Godkendt klinisk undervisningssted Kirurgisk Afdeling 6. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Kirurgisk Afdeling 6. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital. Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Lene Lydia Breum Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Uddannelsesmæssige ansvar: Navn: : Lene Lydia Breum Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: lene.lydia.breum@regionh.dk Det pædagogiske ansvar er delegeret til de kliniske e Anfør de kliniske es sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske e er alle erfarne, kirurgiske sygeplejersker, ansat på 32/37 timer/uge. 1 Er Professionsbachelor i sygepleje og har det kliniske modul i Diplomuddannelsen 1 Er professionsbachelor i sygepleje og afslutter det kliniske modul i Diplomuddannelsen i december. 1 Er Sygeplejerske, har Diplomuddannelse i sygepleje og Masteruddannelse i voksenpædagogik. Pr. 1/11- er der ansat en klinisk på 32 timer, som er Professionsbachelor i sygepleje, som hovedsageligt skal varetage klinisk undervisning i Ambulatoriet og Endoscopien. Hun afslutter det kliniske modul i Diplomuddannelsen i december. Aktuelt arbejdes der med at få drøftet og beskrevet, hvordan dele af og/eller alle læringsudbytter (6.semester) kan opnås i ambulatoriet og endoscopien. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: En del sygeplejersker har et til flere moduler fra Gastroenterologisk efteruddannelse i Region Hovedstaden. Mange af de sygeplejersker der delegeres vejledningsopgaver til har en professionsbachelor i sygepleje og et varierende erfaringsniveau, mange har deltaget i Godt på vej i sygeplejen. Øvrige sygeplejersker er erfarne sygeplejersker, der har arbejdet med kirurgiske patientforløb i en årrække. Enkelte sygeplejersker har et til flere moduler på diplom niveau. Enkelte sygeplejersker har moduler fra masteruddannelser og en enkel er kandidat i sygepleje. Anfør antal timer den kliniske har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 De kliniske e er ansat med reference til afdelingssygeplejersken. De kliniske e skal præstere 30 vagter årligt som basissygeplejersker disse vagter ligger fortrinsvist i weekender og i sommerperioden. De kliniske e følger de studerende i klinikken ca. 25 timer ugentligt. De resterende timer bruges til at planlægge, evaluere og udvikle den kliniske undervisning samt til at få afviklet afspadsering og fridage. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Der er det antal timer til rådighed ift. de fælles opgaver, som semesterbeskrivelsen foreskriver. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Der er et tæt samarbejde med følgende mono- og tværfaglige samarbejdspartnere: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, læge- og sygeplejesekretærer, medarbejdere fra CIMT, diætister, servicemedarbejdere, ergo- og fysioterapeuter, bioanalytikere, pharmaseuter, pharmakonomer og præst. Der samarbejdes med kliniske sygeplejespecialister med funktioner indenfor: diabetes, stomipleje, accelereret colorektale forløb, akut sygepleje, palliativ/terminal sygepleje, socialsygeplejerske,implementerings- og forbedringsspecialist, patientforløbskoordinatorer og projektsygeplejersker. Der er på alle afsnit NØP (nøglepersoner) indenfor områderne: Ernæring, hygiejne, kvalitet og patientsikkerhed samt en tværgående forflytningsekspert. Der er endvidere et samarbejde med: Billeddiagnostisk afdeling, anæstesiologisk afdeling ( ITA, IMA, Dagkirurgisk afsnit og opvågningsafsnit), operationsafdeling, Facility Manegement Afdeling, Biokemisk afdeling, Mikrobiologisk afdeling, køkken og servicefunktioner. Der samarbejdes tværsektorielt med: Tværsektoriel koordinator, Primær sektor, psykiatrisk sygehus og praktiserende læger. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6.semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Kirurgisk afdeling modtager til indlæggelse elektive og akutte patienter med en lang række god- og ondartede lidelser i øvre og nedre abdomen som f.eks. cancer i colon og rectum, øvre kræft, blødende og/eller perforeret ulcus, cholecystoliathiasis, hernie, ileus, appendicitis, traumer, costafrakturer med og uden pneumothorax. Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, består af 3 sengeafsnit med hvert sit subspeciale (øvre kirurgi, nedre kirurgi og akut kirurgisk modtagelse), Endoskopi afsnit og et ambulatorium. Side 2 af 5

