Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Center for Alkoholbehandling Aarhus Kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Studieplanen er udarbejdet af det kliniske uddannelsessted, som her specifikt er Alkoholbehandlingen, Rusmiddelcenter Aarhus i Aarhus Kommune. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Alkoholbehandlingen er en del af Rusmiddelcenter Aarhus, der hører under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, som er en af de organisatoriske enheder i Socialforvaltningen i Aarhus Kommune. Socialforvaltningen er den ene af to forvaltninger under Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Alkoholbehandlingens virksomhed har sin lovgivningsmæssige rammer i sundhedslovens 141 omkring behandling for alkoholmisbrug. Et enkelt socialpædagogisk tilbud under centret er dog underlagt Servicelovens 104. Det er centrets ABCafé. Der er aktuelt indskrevet 550 borgere i Alkoholbehandlingen. På årsbasis er tilgangen af borgere på omkring Optageområdet er i overvejende grad Aarhus Kommune, men da der er frit behandlingsvalg tilknyttet Sundhedslovens 141, er der konstant tilknyttet et antal borgere fra andre kommuner. Alkoholbehandlingen er fysisk placeret i Jægergårdsgade 66, 8000 Århus C, hvor der rådes over fire etager fordelt fortrinsvis på kontorlokaler og et antal grupperum. Rusmiddelcenter Aarhus er organiseret med en Centerleder og forskellige afdelingsledere for de forskellige teams, herunder administration, modtagelse og behandlingsteams samt sundhedsteams. De forskellige teams består af forskellige faggrupper sammensat af socialrådgivere, psykologer, socialpædagoger samt sygeplejersker. Der er tilknyttet psykiater samt lægekonsulenter fra sociallægeinstitutionen for addiktiv medicin. I Alkoholbehandlingen er der aktuelt ansat fem sygeplejersker, der både har fælles arbejdsområder og forskellige arbejds- og ansvarsområder. I administrationen arbejder udelukkende administrative medarbejdere. Alkoholbehandlingen samarbejder med mange instanser i henholdsvis region og kommune samt med private aktører. Eksempler på dette er AUH Risskov, Kriminalforsorgen, Center for Myndighed, Anonyme Alkoholikere og AUH NBG. 2/7

3 Alkoholbehandlingen s kerneopgave er at ændre alkoholrelaterede problemer. Borgere kan henvende sig uden henvisning og opnå et behandlingsforløb. De kan kontakte os i telefonvagten og herigennem få tid til et møde om deres situation. De kan også møde direkte op i den åbne abstinensbehandling. Hvis borgeren er interesseret i at få hjælp til at ændre på sine alkoholvaner, påbegyndes modtagelsesforløb, hvor der skabes overblik over den enkeltes alkoholproblematik samt livssituation. Herefter fortsætter borgeren i behandlingsforløb. Behandlingsforløb kan være rettet mod ambivalensen i forhold til et alkoholstop (Fase 1) eller været rettet mod fastholdelse og forankring af beslutning om afholdenhed (Fase 2). Behandling kan være individuel eller i gruppeforløb. Det er også muligt at modtage et fleksibelt behandlingsforløb dér, hvor der er dobbeltdiagnose (dvs. psykiatriske diagnoser, hvor der er behandlingsforløb i Psykiatrien også eller psykosociale problemstillinger, der stiller sig i vejen for et mere struktureret forløb). Der kan læses mere om Alkoholbehandlingen på hjemmesiden: Alkoholbehandlingen varetager uddannelse af sygeplejerskestuderende, socialrådgiverstuderende, pædagogstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Der er én studerende ad gangen fra de forskellige uddannelser og det tilstræbes, at de studerende undervejs i praktikken kan gøre brug af hinanden. Den kliniske vejleder i Alkoholbehandlingen er Anita Jørgensen, tlf.: / , mail: joani@aarhus.dk 3 Sygeplejefaglige forhold Det faglige indhold under den kliniske uddannelse retter sig imod tema for 4. semester, som er: Situationsbestemt kommunikation i samspil med borger, pårørende og fag-professionelle i og på tværs af sektorer Nøgleord under den kliniske uddannelse på 4. semester er: Situationsbestemt kommunikation Vejledning Undervisning Samspil med borger(e) Samspil med pårørende Professionsfaglig praksis Tværprofessionel praksis Borgeroplevelser Social ulighed Kulturelle forskelle Juridiske rammer Etiske dilemmaer Sundhedsfremme Mental sundhed 3/7

