Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.
|
|
- Lasse Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til den geologiske Lokalitet»Sundkrogen«, og han har senere skriftligt i Meddelelser fra Dansk geologisk Forening (Bd. 6,,H. 3) gentaget sit Angreb omend væsentligt ændret. Dette giver mig Anledning til at fremkomme med følgende Bemærkninger. Saavel i den mundtlige Fremstilling som i det trykte Indlæg omfattede Student ROSENKRANTZ'S Angreb to Punkter: et mere almindeligt og et specielt, det sidste vedrørende et Par i Sundkrogen af Havnevæsenet udførte Boringer. Ved Mødet i Geol. Foren, rettedes Hovedangrebet imod mig for i det hele taget at have givet mig af med Undersøgelser i Sundkrogen, efter at Student ROSENKRANTZ, der var den første, som begyndte at arbejde derude, havde udsendt en»foreløbig Meddelelse«om sine Resultater. Jeg imødegik denne Del af Angrebet udførligt, fordi det baseredes paa et. i mine Øjne for Videnskaben meget farligt Princip, nemlig at man skulde kunne monopolisere Undersøgelsen af en kun i kort Tid tilgængelig, vigtig Lokalitet for en enkelt Person. Urimeligheden heraf falder vel endog særlig stærkt i Øjnene i det foreliggende Tilfælde, hvor den, der gjorde Krav paa et saadant Monopol, var en ung Mand, som kort i Forvejen havde dokumenteret sin Umodenhed ved at begaa en skrækkelig Afhandling om Sydhavnen. Det er mig da en Tilfredsstillelse at konstatere, at min Imødegaaelse for saa vidt har virket, som denne Del af Angrebet nu er bortfaldet. Tilbage er kun blevet en Bebrejdelse for, at jeg har publiceret nogle af mine Iagttagelser til Trods for, at Student ROSENKRANTZ i Forvejen havde udsendt den nævnte»foreløbige Meddelelse«om sine. Han mener nemlig nu ved Hjælp af denne i hvert Fald at have erhvervet sig et Monopol (efter hans Sprogbrug: en Prioritet) paa al Publikation om Sundkrogen i de. nærmest kommende Aarog henviser til»uskrevne Æreslove«, som han bebrejder mig, at jeg ikke respekterer. Jeg skal ærligt vedgaa, at den Slags»Æreslovec kender jeg ikke, og de forekommer mig i Konsekvenserne at være ulogiske og videnskabsfjendtlige. Jeg kan maaske bedst begrunde dette ved kort at meddele mit Syn paa»videnskabelige Prioriteter«og»foreløbige Meddelelser«. En videnskabelig Prioritet er: Æren for at være den første, der er naaet til et vist videnskabeligt Resultat, og»æren«kan man ikke være sikker paa, førend»resultatet«er offentliggjort.
