Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018
|
|
- Malene Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018
2 Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav til læseundervisning og viden om læsning forandrer og udvikler sig hele tiden. På Peder Lykke Skolen forsøger vi at følge med i udviklingen, og vi har læsning som et kontinuerligt fokusområde. Vores læsepolitik er en dynamisk plan, som vi hele tiden forsøger at justere, så tilgange, evaluering og mål, giver vores elever bedst mulige betingelser for at lære så meget som muligt. Peder Lykke Skolens læsepolitik tager hovedsagelig udgangspunkt i Undervisningsministeriets forenklede mål (se skema nedenfor) og Københavns Kommunes fastlagte rammer og mål for læseundervisning. Herunder ser I hvordan kompetenceområder og færdigheds-og vidensområder ser ud efter forskellige klassetrin. Læsning Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kompetenceområde / Klassetrin færdigheds- og vidensområde Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Opmærksomhedspunkter Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Læsning / Afkodning Efter 2. klassetrin Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Læsning / Afkodning Efter 4. klassetrin Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet Læsning / Tekstforståelse Efter 6. klassetrin Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold) Fremstilling / Korrektur Efter 9. klassetrin Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout
3 Lærings- og kompetencemål Når vi arbejder med læringsmål og kompetencemål på Peder Lykke Skolen har vi metoder og synsvinkler, der skal gøre målene hverdagsnære og forståelige for eleverne. Det er vigtigt for os, at målene er mulige at evaluere, både i forhold til den enkelte elev og klassen. Når vi omskriver målene, så de passer til vores undervisning, kaldes det at bryde målene ned. Det betyder f.eks.: At vi skaber kronologisk opbyggede mål (altså skriver målene i den rækkefølge, de skal nås i) At vi skaber en progression i målenes sværhedsgrader, målene kan f.eks. formuleres i alle kan, nogen kan, få kan At vi skaber en forståelse af, hvilket niveau af målopfyldelse eleverne som minimum skal nå At vi sikrer, at læreren i samarbejde med eleverne, kan sætte et højere niveau af mål, hvis der er behov for det, f.eks. at nå de dygtigste elever
4 For at blive god til at cykle, skal man cykle - For at blive god til at læse, skal man læse Den svenske læseforsker, Ingvar Lundberg og andre læseforskere siger, at det tager 5000 timer at blive en god funktionel læser (Dansk ). Det er lang tid meget mere tid end vi har i løbet af skoletiden. Derfor er det vigtigt for os at understrege at læsekompetence ikke alene kan opnås i skolens undervisning. Det kræver i høj grad gå-på-mod, vilje og motivation fra eleverne, men også et godt og konstruktivt samarbejde med familien. Det er vigtigt, at I forældre læser for og med jeres børn. Hvis I er gode læsende forbilleder inspirerer I med sikkerhed jeres børn til selv at læse. Hvad vil det sige at læse På Peder Lykke Skolen ønsker vi at brede gode forudsætninger for gode læsekompetencer ud til forældre og elever. Læsning er nemlig meget mere end bogstaver, lyde og afkodning. Det er selvfølgelig vigtigt at kende bogstavernes navne og lyde, og at sætte dem sammen til ord. Afkodning har dog ingen værdi i sig selv. Først når eleverne har forståelse for det læste, når de kan reflektere og anvende det de læser, kan vi tale om læsning. Vi synes, at Ehris model ( er god til, i stikordsform at fortælle, hvad vi på Peder Lykke Skolen forstår ved et balanceret dynamisk læsesyn.
