Se bilag med læseforståelsesstrategier s. 35 side 2

Transkript

1 Forår 2018

2 Indhold: At læse i alle fag... 2 CD-ORD OG INTOWORDS... 2 Biblioteket... 2 Læsebånd... 2 Forældresamarbejde... 3 Læsevejledere og ressourcepersoner... 3 Kurser i styrkecentret... 3 Oversigt over test... 4 Bilag 1: Læsning i børnehaveklassen... 5 Bilag 2: Læsning i 1. klasse... 7 Bilag 3: Læsning i 2. klasse... 9 Bilag 4: Læsning i 3. klasse Bilag 5: Læsning i 4. klasse Bilag 6: Læsning i 5. klasse Bilag 7: Læsning i 6. klasse Bilag 8: Læsning i 7. klasse Bilag 9: Læsning i 8. klasse Bilag 10: Læsning i 9. klasse Bilag 11: Oversigt over læseforståelsesstrategier Bilag 12: Ordforklaring side 1

3 At læse i alle fag Da alle lærere er læselærere, gøres en fælles indsats i alle fag i forhold til elevernes forforståelse og læseforståelse. Det er ikke kun et spørgsmål om ordkendskab men i lige så høj grad begrebskendskab i de enkelte fag. Der etableres samarbejde mellem dansklærere og faglærere omkring en klasse, således at eleverne arbejder med nogenlunde samme teknikker og strategier i alle fag. F.eks. at teamets lærere bliver enige om at anvende bestemte læseforståelsesstrategier 1. Der etableres ligeledes en fælles indsats for ordblinde elever, fx læsning via Nota og CD-ORD eller IntoWords. CD-ORD OG IntoWords CD-ORD eller IntoWords introduceres senest i 2. klasse af alle lærere, også faglærere. CD-ORD og IntoWords er læse- og skrivestøttende værktøjer, som lærerne på skolen skal opkvalificere sig til at kunne anvende. Det forventes, at alle elever lærer at anvende CD-ORD, og hvor det findes relevant, fx ordblinde elever, kan eleven dagligt anvende såvel CD-ORD og CD-ORD ordforklaring. Senest i 6. klasse introduceres IntoWords. Eleverne anbefales at anvende værktøjerne som et naturligt skriveredskab såvel på skolen som hjemme. Biblioteket I forbindelse med elevernes læseudvikling, har skolebiblioteket mere end én rolle. Biblioteket har ugentlige åbningstimer, hvor der er en bibliotekar tilstede. Det betyder, at alle klasser kan få en halv ugentlig time, som er deres egen. Denne halve time kan foregå på forskellig vis. Typisk låner eleverne bøger til deres fritidslæsning, som regel skønlitteratur, men især blandt drenge er det populært at låne faglitteratur. Denne form for udlån er under vejledning af skolebibliotekaren. På de yngste klassetrin og i centergrupperne er der også mulighed for at få læst billedbøger/historier højt ved biblioteksbesøg. Læsebånd Vi anbefaler, at lærerne arrangerer læsebånd fra efterårsferien til vinterferien. Eleverne kan fx have læsebånd hver morgen fra kl til 8.20, eller klasseteamet kan aftale andre tidspunkter på dagen. Læsebåndets endelige form aftales i klasseteamet, og kan være: læreren læser højt højtlæsning for hinanden også klassevis individuel læsning evt. lyttelæsning 1 Se bilag med læseforståelsesstrategier s. 35 side 2

