Frederiksberg Kommune. Børne- og Ungeområdet. Børne og ungelægen. Peter Bangs Vej 26

Transkript

1 1 Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2017/18

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Børne og ungelægen Peter Bangs Vej 26 Juni

3 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund, metode og resultater 5 Sammenfatning og konklusion Figurer.12 Trivsel Figur 1 Hvordan har du det for tiden i skolen?. 12 Figur 2 Hvordan har du det for tiden? Figur 3 Hvordan har du det for tiden med vennerne/i fritiden?...13 Figur 4 Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det?..13 Figur 5 Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det?...14 Figur 6 Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?...14 Figur 7 Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?...15 Figur 8 Hvor ofte føler du dig udenfor?...15 Figur 9 Føler du dig ensom?...16 Figur 10 Er du glad for at gå i skole?...16 Figur 11 Har du pjækket fra skole inden for den sidste måned?...17 Figur 12 Hvordan synes du selv, at du klarer dig i skolen?...17 Figur 13 Har du en ide om, hvad du gerne vil, når du er færdig med 9. eller 10. klasse?...18 Figur 14 Synes du, at du har for meget at se til?...18 Figur 15 Er der sket noget alvorligt i dit liv inden for det sidste år?...19 Helbred Figur 16 Helbred, tænkt på de sidste 6 måneder: hvor tit har du haft hovedpine?...19 Figur 17 Helbred, tænkt på de sidste 6 måneder: hvor tit har du haft andre smerter, fx ondt i nakken eller ryggen?...20 Figur 18 Helbred, tænkt på de sidste 6 måneder: hvor tit har du været irritabel/i dårligt humør?...20 Figur 19 Har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin fx hovedpinepiller?...21 Figur 20 Har du et handicap eller langvarig/kronisk sygdom?...21 Figur 21 Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV)?...22 Figur 22 Har du fået din 12-års-vaccine (MFR)?...22 Figur 23 Har du astma, allergi eller eksem i den nærmeste familie (søskende, forældre eller Bedsteforældre)?...23 Fysiske form og fritidsaktiviteter Figur 24 Hvordan synes du, at din krop er?...23 Figur 25 Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet?...24 Figur 26 Hvordan er din fysiske form?...24 Figur 27 Hvor tit gør du følgende i din fritid: dyrker fitness/styrketræning eller går til i en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik?...25 Figur 28 Hvor tit gør du følgende i din fritid: arbejder i et fritidsjob?...25 Morgenmad og frokost Figur 29 Hvor tit spiser du morgenmad før du skal i skole?...26 Figur 30 Hvor plejer du at får frokost på en skoledag?...26 Rygning Figur 31 Ryger du cigaretter?...27 Figur 32 Ryger du e-cigraretter?...27 Figur 33 Ryger du vandpibe?

4 Figur 34 Må du ryge for dine forældre?...28 Alkohol Figur 35 Har du prøvet at drikke alkohol?...29 Figur 36 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? (øl, vin breezer eller lign.).29 Figur 37 Hvor gammel var du første gang, du drak en hel genstand?...30 Figur 38 Har du nogensinde prøvet at være fuld?...30 Figur 39 Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed?...31 Hash Figur 40 Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk?...31 Figur 41 Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk i løbet af de sidste 12 måneder?...32 Bilag Bilag 1 invitation til de unge og deres forældre