4 Innovation Metoder til udvikling af praksis Patient-/borger kategorier Alkoholbehandlingen tilbyder behandling til borgere, der aldersmæssigt fordeler sig fra 18 år og opefter. Det er borgere med alkoholafhængighed eller skadeligt forbrug. Det er borgere med fysisk og psykisk ko morbiditet. De typiske sindslidelser forbundet med alkoholmisbrug er depression, angst, bipolar lidelse samt personlighedsforstyrrelser. Det er borgere, der har fysiske følger samt psykiske udfordringer og skader efter et langvarigt alkoholforbrug. Det er borgere, der kan kaldes socialt udsatte, hvilket indrammer personer med særlig risiko for stigmatisering, diskrimination, udstødelse og personlig deroute. Det er borgere fra forskellige sociale lag af samfundet. Der er borgere af anden etnisk herkomst end dansk. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knytter sig til: Den professionelle relation herunder etablering af relation til borger i det korte møde, fastholdelse og pleje af relation i forløb over dage samt afslutning af relationen. Mødet med borger herunder faglig tilgang med udgangspunkt i den aktuelle situation. Borgers alkoholmisbrug herunder vurdering af alkoholforbrug, alkoholhistorik, drikkemønster, abstinenser, promille, blodtryk, puls og sidemisbrug. Borgers somatiske tilstand herunder søvn, ernæring, væske, smerter, funktion og færdigheder, udskillelse, cirkulation, respiration og bevidsthed. Borgers psykiske tilstand herunder kognitive funktioner, krise, angst og, vurdering af suicidalfare. Inddragelse af pårørende i behandlingen herunder overvejelser om, hvordan de inddrages, hvilken rolle de skal have, støtte til pårørende og vurdering af deres ressourcer. Inddragelse af professionelt netværk herunder vurdering af borgers behov for koordinerende indsatser, støtte fra andre instanser i forhold til mestring af hverdagen, støtte i forandringsprocesser i forbindelse med misbrug m.v. Psykoeducation herunder formidle viden om alkohols påvirkning af krop og psyke samt om abstinensbehandling til borger og pårørende. Information og vejledning om tabletindtag, informere om virkning og bivirkning samt vejlede om symptomer på abstinenser Sundhedspædagogiske interventioner herunder vejlede borger omkring den gode søvn, sufficient ernæring og væskeindtag, ressourceforbrug i forhold til en god døgnrytme m.v. Mental sundhed herunder støtte til borger der er i krise og stresstilstand samt støtte til mestring af aktuelle situation og nære fremtid efter en forandring i forhold til alkoholmisbrug. Samspil med borger og eventuelle pårørende herunder forventningsafstemning, gensidige aftaler, inddragelse af borgers oplevelser, kulturelle baggrund, netværk og sociale udfordringer. Medicinsk compliance og vedligeholdelse af abstinensbehandlingen herunder vurdering af virkning, bivirkning, indtag, stabilitet i fremmøde. Kommunikation herunder støtte til øget afklaring i forhold til alkoholmisbrug, målsætning, afholdenhed samt hjælpe med at fremsætte ønsker for eget liv med eller uden alkohol. 4/7