3 På 6. semester er der rig mulighed for at arbejde selvstændigt med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ift. nævnte forløb. Mange af de kirurgiske forløb er kendetegnet ved at have mange sygdoms- og sygeplejefaglige problemfelter samt flere har også konkurrerende lidelser. Af sygeplejefaglige opgaver for en 6. semesterstuderende, som kan knytte sig til et eksemplarisk, autentisk kirurgisk patientforløb kan nævnes modtagelse af patient (elektiv, akut og overflyttelse), koordination, planlægning, formidling, vejledning, dokumentation, medicinhåndtering, stuegang, instrumentel sygepleje f.eks. CVK-pleje, PVK-anlæggelse og pleje, KAD-anlæggelse og pleje, sondeanlæggelse og pleje, iltbehandling og pleje, dræn- og sårpleje, iværksættelse/koordination af tværprofessionelt/ tværsektorielt samarbejde. Det forventes af den studerende, at hun i forløbene hele tiden har fokus på kvalitet og patientsikkerhed. En typisk patientsituation: Patienten er 1. dag efter en tarmoperation. Patienten kan have epiduralkateter, PVK, blærekateter og ligger med ilt. Patienten er smertepåvirket og har svært ved at komme ud af sengen, har kvalme og nedsat appetit efter operationen. Patienten har lidt svært ved at forklare, hvad det er, han er blevet opereret for, og har derfor sammen med ægtefælle brug for at blive informeret på dagens stuegang. I samspil med denne patient og patientens pårørende er der mulighed for at træne klinisk lederskab i form af koordinering og prioritering af patientens problemstillinger som kan være smerter, lavt blodtryk, postoperativ blødningsrisiko, kvalme, ernæring og medicinhåndtering. Sammen med patienten skal den studerende desuden kunne evaluere, justere og dokumentere sygeplejen i Sundhedsplatformen og bruge de dertil knyttede platforme som Roveren og WOW-tårne. Den studerende skal desuden kunne bruge POCT-maskiner og ABL-maskine. Den studerende introduceres og certificeres, hvor det kræves, i brugen af ovennævnte apparater. Der arbejdes med forebyggelse af komplikationer og rehabilitering i form af eksempelvis tidlig mobilisering og om dette samarbejdes med fysioterapeut og primær sektor. Formidling i form af information, rådgivning, vejledning, guidning og motivation af denne ny opererede patient og dennes pårørende, er et vigtig aspekt, der fordrer anvendelse af pædagogiske og kommunikative kompetencer. I alle facetter af sygeplejen til denne pt. anvender den sygeplejestuderende klinisk beslutningstagen som metode. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Patientsituationerne i kirurgisk afdeling er primært kirurgiske forløb, men i spidsbelastninger på hospitalet er der også medicinske forløb. Mange af de indlagte patienter på kirurgisk afdeling kan ved siden af deres primære, kirurgiske sygdom også have medicinsk sygdom(me). Ligeledes er behandlingen af flere potentielt kirurgiske sygdomme konservativ, hvilket indebærer aflastning og medicinsk behandling f.eks. patienter med ileus og pt., hvor der er behov for tørlægning. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum). Med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan samarbejder den studerende og den kliniske om opnåelse af semesterets læringsudbytter. I dette samarbejde vil indgå den studerendes viden, færdigheder og kompetencer ift. pt. forløbet, ift. den enkelte sygeplejeintervention og ift. ledelse og organisering af pt. forløbet og af medarbejdere. Flere af de forløb, som den studerende kommer til at indgå i, er velbeskrevne forløb med dertilhørende standarder, som den studerende får mulighed for at følge og kritisk vurdere. Samtidig forventes, at den studerende kritisk vurderer sygeplejen til den kirurgiske pt. og argumenterer ud fra 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 3 af 5