5 Indledning Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2017/18 er en rapport, som bygger på samtale, somatisk undersøgelse og udfyldelse af elektronisk spørgeskema for unge i Frederiksberg kommunes 9. klasser. Rapporten giver et billede af, hvordan unge på Frederiksberg trives på en række områder: i skolen, derhjemme, med venner og fritiden. Deres forhold til kroppen, sygdom, vacciner og brug af tobak, alkohol og stoffer, og giver os mulighed for at sammenligne Frederiksberg med resten af Danmark, og mulighed for at se om der er sket en ændring i adfærd hos de unge på Frederiksberg fra forrige skoleår. Baggrund Det følger af bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved læge eller sundhedsplejerske. I Frederiksberg kommune har man valgt at sundhedsplejersker tilknyttet den enkelte skole foretager indskolingsundersøgelsen, og børne og ungelægen foretager udskolingsundersøgelser i alle 9. klasser. Fra skoleåret 2016/17 har også privatskolerne fået tilbud om udskolingsundersøgelse. Siden skoleåret 2014/15 har de unge samtidigt med udskolingsundersøgelsen udfyldt et spørgeskema fra skolesundhed.dk og fra skoleåret 2016/17 har de unge udfyldt spørgeskemaet elektronisk. Jeg er tiltrådt som kommunens børne og ungelæge på halv tid 1. november 2017 og fuld tid 1. januar 2018 efter at den tidligere børne og ungelæge ophørte. Der vil normalt være 9 måneder til rådighed til at få gennemført underskolingsundersøgelsen. Jeg har henset til mit tiltrædelsestidspunkt alene haft 4 måneder i skoleåret 2017/18 til at gennemføre udskolingsundersøgelsen. Det betyder, at eleverne på én enkelt kommuneskole, Skolen ved Bülowsvej, ikke har fået tilbudt udskolingsundersøgelse ligesom elever på privatskolerne ikke har fået tilbuddet i dette skoleår. For fremtidige skoleår vil alle 9. klasser både kommunale og private tilbydes udskolingsundersøgelser. Metode En uge før udskolingsundersøgelsen starter på en skole sendes indbydelse 1 ud til alle forældre og unge i 9. klasse via skolens intranet. Her er samtidigt linket til skolesundhed.dk, og de unge opfordres til at udfylde spørgeskemaet inden samtalen hos børne og ungelægen. Jeg er samtidigt ude på skolen i hver af klasserne, hvor jeg kort præsenterer mig selv og fortæller, hvad udskolingsundersøgelsen går ud på. Selve udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale, hvor de unge kommer enkeltvis eller sammen to og to. Det primære formål er, at gøre status sammen med den enkelte unge vedr. sundhed, trivsel og livsstil. At opspore somatisk sygdom, psykisk sygdom eller anden form for mistrivsel, som kræver rådgivning og yderligere indsats. Den unge får målt højde og vægt, og vi snakker om kost, spisevaner og fysisk aktivitet. De får målt syn og hørelse, og vi snakker om, hvordan de trives i bred forstand fagligt i skolen, i familien, med venner og hvad de har af ønsker og planer for fremtiden. Samtalen slutter med, at vi opsummerer, og de får eventuelt sedler med hjem med anbefalinger om kontakt til egen læge, øjenlæge osv. Ved særlige problemstillinger kontakter jeg forældrene direkte efter aftale med den unge. 1 Se bilag 1, invitation til forældre og elever til udskolingsundersøgelsen 5

6 Det er 4. år, at de unge udfylder spørgeskema fra 2 Jeg har valgt, at benytte næsten de samme spørgsmål som ved seneste udskolingsundersøgelse. Ved anvendelse af spørgeskema fra skolesundhed.dk er det muligt at sammenligne data fra Frederiksberg Kommune med data fra forrige år og data på landsplan. Spørgsmålenes ordlyd er de samme som overskrifterne på figurerne. Ganske få data har jeg dog ikke medtaget, som f.eks. hvilken måned de er født i. Enkelte spørgsmål er fra skolesundheds side ændret ganske lidt i teksten i forhold til sidste år. Det betyder desværre, at der ikke kan trækkes sammenlignende data fra både i år og sidste år. Det gælder figur 1, 2, 3, 27, 28 og 29. Derfor vil kun data fra 2017/18 og på landsplan kunne ses i de nævnte figurer og sammenlignende data fra 2016/16 vil udelukkende fremgå af tekstafsnittet. Baggrundsoplysninger om resultater Jeg har valgt at sammenfatte resultaterne i en række undergrupper og holdt dem samlet i et tekstafsnit. Efter tekstafsnittet følger data kronologisk i et figurafsnit med tydelig henvisning til relevant tekst. Rapporten omfatter 8 af 9 kommunale skoler, som har 9. klasse. Den 10. kommunale skole har ingen 9. klasse. 495 børn var på klasselisterne på de 8 skoler, da jeg undersøgte de unge. Heraf har 417 unge udfyldt spørgeskemaet svarende til en besvarelsesprocent på 84%. At besvarelsesprocenten er så relativt lav i forhold til tidligere år skyldes i høj grad, at jeg på den første skole ikke var opmærksom på, at mange ikke havde udfyldt spørgeskemaet før undersøgelsen hos mig. Derfor fik de efterfølgende skolers unge tid til at udfylde skemaet i forbindelse med selve undersøgelsen. Jeg har talt med og undersøgt 451 unge svarende til 91% af de unge i på de 8 skoler. De resterende 9% har enten været syge, på ferie eller i praktikophold, da jeg var på skolen. Kun ganske få af de 9 % har ikke ønsket at deltage samtalen og undersøgelsen. De unge som deltog i spørgeskemaundersøgelsen fordelte sig med 53% drenge og 47% piger. Kun hvor der er tydelig kønsforskelle mellem besvarelserne, har jeg medtaget dette i mine kommentarer. På landsplan deltog unge i 9. klasse i spørgeskemaundersøgelsen. 2 Ved at følge linket og klikke på grundskolen, er det muligt at få et kort overblik over hvad skolesundhed indeholder. 6

