KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 23 5 INKLUSION 24 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 27 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 36 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 38 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolens vision for læring og dannelse I august 2013 formulerede vi skolens vision for dannelse og læring, og vi formulerede et dannelsesideal, som stræber efter, at eleverne skal forlade Rantzausminde Skole som livsduelige unge mennesker med de bedste muligheder for at leve et aktivt liv til gavn for hver enkelt og for samfundet som helhed. Dannelsesidealet er formuleret med afsæt Jan Tønnesvangs tænkning om: Kvalificeret selvbestemmelse, og dette dannelsesideal danner i samspil med Vision for børn og unge i Svendborg et væsentligt bagtæppe for skolens virksomhed. Vores vison er bygget over en kvadrantmodel, hvor enkelttelementerne er faglighed, socialitet, refleksion og motivation og hvor vores udgangspunkt i mødet med eleverne er de psykologiske grundbehov(wilber) elever har i forhold til læring og trivsel. I praksis betyder det at skolen møder eleverne med en ambitionen om, at de får en oplevelse af: få passende udfordringer at høre til fællesskabet at blive set som den, jeg er og kunne se for sig, hvad jeg kan blive at skolegangen skal give mening for den enkelte elev Vi er optaget af realisering af skolereform, og indeværende skoleår har vi fokus på tre perspektiver ind i den opgave: 1. Kapacitetsopbygge på medarbejder, vejleder og lederniveau, så vi fremadrettet får udviklet en koordineret forståelse og kompetencer til at arbejde læringsmålstyret. 2. Udvikling af stærke professionelle læringsfællesskaber hvor den myndige lærer i samarbejde med kollegaer skaber læringsmiljøer, der løfter skolens kerneopgave med dannelse, læring og trivsel højt. 3. Udvikler en praksis der er data- og forskningsinformeret( ikke styret), så vi kan håndtere både skolens dannelsesopgave og krav/forventninger om summative resultat- og effektmålinger. Skolens elevtal og fysiske rammer Rantzausminde Skole elevtal er jævnt stigende og har været det fra skolestrukturændringen I dag har vi 564 elever fordelt på 26 klasser, hvor vi er to-sporet fra og 4-sporet i årgang. Med etablering af lærerarbejdspladser er vi tæt på en 100% udnyttelse af vores fysike rammer. Skolens elevtal og fysiske ramme Rantzausminde Skole er vokset fra et elevtal i 2011 på 509 elever til det nuværende elevtal på 559 elever, fordelt på 26 klasser. Det betyder, at skolens klassekvotient er steget med næsten 2 elever pr. klasse. Vi er to-sporede fra klasse, og 4-sporede i klasse, og dertil har vi en belægningsprocent på SFO på 98%, idet 150 børn fra klasse benytter SFO en. I skoleåret fik vi bygget to nye klasselokaler, som danner ramme om 1. klasse, og med etableringen af arbejdspladser til lærerne har vi udnyttet det indvendige areal til fulde. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kvalitetsrapporten er den første kvalitetsraport i det nye koncept som reelt har data fra et skoleår, hvor skolereformen har været indført. Mange af elementer i skolereformen har vi arbejdet med at implemtere og det er sandsynligvis for tidligt signifikant at forholde sig til indflydelse på trivsel og læringsudbytte. Fremadrettet er det interessant at følge skolens udvikling på Kvalitetsrapportens parametre, ligesom vi opmærksomt vil følge Program for læringsledelses effekt på skolens kerneopgave. I bestyrelsen har vi udarbejdet et tilllægsnotat til det kommunale dataårshjul. De nationale trivselsmålinger er vi overordnet særdeles godt tilfredse med - de viser en skole hvor eleverne trives og der er gode forudsætninger for at skabe et godt læringsmiljø. Resultaterne i de nationale trivselsmålinger er sværere at vurdere af den grund, at der ikke hverken nationalt, kommunalt eller lokalt er formuleret nogle målsætninger som bagtæppe. Vi vurderer at trivselsmålingerne afspejler et velfungererende læringsmiljø, hvor eleverne trives, men hvor der også er plads til forbedringer. I forhold til resultaterne ad de natinale test er vi ud fra en generel betragtning på vej i en positiv udvikling. Her tænkes både på de resultater, der er nævnt i nærværende rapport men også resultater i de øvrige nationale test. Vi har igangsat en række initiativer og det er vores forventning, at vi når de nationale, kommunale og lokale målsætninger indenfor de tidsterminer, der er sat. I forhold til afgangsprøver er vi overordnet set tilfreds med de resultater, der er præsteret. Resultaterne i de nationale trivselsmålinger er sværere at vurdere af den grund, at der ikke hverken nationalt, kommunalt eller lokalt er formuleret nogle målsætninger som bagtæppe. Vi vurderer at trivselsmålingerne afspejler et velfungererende læringsmiljø, hvor eleverne trives, men hvor der også er plads til forbedringer. 4