2 2S Anmeldelser og Kritikker. Man kan derfor sikre sin videnskabelige Prioritet ved at udsende en»foreløbig Meddelelse«, der ganske vist ikke kan hindre en anden Publikations Fremkomst, men som kan bruges til at dokumentere Prioriteten overfor en saadan; man kan saa i Ro vente med den udførlige Behandling af Emnet til en senere' Lejlighed. En saadan Fremgangsmaade har til Forudsætning, at det kan formodes, at andre vil publicere noget lignende; i modsat Fald var den jo hensigtsløs. En videnskabelig Prioritet er altsaa noget, der kun angaarden personlige Forfængelighed, men den har intet med selve Videnskaben at gøre. Den er derfor i mine Øjne noget temmelig værdiløst, og der falder da ogsaa ofte et Latterlighedens Skær over Prioritetsstridigheder. Anderledes er det med den foreløbige Meddelelse; den kan faa videnskabelig Betydning ved at aabne Diskussionen om et nyt Emne. (eller et gammelt set fra nye Sider), ja noget saadant.kan endog være den eneste Hensigt med den. Naar en Forfatter gennem en foreløbig Meddelelse har haft Lejlighed til at sikre sig, hvad han selv kan ønske sig af videnskabelige Prioriteter indenfor et vist Omraade, saa er nemlig dermed ogsaa enhver Grund til, at andre af kollegial Hensynsfuldhed skulde gaa udenom Emnet, bortfaldet. Med Offentliggørelsen er Emnet sat under Debat, og det vilde f. Eks. være urimeligt om andre Anskuelser om det skulde kunne undertrykkes under Henvisning til Betegnelsen»foreløbig Meddelelse«. De sidste Bemærkninger har direkte Tilknytning til det foreliggende Tilfælde, men der kommer her tillige en mere speciel Ting til. Student ROSENKRANTZ har nemlig først med sin Afhandling om Sydhavnen og derefter med sin foreløbige Meddelelse om Sundkrogen blandet sig i den igennem mange Aar staaende Diskussion om Danien'et. Han har som et nyt Moment bragt Sundkrogen ind i denne Diskussion til Støtte for sin i den første Afhandling hævdede Opfattelse af Forholdene ved Vestre Gasværk. Men det er en Diskussion, der virkelig ikke kan standses med en foreløbig Meddelelse; og naar Student ROSENKRANTZ som.den første Undersøger af Sundkrogen har haft Lejlighed til, før end andre, at sige sin uforgribelige Mening om Forholdene derude, saa maa han være.tilfreds med det og indrømme ogsaa andre Ret til at udtale, hvad de muligvis har faaet ud af Sundkrogen af Betydning for.denne Diskussion, selvom det afviger fra det,. Hr. ROSENKRANTZ er naaet til. Jeg maa i den Forbindelse have Lov til at pege paa, at min saa voldsomt angrebne Afhandling ikke saadan som Student ROSENKRANTZ'S Indledningsstykke maaske kan faa nogle til at tro er en Afhandling- om Sundkrogen, men. et mere alsidigt :Indlæg i den nævnte Diskussion, ganske vistméd.en Fremhævning af de Momenter, som nye Oplysninger om Sundkrogen, og Vestre Gasværk giver.
3 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bd. 6 [1924]. 29 Selv om det, der er behandlet i det foregaaende, er det væsentlige med Hensyn til Betydningen af Student ROSENKRANTZ'S foreløbige Meddelelse om Sundkrogen, kan der dog maaske endnu være Grund til at nævne, at den ogsaa fik en lille Bivirkning i en anden Retning. Den blev nemlig udsendt om Efteraaret, medens Sundkrogen endnu var tilgængelig, og paa et Tidspunkt, da min Undersøgelse først var i sin Begyndelse. Ved tydeligt at vise, at Student ROSENKRANTZ havde set meget lidt i Sundkrogen, kom»meddelelsen«; til paa mig at virke som en direkte Opfordring til at tage alvorligere fat derude for at søge at redde, hvad endnu reddes kunde. For Student ROSENKRANTZ havde selv paa Forhaand afskaaret sig fra enhver direkte Retledning; han havde nemlig fremsat et bestemt Ønske om at faa Lov til at arbejde selvstændigt i Sundkrogen, og hans Foresatte ved Mineralogisk Museum havde bøjet sig for dette Ønske. Student ROSENKRANTZ'S første Punkt slutter med et lille Udfald i Anledning af, at jeg»ikke har ment at kunne tage Hensyn til«(altsaa: ikke har omtalt) nogle af ham»givne Oplysninger om Lagfølgen i Sundkrogen samt visse Ejendommeligheder ved Faunaens Bevaringstilstand«. Jeg skal hertil først i