7 Sammenfatning Trivsel De unge i 9. klasse trives overordnet godt både derhjemme, i skolen og med vennerne. 93% har det rigtig godt eller rimeligt godt i skolen, 94% på landsplan, 95% 2016/17 (figur 1) 97% har det godt eller rimeligt godt derhjemme, 96% på landsplan, 96% 2016/17 (figur 2) 97% har det godt eller rimeligt godt med vennerne, 96% på landsplan, 98% 2016/17 (figur 3). Langt de fleste unge har venner eller voksne, som de kan snakke med, når noget er svært: 97% har én eller flere venner de kan snakke med, 96% på landsplan, 98% 2016/17 (figur 4). 94% har en voksen at tale med, 95% på landsplan, 96% 2016/17 (figur 5). Men over en 1/3 af de unge føler sig isoleret fra andre og savner nogen at være sammen med. 1/4 føler sig udenfor. 1/4 føler sig ensomme. På alle områderne her, føler pigerne sig mest ramt. 38% føler sig en gang imellem eller ofte isoleret fra andre, næsten halvdelen af pigerne ( 48%, 28%), 31% på landsplan, ikke medtaget i 2016/17 (figur 6). 36% savner en gang i mellem eller ofte nogen at være sammen med ( 44%, 17%), 28% på landsplan, ikke medtaget i 2016/17 (figur 7). 25% føler sig en gang imellem eller ofte udenfor ( 33%, 17%), 25% på landsplan, ikke medtaget i 2016/17 (figur 8). 28% føler sig somme tider, tit eller meget tit ensomme ( 39%, 17%), 24% på landsplan,30% i 2016/17 (figur 9). Flertallet af de unge er glade for at gå i skole men flere har pjækket fra skole den sidste måned end på landsplan og svarende til 2016/17. 91% er altid, for det meste eller nogle gange glade for at gå i skole, 94% på landsplan, 95% 2016/17 (figur 10). 62% har ikke pjækket fra skole den sidste måned, 87% på landsplan, 81% 2016/17 (figur 11). Kun ganske få af de unge synes ikke, at de klarer sig godt i skolen fagligt. Næsten alle har en ide om, hvad de vil efter 9. eller 10. klasse. Det er flere end på landsplan og en stigning fra 2016/17. 4,5% synes ikke de klarer sig så godt i de fleste fag, 6,8% på landsplan, 4,8% 2016/17 (figur 12). 91% har en ide om, hvad de gerne vil efter 9./10. klasse, 76% på landsplan, 87% 2016/17 (figur 13). Flertallet af de unge synes, at de har for meget at se til, og 1/4 har oplevet noget alvorligt i deres liv det seneste år. 90% synes at de sommetider, tit eller altid har for meget at se til, 87% på landsplan, 92% 2016/17 (figur 14). 26% har oplevet noget alvorligt i deres liv indenfor det sidste år, 25% på landsplan, 25% 2016/17 (figur 15). Helbred & vaccinationer Over 1/4 af de unge har haft hovedpine og/eller ondt i nakke eller ryg over de sidste 6 måneder. Væsentlig flere piger end drenge på Frederiksberg lider ofte af hovedpine. 28% har haft hovedpine næsten hver dag, mere end én gang om ugen eller næsten hver uge ( 36%, 20%), 27% på landsplan, 27% i 2016/17 (figur 16). 34% har haft andre smerter f. eks. ondt i nakken eller ryggen næsten hver dag, mere end én gang om ugen eller næsten hver uge, 33% på landsplan, 34% i 2016/17 (figur 17). Over halvdelen af de unge har været irritabel/i dårligt humør de sidste 6 måneder. Det er væsentlig flere på Frederiksberg end resten af landet, og også en stigning fra sidste år. Flest piger, næsten 60% er ramt. 51% har været irritabel/ i dårligt humør næsten hver dag, mere end én gang om ugen eller næsten hver uge over de sidste 6 måneder ( 59%, 43%), 39% på landsplan, 46% i 2016/17 (figur 18). 7

