ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1)

Transkript

1 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 1/7 Til Sekretariatet for Energitilsynet NOTAT Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia info@energinet.dk Vat-no ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1) Dato: 1/ Forfatter: PHQ/SHR INDHOLD 1. Baggrund Krav om implementering af timeafregningsmodel (flexafregning) Godkendelse ved Energitilsynet Flexafregning af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning Indførsel af flexafregning for elforbrugere med årsbaseret nettoafregning Elforbrugere med årsbaseret nettoafregning udgør et strukturelt problem i elmarkedet Implementering Konsekvensbeskrivelse tillæg til metodeanmeldelse af 4. september Fordele for elmarkedet Løsning af strukturelt problem Fleksible forbrugere Ens håndtering for aktører Konsekvenser for anlægsejere med årsbaseret nettoafregning Analyse af kunder i nettoafregningsgruppe Bemærkninger til analysen... 7 Dok. 17/ Offentlig/Public

2 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 2/7 1. Baggrund 1.1 Krav om implementering af timeafregningsmodel (flexafregning) Jf. BEK nr af 03/12/2013 Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget skal der inden udgangen af 2020 være installeret fjernaflæste elmålere og indføres en model for timeafregning af alle slutbrugere af el. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen har Energinet.dk d. 4. september 2015 anmeldt metoder for flexafregning til Sekretariatet for Energitilsynet. Metoderne er godkendt af Energitilsynet d. 23. februar Metoderne fremgår af bilag 1. Flexafregning er markedsbegrebet for timeafregning af almindelige slutbrugere af el (forbrugere med et elforbrug på under KWh årligt). Metoderne skal indføres for ca. 3,2 mio. elforbrugere i det danske elmarked. De godkendte metoder for flexafregning omfatter ikke elforbrugere med årsbaseret nettoafregning, da Energinet.dk ved anmeldelsen af metoderne afventede Energistyrelsens juridiske vurdering af, om det er muligt, at flytte denne forbrugsgruppe over på flexafregning. Dette vil betyde et løbende køb og salg i markedet af den nettoafregnede elforbrugers målte energiudveksling med det offentlige elnet. 13. juni 2016 fremsendte Energinet.dk et brev til Sekretariatet for Energitilsynet med orientering om, at implementering af flexafregning blev udsat som følge af uafklarede spørgsmål om håndtering af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. Energistyrelsen har d. 31. marts 2017 afklaret, at Energistyrelsen ikke ser lovgivningsmæssige hindringer for at overføre elforbrugere med årsbaseret nettoafregning til flexafregning. Samtidig har Energistyrelsen afklaret, at opkøbet af anlægsejerne leverance af overskudsproduktion til net skal ske via Energinet.dk s aftageforpligtelse. Herved er det sikret, at anlægsejerne kan få udbetalt markedsprisen (Nordpool spotpris) for deres leverance til nettet. 1.2 Godkendelse ved Energitilsynet På baggrund af afklaringen fra Energistyrelsen ønsker Energinet.dk nu Energitilsynets godkendelse af, at de allerede godkendte metoder for flexafregning (fremgår af bilag 2) også omfatter elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. Dette notat er dermed et tillæg til den oprindelige metodeanmeldelse. Notatet beskriver konsekvenserne af, at metoderne anvendes på elforbrugere med årsbaseret nettoafregning. 2. Flexafregning af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning 2.1 Indførsel af flexafregning for elforbrugere med årsbaseret nettoafregning Energinet.dk ønsker på baggrund af afklaringen fra Energistyrelsen og med udgangspunkt i BEK nr af 03/12/2013, at metoderne for flexafregning også omfatter elforbrugere med årsbaseret nettoafregning.

