KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Borgerskolen. Høje-Taastrup Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Øvrige resultater 15 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER IT/digitalisering Øvrige kommunale fokusområder 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Borgerskolen er en aftaastrups ældste folkeskoler og kunne i 2001 fejre 100 års jubilæum. Skolen er beliggende i et roligt og grønt område i Taastrup, den er 3-sporet med ca. 800 dejlige elever fordelt på 32 klasser, 10 gruppeordninger. Derudover en skolefritidsordning, hvor ca. 250 af skolens elever går. Personaledelen udgør ca. 120 medarbejdere. Skolen har mange faciliteter bl.a. egen idrætshal og drama/musiksal. Borgerskolen er en folkeskole, som skal optage de børn, der bor i skolens distrikt. Derudover er det muligt for elever fra andre skoledistrikter at søge om skolegang på skolen, hvis det er i overensstemmelse med den kommunalt vedtagne skoleplan. Det betyder, at skolen skal kunne rumme den pågældende elev. Børnene er mellem 5 og 6 år, når de starter i børnehaveklasse, og kan gå på skolen til de som årige går ud af 9. klasse. Børn i bh. kl klasse har mulighed for at gå i skolens SFO, hvor der er en kommunal pladsgaranti. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I forbindelse med ombygning, renovering og fusion udarbejdede skolen og herunder skolebestyrelsen, et nyt sæt værdier som skolen og personalet er forpligtet på. Værdierne: Faglighed, ambition, stolthed, ansvarlighed, anerkendelse, nytænkning. Ledelsen og bestyrelsen har derudover i samarbejde udarbejdet en strategiplan for perioden 2014 til Planen indeholder fem pejlemærker som udgør kernen i strategien. Pejlemærkerne: Aktiv læring, udvikling for alle, samarbejdskultur, effektiv styring og Borgerskolens DNA. Borgerskolens strategiplan og værdisæt danner som udgangspunktet grundlaget for Borgerskolen 2014 til 2019, og ledelsen er meget opmærksomme på de ambitiøse mål, som er sat. Nogle af de vigtige kerneord for Borgerskolen udover værdiord og strategiplan er: Inklusionsteam, SP-analysemodel, Faglokalemodel, Puljetimer i indskolingen, Fokus på høj trivsel og lavt sygefravær, Borgerskolen er i disse år inde i et spændende udviklingsforløb, hvor der bl.a. bliver sat øget fokus på samvær og trivsel samt udvikling af teamsamarbejdet blandt lærerne. Alle klasser har udarbejdet samværsregler, og skolen har været inde i nogle intense forløb bl.a. i kampen mod mobning. Skolen vægter samarbejdet med forældregruppen meget højt og arbejder for at udvikle skole/hjem- samarbejdet i en mere målrettet retning. Aftalestyringsmålene for Borgerskolen i den kommende periode udgøres af mål indefor følgende områder: Læseindsats, trivsel og innovation. 4

5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Borgerskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). De mange "Nej\\\'er" skyldes, at undervisningsministeriet i forbindelse med, at resultater af nationale test nu skal offentliggøres, har forladt en normbaseret tilbagemelding og er skiftet til en kriteriebaseret tilbagemelding. På grund af beregningsmetodernes forskellighed, er der ingen sammenhæng mellem dem. Den normbaserede var udregnet ud fra en norm altså ud fra en prøvegruppe af børn, som i 2009 og 2010 lagde niveauet. Efterfølgende er resultater for de elever, som tog testene, scoret fra og fordelt på en femtrinsskala: En del under gennemsnittet (1-10)-Under gennemsnittet (10-35)-Gennemsnitttet (35-65)-Over gennemsnittet (65-90)-En del over gennemsnittet (90-100) Den kriteriebaserede er sat ud fra et (ekspert) fagligt defineret niveau for præstationen inddelt i: Fremragende-Rigtigt god-god-jævn-mangelfuld-ikke tilstrækkelig Et af målene med reformen er, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og regning. Det måles på, at de skal præstere i kategorien god, rigtig god eller fremragende i læsning og regning. Hvis 80% af eleverne, som præsterer i disse tre kategorier, står der ja i skemaerne Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Borgerskolen 6