8 Lidt over 1/3 af de unge har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Næsten 1/2 af pigerne har gjort det. En del af forklaringen på at flere piger end drenge bruger smertestillende er, at en del piger tager smertestillende i forbindelse med menstruationssmerter (figur 19). Under 10% af de unge svarer ja til, at de har et handicap eller langvarig/kronisk sygdom. De samme tal på landsplan og i 2016/17 (figur 20). 73% af de unge piger har fået vaccine mod livmoderhalskræft (HPV). det er lidt flere end på landsplan 68%, men et lille fald fra 2016/17 fra 79%. Kun én enkelt dreng fortalte til undersøgelsen hos mig, at han var vaccineret mod HPV (figur 21). 76% af de unge husker, at de har fået 12 års MFR, 81% på landsplan og 81% i 2016/17. Flest piger husker om de har fået MFR det hænger nok sammen med, at de også samtidigt har fået HVP-vaccinen ( 85%, 67%) (figur 22). De unge som ikke er vaccineret eller, som er i tvivl oplyses om fordele ved vaccinen, hvad de enkelte vacciner beskytter mod, og hvordan man bliver vaccineret. De opfodres til at tage en snak med deres forældre, og opfordres til at kontakte egen læge mhp. vaccinationsstatus og eventuelt få de manglende vaccinationer. 44% svarer, at de har astma, allergi eller eksem i den nærmeste familie, ens med landsplan, ikke været med i 2016/17 (figur 23). Jeg har systematisk spurgt alle de unge ved undersøgelsen hos mig, om de har astma, er i behandling, om de har en kendt allergi, hvilke symptomer og om de får behandling herfor. Jeg har videre spurgt om de har eksem, gluten- eller laktoseintolerance. En manuel optælling viser følgende: 26 har astma svarende til 5,8% af de undersøgte. 11 af de 26 modtager forbyggende + anfalds behandling for astma svarende til 2,4% af de undersøgte. 12 modtager alene anfalds behandling af astma svarende til 2,7% af de undersøgte. 97 har allergi svarende til 21,5% af de undersøgte. 83 af de 97 modtager anfalds behandling af allergien svarende til 18,4% af de undersøgte. 6 har eksem svarende til 1,3% af de undersøgte. 2 har glutenintolerans svarende til 0,4% af de undersøgte. 4 har laktoseintolerans svarende til 0,9% af de undersøgte Der findes ingen sammenlignende data med resten af landet eller fra sidste år i skolesundhed. Det fremgår imidlertid af Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2016, at hver 10. skolebarn har astma. Det stemmer godt overens med, hvad jeg har fundet. Krop, fysisk form og fritidsaktiviteter Næsten halvdelen af de unge piger i 9. klasse synes, at deres krop er for tynd eller for tyk. Det er væsentlig flere end drengene ( 48%, 36%), samlet 42%, det samme som på landsplan, 39% i 2016/17 (figur 24). Hvis vi ser på de faktiske tal fra vejning i forbindelse med undersøgelsen er 83% normalvægtige ens for piger og drenge. Jeg gør meget ud af, at snakke med de unge om kropsidealer og får mange spørgsmål om vægt, højde, træning og kost, som bunder i, hvad de har læst på nettet og hørt i fitnesscentret. Mange af disse spørgsmål er meget langt fra, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler og nogle sågar direkte skadelige. Kun 8% af de unge i 9. klasse bevæger sig mindre end én gang om ugen eller sjældent, så de bliver svedige eller forpustede. Lidt flere piger 10% og lidt færre drenge 6%. Næsten det samme på landsplan 6% og uændret fra 2016/17 7% (figur 25). De fleste af de unge er tilfredse med deres fysiske form, lidt færre end på landsplan og færre end i 2016/17 86% synes deres fysiske form er rigtig god, god eller nogenlunde( 84%, 88%), 89% på landsplan, 93% i 2016/17 (figur 26). 13% af de unge går ikke til noget i fritiden, 15% på landsplan og 15% i 2016/17 (figur 27). 8