3 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 3/7 Det betyder konkret, at disse elforbrugere skal købe deres målte aftag (elforbrug) fra nettet time for time, og tilsvarende sælge målt overskudsproduktion til nettet time for time. Dermed vil elforbruget i det timebaserede elmarked fra anlæg med årsbaseret nettoafregning ikke længere blive opgjort på årsbasis men i stedet målt løbende og handlet på timebasis, og anlægsejerne vil ikke længere kunne gemme produktionen på nettet. Opgørelser af PSO-afgift og elafgift skal fortsat opgøres på årsbasis jf. gældende lovgivning (BEK nr 999 af 29/06/2016 Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet og LBK nr 1165 af 01/09/2016 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet). 2.2 Elforbrugere med årsbaseret nettoafregning udgør et strukturelt problem i elmarkedet I dag håndteres de ca elforbrugere med årsbaseret nettoafregning i markedet således, at deres produktion, som udledes på nettet, flyttes tidsmæssigt fra dag til nat og sommer til vinter man siger at produktionen gemmes på nettet, uanset at dette ikke er fysisk muligt. Produktionen udledes til nettet, og på årsbasis modregnes anlægsejerens forbrug. Det faktiske aftag fra nettet indgår således ikke i elmarkedet, og produktionen fra anlægget indgår ikke i de timebaserede opgørelser og i balanceafregningen i elmarkedet. Dette giver en strukturel fejl i timeopgørelserne i elmarkedet, som bliver misvisende. Effekten af dette har kunnet skjules i det nuværende markedssetup, hvor ca. 50 % af energien ikke er blevet opgjort på timebasis, men i stedet har været håndteret efter en fælles skabelon for hvert netområde. I takt med at flexafregning indfases for de øvrige 3,2 mio. elforbrugere vil den nuværende afregningsmetode for anlæg med årsbaseret nettoafregning udgøre et stigende strukturelt problem i elmarkedet. Det skyldes, at mængden af ikke-timemålt og ikketimeafregnet energi i elmarkedet bliver minimeret i takt med den generelle indfasning af flexafregning. Hermed vil den ikke-markedsopgjorte produktion fra elforbrugerne med årsbaseret nettoafregning lede til negative residualværdier (forbrugskurver) i de berørte netområder. Det er således en forudsætning, at elproduktionen fra anlæg med årsbaseret nettoafregning indgår i det timebaserede elmarked, for at kunne sikre fuld indfasning af flexafregning for de øvrige ca. 3,2 mio. elforbrugere i elmarkedet. 2.3 Implementering Energinet.dk forventer, at størsteparten (ca. 75 %) af de ca elforbrugere kan overføres til flexafregning i forbindelse med deres årsopgørelsesdato enten 1. januar 2018 eller senest 1. januar De resterende elforbrugere med andre årsopgørelsesdatoer forventes overflyttet til flexafregning løbende i denne periode afhængig af, hvornår omkostningerne for elforbrugeren er mindst. En indfasningsplan vil blive aftalt med netvirksomheder og elleverandører i elmarkedet.

4 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 4/7 3. Konsekvensbeskrivelse tillæg til metodeanmeldelse af 4. september Fordele for elmarkedet Løsning af strukturelt problem Med flexafregning af elforbrugere med årsbaseret nettoafregning vil de timeopgjorte kurver over forbrug og produktion i elmarkedet blive korrekte. I dag mangler op mod 470 MW produktion i opgørelsen, hvilket er en hindring for den fulde implementering af flexafregning Fleksible forbrugere Elsystemet bliver mere og mere præget af ikke-regulerbar varierende produktion. Der bliver derfor behov for, at forbrugerne kan indgå som fleksible ressourcer i elsystemet. En forudsætning for dette er, at kunderne er afregnet på timebasis, dvs. der er behov for at få slutbrugerne overført til flexafregning. En særlig gruppe, som man kan forvente vil være aktive som fleksible forbrugere, er netop kunder med eget produktionsanlæg, da disse ofte er meget bevidste om deres elforbrug. I dag er langt hovedparten af disse kunder omfattet af årsbaseret nettoafregning. Det vil således på sigt kunne blive en gevinst for elmarkedet at give de ca elforbrugere med årsbaseret nettoafregning mulighed for at agere fleksibelt Ens håndtering for aktører Et velfungerende elmarked understøttes af muligheden for en effektiv kundehåndtering hos markedets aktører. En barriere for effektiv kundehåndtering vil være, hvis en mindre, men signifikant mængde elforbrugere (ca ) har markedsforhold, som varierer markant fra den store gruppe af elforbrugere (ca ). 3.2 Konsekvenser for anlægsejere med årsbaseret nettoafregning Overførslen til flexafregning vil ikke påvirke disse elforbrugeres omkostninger til nettariffer eller PSO-tarif og elafgift. Tilsvarende vil udbetaling af pristillægget på forskellen mellem salgsprisen og op til 60 hhv. 40 øre pr. kwh jf. VE-loven stadig ske til en overskudsenergimængde opgjort på årsbasis. Elforbrugeren med årsbaseret nettoafregning skal efter overførsel til flexafregning købe en betydelig større energimængde hos sin elleverandør nemlig det samlede målte aftag fra nettet, i stedet for som hidtil det årsopgjorte nettoforbrug. Tilsvarende vil elforbrugeren sælge sin samlede målte produktion til nettet til balanceansvaret for aftagepligt, der håndteres af Energinet.dk, som vil udbetale spotprisen for den leverede energi. På grund af prisforskellene på den mængde el, som skal købes og sælges i markedet, har det dog en økonomisk konsekvens for elforbrugere med årsbaseret nettoafregning at blive overført til timebaseret flexafregning, hvor energien, der udveksles med nettet, købes og sælges på timebasis.