7 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,9-5,2-16,9 27,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,6-15,1 8,6 25,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,2 1,3 1,3 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Gnerelt for de følgende punkter "resultater" er det gældende, at det er vanskeligt at udlede noget signifikant, men en del af resultaterne giver anledning til reflektion. I henhold til skolens strategiplan er det et klart mål, at skolens resultater skal forbedres generelt inden for alle fag år for år. Der arbejdes struktureret med tests, evaluering og efterbehandling, både i medarbejdergruppen samt mellem medarbejdere og ledelse. Der må nødvendigvis være udsving ved sammenligning mellem de enkelte årgange, dog skal alle udsving vurderes i forhold til elevgruppens faglige udfordringer samt de iværksatte faglige tiltag Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Borgerskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,9 10,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 7,0 15,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,6-0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Borgerskolen 7

8 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Borgerskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,2-1,5 3,2 4,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,4-4,1 0,5 5,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 0,6 1,7 3,0 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Borgerskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,5 3,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 1,6 7,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 8

9 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Borgerskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Borgerskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-9,8-2,5 2,5 1,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,4-11,1-15,7 12,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,1-4,6-2,7 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen er et udtryk for, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk generelt er faldet Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Borgerskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,0-2,9-10,6-7,4-0,5 2, klasse 6. klasse 9

10 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen er et udtryk for, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik generelt er faldet. 10

11 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, Borgerskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 92% 90% 90% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På nuværende tidspunkt er sygeprøver afholdt. Andelen er derfor oppe på 100% Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Borgerskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,3 5,3 6,0 Skolen, 2012/13 6,2 5,6 6,3 Skolen, 2011/12 5,6 5,5 5,6 Kommunen, 2013/14 5,7 5,3 5,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger over det kommunale gennemsnit, med en ambition om at gennemsnittet skal forøges Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Borgerskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,6 6,8 5,5 5,2 5,6 6,4 Skolen, 2012/13 5,5 6,8 6,4 5,1 6,1 6,4 Skolen, 2011/12 4,5 6,1 4,9 5,8 4,8 6,0 Kommunen, 2013/14 5,2 6,3 5,9 5,1 5,5 6,0 11

12 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående graf giver anledning til reflektion på Borgerskolen. Dog glæder vi os over, at drengene i dansk viser fremgang Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Borgerskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,0 6,0 Skolen, 2012/13 6,3 6,2 Skolen, 2011/12 5,8 6,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Karaktergennemsnittet på skolen stemmer i høj grad overens med den socioøkonomiske reference Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Borgerskolen Skolen, 2013/14 81% 90% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 87% 88% 87% 84% 82% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående graf giver anledning til reflektion på Borgerskolen. 12

13 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Borgerskolen 3 måneder, måneder, måneder, % 43% 43% 46% 44% 61% 15 måneder, måneder, % 82% 87% 90% 15 måneder, % 92% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Vi undrer os over resultatet i 2011, efter 15 måneder Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Vi har i indeværende skoleår haft de fleste af vores udskolinglærere på kursus hos UU-vestegnen omkring uddannelsesstruktur og vejledning af eleverne i forhold til deres valg af uddannelse. Vi har derudover haft alle lærere på 8. og 9 årgang på kursus i UddannelsesParathedsVurdering (UPV), således at de er i stand til at lave en korrekt vurdering af eleverne. Vi har et meget tæt samarbejde med vores UU-vejleder, som overdrager opgaver til skolen løbende. Vi er igang med at indlede et samarbejde med det lokale gymnasium, og vi vil meget gerne bruge UU-vejleder og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner i vores bestyrelse, som vil inviterer relevanter gæster med til centrale beslutninger. Vi har et samarbejde med den lokale 10.kl. skole omkring overlevering af elever, og har været opsøgende i forhold til overlevering til gymnasier, hvor udskolingslederen har været på kursus. Vi snakker om både brobygningsforløb og praktikker, og vi sætter ressourcer af til, at eleverne får besøg i deres praktik, således at dialogen er mulig mellem lærer og elev om elevens uddannelsesplan. 13