9 Næsten halvdelen af de unge har et fritidsjob 49%, det er lidt mere end på landsplan 42%, ikke medtaget i 2016/17 (figur 28). Morgenmad og frokost Kun lidt over halvdelen af de unge spiser morgenmad hver dag, færre end på landsplan og væsentlig færre end i 2016/17. Når jeg spørger ind til hvorfor, er det enten, fordi de ikke er sultne om morgenen eller ikke har tid. Jeg gør meget ud at fortælle vigtigheden af, at både krop og hjerne får tilført energi fra morgenstunden. 59% spiser morgenmad hver dag, 69% på landsplan og 70% i 2016/17 (figur 29). De fleste spiser frokost på en skoledag, enten madpakke, køber på eller uden for skolen eller går hjem og spiser. 5% spiser ikke frokost på en skoledag, 3% på landsplan og 3 % i 2016/17 (figur 30). Rygning Mange flere ryger i 9. klasse på Frederiksberg end i resten af landet, og tallet er desværre også steget fra 2016/17. Når jeg spørger ind til, hvorfor de ryger, er svaret ofte, at det gør resten af vennegruppen, og at det er hyggeligt. Samtidigt tror de fleste, at de let kan stoppe, hvis de har lyst. En del har planer om at starte på efterskole, og på efterskolerne må man ikke ryge. De tror, at de kan stoppe dagen før, de starter på efterskolen uden problemer. Jeg snakker med alle rygerne om, at rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af sygdom og død. Tilbyder dem henvisning til at få hjælp med at stoppe rygning eller hjælper med at lægge en plan til, hvordan de selv kan stoppe før f.eks. start på efterskole. 16% ryger cigaretter hver dag, hver uge eller sjældnere end hver uge ( 20%, 12%), 4% på landsplan, 13% i 2016/17 (figur 31). 2% ryger e-cigaretter hver dag, hver uge eller sjældnere end hver uge, 2% på landsplan, 1 i 2016/17 (figur 32). 8% ryger vandpibe hver dag, hver uge eller sjældnere end hver uge, 3% på landsplan, 2% i 2016/17 (figur 33). 8% må ryge for deres forældre, 4% på landsplan, 5% i 2016/17 (figur 34). Alkohol Generelt drikker de unge i 9. klasse på Frederiksberg mere. Flere har prøvet at være fulde, og flere overholder ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger om at stoppe før den 5. genstand end det ses på landsplan. De unge ser det ikke som noget problem, at de drikker, at de bliver fulde, og at de drikker ofte og meget. Det er social acceptabelt. Jeg snakker med dem om måder til at stoppe rusdrikkeriet og i det hele taget til at drikke mindre, men jeg er ikke sikker på, at det har den store effekt. Lidt under 1/4 af de unge på Frederiksberg har aldrig prøvet at drikke alkohol. Det er specielt ikke etnisk danske, som aldrig har drukket alkohol. Det er dog færre end på landsplan (figur 35) Næsten halvdelen af de unge drikker alkohol fra 2-3 gange om ugen til 2-4 gange om måneden. Flere end på landsplan og en lille stigning fra 2016/17 (figur 36). Der ses en lille tendens til, at de er blevet lidt ældre, før de drak en hel genstand, både sammenlignet med landsplan og fra 2016/17 (figur 37). 70% har prøvet at være fulde, 47% på landsplan, 70% i 2016/17 (figur 38). Af dem som har prøvet at drikke alkohol overholdt 58% ikke sundhedsstyrelsens anbefaling om at stoppe før 5. genstand mellem 1 til 10 gange indenfor de sidste 30 dage, 39% på landsplan og 57% i 2016/17 (figur 39). Stoffer (hash, marihuana, pot eller skunk) Flere unge i 9. klasse på Frederiksberg har prøvet at ryge hash end i resten af landet, og der ses en lille stigning fra 2016/17. Meget tyder på, at de fleste blot har prøvet det få gange og ikke ønsker at prøve det igen. Det er, hvad de fortæller mig, når jeg spørger ind til det. 16% har prøvet at hash, marihuana, pot eller skunk, 4% på landsplan, 12% i 2016/17 (figur 40) 9

