Anbefalinger. I samarbejde med:

Transkript

1 Anbefalinger Til danske lystbådehavne vedr. opsætning og mærkning af: - Redningsudstyr - Brandslukningsudstyr - Forureningsbekæmpelsesudstyr - Førstehjælpsudstyr I samarbejde med:

2 Til alle lystbådehavne Denne folder indeholder anbefalinger til opsætning og mærkning af udstyr, der kan begrænse skadevirkningerne af potentielle drukneulykker, opståede brande, forureningsulykker og personskader på lystbådehavne. Ingen regler for rednings- og sikkerhedsudstyr Modsat f.eks. campingpladser findes der i dag ingen regler for hvilket sikkerheds-/redningsudstyr, der skal være på en lystbådehavn. Anbefalinger til valg og placering af udstyr har derfor længe været efterspurgt af havne og myndigheder. Statistikker viser, at der i perioden døde 552 som følge af drukning i Danmark heraf druknede 92 personer i forbindelse med færdsel på havn (17 %). Langt størstedelen var mænd (86 %) i alderen år, og i 63 % af tilfældene kunne årsagen relateres til alkohol. 14 % af drukneulykkerne blev overværet af andre på havnen, som til trods for genoplivningsforsøg ikke var i stand til at redde druknedes liv. Samtidig ligger mange lystbådehavne langt fra den lokale redningsstation, og der kan gå op til 15 min. før redningsberedskabet er fremme. De første minutter efter en indtruffen ulykke er de vigtigste. Derfor er det vigtigt, at der på havnen findes udstyr til at yde en førsteindsats indtil redningsberedskabet er fremme, og at folk på havnen ved hvordan udstyret bruges. Sikker Havn II Det er på den baggrund at Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Codan Forsikring og Børneulykkesfonden, som led i projektet Sikker Havn II, har udarbejdet denne folder. Projektet er igangsat i 2012, men anbefalingerne er oprindeligt udarbejdet og udgivet i en folder fra 2007, som led i projektet I Sikker Havn. Denne folder er opdateret i forhold hertil og enkelte anbefalinger er justeret. 2

3 Certificering af danske havne Fra 2012 kan danske havne opnå en certificering som Sikker Havn. Formålet er at højne sikkerheden i den enkelte havn og synliggøre dette for omverdenen og i markedsføring af havnen bl.a. via et certifikat samt et flag med projektets logo. Krav til certificering For at opnå en sikkerhedscertificering, skal havnen: Opsætte rednings- og sikkerhedsudstyr jf. Sikker Havn anbefalingerne: Havnen skal herefter udfylde og indsende et skema, der angiver hvilke Sikker Havn anbefalinger, der følges. Visse er obligatoriske og andre er ideelle. Læs mere om dette under punktet Anbefalinger til en Sikker Havn. For at opnå en certificering skal alle obligatoriske anbefalinger som minimum følges. Udarbejde og indsende en plan for hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt datoer herfor, herunder hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsesinstrukser følges. Udarbejde og indsende en plan for, hvordan havnens faste brugere informeres om brugen af udstyret. Ovennævnte dokumenter indsendes til projektet. Styregruppen vurderer, om kravene er opfyldt. Er det tilfældet, modtager havnen som bevis på certificeringen følgende: 1. Et certifikat, hvor det bl.a. fremgår, hvilke anbefalinger havnen følger. 2. Et Sikker Havn flag til opsætning på havnen. 3. Et certificeringslogo, som kan benyttes på brevpapir, hjemmeside i markedsføring af havnen m.m. Certificerede havne vil blive nævnt på hjemmesiden: Certificeringen er gældende i 3 år. Anbefalinger til en Sikker Havn I dette afsnit kan du læse de samlede anbefalinger, der kan højne sikkerheden i de danske lystbådehavne. Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Dansk Sejlunion, Codan Forsikring og Børneulykkesfonden opfodrer landets lystbådehavne til at følge anbefalingerne til, hvad der skal være af udstyr, hvor det skal placeres, og hvordan det skal mærkes. Sker det, opnås en ensartethed havnene i mellem og genkendelighed for sejlerne, som kan føle større tryghed. Anbefalinger der er markeret med et O (=obligatorisk) SKAL ALLE være opfyldt for at opnå en certificering som en Sikker Havn. De øvrige anbefalinger der er markeret med et I (=ideelt), kan den enkelte havn selv vælge om de vil følge, men jo flere anbefalinger der følges jo bedre. Projektets parter vil løbende vurdere om flere anbefalinger hen ad vejen bør være obligatoriske. 3