5 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 5/7 Energinet.dk har lavet nedenstående analyse på data fra ca kunder. Heraf fremgår det, at hovedparten af elforbrugerne med årsbaseret nettoafregning vil få en meromkostning på kr. årligt ved køb og salg af udvekslingen med nettet Analyse af kunder i nettoafregningsgruppe 6 1 Vurderingen af effekten på kundeniveau er baseret på en analyse af tilfældigt udvalgte nettoafregningsgruppe 6 kunder på Sjælland. Kunderne er i dag skabelonafregnede og afregnes baseret på årligt nettoforbrug. Ved overgang til flexafregning vil kundernes el-leverance til net blive målt på timebasis og solgt til aftagepligten til den for timen gældende spotpris. Tilsvarende vil kundernes el-leverance fra net blive målt på timebasis og købt af kunden til den for timen gældende detailmarkedspris. Detailmarkedsprisen, der er elleverandørens salgspris til kunden, er i analysen fastsat til den for timen gældende spotpris + et dækningsbidrag til elleverandøren (i analysen sat til 10 %). I henhold til gældende regler skal kunder i nettoafregningsgruppe 6 betale elafgifter og PSO af et evt. positivt årligt nettoforbrug af el. Dette forhold påvirkes ikke af indførsel af flexafregning. Elafgift og PSO er derfor ikke medtaget i analysen. Det er i analysen antaget, at der for kundens salg til aftagepligten ikke bliver tillagt moms, idet der oftest er tale om salg fra en privatperson. Derimod er der tillagt moms på elleverandørens salg af el til kunden. I figuren nedenfor er den forventede årlige meromkostning vist for hver af de kunder. Analysen viser, at ca. 68 % af kunderne vil få en meromkostning på kr. årligt. 1 Analyse sendt til Energistyrelsen 12. oktober 2015, dok. nr. 14/

6 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 6/7 Ca. 5 % af kunderne vil få en meromkostning på mere end 500 kr./år ved overgang til flexafregning mens ca. 27 % af kunderne vil få en meromkostning, som er mindre end 200 kr./år. Ca. 3 % af kunderne vil opnå en besparelse ved overgang til flexafregning. Til yderligere illustration af problemstillingen er der nedenfor vist et eksempel på en konkret kunde, der på årsbasis i 2014 får kwh leveret fra nettet og leverer kwh til nettet. Nettoforbruget på årsbasis er dermed kwh. I eksemplet er der anvendt en købspris fra elleverandøren, der svarer til spotpris + et dækningsbidrag på 10 %. Tilsvarende er der anvendt en salgspris til aftagepligten svarende til spotpris. I den gældende afregningsmodel (skabelonafregning) afregnes nettoforbruget på kwh til en gennemsnitspris på 27,2 øre per kwh. Den samlede årlige elregning bliver dermed inkl. moms på 536 kr. Skabelonafregning kwh Pris/kWh Betaling Køb af el , ,94 Moms 25% 107,24 El-regning 536,18 Med flexafregning, hvor der afregnes på timebasis baseret på henholdsvis leveret el fra net og leveret el til net bliver den årlige elregning inkl. moms på 848 kr. Flexafregning kwh Pris/kWh Betaling Køb af el , ,09 Moms 25% 390,02 Køb total 1.950,11 Salg af el , ,02 El-regning 848,10 Overgangen til flexafregning betyder for denne kunde en meromkostning på 312 kr. på årsbasis ( ). Meromkostningen skyldes langt overvejende en øget momsbetaling (283 kr.), idet det relativt lave dækningsbidrag på 10 % ikke får den store betydning (29 kr.). Forskellen i den gennemsnitlige købspris per kwh i de to modeller afspejler to forskellige forbrugsprofiler. I den nuværende skabelonafregnings model fordeles forbruget efter den generelle skabelon, mens det i den nye model er fordelt efter kundens reelle forbrugstidspunkt.

7 Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 7/ Bemærkninger til analysen Størrelsen af dækningsbidraget til elleverandøren, som er sat til 10 % er behæftet med usikkerhed, idet der i dag ikke er et stort marked for reel timeafregning af småkunder. I analysen er der ser bort fra 9 kunder, der alle har en leverance fra net, som er større end kw. Effekten af en omlægning til flexafregning for disse kunder afhænger primært af kundens forbrugsprofil og kun i mindre grad af omlægningen i nettoafregningsprincippet. Effekten ved overgang til flexafregning for de 9 kunder varierer fra en mindre besparelse til en årlig meromkostning på ca kr. (konkret en kunde med et årsforbrug på kwh). For den pågældende kunde er årsagen til meromkostningen dog primært, at kunden i dag nyder godt af at være afregnet efter en forbrugsskabelon, der reelt ikke svarer til kundens reelle forbrugsskabelon. Herudover er der stor sandsynlighed for, at den pågældende kunde er momsregistreret og dermed ikke får en meromkostning i den sammenhæng. I nettoafregningsgruppe 6 er der udover solcelleanlæg også små hustandsvindmøller og enkle anlæg baseret på skovflis, raps m.v. I den seneste opgørelse var der knap 700 hustandsvindmøller i ordningen. Der er ikke i arbejdsgruppen lavet en særlig analyse for hustandsvindmøllerne, men vurderingen fra Energinet.dk er, at risikoen for meromkostninger er lidt større for husstandsvindmøllerne. Husstandsvindmøllerne producerer hele døgnet rundt, dvs. at en del af leverancen til net sker om natten, hvor spotprisen typisk er lavere end i dagtiden. Vindmølleproduktionens varierende fordeling over hele døgnet kan samtidig betyde, at der samlet leveres mere el til net end for solcelleinstallationerne. Det betyder, at der parkeres en større %-andel af produktionen på nettet, hvilket øger den energimængde, der skal købes tilbage.