al Almindelighed bemærke, at der heldigvis ikke eksisterer nogen Pligt til at omtale alt,, hvad der tidligere maatte være skrevet af godt og daarligt om et foreliggende Emne; den videnskabelige Litteratur vilde i saa Fald hurtigt blive.fuldkommen ulæselig. Det maa i hvert enkelt Tilfælde være Forfatterens Ret og Pligt at afgøre, hvad der kan citeres, og hvad der bør forbigaaes. Dernæst: det er med velberaad Hu, at.jeg har undladt at omtale de nævnte Punkter, nemlig fordi det dels drejede sig om saa ubestemte Angivelser, at jeg ikke kunde bruge dem til direkte Sammenstilling med mine egne Iagttagelser, og dels indeholdt Urigtigheder. Jeg kunde altsaa ikke have nævnet disse Ting uden at knytte en Kritik dertil og altsammen til ingen Verdens Nytte. Det var kun blevet noget unødvendigt Fyldekalk, som vilde have besværliggjort Læsningen af min Fremstilling. Hr. ROSENKRANTZ bør i det hele taget lægge sig paa Sinde, at enhver overflødig Ting i en Afhandling er en Hensynsløshed imod Læserne. Ogsaa denne Gang handlede Angrebets andet Punkt om Havnevæsenets Boringer, hvis Forhistorie Student ROSENKRANTZ mener er saadan. at kun han skulde kunne benytte de ved dem fremskaffede Oplysninger. Dog er der den Forskel fra før, at nu understreges mit Forhold til Boringerne som det væsentligste. Herved bliver rigtignok den ganske Aktion lidt smaalig eller man kan ogsaa se Sagen omvendt og af Angrebets Voldsomhed komme til at
4 30 Anmeldelser og Kritikker. tro, at hele Affæren med Boringerne er noget meget betydningsfuldt. Man skulde virkelig tro, at det at meddele nogle Fakta om et Par Boreprofiler var noget videnskabeligt fortjenstfuldt og derfor noget attraaværdigt for en Forfatter, Det er jo dog i Virkeligheden saadan, at det videnskabelige først begynder med Brugen af Boreprofllerne, in casu med eventuelle Kombinationer af dem med andre Iagttagelser og de Slutninger, man videre vil drage; og jeg maa maaske lige pege paa, at min Benyttelse af dem jo ikke udelukker, at andre kan bruge dem paa anden Maade! ). Allerede paa Mødet i Geol. Foren, fremhævede jeg, at mit Kendskab til disse Boringernes Forhistorie vel nok paa nogle Punkter var fyldigere end Student ROSENKRANTZ'S, fordi det i Hovedsagen stammede fra Samtaler med Ingeniør G. MONBERG, men jeg maatte tilføje, at jeg ikke følte mig berettiget til at referere Enkeltheder af saadanne private Samtaler. Derimod kunde jeg med Ingeniør MONBERC'S Billigelse meddele, at det var efter hans direkte Opfordring, at jeg deltog i Ledelsen af Boringerne, og jeg kunde tilføje, at han skriftligt havde meddelt mig bl. a. samtlige Maal vedrørende Boringerne og givet mig Tilladelse til at benytte alle givne Oplysninger. Dette forekom mig ogsaa tilstrækkeligt, fordi det viser, at Ingeniør MONBERG, som er den, der kender mest til Boringernes Forhistorie (bl. a. ogsaa sin egen Andel deri), ikke saa noget til Hinder for, at andre end Student BOSENKRANTZ var med i Bore-Arbejdet og senere benyttede den derved erhvervede Viden. Det er med andre Ord Ingeniør MONBERG, der har Ansvaret ikke blot udadtil, men ogsaa overfor mig for, at jeg kom til at beskæftige mig med de to Boringer. Det forekommer mig, at naar Student BOSENKRANTZ, efter at have faaet disse Oplysninger, nu gentager sit Angreb, saa skyder han forbi Maalet (nemlig mig) og rammer Ingeniør MONBERG. Jeg vil oprigtigt haabe, at det ikke har været Meningen. Der er i Student BOSENKRANTZ'S udførlige Omtale af Boringerne et Par mindre korrekte Enkeltheder, som jeg benytter Lejligheden til at berigtige. Student ROSENKRANTZ'S Omtale af Boreprøvernes Fordeling tilstræber øjensynligt at bibringe Læseren det Indtryk, at det er ') Læserne bedes her erindre, at det drejer sig om to Smaaboringer, 5 6 Meter dybe, samt at de faktiske Oplysninger, jeg har trykt om dem, udgør: 8 Linjer om Boringernes Beliggenhed o. 1., 8 Linjer om Boring I og 11 Linjer om Boring II. Hertil slutter sig saa ganske vist godt 1 Side Tekst og en Figur, der tilsammen giver en Diskussion af, hvorledes Boreprofllerne kan kombineres med mine øvrige Iagttagelser.