4 Forældresamarbejde I nærværende handleplan gives anbefalinger til mængden af daglig læsning hjemme på alle klassetrin. Det er op til lærerne at differentiere læsemængden og motivere eleverne til læsning, da det er vigtigt, at eleverne læser hver dag for hele tiden at fremme læseudviklingen. Skolens idéer til forældresamarbejde er: Forældrene orienteres grundigt om barnets læseudvikling via skole-hjemsamarbejdet, og der orienteres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling samt om læsning og læseundervisningen Drøfte med forældrene, hvordan de bedst støtter deres barns sprog- og læseudvikling, fx er skolen afhængig af, at eleven er læringsparat, hvilket indebærer, at eleven er veludhvilet, har fået morgenmad, tasken er pakket, og der er sund mad til frokost Drøfte en tidlig indsats med forældrene, hvis barnet har forsinket sprog- og/eller læseudvikling, udviser tegn på at komme i sproglige vanskeligheder, eller hvis der er læsevanskeligheder i familien Lave aftaler mellem skole og hjem om, hvor meget eller hvor længe, der skal læses hver dag (der læses min. 20 minutter hver dag ud over lektielæsning) Skolen har udarbejdet en forældreguide til læsning på begyndertrinnet såvel som på mellemtrinnet. Folderen indeholder gode råd til forældre om, hvordan de kan hjælpe og støtte deres barn i forhold til læsning. Folderen til læsning på begyndertrinnet udleveres på forældremøde i 0. klasse. Folderen til mellemtrinnet kan læreren rekvirere hos LH. Læsevejledere og ressourcepersoner Skolen har læsevejledere og ressourcepersoner, der løbende opkvalificeres. Skolens styrkecenter tilrettelægger og afholder kurser i læseløft mm. Lærerne er velkomne til kontakte: Vivi Bach Andersen, VA (læsevejleder) Helle Hansen, HH (læsevejleder) Lone Herløv Petersen, LH (læsevejleder og styrkecenter) Karin, Balle, KB (styrkecenter) Anni Thusholt, AT (styrkecenter, udskolingen) Kurser i styrkecentret Skolens styrkecenter tilbyder en række kurser i læsning og skrivning til de elever, der har brug for et andet niveau eller en anden vej til den faglige undervisning, end den der tilbydes i klassen. Kurserne indeholder fx 1 times daglig træning på små hold i perioder af 3-5 uger. Lærerne indsender ansøgning til Styrkecentret, som fordeler eleverne på hold efter fagligt niveau, behov og kompetencer. side 3

5 Oversigt over test Der findes ti nationale test i fagene matematik, engelsk, fysik/kemi og dansk, læsning. I oversigten nedenfor viser krydsene, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. I den frivillige testperiode kan testene ligeledes tages på klassetrinnet over og under det obligatoriske klassetrin. Det er læreren, som booker og følger op på testene på Forældrene orienteres altid om testresultaterne i de obligatoriske test, mens det er op til læreren om de skal orienteres ved frivillige test. Nationale test: Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X X Engelsk X X Fysik/kemi Øvrige obligatoriske test på skolen 0. klasse: Børnehaveklasselederen tager den elektroniske sprogvurdering på klassen i september. Endvidere tager hun CHIPS på alle elever i september og på udvalgte elever i april. I januar tager læsevejlederen den opfølgende, individuelle sprogvurdering på udvalgte elever. 1. klasse: I marts tager dansklæreren den elektroniske Ordlæseprøve 1. Elever, der placerer sig i kategorien erkendelse eller derunder, afdækkes yderligere i styrkecentret. 2. klasse: I juni måned tager læsevejlederen DVO på hele klassen samt opfølgende test på enkelte elever. 3. klasse: I februar tager læsevejlederen opfølgende DVO på udvalgte elever. Mulige test, som den enkelte lærer kan ønske Ønsker man at tage en af nedenstående test, skal du kontakte styrkecentret for indkøb og koordinering. Som udgangspunkt er det læreren selv, der tager testen. Men spørg gerne styrkecenter/læsevejlederne for hjælp og vejledning. Kopi af klasseresultat sendes til Karin KB eller Lone LH og til Lone LKR 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse X ST3 ST4 ST5 ST6 ST7 ST8 ST9 MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik MG Matematik LUS LUS LUS LUS TL1 TL2 TL3 TL4 Ordblinderisikotest CHIPS CHIPS CHIPS CHIPS CHIPS CHIPS CHIPS Clio evalueringsopgaver Læsemåleren Læsemåleren Læsemåleren Clio evalueringsopgaveopgaveopgaver Clio evaluerings- Clio evaluerings- Ord- eller sætningslæseprøvningslæseprøve Ord- eller sæt- Ord- eller sætningslæseprøve Clio evalueringsopgaver Ord- eller sætningslæseprøve Clio evalueringsopgaver Clio evalueringsopgaver Clio evalueringsopgaver Clio evalueringsopgaver Ud over nationale test, er det muligt at tage én betalt test pr. skoleår fra 0. til og med 7. klasse. I de efterfølgende bilag findes en detaljeret plan med formål, faste tiltag og pædagogisk evaluering samt skolens anbefalinger og idéer for de enkelte klassetrin. side 4