5 Didaktik herunder tilrettelægge samtale samt udføre og evaluere denne. Samspil med andre fagprofessionelle, herunder samarbejde med læge i forhold til behandling, koordinering med administrative team i forhold til organisering samt sparring med sygeplejersker, socialrådgivere, socialpædagoger og psykologer i forhold til faglige problemstillinger. Samspil på tværs af sektorer herunder følge op på udskrivelse i forhold til afrusning samt medvirke til indlæggelse. Formidling af sygepleje herunder skabe kontinuitet i borgerforløb ved hjælp af dokumentationssystemer. Etiske dilemmaer i den ambulante behandling eksempelvis når organisatoriske og faglige rammer gør, at borgers ønske ikke kan imødekommes eller når egne personlige grænser overskrides i tiltag for at yde sygepleje til borger. Innovation i hverdagspraksis herunder at kunne se muligheder frem for begrænsninger, sætte gang i ting sammen med borger, være kreativ i sygeplejen i forhold til problemløsning m.v. Metoder i klinisk praksis Følgende metoder anvendes i sygeplejen i Alkoholbehandlingen: Sygeplejeprocessen i den sub akutte/akutte fase i abstinensbehandling. Metoder til vurdering af abstinenser i grader. Klinisk beslutningstagen Patientologi og borgerinddragelse Sygeplejefaglige optegnelser Aktiv lytning Anerkendende kommunikation Den motiverende samtale Psykoeducation Didaktik Recovery orienteret tilgang 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Inden for de første to uger afholdes det indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Den studerende udarbejder en plan over praktikperioden, hvor den studerende kan vælge indhold og temaer ud fra den kliniske studieplan, semesterbeskrivelsen samt eget klinikforberedende forløb. Den studerende gør sig overvejelser om, hvordan der kan arbejdes med indhold og temaer, både i forhold til de daglige læringssituationer og i forhold til Praktikportalen. Den studerende gør sig overvejelser om, hvordan hhv. studiedage og løbende evalueringssamtaler kan bruges. 5/7

6 Den studerende præsenteres for det fælles elektroniske evalueringsskema. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Evalueringssamtalerne vil omfatte refleksion over læreproces i forhold til konkrete indhold og temaer, der er arbejdet med i ugens løb samt refleksion over den studerendes personlige og faglige kompetencer herunder kommunikationsmåder, menneskesyn, forforståelse og samarbejdsevner. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Mulighed for at få feedback fra borgere og pårørende i forhold til egen sygepleje. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser med andre studerende fra andre uddannelser. Deltager i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om forudsætningskravet. UC underviser kan deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time efter behov og efter aftale mellem klinisk vejleder, studerende og underviser. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. I antal er dette: sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. I antal er dette hhv.: sider og sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. 6/7

7 Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. Uddybning af forudsætningskrav for Alkoholbehandlingen: Den studerende arbejder på i begyndelsen af praktikken at få kalender og mail til at fungere, idet det er et vigtigt arbejdsredskab i udførelsen af sygeplejen. Begge dele anvendes til at få overblik over borgere, opgaver, samtaler og er det primære kommunikationsredskab mellem etagerne. Den studerende sætter sig ind i vores beskrivelse af hele praktikforløbet, hvor der er mulighed for at hæfte sig ved, hvad der er af muligheder for at tilegne sig viden, hvad vi tilbyder borgere m.v. Den studerende tager ansvar for egen kalenderstyring ift. mødetider og diverse aktiviteter. Tænker over, hvad hullerne i kalender kan bruges til; følge andre, besøge Caféen, læse litteratur, skrive refleksioner over dagen osv. Den studerende inddrager den klinikforberedende opgave i planlægningen af praktikken. Den studerende er opsøgende i hverdagen og tager initiativ til at deltage i andres samtaler, evt. følge borgere i behandlingsforløb, evt. rykke rundt på egne mødetider ift. at udnytte de tilgængelige læringsmuligheder m.v. Den studerende kan italesætte over for vejledere, hvad denne har som fokus for læring, hvad der arbejdes med at lære, hvordan vejledningen virker bedst, hvad vil jeg gerne i dag m.v. Samtidig med at den studerende har egen læring i fokus, forsøger den studerende efterhånden at indgå i teamet af sygeplejersker, dvs. tager del i overblik over, hvad der skal prioriteres, hvem der har brug for hjælp, hvordan tiden kan anvendes bedst muligt m.v. At deltage aktivt i sygeplejeopgaver betyder, at man også tager ansvar for at gøre kontor klar til at modtage borgere; eks. hente vand, sikre alkometer kan bruges, at der er skemaer klar m.v. Den studerende forbereder sig til de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler ved at have ajourført elementer i den individuelle kliniske studieplan samt have overvejet, hvad vil jeg gerne have vejledning til, hvad har jeg lært og hvor er jeg på vej hen. Undervejs i praktikken italesætter klinisk pensum, dette gøres bl.a. ifm. obligatorisk klinisk forudsætningskrav. Hertil kan medtænkes andre studerende i Alkoholbehandlingen samt i sygeplejerskegruppen. 7/7