KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 Afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlægget på adressen [XXX]

Transkript

1 A F G Ø R E L S E (Elforsyningsloven) Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.dk KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 OM Afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlægget på adressen [XXX] NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, cand.jur. og ph.d. Birgitte Egelund Olsen Professor, cand.jur. og ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Konsulent, civilingeniør Knut Berge Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann NÆVNETS AFGØRELSE Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 7. september Energiklagenævnet har den 7. oktober 2015 modtaget en klage over Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 vedrørende afslag på årsbaseret nettoafregning. Ved afgørelsen afslog Energinet.dk, at der kunne opnås årsbaseret nettoafregning for egenproduceret elektricitet på solcelleanlægget med GSRN-nr. [XXX] på ejendommen beliggende [XXX]. Energinet.dk har begrundet afslaget med, at solcelleanlægget ikke er tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 1, 1 jf. 5, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010, da der alene er opsat én forbrugsinstallation på ejendommen, hvorfor det ikke er muligt at adskille det erhvervsmæssige forbrug fra det private forbrug, og idet en stor del af det samlede strømforbrug anvendes erhvervsmæssigt. 1 Nu ændret til 21, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni CVR/SE-nr

2 Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 7. september Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Sagens baggrund Sagen omhandler, hvorvidt det kan lægges til grund, at det i sagen omhandlede solcelleanlæg var tilsluttet egen forbrugsinstallation i bolig eller ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 1, jf. 5, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni En nærmere fremstilling af sagens baggrund fremgår af Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015, hvortil der henvises. Side 2 af 11 Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Den 7. september 2015 traf Energinet.dk afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning for egenproduceret elektricitet på klagers solcelleanlæg. Afgørelsen blev begrundet således: [ ] Vurdering Det fremgår af bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni , stk. 2, nr. 2, at anlægget skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at et anlæg også kan være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i en ejendom, der både anvendes til bolig og erhverv. I den forbindelse er det dog et krav, at de erhvervsmæssige aktiviteter kun må udgøre en ubetydelig del af det samlede elforbrug, for at ejendommen stadig kan forblive betragtet som en bolig i henhold til bekendtgørelsen. Energiklagenævnet har i en række afgørelser bl.a. i afgørelse af 9. februar 2015 j.nr og i afgørelse af 24. september 2013 j.nr taget stilling til, at der skal lægges vægt på bygningens faktiske anvendelse, når det skal vurderes, om der er tale om bolig eller ikkeerhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Endvidere har Energiklagenævnet ved afgørelse af 17. juli 2015 j.nr taget stilling til, at der skal lægges vægt på, om strømforbruget for henholdsvis den private og erhvervsmæssige del kan adskilles.

3 I den konkrete sag er solcelleanlægget tilsluttet til én forbrugsinstallation i en blandet ejendom. Af noterne fra regnskabet fremgår det ud fra et estimeret skøn fra dit regnskabskontor at kw ud af KW anvendes til den private bolig. Relativt svarer det til, at den private del udgør 50,9 pct. af det samlede elforbrug, mens den erhvervsmæssige del udgør 49,1 pct. af det samlede elforbrug. Ligeledes gør det sig gældende ved en sammenligning af bolig- og erhvervsarealet med det samlede bygningsareal (782 m 2 ), at boligarealet (117 m 2 ) kun udgør 15 pct., mens erhvervsdelen (665 m 2 ) her udgør 85 pct. I høringssvaret oplyses det endvidere, at du siden din anmodning om årsbaseret nettoafregning har opsat en bimåler til måling af elforbruget for den erhvervsmæssige del. Ud fra den måling, der har fundet sted siden den 17. april 2015, er det i høringssvaret blevet oplyst Energinet.dk, at fordelingen mellem privat og erhverv er 65 pct. privat forbrug og 35 pct. erhvervsmæssigt forbrug. Side 3 af 11 Idet der alene er opsat én forbrugsinstallation på ejendommen, hvor det ikke er muligt at adskille det erhvervsmæssige forbrug fra det private, og idet en stor del af det samlede strømforbrug ud fra ovenstående oplysninger anvendes erhvervsmæssigt, er det Energinet.dks opfattelse, at anlægget ikke opfylder nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni , stk. 2, nr. 2, om at anlægget skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. [ ] Klager indbragte herefter Energinet.dk s afgørelse for Energiklagenævnet. Klagers synspunkter og bemærkninger Klager ønsker, at den påklagede afgørelse ændres således, at solcelleanlægget bliver omfattet af overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning for egenproduceret elektricitet, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk Til støtte herfor har klagers repræsentant navnlig anført følgende synspunkter: Det er klagers opfattelse, at det kan lægges til grund, at en blandet benyttet ejendom kan omfattes af reglerne om årsbaseret nettoafregning, såfremt strømforbruget kan adskilles ved måling eller på anden 2 Tidligere bekendtgørelse nr af 26. august