14 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Borgerskolen Skolen, 2013/14 1,2 3,8 1,9 Skolen, 2012/13 1,8 3,9 1,9 Skolen, 2011/12 2,3 3,5 1,6 Kommunen, 2013/14 1,8 3,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i figuren. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi finder fraværet acceptabelt. Dette set i lyset af skolens fraværspolitik ( dags-reglen) 14

15 4.5 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, 2013/14, Borgerskolen 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen, 2013/ Kommunen, 2013/ Kilde: Kommunens egen indberetning. Fremover skal alle testes Læseresultater for 1. klasse, Ordlæseprøve 1 og 2, 2013/14, Borgerskolen Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Klasse 1 0,0% 4,5% 18,2% 54,5% 22,7% Klasse 2 0,0% 0,0% 15,8% 57,9% 26,3% Klasse 3 0,0% 4,3% 47,8% 39,1% 8,7% Skolen, 2013/14 0,0% 3,1% 28,1% 50,0% 18,7% Kommunen, 2013/14 0,4% 3,2% 31,3% 39,4% 25,6% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Note: Hver linje i tabellen repræsenterer en given klasse på årgangen og dens læseresultater fordelt på kategorier. I nederste linje er fordelingen på de forskellige kategorier angivet for gennemsnittet af alle børn på klassetrinnet i Høje-Taastrup Kommune. Før-fasen: Eleven læser og svarer med under 40 % rigtige svar. Læsehastigheden har ingen betydning ved så lav læsesikkerhed. Erkendelse: Eleven læser og svarer med mellem 40 og 80 % rigtige svar. Læsehastigheden er lav. Stabilisering: Eleven læser og svarer med mindst 80 % rigtige svar, men har nået mindre end 40 opgaver (=er langsom læser). Beherskelse: Eleven læser og svarer med mindst 90 % rigtige svar (fuld sikkerhed) i en god hastighed. Automatisering: Eleven læser og svarer med mindst 95 % rigtige svar og læsehastigheden er høj. Kilde: Kommunens egen indberetning. Klasserne på Borgerskolen blev testet allerede i starten af april, hvilket kan give en vis skævvridning i resultatopgørelsen ift. sammenligningen med landsnormen og det kommunale resultat. Klasse 3 har haft en meget turbulent skolestart, og er først nu, som 2. klasse, faldet til. Deres faglige niveau er steget gevaldigt Læseresultater for 3. klasse, Sætningslæseprøve 1 og 2, 2013/14, Borgerskolen 15

