 2015
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereInfektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.
Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereHygiejnebesøg i Myretuen
Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom
Læs mereBilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave 2016. Emne Patientplacering mv. Håndhygiejne* *Se: Værd
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereAfbrydelse af smitteveje
Afbrydelse af smitteveje Clostridium difficile Norovirus Bestilling Det fulde sortiment kan altid ses på vores webshop abenaonline.dk Dynamisk produktmenu Nemt og hurtigt indkøb via Favoritliste Effektive
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereVurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution
Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe
Læs mereRengøring og hygiejne på hospitaler
Rengøring og hygiejne på hospitaler Har det betydning for den tekniske drift og det tekniske personale? Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 3. oktober 2019 Carsten Holmer, Rengøring og
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereHygiejniske retningslinier
Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne
Læs mereHåndhygiejne og handsker
Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereRENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere
RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016
Landslægeembedet Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Indledning I takt med der kommer flere kronisk syge og en øget forekomst af resistente og
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Vurdering af hygiejniske forhold Odden daginstitution Kontaktperson Marianne B. Lyngsøe Dato 19.03.2019 Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder
Læs mereAnne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk
* Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune
Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. juli 2014 for anden gang været på besøg i Søvej, Institution Skovkanten. Ved besøget deltog daglig leder Laila Ritzau og kommunallæge
Læs mereHygiejniske og Infektions hygiejniske principper
Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Principperne omhandler 1. medarbejder 2. vasketøj 3. boligen og hjælpemidler 4. køkkenarbejde 1. Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har onsdag den 31. juli 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Frejasvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog
Læs mereHygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Læs mereHygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus
på Sydvestjysk Sygehus Afdeling/Afsnit: Radiologisk afdeling Dato: 21-5-14 Starttidspunkt: Kl. 9.05 Sluttidspunkt: Kl. 10.30 Auditor(er): Hygiejnesygeplejerske Maria Skovbjerg og hygiejnesygeplejerske
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereHygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave
Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave Fredag den 27. juli 2012 Deltagere: Bente Mahrt, leder Marianne Joensen, souschef Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereHygiejnebesøg i Bukkebruse
Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereHygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten
Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner
Læs mereIndretning og procedure for rengøring og desinfektion.
Indretning og procedure for rengøring og desinfektion. Jobcenter Langeland ønsker at indrette og drive rengøring og desinfektion af doseringsæsker, etui til doseringsæsker, pilleknusere, pilledelere samt
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereIndikator 4.1 Hygiejne
Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg
Læs mereVejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren
Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren Høringsudkast Januar 2010 Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren 1 Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren
Læs mereHygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi
Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereHygiejnebesøg i Keilstruplund
Hygiejnebesøg i Keilstruplund Den 13. september 2012 Deltagere: Jeanette Palm Andersen, pædagog Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mere