10 Af disse har 62% kun røget 0-2 gange indenfor de seneste 12 måneder, 55% på landsplan og 64% i 2016/17 (figur 41). Overvægt Alle de unge tilbydes vejning ved udskolingsundersøgelsen. De er fulgt med vægt og højde siden indskolingen, og børn med overvægt har fået tilbudt hjælp både til familien og til barnet i tværfagligt samtaleforløb med sundhedsplejerske og diætist og/eller Jump4fun. Enkelte af de unge ønsker ikke at blive vejet enten pga. over- eller undervægt og flere, specielt piger har i første omgang sagt nej til udskolingsundersøgelsen men efter, at jeg så har tilbudt dem undersøgelsen uden vejning, har de været med. Det er vigtigt at tilføje, at en del af de unge er meget muskuløse, og derfor falsk kan tælle med som overvægtige. 4 drenge (1,6%) og 3 piger (1,5%) er svært overvægtige (BMI 30) 14,2% af drengene og 14% af pigerne er overvægtige (BMI 25) 2 drenge (0,8%) og 3 piger (1,5%) er undervægtige (ligger under 3% percentil i forhold til den forventede). Unge på Frederiksberg er både mindre overvægtige og mindre svært overvægtige end landsgennemsnittet hvis vi sammenligner med de årige i Den nationale sundhedsprofil ( overvægt 21,1%, svær overvægt 6,6%, overvægt 15,9%, svær overvægt 8,1%) Andelen af overvægtige er steget lidt siden 2016/17 (overvægt 10,3%), mens andelen af svært overvægtige er faldet lidt siden 2016/17 (svær overvægt 2,5%). Konklusion Unge i 9. klasse på Frederiksberg trives overordnet godt. Der er dog tre områder, hvor vi bør være bekymrede: ensomme og isolerede unge, rygning og indtagelse af alkohol. Både Den nationale Sundhedsprofil 2017 og Sundhedsprofil fra Region Hovedstaden 2017 viser den samme tildens. Fra og yderligere til 2017 har vi på landsplan set en stigning af andel med dårligt mentalt helbred hos de yngste aldersgrupper (16-24 år) både blandt de unge mænd 12,9% og kvinder 23,8% For kvinder i den yngste aldersgruppe (16-24 år), er andelen med dårligt mentalt helbred steget med 8 procentpoint siden 2010, mens andelen blandt mænd i samme aldersgruppe med dårligt mentalt helbred er steget med 4,6 procentpoint siden Alene øget fokus og det at vi tør tale om det at være ensom og udenfor, kan være med til at ændre vores måde at være sammen på også blandt de unge. Men vi bør tænke ind, hvordan vi hjælpe de unge, som bliver begrænset i deres hverdag af ensomhed, fordi vi ved, at det kan føre til angst, depression og egentlig psykisk sygdom. Gennem de seneste årtier har andelen af rygere være faldende i Danmark, men i perioden 2013 til 2017 er der på landsplan indtrådt en stigning i de yngste aldersgrupper, som ryger dagligt, mens der fortsat er indtrådt et fald i de ældste aldersgrupper både blandt mænd og kvinder 5. Det samme ser vi hos vores unge i 9. klasse på Frederiksberg. Når vi samtidigt ved, at tidlig rygedebut fører til øget nikotinafhængighed, stor risiko for at blive dagligryger som voksen samt øget risiko for fysisk sygdom og for tidlig død 6, bør det overvejes, hvordan udviklingen blandt unge kan ændres, således at de unge i begynder at ryge. Det er svært at sammenligne med resultaterne i Den Nationale Sundhedsprofil og Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden med de unges omgang med alkohol i 9. klasse på Frederiksberg. De drikker mere, flere har prøvet at være fulde, de har et øget rusdrikkeri, og de ser det ikke som et problem. Samtidigt ved de overraskende lidt om alkohols skadevirkninger, og hvordan man kan drikke alkohol og samtidigt overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger og grænser. Vi har sammen med forældrene et stort ansvar i at lære vores unge at omgå alkohol med større omtanke. 3 Den nationale sundhedsprofil tabel og figur andel moderat eller svær overvægt (BMI 25). 4 Den nationale sundhedsprofil tabel og figur dårligt mentalt helbred 5 Den nationale sundhedsprofil figur andel, der ryger dagligt. 6 Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker. 10