6 Bilag 1: Læsning i børnehaveklassen Formål At gøre den enkelte elev sproglig parat til at lære at læse og at eleven får et rimeligt ord- og begrebsforråd. At eleven ved slutningen af børnehaveklassen har fonologisk opmærksomhed. Udvalgte trinmål I løbet af skoleåret forventes det at eleven bl.a. lærer: At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger At en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At en tekst er opbygget af ord og sætninger At ord er opbygget af bogstaver og lyde At finde ind- og udlyd i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd At lytte til og selv fremstille forskellige rim og remser At kunne opdele ord i stavelser At skrive og læse relevante ord og sætninger Læseudvikling At den enkelte elev magter de faglige krav i sprogtesten. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive/tegne tekster, som han/hun selv kan forstå. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Børnehaveklasselederen iværksætter på baggrund af sprogvurderingen og i samarbejde med læsevejlederen en forebyggende indsats over for elever i risiko for at komme i sprog- og læsevanskeligheder, dvs. elever med manglende bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed, mangelfuld ordmobilisering samt forsinket sprogforståelse og lille ordforråd, fx gennem et fonologisk kursusforløb som sproglig opmærksomhed. Til evaluering skal benyttes: Børnehaveklasselederne foretager sprogvurdering inden 1. oktober Læsevejlederne laver individuel sprogvurdering på udvalgte elever i februar Til evaluering kan benyttes: MG Matematikprøve LUS LæseUdviklingsSkema Ordblinderisikotesten side 5

7 Skolens anbefalinger og idéer Anbefalinger vedr. børnehaveklassens indsats i forhold til sprog og læsning Samtale og fortælling, herunder situationsuafhængigt sprog og ordforråd Sproglig opmærksomhed på lydstrukturen i det talte sprog (hele ord, stavelser, enkeltlyde) Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning osv. Alfabetlege herunder bogstav-lydforbindelse (navn, lyd, form) Fonologisk opmærksomhed fx Hop ombord i lyd og ord Lydmetoden er et fast element Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord Elevens egen læsning herunder legelæsning Skrivning fx legeskrivning af småord og små historier, fonemorienteret skrivning Adgang til computer til alle elever, så fx internet eller leksika kan anvendes til opslag af ord Skriveaktiviteter der understøtter læseudviklingen Multimodal læsning 2 Anvendelse af kvalificerende IT programmer, fx CD-ORD 2 Se bilag 12: Ordforklaring side 6

8 Bilag 2: Læsning i 1. klasse Formål At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder. At stimulere elevens læse- og skrivelyst. At give eleven mulighed for at erfare at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Udvalgte trinmål I løbet af skoleåret forventes det at eleven bl.a. lærer: At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp At skrive små historier At læse enkle tekster At anvende alfabetet, artikulation, lyd, navn og form At finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord At opdele kendte ord i fonemer og stavelser Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 5-10 med et alderssvarende ind hold. Eleven skal kunne læse lette tekster og bruge forskellige læsestrategier 3 samt angribe lydrette ord ved hjælp af analyse/syntese teknik. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive tekster, som han/hun kan gengive for andre. Staveudvikling Eleven skal i sin skriveproces kunne stave lydrette og hyppige ord svarende til trin 1 på stavetrappen 4. Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser minimum 20 min. hjemme hver dag herunder højtlæsning fra forældre samt lyttelæsning. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Ordlæseprøve 1 i marts Til evaluering kan benyttes: CHIPS LUS LæseUdviklingsSkema Clio evalueringsopgaver MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Repetition af sproglig opmærksomhed i starten af 1. klasse 3 Se bilag 11: Oversigt over læseforståelsesstrategier 4 Se bilag 12: Ordforklaring side 7

9 Løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde I forbindelse med begge skole/hjem samtaler orienteres såvel elev som forældre om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål Lærerens fortælling i klassen Læsetræning i klassen hver dag Læs løs uger selvstændig læsning læs stor/lille bog højtlæsning makkerlæsning Klasseproducerede tekster, fx bøger til klassens eget bibliotek, dagbog, beskeder, pennevenneklasser Brug af lydbøger Genfortælle historier, tegneserier eller fortælle egne historier for klassen Lydkursus bogstavjagt rytme/bevægelege analyse/syntesespil Billedbeskrivelser historier på pc er forundringskasse logbog portfolio Cooperative Learning 5 5 Se bilag med ordforklaring side 8

10 Bilag 3: Læsning i 2. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning i hverdagen. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. Udvalgte trinmål I løbet af 2. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: At formidle indholdet af læste og skrevne tekster At skrive historier, huskesedler, beskeder og breve At læse og forstå relevante tekster med et alderssvarende indhold At anvende relevante og brugbare afkodningsstrategier Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive kronologiske tekster, som andre kan læse og forstå Eleverne kan begynde at arbejde med procesorienteret skrivning. Staveudvikling Eleven skal i sin skriveproces kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster, udnytte det fonematiske princip svarende til stavetrin 2 på stavetrappen 6. Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser minimum 20 min. hjemme hver dag herunder højtlæsning fra forældre samt lyttelæsning. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: DVO for afdækning af ordblindhed Nationale Test i dansk, læsning Til evaluering kan benyttes: LUS LæseUdviklingsSkema Læsemåleren Clio evalueringsopgaver Ord- eller sætningslæseprøve CHIPS MG Matematikprøve 6 Se bilag 12: Ordforklaring side 9

