Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
|
|
- Børge Fischer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR juni 2016 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan (S). J.nr Spørgsmål nr. 38: Hvad kan ministeren oplyse om den gennemsnitlige arbejdstid for danske mødre, fædre samt forældrepar samlet sammenlignet med den gennemsnitlige arbejdstid for danske kvinder, mænd og par uden børn? Der ønskes om muligt tal for forældre til børn under 7 år, forældre til børn under 13 år samt personer uden børn under 13 år. Svar: Der er den 20. november 2015 afgivet et foreløbigt svar. Der svares hermed endeligt. Til svaret er den gennemsnitlige arbejdstid opgjort for mødre, fædre og forældrepar i Danmark på baggrund af registeroplysninger. En sådan sammenligning kan være påvirket af, at der er mange andre forhold end netop børn, der har betydning for arbejdstiden som for eksempel alder, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og civilstatus m.m. Hvis der er sammenhæng mellem forældreskab og sådanne andre forhold, så kan registeropgørelserne give et fejlagtigt billede af, at det er børn frem for fx alder, som har betydning for arbejdstiden. For at belyse dette indgår der i svaret også resultater fra en mindre analyse lavet på baggrund af registeropgørelserne samt en større analyse fra Rockwoolfonden af arbejdstiden for forældre, som er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. De to analyser peger i vid udstrækning på, at det er andre forhold end børn, der er afgørende for en øget arbejdstid blandt personer med børn. Således viser størstedelen af de to analysers resultater, at børn har ingen eller negativ virkning på arbejdstiden. De simple registeropgørelser skal derfor ses i lyset af de to analysers resultater, idet de overordnet viser, at forældre arbejder mere end personer uden børn. Registeroplysninger om forældres arbejdstid Data er opgjort på baggrund af registeroplysninger i Den gennemsnitlige arbejdstid er opgjort for personer i Danmark, som er i den erhvervsaktive alder år. Forældreskab er opgjort efter, om der er børn under 18 år i husstanden. Der er lavet tre forskellige opgørelser, således at den gennemsnitlige arbejdstid er opgjort henholdsvis for alle personer (med og uden beskæftigelse), for personer
2 med minimum 20 timers beskæftigelse i måneden samt for personer, der er selvforsørgede (dvs. ikke modtager offentlige ydelser) i alle årets måneder. Der er derudover for alle tre opgørelser lavet en opgørelse over den gennemsnitlige arbejdstid for personer (kvinder eller mænd) med og uden børn samt fordelt på, om der er børn under henholdsvis 7 og 13 år, eller om der ingen børn er i husstanden under 13 år (dvs. der kan være børn i aldersgruppen år eller ingen børn). Det generelle billede for alle i den erhvervsaktive alder er, at forældre i gennemsnit arbejder mere end personer uden børn. Forældre arbejder således i gennemsnit 120 timer om måneden (svarende til 28 timer om ugen), mens personer uden børn i gennemsnit arbejder 105 timer om måneden (svarende til 24 timer om ugen), jf. tabel 1. Tabel 1 Gennemsnitlig månedlig arbejdstid ifølge registeroplysninger Med børn Kvinder Mænd Par Personer Uden Med Uden Med Uden Børn under Børn under børn børn børn børn børn 7 år 13 år Alle Mindst 20 timer Ingen børn under 13 år Selvforsørgelse Anm.: Data er opgjort på baggrund af registeroplysninger i Den gennemsnitlige arbejdstid er opgjort for personer i Danmark, som er i den erhvervsaktive alder år. Forældreskab er opgjort efter, om der er børn under 18 år i husstanden. Det betyder bl.a., at forældre med en anden bopælsadresse end deres børn i opgørelsen vil indgå som en person uden børn. Tilsvarende vil personer, der ikke er forælder, men har bopæl med børn, indgå som forælder i opgørelsen. De tre forskellige restriktioner i opgørelsen er den gennemsnitlige arbejdstid for henholdsvis alle personer (med og uden beskæftigelse), for personer med minimum 20 timers beskæftigelse i måneden samt for personer, der er selvforsørgede (dvs. ikke modtager offentlige ydelser) i alle årets måneder. For par skal restriktionen være opfyldt for begge personer. Personer med mere end 500 timer i måneden antages at være fejlregistreringer og tildeles 500 timer om måneden, korrektionen er dog uden væsentlig betydning for resultaterne. I opdelingen af børn under hhv. 7 eller 13 år er yngste barn afgørende for, hvilken gruppe en person placeres i. Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag. Opgørelsen for alle personer i den erhvervsaktive alder inkluderer både personer i beskæftigelse, på offentlige ydelser og øvrige. Disse tal er derfor påvirket af beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis forældre og personer uden børn. Hvis der i stedet udelukkende ses på måneder, hvor arbejdstiden er minimum 20 timer, er forældres gennemsnitlige arbejdstid fortsat højere, men forskellen mindskes således, at forældre i gennemsnit arbejder 149 timer om måneden (svarende til 34 timer om ugen) mod 142 timer om måneden (svarende til 33 timer om ugen) for personer uden børn. I disse tal indgår personer i den erhvervsaktive alder, som er delvist offentligt forsørgede og delvist beskæftigede inden for den samme måned. Det kan for eksempel være personer på supplerende dagpenge eller studerende med studiejob, som indgår i opgørelsen med deres arbejdstid, såfremt den er højere end 20 timer om måneden. Hvis der i stedet udelukkende ses på den gennemsnitlige arbejdstid for personer, der er selvforsørgede i hele 2014, og dermed ikke har modtaget offentlige ydelser i alle måneder i året, udlignes forskellen i den gennemsnitlige arbejdstid mellem forældre og personer uden børn næsten helt. Således er den gennemsnitlige arbejdstid for forældre, der er selvforsørgede i hele 2014, 141 timer om måneden mod 140 timer om måneden for personer uden børn (svarende til omkring 32,5 timer om ugen). 2
3 Ifølge registeroplysningerne har kvinder generelt set en gennemsnitlig arbejdstid, som er lavere end de tilsvarende mænds, uanset om de har børn eller ej. Dog viser opgørelsen for personer, som er selvforsørgede i hele 2014, at kvinder uden børn har en marginal højere arbejdstid end mænd uden børn. Analyser af forældres arbejdstid Sammenligningen af arbejdstiden for personer med og uden børn på baggrund af registeropgørelser kan være påvirket af mange andre forhold med betydning for arbejdstiden end børn, jf. ovenfor. Der er derfor foretaget en simpel regressionsanalyse på baggrund af registeropgørelsen i tabel 1. Analysen undersøger, hvad der kan påvirke arbejdstiden. Effekten er målt i forhold til en såkaldt referenceperson, som er en mand, under 30 år, uden børn, ufaglært og ikke enlig. Det er imidlertid vanskeligt at korrigere fuldstændigt for forskelle i personlige forudsætninger og andre uobserverbare forhold, som påvirker personernes arbejdstid. Niveauerne af parameterestimaterne skal derfor tolkes med varsomhed. Regressionsanalysen viser, at kvinder, i gennemsnit, arbejder mindre end mænd, hvilket derfor bekræfter de tidligere deskriptive resultater, jf. tabel 2. Ifølge regressionsanalysen arbejder kvinder 19 timer om måneden færre end mænd, hvis alle personer betragtes. Forskellen falder dog til ca. 4 timer om måneden, hvis der kun tages udgangspunkt i personer, der er selvforsørgende hele Alle tre opgørelser indikerer, at arbejdstiden falder, hvis man har børn under 7 år, mens det ikke er entydigt, hvordan børn over 7 år påvirker arbejdstiden. Tabel 2 Resultater af simpel regressionsanalyse på baggrund af tabel 1 (timer) Alle Mindst 20 timer Selvforsørgelse Standard fejl (timer) Standard fejl (timer) Standard fejl Kvinde -19,3 0,1-19,0 0,1-4,2 0, år 44,9 0,2 34,7 0,2 9,4 0,3 over 50 år Antal børn under 7 år 19,2 0,2 6,2 0,2 0,8 0,3-3,9 0,1-1,6 0,1-4,0 0,1 Antal børn 7-13 år 0,6 0,1-0,8 0,1-2,9 0,1 Antal børn år 6,7 0,1 4,8 0,1-1,2 0,1 Faglært 54,2 0,2 53,6 0,2 14,4 0,2 KVU 71,3 0,3 69,7 0,3 24,4 0,3 MVU 68,2 0,2 67,4 0,2 25,1 0,2 LVU 79,9 0,2 79,7 0,2 20,3 0,3 Uoplyst uddannelse -29,4 0,3-25,8 0,3-49,1 0,4 Enlig -38,5 0,1-36,2 0,1-6,5 0,2 Anm.: Se anmærkning til tabel 1 for nærmere beskrivelse af datagrundlag og definitioner m.m. Referencepersonen er en mand, under 30 år, uden børn, ufaglært og ikke enlig. Alle estimater er signifikante på et 5 pct. niveau. Regressionen er en simpel lineær regression givet ved y i=a + β j X ji.+ ε i, hvor y angiver antal timer om måneden i 2014, β parameterestimaterne, X angiver de angivne baggrundsvariable og ε er fejlledet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. 3
