Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

Transkript

1 Skolen ved Bülowsvej Handleplan for trivsel og mod mobning skole, klub og SFO 1

2 At fremme trivsel For at fremme trivsel kræves en fælles indsats. Det er de voksne, i samarbejde med børnene, der er ansvarlige for, at børnene udvikler alsidige personlige kompetencer der fremmer deres sociale liv og læring. En grundforudsætning for at understøtte trivsel er, at alle omkring barnet føler sig ansvarlige og er gode rollemodeller. Dette for at støtte barnet i at udvikle den samme ansvarlighed. Derfor prioriteres trivselsfremmende adfærd og aktiviteter højt af skolebestyrelse, lærere, pædagoger og ledere på skolen. I dette dokument kan I læse, hvordan vi ved en fælles indsats kan søge at skabe et miljø, der fremmer trivsel og læring. Vores fælles indsats for trivsel Fælles for alle ansatte på skole, SFO og klub gælder, at vi handler, hvis vi oplever, at børn bliver udsat for dårlig opførsel, nedladende kommentarer eller bevidst udelukkelse fra en børnegruppe. Alle voksne er til stadighed opmærksomme på de sammenhænge, hvor mistrivsel kan finde sted, og vi vil allerede, når der konstateres smådrillerier, være opmærksomme på, at det ikke udvikler sig. I det følgende kan I læse, hvilke forebyggende indsatser vi gør i skolen, SFO en og i klubben for at sikre optimale rammer for trivsel og læring, samt hvordan I som forældre kan støtte op om jeres barns trivsel i fællesskabet i skolen, på SFO en og i klubben. I kan også læse skolens procedure, hvis et barn mobbes. På skolen vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter højt, og der vil i frikvarterene være flere bemandede legeområder, eksempelvis gymnastiksale, boldbur m.m. På skolen har vi et elevråd, der inddrages aktivt i skabelse af optimale rammer og muligheder for trivsel og udvikling af sociale kompetencer På skolen har vi, for at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel, etableret venskabsklasser i indskoling/mellemtrin. Det fungerer bl.a. ved, at en klasse på mellemtrinnet har en klasse i indskolingen som venskabsklasse. På den måde arbejdes der på to niveauer: Dels er venskabsklasserne sammen til forskellige arrangementer Dels har eleverne på mellemtrinnet som opgave at hjælpe og støtte de yngre elever På skolen afholdes klassemøder, for at sikre klassens trivsel for at understøtte børnene i selvstændig konflikthåndtering. På skolen afholder vi hvert år i september en trivselsdag, hvor hele skolen arbejder med Undervisningsministeriets trivselsværktøj Værktøjet er en trivselsmåling, der efterfølgende danner grundlag for klassens videre trivselsarbejde på baggrund af handleplan fra lærerside På skolen vægtes fællesskabet højt. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem gruppe- og projektarbejde og linjer på tværs af klasser både i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det er vores erfaring, at børnene, når de arbejder i grupper, udvikler større forståelse og accept af hinanden ved at arbejde sammen. Således trænes børnene i hjælpsomhed, rummelighed og samarbejdsglæde gennem de fælles projekter 2

3 På skolen afsættes midler til den fysiske indretning til at understøtte den sociale og faglige trivsel På skolen er alle mellemtrins og udskolingsklasser gennem teambuildings forløb flere gange årligt På skolen har vi en mentorordning, der betyder, at alle børn har en mentor. I indskolingen er halvdelen af mentorerne pædagoger. Mentoren har fokus på den enkelte elev og gruppen gennem samtaler, der medvirker til at understøtte trivsel På Skolen/SFO en benytter vi eksterne aktører i vores trivselsarbejde eksempelvis SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og Børns vilkår På skolen har vi klasseteams, der består af enten to lærere eller en lærer og en pædagog. Disse to voksne har bl.a. fokus på klassens generelle trivsel. Det er også disse to, der står for den primære kontakt til klassens forældregruppe På skolen/sfo en prioriteres skole/hjem samarbejde højt. To gange årligt afholdes skole/hjem samtaler, hvor I som forældre vil kunne få en snak om jeres barns læring og sociale liv På skolen/sfo/klub samarbejdes der med skolens inklusionsvejledere omkring de enkelte børns trivsel. Er et barn i mistrivsel tages der straks kontakt til familien På SFO en arbejdes der ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang til alle børn På SFO en indretter vi aktiviteter og rum, så alle børn trygt kan navigere i og indgå på lige fod i aktiviteterne på SFO en På SFO en sørger pædagogerne på årgangen for at oprette legegrupper, så alle børn får mulighed for en bred vifte af venskaber På SFO en arbejdes der på 3. årgang med Mary-fondens antimobbe-kuffert På SFO en er der fokus på trivselsaktiviteter: samarbejde, gode relationer, konfliktløsning og tolerance I klubben skaber vi nye fællesskaber i børnegruppen ved at tilbyde værkstedsaktiviteter. Her oplever børnene at være sammen om et selvvalgt fælles tredje. Det betyder at børnene danner venskaber på tværs af årgang og klasser og får dermed et større netværk I klubben har klasserne to kontaktpædagoger, der har fokus på klassens trivsel i fritiden I klubben har vi, sammen med børn og forældre, vedtaget et etisk regelsæt, der hænger i klubben og er retningsgivende for hvordan man er en god ven samt, og hvordan man opfører sig, når man er gode venner I Klubben arbejder vi med gennemskuelighed og genkendelighed for at sikre, at alle børn føler sig inkluderede og trygge 3