11 Skolens anbefalinger og idéer Løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde I forbindelse med begge skole/hjem samtaler orienteres såvel elev som forældre om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål Læsetræning i klassen hver dag Læs løs uger selvstændig læsning læs stor/lille bog højtlæsning makkerlæsning - lyttelæsning Klasseproducerede tekster, fx bøger til klassens eget bibliotek, dagbog, beskeder, pennevenneklasser Skrive historier lave tegneserier skrive til billeder Fortælle for klassen Mange bøger til rådighed i klassen fagbøger, skønlitterære, billedbøger mm. Dramatisering ordsprog gåder sproglege diskussioner mundtlige boganmeldelser Cooperative Learning 7 7 Se bilag med ordforklaring side 10

12 Bilag 4: Læsning i 3. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Udvalgte trinmål I løbet af 3. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: At læse ukendte tekster med sikkerhed og forståelse At læse ukendte tekster med stigende hastighed At reflektere over indholdet i forskellige tekster At nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner At nuancere skriftsproget gennem et begyndende arbejde med sproglære Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold. Eleven skal konsolidere og automatisere læsningen samt opnå sikkerhed i at anvende forskellige læsestrategier afpasset efter teksttype. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre. Eleven skal kunne fastholde verbernes tid, skrive punktum som sluttegn, lave overskrift, markere samtale og kunne anvende store og små bogstaver. Eleven kan fortsætte arbejdet med procesorienteret skrivning. Staveudvikling Eleven skal opøve sikkerhed i at følge lydregler samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Udnytte det fonematiske princip svarende til trin 2 på stavetrappen. Stave de 120 almindeligste ord og kunne stavelsesdele. Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser 20 min. hjemme hver dag. Faste tiltag og pædagogisk evaluering I løbet af 3. klasse laves et læsekursus i samarbejde med læsevejlederne. Kurset vil være koncentreret om læsestrategier og læsehastighed. Til evaluering skal benyttes: DVO for udvalgte elever til afdækning af ordblindhed Nationale test i matematik Til evaluering kan benyttes: ST3 LUS LæseUdviklingsSkema Clio evalueringsopgaver Ord- eller sætningslæseprøve side 11

13 Læsemåleren CHIPS MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde I forbindelse med skole/hjem samtaler orienteres såvel elev som forældre om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål Læsekursus træne læsehastighed selvstændig læsning højtlæsning makkerlæsning Læsning af forfatterskab Boganmeldelser skriftlige som mundtlige Elevens forberedte oplæsning Læse flere forskellige genrer Arbejde med læsestrategier 8, jf. læsestrategier side 35 Læsebånd arrangeret af klassens team Mange bøger til rådighed i klassen fagbøger, skønlitterære, billedbøger mm. Egen produktion af tekster, fx genrer som eventyr og avisartikler Dramatisering ordsprog gåder sproglege diskussioner Multimodal læsning 9 Cooperative Learning 10 8 Se bilag 12: Ordforklaring 9 Se bilag 12: Ordforklaring 10 Se bilag 12: Ordforklaring side 12

14 Bilag 5: Læsning i 4. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Udvalgte trinmål I løbet af 4. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster Det skrevne sprog skrive: skrive refererende, beskrivende og berettende skrive kronologisk ud fra indsamlet stof kunne anvende ledsætninger, variere ordstillingen og inddele tekster i afsnit Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix ca med et alderssvarende indhold. Læsehastighed ord i minuttet. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive på computer med passende hastighed. Staveudvikling Eleven skal kunne udnytte lydfølgeregler: Korte vokaler, vokaltrappen, dobbelte konsonanter, stumt d og bøjningsendelserne bør være automatiseret, svarende til trin 3 på stavetrappen. side 13