4 Resultaterne fra den simple regression bliver i nogen grad bekræftet af en ny, større analyse af arbejdstiden for forældre lavet af Rockwoolfonden 1. Analysen er foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelser foretaget i 2001 og 2008 over personers tidsforbrug fordelt på børneomsorg, husholdningsarbejde, betalt arbejde, fritid og søvn. Der er altid usikkerhed forbundet med en spørgeskemaundersøgelse, men et særligt kvalitetstræk ved analysen er, at den udnytter, at nogle personer har deltaget i begge undersøgelser 2. Analysen ser dermed på den dynamiske effekt for de samme personer over forskellige livsstadier (fx ved at sammenligne perioden før børn og perioden med hjemmeboende børn), mens metoden i registeranalysen ovenfor er at se på forskellige personer i forskellige livsstadier (personer med og uden børn). Registeranalysen ovenfor kan derfor være påvirket af uobserverbare karakteristika hos personerne og mellem de forskellige livsstadier, dvs. af forskelle i personlige træk (fx motivation) mellem personer med og uden børn og af mulig sammenhæng mellem dette og valg truffet i forskellige livsstadier. Rockwoolfondens analyse viser overordnet set, at mødre arbejder mindre, når de får børn, svarende til at de på en almindelig dag (et gennemsnit af alle ugens syv dage) arbejder godt en time mindre i gennemsnit, jf. tabel 3. Samlet viser analysen, at når kvinder får børn, bruger de ca. 2½ timer på børneomsorg, som tages i omtrent lige stort omfang fra arbejde og fritid. Derudover viser analysen, at der bliver brugt mindre tid på børneomsorg, når børnene bliver ældre, og at arbejdstiden for mødre stiger igen med omkring tre kvarter, når børnene flytter hjemmefra. For mænd finder Rockwoolfonden ikke en signifikant ændring af arbejdstiden, når de får børn 3. Mænds ekstra tid på børneomsorg på ca. 2 timer tages næsten rent fra deres fritidsaktiviteter. 1 Har børn nogen betydning for mænd og kvinders arbejdstid? mænd og kvinders tidsanvendelse i forskellige livsfaser, udgivet i Working Hours and the Family, Rockwoolfonden 2016 samt nyhedsartiklen Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?, Rockwoolfonden februar Der er lavet en såkaldt fixed-effect analyse baseret på det balancerede paneldata, hvor stikprøven består af besvarelser fra mænd og besvarelser fra kvinder. Rockwoolfondens analyse viser bl.a. stor standardafvigelse for arbejdstiden for henholdsvis mænd og kvinder, hvilket underbygger vigtigheden af at bruge paneldata for i analysen at kontrollere for heterogenitet og selektion i forbindelse med skift mellem livsstadier. Rockwoolfonden har i sin analyse også lavet en OLS-analyse på tværsnitdata fra spørgeskemaundersøgelserne, som ligeledes viser, at kvinder har lavere arbejdstid, når de har børn under 7 år, mens mænds arbejdstid ikke påvirkes signifikant. Der henvises til Rockwoolfonden (2016) for yderligere beskrivelse af OLS-analysen. 3 Ifølge Rockwoolfondens analyse påvirkes mænds arbejdstid svagt negativt af at få børn, men effekten er som nævnt ikke signifikant, det vil sige at resultatet er for usikkert til at konkludere på baggrund af. 4
5 Tabel 3 Tidsforbrug i forskellige livsfaser, Rockwoolfonden (2016) 1 Kvinder Mænd Timer/dag Fra uden barn til barn under 7 år Fra barn under 7 år til barn mellem 7 og 17 år Fra barn mellem 7-17 år til ingen børn hjemme Fra uden barn til barn under 7 år Fra barn under 7 år til barn mellem 7 og 17 år Fra barn mellem 7-17 år til ingen børn hjemme Børneomsorg 2,405*** -1,311*** -0,402*** 2,029*** -0,811*** -0,285** Husholdningsarbejde Arbejde -1,180+ 0,742* Fritid -0,908+ 0,823* -1,784*** Søvn 0,322+ Anm.: Fixes-effect estimation justeret for uddannelse og beskæftigelse. Alle variable indgår som koefficienter i fixed-effect-analysen, men her er kun gengivet resultater for de estimater, der er signifikante på mindst 90 pct. signifikansniveau. *** p< 0,001, ** p<0,01, * p<0,05, + p<0,1. For alle parameterestimater henvises til Rockwoolfondens rapport. Kilde: Rockwoolfonden (2016), jf. fodnote 1. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen 5
Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 363 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 363 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Kaare Dybvad Kaare.Dybvad@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 340 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Mads Fuglede
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Mads Fuglede Mads.Fuglede@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereLigestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereFinansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Folketingets Finansudvalget lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereTeknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998
Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereTeknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997
Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereArbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?
FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 612 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 612 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 304 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Lennart Damsbo-Andersen Lennart.Damsbo-Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs merePrisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter.
Data Kommunale karakteristika (50 kommuner i hovedstadsregionen) Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter. Er kommunale karakteristika, herunder skatteprocent og serviceniveau, kapitaliseret
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereDet viser med al tydelighed behovet for de forskellige initiativer, som regeringen har taget for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 202 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 337 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen finn.s@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereGrupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013
Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Klyngeanalyse Kvantitativ analyse til gruppering af fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere 02. januar 2018 Viden og Analyse/CCFC 0 Sammenfatning I
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSvar: Med jobpræmieordningen har regeringen giver langtidsledige et ekstra incitament til at komme i beskæftigelse.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50
Læs mereBruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres uddannelser? Baggrundsnotat 2: løngevinst ved uddannelse
Baggrundsnotat Bruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres r? Baggrundsnotat 2: løngevinst ved Indledning I denne analyse undersøges, om ikke-vestlige efterkommerkvinder får lige så meget ud af at tage
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 7. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 496 (Alm. del) af 14. august
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 80 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 80 Offentligt Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalget lov@ft.dk Lennart Damsbo-Andersen Beskæftigelsesministeriet
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereSvar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1. marts 2019 Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm.
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereUdviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Lennart Damsbo-Andersen Lennart.Damsbo-Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereÆndringsforslag. til. Ny paragraf
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 215 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mere