11 Afsluttende vil jeg bemærke, at de unge har taget rigtig godt i mod mig som børn og ungelæge. Langt de fleste har taget imod tilbuddet om udskolingssamtale og undersøgelse. De unge har fortalt og svaret på mine spørgsmål ofte meget direkte og uden noget filter. Mange har stillet spørgsmål, som de tydeligt har grublet over i en tid. Jeg er ikke i tvivl om, at samtalerne har givet svar på spørgsmål om alt fra bumser på ryggen til risikoadfærd, og rykket en del unge hen mod en mere hensigtsmæssig sundhedsadfærd. 11

12 Figur 1 Hvordan har du det for tiden? Figur 2 Hvordan har du det for tiden? 12

13 Figur 3 Hvordan har du det for tiden? Figur 4 13

14 Figur 5 Figur 6 14

15 Figur 7 Figur 8 15

16 Figur 9 Figur 10 16

17 Figur 11 Figur 12 17

18 Figur 13 Figur 14 18

19 Figur 15 Figur 16 Helbred, tænk på de sidste 6 måneder: Hvor tit har du. 19

20 Figur 17 Helbred, tænk på de sidste 6 måneder: Hvor tit har du. Figur 18 Helbred, tænk på de sidste 6 måneder: Hvor tit har du. 20

21 Figur 19 Figur 20 21

22 Figur 21 Figur 22 22

23 Figur 23 Figur 24 23

24 Figur 25 Figur 26 24

25 Figur 27 Hvor tit gør du følgende i din fritid? Figur 28 Hvor tit gør du følgende i din fritid? 25

26 Figur 29 Figur 30 26

27 Figur 31 Figur 32 27

28 Figur 33 Figur 34 28

29 Figur 35 Figur 36 29

30 Figur 37 Figur 38 30

31 Figur 39 Figur 40 31

32 Figur 41 Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk? 32

33 Til børn og forældre i 9. klasse Direkte tlf.nr: jahj02@frederiksberg.dk Invitation til udskolingsundersøgelse hos børneungelægen Du inviteres hermed til udskolingsundersøgelse hos børneungelægen. Børnene ser sundhedsplejersken jævnligt i løbet af skoleårene, men i 9. klasse er det børneungelægen, der gør status over barnets sundhed, og vi snakker om, hvordan det går og hvordan man kan holde sig sund fremover. Inden samtalen vil jeg gerne, at du udfylder spørgeskema på: Du kan svare på skemaet både fra computer og mobil og skal bruge dit UNI-login fra at logge på. Samtalen drejer sig om din sundhed i bred forstand. Vi tager udgangspunkt i nogle skriftlige spørgsmål fra spørgeskemaet om sundhed, sygdom og livsstil. Spørgsmålene drejer sig f.eks. om symptomer og sygdom (hovedpine, ondt i ryggen, træthed, allergi mv.), sundhedsvaner/livsstil, humør, forhold til kammerater/forældre, erhvervsvalg/fremtidsplaner, tanker om at passe på sundheden fremover osv. Du får også undersøgt syn, hørelse, højde og vægt mv. I kan komme enkeltvis eller to og to, og der er afsat ca. 20 minutter til hver elev. Overvej selv, hvad du gerne vil tale om. Det er helt frivilligt, om du ønsker at komme. Børneungelægen (og sundhedsplejersken) har tavshedspligt, men hvis vi får kendskab til, at et barn er udsat for noget, der truer sundheden alvorligt (fysisk og/eller psykisk), så gælder tavshedspligten ikke, da vi har pligt til at sørge for at barnet får hjælp. Det gælder f.eks. hvis et barn udsættes for vold, ryger hash jævnligt mv. Undersøgelserne finder sted følgende dage på sundhedsplejerskens kontor: Venlig hilsen Jannie Hjerpe Børne & unge læge 33