15 Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og natur/teknik): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder faglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal have begyndende bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser min. 20 min. hjemme hver dag. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Nationale test i dansk, læsning Nationale test i engelsk Til evaluering kan benyttes: Læsemåleren ST4 Clio evalueringsopgaver Ord- eller sætningslæseprøve CHIPS MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlæggende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Læs løs uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. Inddrag både skøn- og faglitteratur Lad eleven læse, det hun/han synes er sjovt, det skaber læselyst Læsning og skrivning medtænkes i emne- og værkstedsuger Undervisning i faglig læsning Læsebånd arrangeret af klassens team Eleven sætter, sammen med læreren, mål for egen læsning Læsning af et forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med biblioteket side 14

16 Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige Oplæsning for børnehaveklasserne Oplysning på et forældremøde om målene for læsning og om planlagte læseaktiviteter i løbet af året I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Der kan tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever i læsevanskeligheder Der kan tilbydes kurser for elever med dansk som 2. sprog. side 15

17 Bilag 6: Læsning i 5. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning - både i og uden for skolen. At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags. Udvalgte trinmål I løbet af 5. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix ca Læsehastighed ord i minuttet. Skriveudvikling Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog. Staveudvikling Eleven skal kunne udnytte princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed, det morfematiske princip for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser, svarende til trin 4 på stavetrappen. side 16

18 Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og natur/teknik): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne skelne mellem fakta faktion fiktion Eleverne skal have begyndende bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat og tidslinje Anbefalet læsemængde Det anbefales at eleverne læser til sider i løbet af året. Faste tiltag og pædagogisk evaluering I løbet af 5. klasse kan dansklæreren aftale at lave et læsekursus i samarbejde med læsevejlederne. Kurset vil være koncentreret om læseforståelse, læseteknikker og faglig læsning. Til evaluering kan benyttes: Læs5 ST5 CHIPS Clio evalueringsopgaver Ord- eller sætningslæseprøve MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlægende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Både skønlitterære og faglige læsekurser bør tilrettelægges Læs løs uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. Inddrag både skøn og faglitteratur Lad eleven læse, det hun/han synes er sjovt, det skaber læselyst Læsning og skrivning medtænkes i emne- og værkstedsuger Læsebånd arrangeret af klassens team Undervisning i faglig læsning side 17

19 Eleven sætter, sammen med læreren, mål for egen læsning Oplysning på et forældremøde om målene for læsning og om planlagte læseaktiviteter i løbet af året Læsning af forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med skolebiblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Konference for årgangsteamet, hvor elever med særlige behov drøftes med henblik på specielt tilrettelagt undervisning. Dansklærer, matematiklærer og ledelse deltager Der kan tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever i læsevanskeligheder og for elever med dansk som 2. sprog. side 18

20 Bilag 7: Læsning i 6. klasse Formål At eleven læser sikkert og med passende hastighed både skønlitterær og faglig læsning. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven gennem egen aktivitet udbygger skriftsprogskompetencen og tager medansvar for egen skriftsprogsudvikling. At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. At eleven fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. At eleven både i og uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. Udvalgte trinmål I løbet af 6. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad Lix ca Læsehastighed ca. 175 ord i minuttet eller højere. Skriveudvikling Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog. Staveudvikling Udnytte og beherske princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed, det morfematiske princip for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser samt fremmedord, svarende til trin 5 på stavetrappen. side 19

21 Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og natur/teknik): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber og lære at fastholde det væsentlige i en læst tekst i skriftlig form Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne skelne mellem fakta faktion fiktion Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Anbefalet læsemængde Det anbefales at eleverne læser sider i løbet af året. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Nationale test i dansk, læsning Til evaluering kan benyttes: TL1 ST6 CHIPS Clio evalueringsopgaver MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlæggende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Der tilrettelægges såvel skønlitterære som faglitterære læsekurser Lærerteamet planlægger undervisningen i faglig læsning Indøv forskellige læseformer side 20

22 Eleven gives indsigt i egne læseforudsætninger og læsestrategier 11 Læsning af forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med skolebiblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige Lærerteamet planlægger undervisning i faglig læsning/fagligt læsekursus Lærerteamet planlægger skønlitterære læsekurser Indøv forskellige læseformer Intensivt stavekursus for hele klassen I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Der kan tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever i læsevanskeligheder og for elever med dansk som 2. sprog. 11 Se ordforklaring side 21

23 Bilag 8: Læsning i 7. klasse Læsning og skrivning er en fælles opgave i udskolingen, da læsning nu er et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket understreger betydningen af, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse- og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Formål At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At eleven læser sikkert og med passende hastighed både skønlitterær og faglig læsning. At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. At eleven bevarer læselysten og anvender læsning både i og uden for skolen til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. Udvalgte trinmål for læsning i dansk I løbet af 7. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur i samarbejde med biblioteket til egen læsning og opgaveløsning Læse norske og svenske tekster Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad Lix ca Læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst bør være ca. 200 ord i minuttet eller højere. side 22