4 måde. Klager henviser i den henseende til Energiklagenævnets afgørelse af 24. september 2013, j.nr Det er klagers opfattelse, at SKATs vejledende mindstesatser opfylder kravet om opgørelse af det private hhv. det erhvervsmæssige forbrug på anden måde. Klager anfører, at såfremt Energiklagenævnet ikke finder, at SKATs vejledende mindstesatser opfylder kravet om opgørelse på anden måde, så opfylder den opsatte bimåler, som måler det erhvervsmæssige forbrug, betingelsen. Klager anfører således, at betingelserne for at være berettiget til årsbaseret nettoafregning er opfyldt, idet solcelleanlægget er tilsluttet til egen forbrugsinstallation i en bolig, idet betingelsen om adskillelse af det private og det erhvervsmæssige forbrug ved en blandet benyttet ejendom er opfyldt. Side 4 af 11 Energinet.dk s udtalelse til sagen Energinet.dk har ingen bemærkninger til klagen, men henviser til allerede truffet afgørelse af 7. september Endvidere henviser Energinet.dk til Energiklagenævnets afgørelse af 17. juli 2015, j.nr , hvori der blev givet afslag på årsbaseret nettoafregning, fordi det i sagen omhandlende solcelleanlæg - udover den private del - også forsynede den erhvervsmæssige del på ejendommen. Retsgrundlaget Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 er truffet i medfør af bekendtgørelse nr af 26. august 2013 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Bekendtgørelse nr. 1032/2013 er ophævet. Den nugældende nettoafregningsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. 19. Energiklagenævnets afgørelse træffes på den baggrund efter reglerne i den nugældende bekendtgørelse, men de relevante bestemmelser er i øvrigt indholdsmæssigt uændrede. Se uddrag af lovgivningen i bilaget til denne afgørelse. Energiklagenævnets praksis Energiklagenævnet har tidligere taget stilling til en lignende problemstilling i afgørelse af 17. juli 2015, j. nr Sagen drejede sig om, hvorvidt solcelleanlægget var tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 3 Afgørelsen er offentliggjort i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside under fanen Afgørelser.

5 16, stk. 1, nr. 1, jf. 5, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010, da anlægget blev benyttet erhvervsmæssigt: Ved nettoafregning efter nettoafregningsbekendtgørelsens regler fritages en forbruger, som producerer elektricitet med henblik på helt eller delvist at dække sit eget energiforbrug, for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til den andel af forbruget, som forbrugeren selv producerer. Den producerede elektricitet modregnes derfor i det registrerede elforbrug, og forbrugeren skal derfor kun betale for den eventuelle difference, der måtte være mellem den producerede elektricitet og det registrerede forbrug. For årsbaseret nettoafregning opgøres denne difference en gang om året. Da forbrugeren kun skal betale for den eventuelle difference, der måtte være mellem det registrerede forbrug og den producerede elektricitet, er det nødvendigt, at det private elforbrug kan aflæses/opgøres. På baggrund af karakteren af og formålet med årsbaseret nettoafregning kan der ikke opereres med et skønsmæssigt fastsat forbrug. Side 5 af 11 Da klager ikke er registreret som forbruger af el, har klager ikke et elforbrug, som produktionen fra solcelleanlægget kan modregnes i. For så vidt angår det forbrug, der registreres på ejendommen, er det endvidere ikke muligt at adskille det erhvervsmæssige forbrug fra det private. Energiklagenævnet bemærker dog, at forbruget må antages at være overvejende erhvervsmæssigt, idet der på ejendommen er beliggende 9 driftsbygninger. Nettoafregningsbekendtgørelsens regler fører derfor til, at hverken klager eller lejer på grund af den konkrete måde som leveringsforholdene er tilrettelagt på kan opnå årsbaseret nettoafregning. Energiklagenævnet bemærker, at det er klager og den erhvervsmæssige lejer, der af forskellige årsager (herunder skatte- og afgiftsmæssige årsager) selv har valgt, at lejer skal registreres som forbruger af el på ejendommen. Med hensyn til det af klager anførte om retstilstanden på det skatte- og afgiftsmæssige område, bemærker Energiklagenævnet, at disse regler generelt ikke har betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der kan opnås årsbaseret nettoafregning i henhold til nettoafregningsbekendtgørelsens regler. Som anført ovenfor kan der endvidere ikke i relation til nettoafregningsbekendtgørelsens regler opereres med et skønnet privatforbrug, således som det synes at være tilfældet i relation til de skatte- og afgiftsmæssige regler. Reglerne på det skatte- og afgiftsmæssige område har derfor også af denne grund ingen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der kan opnås årsbaseret nettoafregning i henhold til nettoafregningsbekendtgørelsens regler. På tidspunktet for ansøgning om årsbaseret nettoafregning opfyldte henholdsvis klager og lejer ikke betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens

6 16, stk. 1, nr. 1, jf. 5, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder i 21, stk. 1, en opregning af de betingelser, der skal være opfyldte, for at en ejer af et elproduktionsanlæg (herunder et solcelleanlæg) kan få nettoafregning på årsbasis for anlæg nettilsluttet efter den 19. november Betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, skal fortolkes restriktivt. Det skyldes, at det drejer sig om en overgangsordning, der regulerer overgangen fra en gunstig til en mindre gunstig afregningsform for elektricitet, der er egenproduceret på visse mindre anlæg. Formålet med overgangsordningen er at beskytte visse dispositioner, som anlægsejeren havde foretaget, inden reglerne blev ændret og trådte i kraft den 20. november Side 6 af 11 En af disse betingelser er, at det pågældende anlæg skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 1, jf. 5, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni Den foreliggende sag drejer sig om et solcelleanlæg, der er opsat på en blandet benyttet ejendom, hvor der både er en privat bolig og tre bygninger til erhvervsmæssige formål. Det fremgår af CVR-registret, at der på adressen er registreret virksomheden: [XXX] med CVR-nr. [XXX]. Det følger af oplysningerne i CVR-registret, at virksomheden falder ind under branchekoden: Autoreparationsværksteder mv. og at virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed. Ved af 9. februar 2015 har klager indsendt et udtræk af regnskabet fra 2013 til Energinet.dk. Udtrækket består primært af regnskabets noter vedrørende posten andre eksterne omkostninger. Af noterne fremgår det, at der i 2012, før solcelleanlægget blev idriftsat, har været et samlet elforbrug på kwh på adressen, hvoraf kwh er anvendt til privat bolig. Klager har ved af 11. marts 2015 til Energinet.dk gjort det klart, at det angivne privatforbrug på kwh i regnskabet er fastsat af regnskabskontoret. Som det fremgår af det oplyste, er der alene installeret én forbrugsinstallation. Dette har medført én afregning af det samlede elforbrug for ejendommen bestående af det private forbrug og det erhvervsmæssige forbrug. Den 17. april 2015 er der blevet opsat en bimåler, der måler det erhvervsmæssige forbrug.

7 Klager har anført, at kravet om opgørelse af det private hhv. det erhvervsmæssige forbrug kan ske enten efter måling eller efter en anden form for opgørelse. Måling eller en anden form for opgørelse Det er et krav i henhold til nettoafregningsbekendtgørelsen, at det pågældende anlæg skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 1, jf. den historiske nettoafregningsbekendtgørelses 5, stk. 2, nr. 2. På baggrund af karakteren af og formålet med nettoafregning, kan der ikke anvendes et skønsmæssigt fastsat forbrug, fordi en egenproducent ved nettoafregning fritages helt eller delvist for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 1. Fordi forbrugeren kun skal betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser fsva. den eventuelle difference, der måtte være mellem det registrerede forbrug og den egenproducerede elektricitet, er det nødvendigt, at det private elforbrug kan aflæses/opgøres. Side 7 af 11 Forbrugsinstallation En forbrugsinstallation indeholder enten to tællere, som registrerer el, der er hhv. modtaget fra elnettet eller leveret til elnettet, eller den kan indeholde én tæller, der registrerer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler, der kan løbe begge veje). Data fra en forbrugsinstallation kan aflæses af netvirksomheden. Ved anvendelse af én forbrugsinstallation på ejendomme med blandet benyttelse, er det ikke muligt at adskille det erhvervsmæssige forbrug fra det private forbrug. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet m.v., 4 at det vil være muligt for ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, at bruge reglerne fsva. den private del af elforbruget. Kravet er, at der sker en opgørelse af det private hhv. erhvervsmæssige forbrug. Dette kan ske enten efter måling eller efter en anden form for opgørelse. Der er ikke i lovgivningen (ej heller i bemærkningerne til lovforslaget) taget stilling til, hvilken anden form for opgørelse, der kan anvendes. For at en anden form for opgørelse er anvendelig ift. at opfylde betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 1, jf. 5, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010, må denne opgørelse foregå via en metode, der er ligeså sikker og dokumenterbar ift. at opgøre forbruget, som en forbrugsinstallation er, og metoden skal endvidere være accepteret af netvirksomheden. 4 Lovforslag 2009/1 LSF 162, Lovforslag som fremsat, bemærkninger til 1.