4 Redningsposter Det anbefales, at man opsætter redningsposter med 75 meters mellemrum på broer og på land. En redningspost består af: Redningskrans på stolpe med line (15-20 meter). Sikrer opdrift af personer i vandet. Kan også bruges på isen om vinteren. (O) Løs redningsstige (3 meter lang) med specielle beslag, der bruges som løftekroge (under hver armhule), hvorved en bevidstløs person hurtigt og nemt kan løftes på land. (O) Redningshage med kroge (5 meter lang) som kan bruges til at få fat i tøj, bælter e.l. og trække personer op til overfladen, hen til redningsstigen og op på stigens beslag. (O) Instruktion: Hver redningspost skal forsynes med et instruktionsskema, der viser, hvordan redningsudstyret anvendes (Læs mere under afsnittet om udstyr). (O) Håndildslukker (6 kg pulver). Det anbefales, at sætte slukkeren i en kasse, som plomberes for at forebygge hærværk. (I) Hver redningspost forsynes med et instruktionsskema, der viser, hvordan redningsudstyret anvendes. Med redningshagen kan personertrækkes op til overfladen, hen til redningsstigen og op på stigens beslag. Redningsstige med beslag der anvendes som løftekroge. Stigen kan flyde. Mærkning af redningspost (O) Det er vigtigt at de, der befinder sig på land, hurtigt og nemt kan se hvor rednings og brandslukningsudstyr er placeret, så de hurtigt kan komme en person til undsætning eller påbegynde brandslukning. Det anbefales, at redningsposterne mærkes med gul fluorescerende og reflekterende farve på stolpe og stage. Posterne er hermed meget nemme at få øje på blandt bådmaster, stag m.m. - også i svag belysning. 4

5 Faste stiger på broerne (O) Det anbefales, at man monterer faste stiger på broerne med en indbyrdes afstand på maks. 50 meter. Stigernes nederste trin skal være minimum 1 meter under normalt lavvande, således at det er muligt selv for en afkræftet/ frysende personen at få fodfæste. Derudover skal stigen være forsynet med en bøjle, som rager minimum 50 cm op over broen. Kun derved er det muligt for en person at flytte sit tyngdepunkt, så kroppen kan bevæges fra stigen og ind på broen. Mærkning redningsstiger (O) Stiger skal mærkes med gul fluorescerende og reflekterende folie, så de er nemme at se fra vandoverfladen. Selv i svag belysning er det muligt at se stigen pga. foliens reflekterende egenskaber. NB. Galvaniserede fastmonterede stiger er uden den gule markering meget vanskelige at få øje på, fordi den grå farve let falder i et med broer og bolværker. Mærkning fortøjningspæl (O) Den fortøjningspæl, der befinder sig ud for stigen, mærkes på samme måde, så hvis man falder i vandet agter, er det muligt at orientere sig om, hvor man finder nærmeste stige. Tovværk på broer (I) Det anbefales endvidere, at der udspændes tovværk eller kæde mellem pælene under broerne cm over daglig vande. Tovet gør det muligt dels at holde sig oven vande og dels at gå armgang til nærmeste stige og bør hænge i en blød bue, således at det på midten kan nås ved lavvande. Det anbefales at anvende gult tovværk. Mellem pælene under broerne er der udspændt et gult tov. Tovet gør det muligt at gå armgang til nærmeste stige. Herved kan dårligt svømmende og/eller afkræftede personer holde sig oven vande og forholdsvis let bjærge sig hen til en stige. 5