24 Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive sammenhængende klart og forståeligt i refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende form. Staveudvikling Eleven skal i løbet af 7. klasse beherske korrekt automatiseret stavning, hvor kun særligt vanskelige ord volder problemer svarende til trin 5 på stavetrappen. Læsning i fagene Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik, geografi, biologi og fysik/kemi): Eleverne skal læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal lære at skelne mellem definitioner og sætninger Eleverne skal kunne opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Eleverne skal kunne opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultaterne Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til den enkelte teksttype Eleverne skal lære at kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Anbefalet læsemængde Det anbefales at eleverne læser sider i løbet af året. Faste tiltag og pædagogisk evaluering I løbet af 7. klasse kan dansklæreren lave et læsekursus i samarbejde med læsevejlederne. Kurset vil være koncentreret om læseforståelse, læseteknikker og faglig læsning. Til evaluering skal benyttes: Nationale test i engelsk Til evaluering kan benyttes: TL2 ST7 Clio evalueringsopgaver side 23

25 CHIPS MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlæggende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Lærerteamet planlægger undervisning i faglig læsning Indøv forskellige læseformer Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning både i bøger og på skærm i alle boglige fag Eleven bør have indsigt i egne læseforudsætninger og læsestrategier 12 Eleven bør forberedes på, hvad der kræves i de forskellige ungdomsuddannelser Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning Elevens læselyst og forståelse af det læste opmuntres gennem samtaler om indhold og form og ved et alsidigt udbud af læsestof Eleven skal bevidstgøres om hensigtsmæssige læsemåder, afhængig af genre, krav og læseformål Eleven skal arbejde med at analysere, fortolke, vurdere, meddigte og perspektivere tekster og andre udtryksformer, såvel i grupper som individuelt Eleven skal undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning, miljøbeskrivelser, handlingsforløb og elementær synsvinkel og fortællerrolle, komposition, fremstillingsformer og sproglige udtryk mm. Eleven skal arbejde med tekstens klarhed, layout og forståelighed og samspillet mellem genrer, indhold og situation Eleven skal arbejde med respons og redigering i såvel egne som andres tekster Eleven skal kunne forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Der kan tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever i læsevanskeligheder og for elever med dansk som 2. sprog. 12 Se ordforklaring side 24

26 Bilag 9: Læsning i 8. klasse Læsning og skrivning er en fælles opgave i udskolingen, da læsning nu er et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket understreger betydningen af, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse- og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Formål At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At eleven læser sikkert og med passende hastighed ved både skønlitterær og faglig læsning. At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. At eleven bevarer læselysten og anvender læsning både i og uden for skolen til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. Mål for læsning I løbet af 8. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og kommunikationssituation. Det skrevne sprog læse: Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet oversigtslæse, punktlæse og nærlæse Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur i samarbejde med biblioteket til egen læsning og opgaveløsning Læse norske og svenske tekster Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad Lix ca Læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst bør være ca. 225 ord i minuttet eller højere. side 25

27 Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive sammenhængende klart og forståeligt i refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende form. Staveudvikling Eleven skal i løbet af 8. klasse beherske korrekt automatiseret stavning, hvor kun særligt vanskelige ord volder problemer svarende til trin 5 på stavetrappen. Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik, geografi, biologi og fysik/kemi): Eleverne skal læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal lære at skelne mellem definitioner og sætninger Eleverne skal kunne opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Eleverne skal kunne opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultaterne Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til den enkelte teksttype Eleverne skal lære at kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper Læsning i de humanistiske fag (historie, samfundsfag og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik f.eks. stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Anbefalet læsemængde Det anbefales at eleverne læser sider i løbet af året. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: Nationale test i dansk, læsning Nationale test i matematik Nationale test i fysik/kemi Til evaluering kan benyttes: TL3 ST8 Clio evalueringsopgaver side 26