5
6 Forklaring på Ehris model Viden om verden: Vores viden om verden har betydning for, hvad vi får ud af en læst tekst. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede har i forvejen, vil det være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Viden om Sprog: Vores viden om sprog, sætningsopbygning og indholdsmæssig betydning har også betydning for hvor godt vi forstår det vi læser. Viden om tekster: Vores viden om tekster har også betydning for vores samlede læseforståelse. Det er vigtigt at vi har en ide om den ramme, teksten skal forstås i. Vi har typisk en forventning om, at hvis en tekst begynder med, Der var engang, så vil resten af teksten holde sig inden for eventyrgenren. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den giver os forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en vigtig og bedre forhåndsviden. Vores evne til at kunne gennemskue teksttyper/genrer har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det er hensigtsmæssigt benytte og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav-lyd og ordkendskab: Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Det er vigtigt at kende bogstavernes navne, lyde og at kunne sætte dem sammen til ord. Hvis vi, som læsere skal bruge for meget energi på afkodningen, går det ud over den mening og forståelse vi få ud af teksten. Læserens ordkendskab har stor betydning for udbyttet af læsningen. Hukommelse og metabevisthed: Vores hukommelse for en tekst kan deles op i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. Hvis vi som synes en tekst er uinteressant, skal vi bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne sammenligninger til andre tekster af samme type, eller med samme indhold, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læsning i alle fag
7 Dansklæreren er koordinator og ansvarlig for at undervise i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier. Alle faglærere i en klasse kender til relevante læsefærdigheder og strategier, så de kan benytte disse til læsning af fagets tekster. For at nå målene skal der arbejdes systematisk med læsning i alle fag. Det er et fælles for alle klassens lærere at tage del i elevens læseudvikling. I faglig læsning skal undervisningen især fokusere på: Fagets forskellig træk Fagets særlige ord Grundig vurdering af de informationer, som teksten indeholder Kildekritisk bevidsthed Sortering og valg af de læste informationer ud fra opgaver og mål Regler for brug af kilder og kildehenvisninger Læseudvikling For at støtte eleverne i deres læseudvikling er det vigtigt at kende til de forskellige trin i læseudviklingen.
8 Stort set alle elever kommer gennem de forskellige trin i læseudviklingen, men det kan variere, hvor hurtigt og hvor længe eleverne er på de forskellige trin. Vi forsøger løbende at have en dialog med jer forældre og jeres børn om progressionen i læseudvikling hvor er eleven nu og hvor er han/hun på vej hen. Et eksempel på en sådan forenklet udviklingsmodel kunne være nedenstående: Test og evaluering
9 På Peder Lykke Skolen er vi fokuserede på elevernes læring og udvikling. Til at følge de enkelte elever og klasser benytter vi bl.a. flere forskellige slags læsetest, både i grupper og individuelt. Test udgør sammen med tværfaglige iagttagelser et vigtigt pædagogisk redskab for lærerene på skolen, såfremt resultaterne omsættes til motiverende og relevant undervisning for klasser og enkelte elever. En test kan aldrig stå alene, men skal bruges som supplement til lærerenes daglige observationer og videre arbejde med eleven. Vi arbejder formativt med test, det betyder, at vi har fokus på elevernes progression og udvikling, vores egen lærerpraksis og den vigtige dialog med forældre om elevernes progression. Vi har erfaret, at test er et godt og håndgribeligt udgangspunkt for samtale og refleksion. Herunder ses figur med de forskellige test/prøver vi benytter på Peder Lykke Skolen, både klassetest og individuelle test/prøver. Figuren viser også hvordan vi typisk inddrager testmaterialet i vores dialog om læsning, undervisning og elevernes udvikling. Vi har i mange år benyttet gruppeprøver OS, SL og TL. Fra dette skoleår er vi ved at overgå til nyt testsystem: Skriftsproglig Udvikling fra Forlaget Hogrefe. I overgangsfasen mellem de forskellige testsystemer arbejder vi i perioder med både gamle og nye test for at sikre den bedste forståelse af resultaterne og elevernes faglige udvikling.