5 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bd. 6 [1924]. 31 en Ting, som har været forhandlet med ham. Det er ikke rigtigt. Den Afgørelse er truffet af Ingeniør MONBERG og mig, og Student ROSENKRANTZ har først faaet Kendskab til den samtidig med, at han fik Boreprøverne udleverede med Besked om at aflevere et Sæt til Mineralogisk Museum og et til Danmarks geologiske Undersøgelse, en Besked, som han (saavidt jeg ved) endnu ikke har efterkommet. Det måa bero paa en Fejlhuskning, naar han nu vil hævde, at han gjorde Indsigelse med den Motivering»at Prøverne ikke var større, end at de kun kunde deles i to Dele, en til Havnevæsenet og en til Museet«. Det er muligt, at han har tænkt noget saadant, men det er da blevet ved et»knips i Lommen«og er ikke kommen til Udtryk. For i saa Fald vilde Student ROSENKRANTZ have faaet at vide, at der slet ikke var Tale om en yderligere Deling af Prøverne, men at Grundlaget for Ordningen var, at Ingeniør MONBERG havde formaaet Havnevæsenet til at give Afkald paa sin Prøveserie til Fordel for D. G. U. Og yderligere: havde Student ROSENKRANTZ blot antydet, at han ikke agtede at følge den givne Anvisning om Prøvernes Fordeling, vilde D. G. U.s Prøver slet ikke være bleven betroede til ham. Men jeg kan vel gaa ud fra, at Forholdet nu, da Sagen er bleven belyst, vil blive berigtiget af Museet. Tilsidst omtaler Student ROSENKRANTZ, at jeg ved en senere Lejlighed har set Boreprøverne i Museet,, og han skriver det paa en saadan Maade, at Læseren maa tro, 1) at min Besigtigelse af Prøverne beror paa en Tilsnigelse, og 2) at det kun er herved, at det er bleven mig muligt at give Oplysninger om Boreprofilerne, og det sidste skal aabenbart gøre Tilsnigelsen endnu værre! Til det første Punkt skal jeg kun sige, at jeg dengang virkelig er gaaet ud fra, og at jeg stadig væk maa gaa ud fra som en Selvfølge, at disse Boreprøver, ved hvis Fremskaffelse jeg selv i saa høj Grad har været virksom'), til enhver Tid er tilgængelige for mig, uanset hvor i Museet de opbevares (dette sidste er jo et rent indre Museumsanliggende, som ikke paa nogen Maade vedrører mig). Til det andet Punkt vil jeg bemærke, at hvis Student ROSEN KRANTZ nogensinde kommer til at udføre geologiske Undersøgelser ') Ikke blot er Borestederne valgte efter min Anvisning og paa Grundlag af mine Iagttagelser over de forskellige Bjærgarters Fordeling samt med det for Øje, at Boringernes Resultater skulde kunne kombineres med disse Iagttagelser, men jeg har personlig været til Stede i Sundkrogen næsten daglig i den uforholdsmæssig lange Tid, Borearbejdet stod paa, og iøvrigt staaet i stadig telefonisk Forbindelse med Ingeniør MONBERG. Det er saaledes et betydeligt Arbejde baade Ingeniør MONBERG og jeg har ofret paa disse Boringer, og det forekommer mig unægtelig at være temmelig naivt af Student ROSENKRANTZ, at han nu vil have dette opfattet slet og ret som et Assistentarbejde for ham.