8 Bimåler Klager har opsat en bimåler på erhvervsdelen den 17. april Klager har ved anvendelse af en bimåler forsøgt/ønsket at opfylde betingelsen om, at det pågældende anlæg skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i bolig eller ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse i henhold til nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 1, jf. den historiske nettoafregningsbekendtgørelses 5, stk. 2, nr Energiklagenævnet har fundet det relevant at overveje at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Energinet.dk, idet 1. instansen ikke har taget stilling til, hvorvidt en bimåler, der er installeret efter nettilslutningstidspunktet, kan opgøre forbruget tilstrækkeligt dokumenterbart fra tidspunktet for installationen af bimåleren. Energiklagenævnet har dog henset til sagens alder og vurderingen af, at det sandsynligvis ikke ville føre til andet resultat, fundet det mest hensigtsmæssigt at oplyse sagen på dette punkt. Side 8 af 11 Energiklagenævnet finder, at en bimåler ikke kan anvendes til opfyldelse af kravet om tilslutning til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, idet en bimåler ikke har en funktion i forholdet mellem en forbruger og netvirksomheden. Data fra en bimåler kan ikke aflæses af netvirksomheden. På baggrund af ovenstående finder Energiklagenævnet ikke, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 1, jf. 5, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, hvorfor Energiklagenævnet ikke kan give medhold i klagen. Det af klager i øvrigt anførte kan ikke føre til andet resultat. Energiklagenævnets afgørelse Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 stadfæstes. Afgørelsen er truffet i henhold til 21, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, jf. elforsyningslovens 6 89, stk. 1. Sagen har været behandlet på nævnets møde den 29. august 2016 og senere. Afgørelsen kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 5, jf. elforsyningslovens 89, stk. 3. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside, jf. persondatalovens regler herom. 5 Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni Lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 om elforsyning med senere ændringer.

9 Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter elforsyningsloven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. elforsyningslovens 89, stk. 7. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand Side 9 af 11 /Helle Qvortrup Bachmann Fuldmægtig, cand. jur.

10 Bilag Retsgrundlaget Uddrag af bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (nettoafregningsbekendtgørelsen) 21: [ ] 21. Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning på årsbasis efter 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af 1) at ejeren opfylder betingelserne efter 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, 2) at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. stk. 2, 3) at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i Stamdataregisteret, og 4) at anlægget er nettilsluttet senest den 31. december Stk. 2. Ved ejerens anmodning til Energinet.dk om nettoafregning skal ejeren ved købsfaktura eller lignende fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november Stk. 3. En lejer af en bolig eller en ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan indtræde i ejerens ret til nettoafregning på årsbasis efter stk. 1, hvis anlægget er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation, og lejerens elforbrug afregnes individuelt, jf. 5, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Stk. 4. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for årsbaseret nettoafregning efter stk. 1 eller 3 er opfyldt. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, jf. 12. [ ] Side 10 af 11 Uddrag af bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. 5: [ ] 5. Uanset 3 og 4 kan egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som opfylder betingelserne i stk. 2, efter anmodning

11 til Energinet.dk få nettoafregning på årsbasis som nævnt i nr. 1 eller 2: 1) Egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af de offentlige forpligtelser som helhed i forhold til egetforbruget af elektricitet, når pågældende anlæg har en nominel effekt som nævnt i 4, stk. 2. 2) Egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget, når pågældende anlæg har en nominel effekt som nævnt i 3, stk. 2. Stk. 2. Ved nettoafregning efter stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Egetforbruget skal være fremstillet på et eller flere elproduktionsanlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, og som har en samlet nominel effekt på højst 6 kw pr. husstand. I ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse som nævnt i nr. 2 svarer 100 m 2 bebygget areal til en husstand. 2) Pågældende anlæg skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. 3) Pågældende anlæg skal opfylde betingelserne for nettoafregning ifølge 3, stk. 3. 4) Der må ikke til samme måler tillige være tilsluttet elproduktionsanlæg, som ikke alene anvender vedvarende energikilder. [ ] Side 11 af 11