16 Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Klasse 1 0,0% 11,5% 61,5% 26,9% 0,0% 0,0% Klasse 2 3,8% 15,4% 46,2% 30,8% 3,8% 0,0% Klasse 3 0,0% 8,7% 65,2% 26,1% 0,0% 0,0% Skolen, 2013/14 1,3% 12,0% 57,3% 28,0% 1,3% 0,0% Kommunen, 2013/14 1,1% 10,9% 51,6% 31,7% 3,5% 0,2% Landsnorm ( ) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Note: Hver linje i tabellen repræsenterer en given klasse på årgangen og dens læseresultater fordelt på kategorier. I nederste linje er fordelingen på de forskellige kategorier angivet for gennemsnittet af alle børn på klassetrinnet i Høje-Taastrup Kommune. Før-fasen: Eleven læser og svarer med under 40 % rigtige svar. Læsehastigheden har ingen betydning ved så lav læsesikkerhed. Erkendelse: Eleven læser og svarer med mellem 40 og 80 % rigtige svar. Læsehastigheden er lav. Stabilisering: Eleven læser og svarer med mindst 80 % rigtige svar, men har nået mindre end 40 opgaver (=er langsom læser). Beherskelse: Eleven læser og svarer med mindst 90 % rigtige svar (fuld sikkerhed) i en god hastighed. Automatisering: Eleven læser og svarer med mindst 95 % rigtige svar og læsehastigheden er høj. Elitelæser: Eleven læser og svarer med mindst 95 % rigtige svar og læsehastigheden er meget høj maks. 2 sekunder per opgave. Kilde: Kommunens egen indberetning. Klasserne på Borgerskolen blev testet allerede i starten af april, hvilket kan give en vis skævvridning i resultatopgørelsen ift. sammenligningen med landsnormen og det kommunale resultat Handleplan for læsning I det Tværfaglige Netværk for 0-18 år i Det Grønne Område er dannet tværfaglig arbejdsgruppe for arbejdet med Lokal Handleplan for læsning med tovholder gennem PLC på Borgerskolen: - Arbejdsgruppen udarbejder tydelig handleplan for beskrivelse af indhold, mål og indsatser - Arbejdsgrupperne har deadline ultimo Den enkelte arbejdsgruppe refererer til det samlede Tværfaglige Netværk i Det grønne Område. - Arbejdsgruppen mødes hver 2. måned startende medio jan Det Tværfaglige Netværk med Det Grønne Område mødes kvartalvis. 16

17 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning, Borgerskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,8% Skolen, 2012/ ,0% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,9% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi kan ikke gennemskue om skolen spc. klasser er en del af det samlede tal. 5.2 Arbejdet med SP og specialundervisning Det er Borgerskolens første år med SP. SP-møder er skemalagt både med og uden vejledere. Vi har proriteret, at pædagoger og lærere arbejder sammen i SP-teams. Det er ledelsen, der har bestemt mødetidspunktet. Der er møde 4 gange med vejleder og fem gange uden. På nuværende tidspunkt har vi ikke noget overblik over, hvilken betydning SP-arbejdet har for det enkelte barn. Vi er fortsat i en øvelsesfase med SP-modellen som fælles arbejdsredskab. Inklusionsteamet har fået tildelt en pulje ugentlige timer, som dækker de områder, der tidligere var uddelt til henholdsvis AKT, to-sprogsundervisning, faglig støtte og enkeltintegrerede elever. Inklusionsteamets timer fordeles nu løbende efter nødvendighed og behov. Teamet består af 12 af Borgerskolens lærere, som hver læser en del inklusionstimer; dog er to lærere også koordinatorer. Inklusionsteamets primære og vigtigste formål er at hjælpe og støtte op omkring et inkluderende og differientieret undervisningsmiljø, hvor fokus er på de sociale processer, læringsmiljøet og elevernes personlige udvikling. Inklusionsteamets arbejde harmonerer godt med HTK's inklusionsramme, da eleverne bliver i klasserne, og timerne bliver brugt der. 17

18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Borgerskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 96% 14,1% 12,5% Skolen, 2012/ % 94% 18,5% 13,6% Skolen, 2011/ % 97% 17,4% 16,2% Kommunen, 2013/ % 20% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Faldende elevtal dækker over faldende antal klasser. 18

19 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Borgerskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 68% 71% 70% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt for felterne om kvalitetsoplysninger er følgende gældende: I de fag, hvor vi mangler linifagsuddannede, har vi lærere med mange års erfaring i faget. 19

20 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Borgerskolen Dansk 86% 86% Engelsk Tysk 57% 73% 79% 79% Historie 51% 76% Kristendomskundskab 30% 41% Samfundsfag 42% 71% Matematik Geografi 54% 53% 58% 69% Biologi 25% 54% Fysik/kemi 85% 100% Idræt Musik 70% 73% 76% 87% Billedkunst 52% 79% Sløjd Madkundskab 68% 68% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Borgerskolen 20