5 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Som det fremgår af den følgende grafik, så er det ikke på alle områder at skolen lever op til de nationale målsætninger. Vi har igangsat en række initiativer, der gerne skal at vi i løbet af de kommende når målene. I de følgende delelementer har vi kommenteret bl.a fordi de udvalgte data på nogle områder giver en unuanceret fremstilling Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Som det er fremstillet i ovenstående tabel så har skolen udfordringer med at nå de 80% på en del områder, og har haft det gennem de sidste år. Det vil være formålstjensligt med en mere nuanceret grafisk fremstilling Dykker man lidt ned bag tallene vil et mere nuanceret blik åbenbare sig, hvoraf det bl.a. kan ses at vi er i positiv udvikling mod de 80% på en række områder. Det tolker vi som at de indsatser vi har igangsat har en positiv effekt på resultaterne. 5

6 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,5 2,3 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,9 1,9 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

7 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-6,9-9,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen kommentarer udover at det qua udviklingen af de nationale test- jvf uvm om LIS data - kan være svært at etablere en reel sammenligning mellem resultater opnået i 12/13 og 14/ Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 23,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi er tilfredse for udviklingen, men må retfærdigvis gøre opmærksom på at en del af den positive udvikling skyldes udvikling af test( se sidste graf). Når det er sagt så har vi arbejdet målrettet med årgangen, og det systematiske arbejde har flyttet en del elever. 7

8 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). En graf der understreger at vi på mange områder er i en positiv udvikling med indfrielse af de nationale målsætninger Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 10,6 8,3 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,4-1,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-4,0-2,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,3 0,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positiv udvikling, der igen viser at vores indsatser har effekt på læringsudbyttet. 9

10 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen kommentarer, men husk at grafen fremstiller en relativ udvikling, hvilket giver udfordringer med årgange, der i forvejen scorer højt Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-4,1-1,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-0,6 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 1,2 6,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-10,2-0,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positiv udvikling - med læringspunkter fra indsatser vi kan bruge i et fremadrettet perspektiv.perspektiv 11

12 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 95% 95% 97% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt tilfredshed - intet at bemærke Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,3 7,4 7,2 Skolen, 2013/14 7,1 6,4 6,9 Skolen, 2012/13 6,6 7,0 6,7 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er tilfredse med den positive udvikling. 12

13 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,4 8,1 7,7 7,1 6,8 7,6 Skolen, 2013/14 6,4 7,8 6,8 6,0 6,5 7,3 Skolen, 2012/13 5,6 7,7 6,5 7,6 5,9 7,6 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kun den bemærkning at vi som skole måske har en udfordring med " drenge og pigefag" Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,2 7,5 Skolen, 2013/14 6,9 7,1 Skolen, 2012/13 6,7 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 3.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 92% 95% 95% 92% 93% 100% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi skal have løftet især drengene, der scorer dårligst. 14

15 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 100% 92% 100% 100% 100% 100% 95% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ingen bemærkninger til det generelle billede. Der er en konkret årsag til status på piger årg 14/15 som ikke er et generelt fænomen Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 15

16 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus 16

17 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 15% 23% 24% 25% 27% 15 måneder, måneder, måneder, % 85% 92% 87% 89% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Mnage af skolens elever tager på efterskole efter 9.klasse. Efter 15 mdr. er andelen der er i gang med en ungdomsuddanelse større end landsgennesnittet, men med luft op til de 95%. 17