6 Forureningsbekæmpelsesudstyr (I) Til en førsteindsats ved større udslip/forureninger eller for selv at kunne klare mindre udslip anbefaler vi, at havnen råder over olieabsorberende materiale (miljøkit), der kan anvendes til opsugning af olie på vandet, i både og på land. Det drejer sig om: En olieabsorberende pølse på meters længde Specielle olieabsorberende klude Evt. en oliestopper (en tung pude) der kan forhindre større mængder olie, som spildes på land, i at sive ned i riste og forurene kloakken Førstehjælpsudstyr (O) Det anbefales, at der centralt på havnen er placeret en velassorteret førstehjælpskasse til forbinding af mindre eller større knubs, blødninger m.m. eller til at minimere større personskader indtil professionel hjælp når frem. Hjertestarter (I) Det anbefales, at havnen opsætter en offentligt tilgængelig hjertestarter, der også er tilgængelig uden for kontorets åbningstid. På landsplan rammes omkring danskere hvert år af pludseligt hjertestop. Kun et par procent overlever, fordi hjælpen er for lang tid om at nå frem. I de fleste tilfælde af hjertestop flimrer hjertet på grund af elektrisk kaos. Den eneste effektive behandling er at give et elektrisk stød til hjertet, også kaldet defibrillering eller hjertestart ved hjælp af en hjertestarter. For hvert minut, der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med ca. 5-10%. Derfor er det vigtigt, at personer med hjertestop modtager hjertestart hurtigst muligt. En hjertestarter må bruges af alle og er så enkel, at man kan lære at anvende den i løbet af kort tid. Oversigtskort (I) Det anbefales, at man udarbejder et oversigtskort, som viser placeringen af sikkerhedsudstyret. Oversigtskortet skal også indeholde instruktioner i tilfælde af uheld/ulykker. Det anbefales at placere et oversigtskort for enden af hver bro samt på centrale steder, f.eks. havnekontoret. Beredskabsplan (I) Det anbefales, at man udarbejder en samlet plan, som kortfattet beskriver: Procedurer for en førsteindsats ved uheld på havnen for havnens ansatte/sikkerhedsansvarlige - herunder alarmering. 6

7 Vedligeholdelse (O) Det anbefales, at havnen udarbejder en plan for hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt datoer herfor, herunder hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsesinstrukser følges. Det er særdeles vigtigt, at udstyret vedligeholdes og løbende afprøves, så man er sikker på, at det altid er funktionsdygtigt. Gennemføres sådanne rutiner ikke, kan udstyret vise sig at give en falsk tryghed. Den person der har ansvaret for, at havnens redningskranse altid er i orden og klar til brug bør som minimum kontrollere og efterse følgende: Mindst 4 gange årligt bør fadderen kontrollere: Alle kranse hænger på deres respektive standere Kransene er intakte (uden buler/huller m.m.) Codan-logo og klistermærker er intakte At den gule refleksmarkering er intakt på det udstyr, der er mærket (stander, redningshage, faste stiger og agterfortøjningspæle) Alle kranse er forsynet med kastelineholder med kasteline Kastelinen er forsvarligt bundet til redningskransen At redningsposterne er forsynet med instruks for betjening af udstyret Mindst én gang om året bør fadderen kontrollere: Kastelinen trækkes ud af kastelineholderen og kontrolleres. Såfremt linen ikke er mør eller på anden måde beskadiget, stoppes den ind i holderen igen (Linen må ikke rulles sammen inden, da det kan give knuder på den) Såfremt udstyr mangler eller er defekt bestilles der nyt. Se mere herom på Plan for information (O) Det anbefales, at der udarbejdes en plan for, hvordan og hvor ofte havnens faste brugere informeres om brugen af udstyret. Det kan f.eks. ske på klubaftener, ved generalforsamlinger, gennem omtale i informationsskrivelser og klubblade m.m. Endvidere anbefales det, at der arrangeres demonstrationsdage, hvor havnens brugere instrueres i brugen af udstyret og f.eks. trænes i at redde hinanden op af vandet med redningsstigen, prøver at kaste en redningskrans m.m. 7