21 1. Klasse 2. Klasse 54% 71% 70% 78% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 60% 74% 71% 69% 67% 68% 69% 70% 71% 73% 75% 74% 79% 74% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

22 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Borgerskolen IT/digitalisering, samlet 3,0 3,0 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,0 2,9 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 2,8 3,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,2 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Der er i overvejende grad overensstemmelse mellem skolen og kommunen på dette punkt 22

23 7.2 Øvrige kommunale fokusområder Indførelse af nye fag og valgfag Håndværk og design er ikke indført i dette skoleår. Det har ikke været et problem at skaffe kvalificerede personale til Madkundskab, tysk og engelsk. I henhold til folkeskolelovens 9 stk. 1 har Borgerskolen valgt at imødekomme ønsker om især fransk og spansk. Dette set i lyset af den globaliserede verden, vores børn vokser op i Lektiehjælp og faglig fordybelse I gennemsnit har ca. halvdelen af forældrene fravalgt lektiecafe for deres børn. Lektiecafeen varetages af såvel lærere som pædagoger. Der evalueres pt. på dette med henblik på at optimere organiseringen af lektiecafeerne Erfaringer med idræt og bevægelse Idræt og bevægelse er under pres, da skolens fysiske rammer ikke rækker til, at den samlede idrætsundervisning kan finde sted på skolens matrikel. Alle medarbejdere skal i januar 2015 på kursus i "skolen i bevægelse" Alle idrætslærere i udskoling har været på kursus i idræt under den nye folkeskolereform Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Ca. halvdelen af den understøttendeundervisning varetages pt. af pædagogerne. Det konkrete samarbejde lærere og pædagoger udgør pt. en stor udfordring, idet den optimale mødetid først er efter kl Fremadrettes skal der arbejdes på at finde brugbare løsninger på dette område Forældresamarbejde Skolen har etableret et KFU som gennem de sidste år har været brugt aktivt af ledelse og bestyrelse omkring udvilking af strategiplan og pædagogiske indsatsområder på Borgerskolen. Højere grad af differentiering og efter behov i den enkelte familie. Inklusionsteamet har fokus på udvidet forældresamarbejde til familier med børn med særlige behov. Vi har på skolen besluttet principper for forældresamarbejde i skolens bestyrelse. 23

24 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Uanset at det kan være svært at gennemskue betydningen af forskellige opgørelsesmetoder for resultater og sammenligninger ift. andre år og ift. det generelle niveau i kommunen, så indikerer de opgjorte tal, at Borgerskolen står overfor en række store udfordringer ift. at få løftet klasserne i deres faglige niveau, ikke mindst i lyset af de kommende krav til eleverne ved overgang til ungdomsuddannelser. Endvidere lader den lærermæssige kompetencedækning på nogle områder en del tilbage at ønske. I lyset af disse udfordringer er det helt centralt, at arbejdet med at omsætte skolens strategiplan til praksis fortsætter med uformindsket kraft og kvalitetsrapporten er i den forbindelse et velkomment bidrag til at sætte fokus på, hvilke særlige indsatsområder, der i skal tages fat på først. Rapportens resultater vil med den kommunale rapport som sammenligningsgrundlag konkret blive yderligere gransket i forbindelse med bestyrelsens kommende seminar i starten af marts. Det er samtidig vigtigt for bestyrelsen at påpege, at en forbedring af de aktuelle resultater for Borgerskolen vil være meget svære at nå uden de fornødne ressourcer, og vi ser i den forbindelse med bekymring på det aktuelle pres, der er på vikarressourcerne, som især rammer de fagligt mest sårbare elever og som betyder, at inklusionsmedarbejder, bibliotekarer og læsevejledere må vikariere - til skade for varetagelsen af deres primære specialistopgaver. Endelig vil vi kraftigt opfordre til, at man for at give det bedst mulige helhedsbillede i fremtidige opgørelser - inkluderer specialområdet. 24

25 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune 1