4 I hjemmet kan I være med til at fremme trivsel på følgende måde: -ved ikke at tale dårligt om andre børn, forældre, lærere og pædagoger i barnets påhør -ved at tale med jeres barn om vigtigheden af respektfuld adfærd -ved at øge jeres barns sociale bevidsthed, så han/hun kan være med til at gøre en forskel -ved at lære jeres barn, at det er ok at sige fra over for drillerier -ved selv at sige fra, hvis I hører jeres barn tale nedsættende om andre -ved at være opmærksomme på at alle i klassen er en del af fællesskabet og bliver inviteret til private klassearrangementer -ved at tage kontakt til jeres barns lærere og pædagoger hvis I oplever eller hører om mobbende adfærd i jeres barns klasse Hvis der konstateres mobning iværksættes nedestående tiltag: Vores definition af mobning Vi henholder os til skoleforsker Helle Rabøl Hansens definition af mobning, som lyder: Mobning er en gruppes forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være. (Hansen, 2005). Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede - mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan. Eksempler på mobning er: Fysisk vold, skub, slag, spark m.v. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og ondskabsfulde ting. Handlinger uden ord ved brug af grimasser og gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Social isolering og udelukkelse fra gruppen Udelukkelse via sociale medier. Sker det i fritiden, handler skolen såfremt det påvirker børnene i skole/sfo/klub. Hvad er ikke mobning se under afsnittet Vores fælles indsats for trivsel Konflikt: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige 4

5 Drilleri: Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning. I forhold til de tre ovenstående punkter, iværksætter skolen de nødvendige foranstaltninger i forhold til situations alvor. Tiltag hvis et barn mobbes Lærerne/pædagogerne omkring barnet er ansvarlige for, at mobbeofret garanteres en effektiv beskyttelse mod chikane Ledelsen samt barnets øvrige lærere/pædagoger orienteres Skole og SFO orienterer gensidigt hinanden Barnets hjem orienteres og inddrages Der gennemføres evt. samtaler med børnene for at klarlægge mobningens omfang og karakter og efterfølgende møder med børnene, forældresamtaler og forældremøder se kildeanvisning Ikke mere mobning Lærerne/pædagogerne omkring barnet laver en plan for, hvordan mobbeofret kan støttes og få opbygget sit selvværd Lærerne/pædagogerne omkring barnet evaluerer løbende sagens udvikling Sagen er ikke afsluttet før det pågældende barn er vel integreret i klassens/sfo ens/klubbens fællesskab Tiltag hvis børn mobber Lærerne/pædagogerne omkring barnet underrettes, og der tages en samtale med barnet, hvor årsagen til barnets opførsel søges afdækket Ledelsen samt barnets øvrige lærere/pædagoger orienteres Skole/SFO/klub orienterer gensidigt hinanden Barnets forældre inddrages Der gennemføres evt. samtaler med børnene for at klarlægge mobningens omfang og karakter og efterfølgende møder med børnene, forældresamtaler og forældremøder se kildeanvisning Ikke mere mobning Lærerne/pædagogerne omkring barnet evaluerer løbende sagens udvikling Sagen er ikke afsluttet før det pågældende barn har udviklet en acceptabel adfærd og er vel integreret i klassens/sfo/klubbenes fællesskab Hvis problemet varer ved, kan et skoleskift blive aktuelt i samråd med forældrene 5

6 Kilder: Hansen, Helle Rabøl (2005): Grundbog mod Mobning. Gyldendal. Høiby, Helle (2008): Ikke mere Mobning. Dafolo. Høiby, Helle (2009): Klassemødet. Dafolo. Vedtaget i skolebestyrelsen maj