8 Øvrige anbefalinger - udstyret gør det ikke alene Stiger, brandslukkere, redningskranse m.m. gør det ikke alene Det er vigtigt, at havnens personale bliver uddannet i at bruge det udstyr, der bliver sat op i havnen. De kan herefter instruere havnens brugere, så flest mulige ved, hvordan de skal håndtere en ulykkessituation. Lær brandslukning og førstehjælp Jo flere, der er i stand til at yde førstehjælp og brandslukning, jo større er chancen for, at de kan yde den indsats, der kan betyde forskellen mellem liv og død. Måske er det dig, der en dag er eneste vidne til en ulykke på havnen! Brug derfor et par timer af dit liv på at lære, hvordan du kan redde en anden persons liv. FLID udbyder løbende kurser i brandslukning, hjertemassage og redning af bevidstløse. Se mere på Også sikre både Skal vi have sikre havne, er det også vigtigt at bådene, der ligger i vores havne, er så sikre som muligt. Havnene bør fx jævnligt opfordre bådejere til at gennemgå deres båd og tjekke de forskellige installationer. Gør de det - vil de med stor sandsynlighed opdage, at visse ting bør udskiftes eller repareres. Som en hjælp hertil har Dansk Sejlunion udgivet hæftet: Er din båd søsikker, som kan bruges til systematisk at gennemgå alle bådens installationer og få tjekket de væsentlige dele. 8

9 Udstyr sådan får du fat i det Gratis redningskranse med stander og holder fra Codan Forsikring Sammen med en stander donerer Codan Forsikring redningskranse til de havne, som vil gøre en indsats for at højne sikkerheden. Havnene skal være medlem af FLID og/eller Dansk Sejlunion. Der medfølger også en kasteline. Kransen er lige til at svømme ind i pga. den hesteskoformede facon og er nem både at kaste og få fat i. Samtidig har den god opdrift. Standeren er af galvaniseret jern (60x40 mm) og har forborede huller for nem montering af øvrigt udstyr (brandslukker, redningsstige og stage). Der medfølger endvidere et gaffelbeslag til fastholdelse af kastelineholderen. Endelig leveres der instruktionsskilte som monteres på standeren/brandskabet Kranse, standere, gaffelbeslag og instruktioner kan bestilles ved at udfylde formular på På FLIDs hjemmeside: finder du information om det udstyr der indgår i anbefalingerne, herunder oplysninger om firmaer der forhandler udstyret, priser m.m. Herved er det nemt og hurtigt at anskaffe udstyret. Det drejer sig om pulverslukker + brandskab, redningsstige + redningshage, hjertestarter samt gul fluorescerende/reflekterende folie til afmærkning m.m. 9

10 HavneKaj og RedningsLine Med henblik på at aktivere projektet Sikker Havn og synliggøre sikkerhedsudstyret på havnen, har Børneulykkesfonden udarbejdet konceptet HavneKaj og RedningsLine, der er målrettet børn og forældre. Det er vigtigt, at have sikkerhedsudstyr på havnen, men det er også nødvendigt, at havnens brugere har kendskab til placeringen af dette. Børneulykkesfondens skattejagt med HavneKaj og RedningsLine skal være med til at sikre dette kendskab på en sjov og lærerig måde. Denne aktivitet kan opleves på de havne, der er blevet sikkerhedscertificeret i projektet Sikker Havn. Læs mere om konceptet på 10

11 Læs mere og få inspiration På eller kan du få mere viden og inspiration til sikkerhedsarbejdet. Her finder du bl.a.: Analyse af behovet for og placering af sikkerheds og redningsudstyr Kursustilbud: Førstehjælp, hjertemassage, brandslukning m.m. Forskelligt inspirationsmateriale og diverse foldere og råd, bl.a. Miljø og Sikkerhedspolitik for Korsør Lystbådehavn, råd og anvisninger til en sikker vinter, Filmen: I Sikker Havn vedr. projektets anbefalinger (2007) Via kan du bestille hæftet Er din båd søsikker. 11

12 I samarbejde med: Lær mere på