6 32 Anmeldelser og Kritikker. ved Hjælp af lignende Boringer som disse, saa vil han erfare, at man bygger sin Opfattelse af de gennemborede Lag paa Iagttagelser, gjorte under selve Borearbejdet,' og ikke ved senere at se paa Prøverne, og navnlig ikke, naar det, som i dette Tilfælde, kun' drejer sig om smaa Prøver, der er tagne med forholdsvis storindbyrdes Afstand, og som tilmed ikke alle' er rene. Student ROSEN-I KRANTZ erindrer da ogsaa, at min Besigtigelse kun var»ganske overfladisk«(det skal vel være: kortvarig); hvis han tænker sig nærmere om, vil han maaske ogsaa kunne huske, at jeg kun ønskede at se én bestemt Prøve (eller maaske to). Jeg tilstræbte nemlig ved Hjælp af Farveforandringen ved Tørringen at faa en Slags Kontrol paa min paa Grundlag af de friske Prøver nedskrevne Opfattelse, og noget saadant var der "kun Grund til at sé efter paa et enkelt Sted i Boreprofilerne. Besigtigelsen bekræftede, min oprindelige Opfattelse og har derfor kun Betydning som Beroligelse for mig selv; min Fremstilling af Boreprofilerne var bleven nøjagtig den samme, selv om jeg ikke havde set Prøverne. ; Inden jeg slutter denrie Omtale af Boringerne i Sundkrogen, kan jeg ikke lade være med at fremhæve, at det havde været heldigere, om Student ROSENKRANTZ havde fremsat sit Krav om Ejendomsretten til disse paa et tidligere Tidspunkt., Det er ikke nok om denne Side af Sagen, at han nu skriver:»jeg-er mig bevidst i rette'tid at have sat Dr. HARDER ind i Boringernes Forhistorie, hvilket skete allerede, medens Boringerne stod paa«. Ogsaa jeg har endnu nogen Erindring om den Samtale, der herved sigtes til, og som maa have fundet Sted paa et tidligere Tidspunkt; den drejede nemlig meget hurtigt ind paa en Diskussion om Betimeligheden af i det hele taget at lade udføre bekostelige Borearbejder i Sundkrogen. Det er nu det mindre væsentlige; vigtigere er det, at det, jeg herved fik at vide om Boringernes Forhistorie, kun var meget lidt (Historien om de udvekslede Skrivelser hørte jeg saaledes for første Gang ved Mødet i Geol. Foren.) og mindre, end jeg i Forvejen vidste fra Ingeniør MONBERG, og det var paa ingen Maade saadan (i Form og Indhold), at jeg kunde opfatte det som en Tilkendegivelse, af, at Student ROSENKRANTZ ønskede Boringerne monopoliserede for sig. Naar det har været Meningen, maa jeg me-; get beklage, at Student ROSENKRANTZ - ikke har sagt det rent ud v saa havde man været i Stand til i Forvejen at tage sine Forholdsregler. Nu kan maaske en og anden mene, at det hele har drejet sig om en ganske uformel Samtale (som heller ikke jeg har tillagt nogen Betydning dengang), og at Student ROSENKRANTZ'S mang-.