4 national/international praksis-, udviklings- og forskningsviden. Den studerende skal indgå empatisk, etisk og refleksivt i en dialogbaseret og værdiskabende kommunikation og relation med patient, pårørende, mono- og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere. Den studerende vil indgå i afsnittets rutiner og deltage aktivt med anvendelse af bl.a. egne ledelseskompetencer i de aktiviteter, som foregår på et kirurgisk afsnit, f.eks. om morgenen ved fordeling af patienter og medarbejdere ud fra kompetencer og patientens behov, i tavlemøder og i relevant, planlagt og ad hoc undervisning. Den studerende deltager i fælles undervisning omhandlende kvalitet, ledelse og organisering for alle 6. semesterstuderende. Der vil desuden blive arrangeret undervisning for kirurgisk afdelings 6. semesterstuderende omhandlende kvalitetsudvikling med fokus på innovation, utilsigtede hændelser, patientsikkerhed, ledelse og organisering af sygepleje med relevante undervisere fra afdelingen. Her vil den studerende også få mulighed for at drøfte innovation i kirurgisk afdeling. Den studerende træner, under ansvar af sygeplejerske, medicinhåndtering til den kirurgske pt., herunder inden for afdelingens rammedelegering ordinerer medicin. Sammen med klinisk reflekterer hun over medicineringsprocessen og kritisk sætter denne refleksion ind i en større sammenhæng i det hele pt. forløb. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): FSA1: Den studerende tilmelder sig og gennemfører aktiviteten. FSA2: Trin 1: Vil finde sted inden for de første 2 uger af perioden og Logbog i medicinhåndtering vil indgå. Trin 2: Den studerende modtager formaliseret undervisning af afd s Pharmakonom og kliniske. Desuden arbejdes der på, at få etableret formaliseret undervisning for alle 6 semesterstuderende i somatikken. Trin 3: Vil finde sted sammen med den kliniske i sygeplejen til pt. Trin 4: Fokus vil være på øget kompleksitet i medicineringsprocessen. Trin 5: Vil foregå inden for 1. halvdel af perioden. FSA3: De studerende vil i hele forløbet blive vejledt til at have fokus på en sygeplejefaglig problemstilling, som de kan arbejde videre med i FSA3, som typisk vil ligge i den sidste halvdel af den kliniske undervisningsperiode. Den kliniske vil stå til rådighed i hele aktivitetsprocessen. Der afsættes 4 dage til dataindsamling, analyse, bearbejdning og til udarbejdelse af det skriftlige oplæg. Den studerende vil have mulighed for at afholde fagligt forum med relevante samarbejdspartnere og mulighed for relevant opfølgning på aktiviteten. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): For at sikre at den studerende opnår semesterets læringsudbytter opfordres hun til ud fra sine forudsætninger at udforme fokusområder indeholdende viden, færdigheder og kompetencer iht. semesterets læringsudbytter. Sammen med den studerende udvælges patientforløb, som rummer fokusområderne og disse evalueres løbende. Side 4 af 5

5 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Der tages udgangspunkt i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på sygeplejeuddannelsen i afsnittet vedr. afsluttende studiesamtale, hvor evalueringen af de 3 punkter indgår i fremadrettet planlægning af klinisk undervisning. Derudover opfordres den studerende til at besvare det elektroniske spørgeskema udstedt af Klinisk Koordinationsenhed (UDEVA). Efterfølgende afholdes møde med underviser fra uddannelsesinstitutionen, oversygeplejerske og kliniske e til drøftelse af den årlige UDEVArapports indhold med sigte på optimering af uddannelsesmæssige rammer og studiemiljø. Praktikportalen bruges som dokumentation for kvalitetssikring af de studerendes kliniske forløb. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Parvin Sølvsteen Klinisk parvin.soelvsteen.01@regionh.dk; Hanne Gerda Nielsen Klinisk / hanne.gerda.nielsen@regionh.dk; Carina Fung.klinisk Carina.nielsen.01@regionh.dk Nielsen Pia Lund Bundgaard Fung.klinisk Pia.lund.bundgaard@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 5 af 5