10 Anette Sall, læsevejleder på Peder Lykke Skolen, april klasse Læseevaluering OS 120 OS 64 SL 60 SL 40 Skriftsproglig udvikling ST -prøver Børnehaveklasse Skriftsproglig udvikling: Bogstavprøve 1-2 KTI udg. 1972/2008 DLB udg IL-basis udg. 1996/2015 GRUPPELÆSEPRØVER klasse Skriftsproglig udvikling: Bogstavprøve 1-2 Ordlæseprøve 1-2 Sætningslæseprøve 1-2 Tekstlæseprøve 1-8 Udg Fra 12 år Ordgenkendelse Sætningslæsehastighed Tekstforståelse A, B, Cloze Staveprøve 4 Udg klasse Nationale test - Dansk Udg Udg Det gode læseforløb FONOLOGISK OPMÆRKSOMHED ORDAFKODNING FLYDENDE LÆSNING LÆSEFORSTÅELSE LÆSEINTERESSE Udg, 2005 Læseevaluering på begyndertrinnet Udg, klasse Ordblinderisikotest Udg Københavnerundersøgelsen LÆSERAKETTEN ORDAFKODNING LÆSEFORSTÅELSE LÆSELYST Udg LUS Læseudviklingsskema Udg IL-mellemtrin 8 læseprøver lix 9 30 Ny national ordblindetest Dynamisk iagttagelse Coaching i skriftsprog Lis og Torben Pøhler 2009 Udg Testbatteriet Spørgeskema Find stavemåden (40) Find det der lyder som et ord (44) DVO Dansk Videncenter For Ordblindhed Udg klasse Ordblinderisikotes t Udg Kirsten Dalgaard m.fl. Basal ordforrådsprøve (15) Udg Chips Elbros lister Udg. INDIVIDUELLE LÆSEPRØVER
11 Skole/ hjemsamarbejde i forbindelse med læsning Forældre har, som tidligere beskrevet, et stort medansvar for deres barns læseudvikling. Dansklærerne informerer forældrene om læseudvikling generelt, og vi bestræber os på at give alle forældre en konstruktiv tilbagemelding om deres barns læsestandpunkt og udvikling samt vejledning i, hvordan man som forældre kan støtte sit barn i læsning. Denne tilbagemelding/vejledning foretages primært af teamets dansklærere og i nogle tilfælde af læsevejlederen eller ressourcelærer (DSA eller faglig- støttelærer). For at skabe et målbart billede af elevernes læseudvikling foretager dansklæreren løbende læsetest og evalueringer. På Peder Lykke Skolen benytter vi gruppe- test og evalueringssystemer Nogle test er obligatoriske på de forskellige årgange, andre test udfører vi fordi læreren kan drage nytte af de informationer, som testen giver. Efter læsetest afholdes læsekonference med skolens læsevejleder, der sammen med lærerene holder testresultaterne op imod lærerenes hverdagsbetragtninger, På læsekonferencen opdeles eleverne i følgende kategorier, og der planlægges indsatser for de enkelte kategorier.
12 Tidlig indsats - Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære at læse. Peder Lykke Skolen har gode erfaringer med at tilbyde en tidlig læseindsats i løbet af de første skoleår. På Peder Lykke Skolen har vi differentierede læsekurser a ca. 12 uger i 1. Og 2. Klasse. Vi har et korps af fleksible lærere, som rykker ud fra skolens ressourcecenter som deltager i planlægning og udførsel af læsekurset. Herudover er det en bred vifte af årgangens lærere, der varetager kurset og ved faglig differentiering sikres at alle elever opnår et læseløft. Det betyder at vores indsats er målrettet både de elever der allerede har gode læsekompetencer, så de bliver udfordret, der hvor de er, ligesom at elever i læsevanskeligheder får den nødvendige støtte til at fremme deres læseudvikling. På nedenstående figur kan I se hvordan arbejdsgangen med bl.a. elevernes faglige udvikling forløber. Ud over evalueringer blandt de enkelte klassers lærere drøftes elevernes faglighed på flere niveauer. På denne måde forsøger vi bl.a. at sikre, vi får øje på at elever, der har brug for en særlig indsats. PÅ Peder Lykke Skolen præsenteres alle elever for kompenserende lærermidler, f.eks. CD-ord. Alle elever får med CD-ord præsenteret en masse ord, som de ikke kender i forvejen og således udvikler deres skriftsproglige kompetencer og ordforråd. Nogle elever benytter CD-ord til at understøtte læseudvikling og arbejder på et tidspunkt videre uden at benytte. CD-ord. For andre elever er CD-ord et redskab, som de skal benytte i længere tid. Den overordnede strategi for tidlig læseindsats er at identificere elever med læsevanskeligheder så tidligt som muligt. Det drejer sig typisk om børn, der har vanskeligheder med at tilegne sig læsestrategier i klasseundervisningen. Vi har et særligt fokus på tidlig læsehjælp, som bl.a. er en tidlig opsporing af børn, der har brug for særlig indsats. Nogle børn har brug for en intensiv gentagende og struktureret læseindlæring- altså ekstra hjælp til at få automatiseret deres læsning. Den overordnede strategi for tidlig læsehjælp er at finde tidligt som muligt af børn, der har brug for særlig indsats.