7 Medd fra Dansk geol. Forening. København. Bd. 6 [1924]. 33 lende Klarhed kan undskyldes som en Slags Kejtethed. Det er derfor af Betydning, at han senere ikke blot har haft Lejlighed til, men ogsaa maa have følt sig direkte foranlediget til at røbe sin Opfattelse. Jeg tænker her navnlig paa den Dag, da Student ROSENKRANTZ fik samtlige Boreprøver udleverede med Besked om, at D. G. U. skulde have det ene Sæt. Der laa i denne Disposition en tydelig Tilkendegivelse af Ingeniør MONBERG'S og mit Syn paa Boringernes Offentlighed, imod hvilket Student ROSENKRANTZ burde have gjort sit Ejendomskrav gældende. Naar han ikke gjorde det, men senere angriber mig for min Benyttelse af Boringerne, forekommer dette Angreb, mig at være et Overfald i Ryggen. Endvidere maa ogsaa jeg understrege, at det var en Fejl af Student ROSENKRANTZ at vise mig Boreprøverne i Museet uden Indsigelse, naar han nærede de Anskuelser, som nu er komne til Orde. Her var igen en Anledning for ham til at tilkendegive sit Standpunkt. De nærmest foregaaende Bemærkninger skulde tjene til at vise, at Student ROSENKRANTZ har forsømt at»sige til i Tide«; jeg kunde dertil føje, at efter min Mening er hans Indsigelse heller ikke kommen»paa rette Sted«. Jeg kan ikke se, at Offentligheden kan have nogen som helst Interesse af den Slags personligt Kævleri, og specielt ikke, at det falder indenfor Geol. Foren.'s Rammer hverken efter de i Lovene angivne Formaal eller efter hidtidig Praksis. I mine Øjne har Student ROSENKRANTZ først ved sit ubeherskede mundtlige Angreb paa et Møde i For-- eningen og nu ved sit skriftlige Indlæg trukket Dansk geologisk Forening ned paa et uhyggelig lavt Niveau Poul Harder.
8 Til Hr. HARDER'S ovenstaaende Indlæg ønsker Bestyrelsen at knytte nedenstaaende Bemærkninger. Da Hr. HARDER'S Svar til Hr. ROSENKRANTZ i Forhold til dennes korte»redegørelse«i foregaaende Hefte, er ret stort i Omfang, og da der paa Dato er forløbet nøjagtig et Aar fra det Tidspunkt, hvor Hr. HARDER blev bekendt med»redegørelsen«og til hans Tilsvar kom, har man næret nogen Betænkelighed ved nu, paa saa sent et Tidspunkt, hvor Redaktionen er sluttet, at optage dette. Betænkeligheden har imidlertid ikke alene strakt sig til Indlægets Omfang, men tillige til dets Form. Naar Bestyrelsen trods dette har besluttet sig til at optage Indlæget, saaledes som det er indleveret, er Grunden den, at man ikke har frygtet derigennem at trække Foreningen»ned paa et uhyggeligt lavt Niveau«, da det alle Dage har været en fast Regel der findes trykt dels paa Titelblade, dels paa Omslag at Ansvaret for Afhandlingernes Indhold paahviler Forfatterne. Og dette maa naturligt ogsaa gælde deres Form, for hvilken man i dette Tilfælde, mener at kunne finde nogen Undskyldning, da Hr. ROSENKRANTZ i sin mundtlige Redegørelse rettede meget skarpe Angreb mod Hr. HARDER. Disse kom dog ikke frem i hans senere, skriftlige Redegørelse. Hertil kom endvidere, at man ikke ansaa en yderligere Udskydelse af Sagen til et senere Hefte for heldig. Og med Hr. ROSENKRANTZ'S eventuelle Tilsvar maa Spørgsmaalet»Sundkrogen«anses for uddebatteret i Foreningens Publikationer, saafremt det da ikke senere maatte komme til at dreje sig om videnskabelig Uenighed i Tolkning af indvundne Resultater. 15. November O. B. Bøggild. V. Hintze. Knud Jessen. C. Malling. Chr. Poulsen.
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)
Læs mereRevolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni
Læs mereNy Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs mereTroels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013
Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereNy Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereByrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871
Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereForblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte
Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereDen danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni
Læs mereMindegudstjenesten i Askov
Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereForblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte
Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereElisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav
lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.
Læs mereSyvende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mere