28 Nationale test i biologi Nationale test i geografi MG Matematikprøve Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlæggende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Lærerteamet planlægger undervisning i faglig læsning Indøv forskellige læseformer Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning både i bøger og på skærm i alle boglige fag Eleven bør have indsigt i egne læseforudsætninger og læsestrategier 13 Eleven bør forberedes på, hvad der kræves i de forskellige ungdomsuddannelser Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning Elevens læselyst og forståelse af det læste opmuntres gennem samtaler om indhold og form og ved et alsidigt udbud af læsestof Eleven skal bevidstgøres om hensigtsmæssige læsemåder, afhængig af genre, krav og læseformål Eleven skal arbejde med at analysere, fortolke, vurdere, meddigte og perspektivere tekster og andre udtryksformer, såvel i grupper som individuelt Eleven skal undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning, miljøbeskrivelser, handlingsforløb og elementær synsvinkel og fortællerrolle, komposition, fremstillingsformer og sproglige udtryk mm. Eleven skal arbejde med tekstens klarhed, layout og forståelighed og samspillet mellem genrer, indhold og situation Eleven skal arbejde med respons og redigering i såvel egne som andres tekster Eleven skal kunne forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse Eleven i 8. klasse bør træne eksamenslignende situationer I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Der kan tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever i læsevanskeligheder og for elever med dansk som 2. sprog. 13 Se ordforklaring side 27

29 Bilag 10: Læsning i 9. klasse Læsning og skrivning er en fælles opgave i udskolingen, da læsning nu er et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket understreger betydningen af, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse- og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Formål At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At eleven læser sikkert og med passende hastighed både skønlitterær og faglig læsning. At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. At eleven bevarer læselysten og anvender læsning både i og uden for skolen til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål. Mål for læsning I løbet af 9. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og kommunikationssituation Det skrevne sprog læse: Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner i samarbejde med forældre med henblik på en langsigtet læsekultur Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur i samarbejde med biblioteket til egen læsning og opgaveløsning Læse norske og svenske tekster Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad Lix ca Læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst bør være ca. 250 ord i minuttet eller højere. side 28

30 Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive sammenhængende klart og forståeligt i refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende form. Staveudvikling Eleven skal i løbet af 9. klasse beherske korrekt automatiseret stavning, hvor kun særligt vanskelige ord volder problemer svarende til trin 5 på stavetrappen. Mål for læsning i fagene: Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik, geografi, biologi og fysik/kemi): Eleverne skal læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal lære at skelne mellem definitioner og sætninger Eleverne skal kunne opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Eleverne skal kunne opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultaterne Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til den enkelte teksttype Eleverne skal lære at kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper Læsning i de humanistiske fag (historie, samfundsfag og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik f.eks. stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Anbefalet læsemængde Det anbefales at eleverne læser sider i løbet af året. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering kan benyttes: TL4 ST9 Clio evalueringsopgaver Afgangsprøver - FP9-prøver uden hjælpemidler MG Matematikprøve side 29

31 Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlæggende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Lærerteamet planlægger undervisning i faglig læsning Indøv forskellige læseformer Der arbejdes med skønlitterær og faglig læsning både i bøger og på skærm i alle boglige fag Eleven bør have indsigt i egne læseforudsætninger og læsestrategier 14 Eleven bør forberedes på, hvad der kræves i de forskellige ungdomsuddannelser Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning Elevens læselyst og forståelse af det læste opmuntres gennem samtaler om indhold og form og ved et alsidigt udbud af læsestof Eleven skal bevidstgøres om hensigtsmæssige læsemåder, afhængig af genre, krav og formål Eleven skal arbejde med at analysere, fortolke, vurdere, meddigte og perspektivere tekster og andre udtryksformer, såvel i grupper som individuelt Eleven skal undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning, miljøbeskrivelser, handlingsforløb og elementær synsvinkel og fortællerrolle, komposition, fremstillingsformer og sproglige udtryk mm. Eleven skal arbejde med tekstens klarhed, layout og forståelighed og samspillet mellem genrer, indhold og situation Eleven skal arbejde med respons og redigering i såvel egne som andres tekster Eleven skal kunne forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse Eleven i 9. klasse bør træne eksamenslignende situationer I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Der kan tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever i læsevanskeligheder og for elever med dansk som 2. sprog. 14 Se bilag med ordforklaring side 30

32 Bilag 11: Oversigt over læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. Der er følgende hovedkategorier: Hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den Organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik Elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden Overvågningsstrategier: bruges til at evaluere egen forståelse. Før læsning af en tekst Genrekendskab, teksttypekendskab Forfatterskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på forståelsen. Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Emne kendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid teksten er skrevet i eller den tid handlingen foregår i. Titlens betydning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen før eleverne skal læse selv. Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde. Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen, at eleverne skal løse opgaver til læst tekst, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse selv. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. VØL model Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleverne lærer ved at læse teksten. Tip en tekst Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten. Eleverne gætter og retter til under læsningen eller samlet gennemgang efter endt læsning. Lærerens oplæsning Ind imellem kan det give god forståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglig læsning, hvor der i stedet laves overskrifter til hvert afsnit der læses. Under læsning af en tekst FARAO læsning Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksemplerne på Rollelæsning Sikrer at alle forstår hvert afsnit før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære. Der er fire roller: en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat vigtigste indhold. Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned. Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Meddigtning Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Kan bruges på rigtig mange måder. Tvinger læseren til at forholde sig til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Eleven må gerne lave om på det læste Eleven noterer ned, hver gang der kommer en oplysning om en person i teksten. Bruges til at lave personbeskrivelse på en alternativ måde. Personerne tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater fra personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. side 31