13 Tegn på ordblindhed i de første skoleår kan f.eks. være: Ordblindhed i familien Mangler lyst til at få historier læst højt Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske rim, remser og sangtekster Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i ord Vanskeligheder med at huske ord Forsinket sprogudvikling eller udtalevanskeligheder Kender i begyndelsen af 0. Klasse færre end 8 bogstaver På figuren på næste side, kan I se hvordan arbejdsgangen med bl.a. elevernes faglige udvikling forløber. Ud over evalueringer blandt de enkelte klassers lærere drøftes elevernes faglighed på flere niveauer. På denne måde forsøger vi bl.a. at sikre, vi får øje på at elever, der har brug for en særlig indsats. På Peder Lykke Skolen foretager vi Risikotest for ordblindhed allerede i 0. og 1. klasse. Den diagnosticerende Ordblindetest kan tages fra forår 3. Klasse. Hvis en elev har fonologiske besværligheder, har Peder Lykke Skolen en særlig handleplan, som hurtigst muligt iværksættes i samarbejde med læsevejleder, klassens lærere, forældre og naturligvis eleven selv. Det særlige fokus på læseundervisning målrettes alle elever med læseproblemer uanset om de der ordblinde eller ej. Lærere til ordblinde elever modtager sparring og ideer til undervisningen af Kompetencecenteret på Blågård Skole.
14 Anette Sall, læsevejleder på Peder Lykke Skolen, april 2018 Prøvetagning i klassen/rette: Dansklærer RC-lærer 1. klasse OS64 lydret Ord 1 2. klasse OS 120 Ord 2 NT 2 læse obligatorisk obligatoriskobliga 3. klasse SL 60 NT 2 læse frivillig Analyse og tolkning: K: efterår+forår Læsevejleder 0. klasse Sprogvurdering Læseevaluering Ord 1 4. klasse NT 4 læse obligatorisk SL 40 Læsekonsulen t m.fl. EFTER- BEHANDLIN G EVALUERINGSPLAN For læsning Peder Lykke Skolen 2017/18 LÆSE- og MAT- PRØVER 5. klasse Ord 2 NT 4 læse frivillig ST- prøve ÅRGANGSKONFERENCER: Alle årgangens lærere Læse- og matematikvejleder Koordinator for RC Ledelse Inklusionspædagoger og LKT Eksterne ressourcer: psykolog, talepæd m.fl 9. klasse Læseprøver fra Gyldendal 8. klasse NT 8 obligatorisk Læseprøver fra Gyldendal 7. klasse NT 6 frivillig ST- prøve Læseprøver fra Gyldendal 6. klasse NT 6 læse obligatorisk ST-prøve
Kommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereMÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.
MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereObligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereIndhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2
Handleplan for skriftsproglig udvikling Utterslev Skole NB: LST = Læse/skriveteknologi, fx AppWriter, diktafonfunktion o.l. Indhold 0. årgang:... 2... 2... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg:... 2 1. årgang:...
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereFrederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereLæseprofilen for Bislev skole
Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereForord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning 1 Formål og indhold Denne handleplan har til formål at beskrive handleplanen for læsning på Bohrskolen. Handleplanen består af: 1. Årshjul herunder klasselæsekonferencer og læsevejleder
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99 17 34 25 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleporten.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereIndhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereSprog- og Læsestrategi 2015-2019
RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereLæseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mere