18 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Skolen har i forhold til afdækning af elevernes trivsel to fælles "målinger" -den nationale trivselsmåling og T1. Vi har ikke resultatet af T1 i skrivende stund. Der er hverken nationalt, kommunalt eller lokalt opstillet resultatmål for trivselsundersøgelserne. De enkelte grafer er ikke kommenteret, men på baggrund af resultaterne har vi besluttet af få et nysgerrigt blik på: Elevinddragelse og Spændende undervisning Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 68% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 30% 61% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 33% 55% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 75% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 18

19 19

20 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 73% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 41% 51% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 34% 6% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 33% 60% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 55% 34% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 30% 59% 7% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 57% 29% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 4.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 0,8 3,1 1,5 Skolen, 2013/14 3,8 1,9 Skolen, 2012/13 4,4 1,8 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt et tilfredsstillende billede. 23

24 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/15 5 0,9% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Skolen følger det kommunale kompetenceudviklingsforløb med særlig fokus på undervisningskompetence, kapacitetsopbygning mht læringsmålstyret undervisning og program for læringsledelse Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 79% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi forventer at skolens målrettede indsats om - og prioritering af kompetence udvikling fortsætter over de næste år, så vi i 2020 har undervisningskompetente lærere på alle fag. 25

26 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 78% 90% 88% 88% Tysk 88% 98% Historie 47% 46% Kristendomskundskab 23% 32% Samfundsfag Matematik 75% 82% 86% 81% Natur/teknik Geografi 42% 46% 52% 55% Biologi 77% 80% Fysik/kemi Idræt 81% 94% 100% 100% Musik 25% 87% Billedkunst 73% 100% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 56% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Efter data i grafikken er indsamlet har vi fået uddannet 3 lærere i historie, 1 i samfundsfag. 4 lærere er i gang med liniefagskompetence forløb i matematik og en er det i geo/bio. Der er lagt en uddannelsesplan så skolens lærere har undervisningskompetence i de fag de underviser i

27 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 88% 2. Klasse 50% 72% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 61% 66% 76% 78% 75% 75% 6. Klasse 70% 76% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 86% 85% 92% 86% 88% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Intet at bemærke 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Intet at bemærke 27

28 6.2.1 Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 97% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ingen bemærkninger til tabel 28

29 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Vurderingerne i forhold til de kommunale mål og indsatsområder funderer sig udelukkende på skoleledelsens subjektive vurdering. Der er ingen fælles parametre/kvlitetstegn at vurdere ud fra, hvorfor den statistiske værdi er begrænset i - og til -den konkrete kontekst vurderingen er afgivet. Det giver derfor ingen mening at sammenligne kommunens skoler på dette område. Vi har derfor valgt ikke at kommentere på de enkelte grafer, men indgår naturligvis gerne i en dialog om vores prioriteringer og indsatser i forhold til at nå de kommunale mål og indsatsområder. 29

30 7.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,8 Vision for folkeskolen 3,4 4,2 Inklusion 4,3 3,9 4,1 IT/digitalisering 4,6 3,5 3,5 Læring 3,9 3,7 3,6 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

31 7.2 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,4 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 4,8 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,2 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 31

32 7.3 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 4,2 Inklusion, samlet 4,3 3,9 4,0 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,9 3,8 4,2 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,6 3,7 4,5 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,5 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

33 7.4 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 IT/digitalisering, samlet 4,6 3,5 4,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,7 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 4,3 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 5,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

34 7.5 Læring 34

35 7.5.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Læring, samlet 3,9 3,7 3,7 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,4 3,5 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,6 3,8 3,5 Faglige mål og synlig læring 3,7 3,7 3,5 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 35

36 7.6 Sundhed/Trivsel 36

37 7.6.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,6 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 4,3 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,7 4,0 3,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 37

38 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har gennemgået og drøftet Kvalitetsrapporten på ordinært møde november Bestyrelsen finder ikke anledning til bemærkninger udover at datamaterialet med fordel kunne være præsenteret mere nuanceret. Et konkret eksempel er 80% målsætninger -der er stor forskel på en score på 78 % ( ofg dermed tæt på) i forhold en langs lavere score. Her kunne der stå det konkrete tal i stedet for Ja/nej. 38

39 1