33 Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn og voksne Stikord/under- og overstregning Biodigt Hvem er du? Dobbeltnotat Årsag /følge (kort) Kompositionsdiagram Mindmap Spændingskurve Indsæt manglende oplysninger i teksten Tidslinje Kolonnenotat Efter læsning af en tekst Resumè Referat Opsummering Berettermodel God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglig læsning, hvor der i stedet laves overskrifter til hvert afsnit der læses. I tekster med jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåde og til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb: synsvinkel Lad eleverne lave tekster om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem til voksne, men behold samme tema og motiv. Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig: tema og motiv. Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Anderledes måde at lave personbeskrivelse på. Linje 1 fornavn, linje 2 tre tillægsord, linje 3 slægtsforhold, linje 4 elsker / holder af / kan lide, linje 5 føler, linje 6 trænger til, linje 7 frygter, linje 8 giver, linje 9 ønsker, linje 10 efternavn. Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre karakteristik. En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne om, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse. Skal kun laves for kortere tekststykker. Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Fokus på komposition. Øge opmærksomheden på alt det, der står mellem linjerne. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Kort gengivelse af tekst med egne ord fri kronologi. Mere detaljeret gengivelse med tekstens ordbryg og fast kronologi. Meget kort sammenfatning af tekstens væsentligste indhold. God til at gennemskue kompositionen af en dramatisk tekst: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks/konfliktløsning, udtoning. Fortælleansigter Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersonen (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden). Fortællingskort Analyseværktøj til lidt større elever, personer, tid, sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. Eventyrbro Kompositionsværktøj til de mindre klasser velegnet til eventyr. Aktantmodel Strukturalistisk narratologisk tilgang til fx eventyr, eller fortællingens opbygning (giver objekt modtager hjælper subjekt modstander). Kontraktmodel Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. Procesnotat Venn diagram Tekstproblemløsning Fem spørgsmål Klatretræ illustrativ litterær model Til tekststykker i matematik Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster. Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj. Læs teksten, find fem spørgsmål som du synes er vigtigt at få svar på, sådan at du har forstået teksten fuldt ud. Formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene. De yderste blade (de mest enkle elementer): tid, sted, personer, miljø på linjerne. Træets grene: motiv, personskildringer, indre monologer på og mellem linjerne. Træets stamme: genrekendskab, synsvinkel, komposition bag om linjerne, læser tolkende. Træets rod: tema, budskab, litterære principper og traditioner tolkende, reflekterende, perspektiverende. side 32

34 Find et vigtigt sted Dramatisering Tableau Lav en tegneserie Omskriv til en anden genre Den varme stol Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke. Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst. Velegnet til sproglig stilistisk opmærksomhed og genrekendskab. Velegnet til at komme i dybden med personkarakteristik. En elev er en person fra teksten, klassen stiller spørgsmål. Som ovenfor kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra flere tekster eller forskellige perioder. side 33

35 Bilag 12: Ordforklaring Cooperative learning I cooperative learning foregår læring det meste af tiden i firemandsgrupper. Gruppestrukturen sikrer, at eleverne hjælper hinanden, at alle tager ansvar og hele tiden deltager aktivt i arbejdet. Læsestrategier: en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen, jf. foranstående oversigt over læseforståelsesstrategier. Multimodal læsning: afkodning og forståelse af multimodale tekster. Multimodale tekster indeholder fx lyd, animation, billeder og skriftsprog. Stavetrappen 1. Omsætning af lyd og bogstaver til ord 2. Udnyttelse af det lydrette (det fonematiske princip) 3. Udnyttelse af lydfølgeregler (lydfølge-konventioner) 4. Udnyttelse af princippet om, at stavemåden er konstant for samme mindste betydningsbærende enhed (det morfematiske princip) 5. Beherskelse Ziegler, Mette (1993): Søslanger og andre mærkelige dyr. Ufo landet og andre mystiske begivenheder, Lærervejledning C1 og C2, DPI, side 8 side 34