Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Københavns bydele 2002

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Københavns bydele 2002 Nr april 2004

2 Sociale forhold i Københavns bydele 2002 Christine Halckendorff Tlf.: Pia Kjærulff Jacobsen Tlf.: Indledning Den foreliggende statistik belyser de sociale forhold i Københavns Kommune og bydele i Statistikken er opdelt i 5 områder: 1. Folke- og førtidspension... side 3 2. Kontanthjælp... side Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv... side Boligstøtte... side Børnetilskud... side 39 Statistikken omfatter personer med bopæl i Københavns Kommune pr Tilflyttere i løbet af 2002 er medregnet, uanset i hvilken kommune ydelserne er givet. Omvendt er modtagere af ydelser gennem 2002, som er flyttet fra København før , ikke medregnet. Summen af bydelstallene passer ikke præcist til kommunetotalen. Det skyldes, at kommunetotalen også inkluderer den lille del af Københavns befolkning, som er uden for kommunal inddeling, dvs. personer uden fast bopæl, værnepligtige, patienter, indsatte i fængsler m.m. Bemærk at antallet af modtagere ikke svarer til antallet af nettomodtagere, da én person kan have modtaget flere forskellige former for ydelser. Tabellerne er geografisk opdelt på bydele. Opdeling på andre områder vil normalt kunne foretages ved henvendelse til Statistisk Kontor. Tilsvarende oplysninger vedrørende 2001 blev offentliggjort i Orientering nr. 31, Hvis der ønskes yderligere statistik, der behandler de sociale forhold, kan der henvises til publikationen "Sammenhængende Socialstatistik for Københavns bydele". Datagrundlag og definitioner Talmaterialet stammer fra Danmarks Statistik. Arbejdsstyrken og oplysninger om erhverv, er dannet ud fra arbejdssted ultimo november 2001, og stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ved flere arbejdssteder placeres personen i det erhverv, hvor arbejdsomfanget er størst, beregnet ved at sætte indbetalingerne til ATP i forhold til ansættelsesforholdets længde. Alder er defineret som personens alder opgjort pr En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse og er knyttet til hinanden ved bestemte relationer, der beskrives i det følgende. Familier er her opdelt i par og enlige. En parfamilie består af to voksne personer, der udgør et par samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Der er følgende 4 typer parfamilier: Ægtepar. Registreret partnerskab. Samlevende par, der betegner en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år. Samboende par: hvis en mand og en kvinde hverken er gift med hinanden eller har fælles børn, regnes de alligevel som et par, hvis aldersforskellen er mindre end 15 år, og de bor alene på adressen bortset fra evt. hjemmeboende børn. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Enlige omfatter voksne, der ikke indgår i en parfamilie, samt evt. hjemmeboende børn på 18 år og derover. 2 Orientering 2004 nr. 8

3 1. Folke- og førtidspension Statistikken omfatter modtagere af folke- og førtidspension samt invaliditetsydelse pr Statistikken er opgjort efter køn, alder, ægteskabelig stilling, pensionens bestanddele og udbetalte beløb. Grundet mangelfulde oplysninger omfatter opgørelsen ikke personer, der er bosiddende på plejehjem (ca personer). Tabel omfatter alene pensionister, der i januar 2002 er tilknyttet et indkomstbeløb. På grund af fejl i registret vil antallet af pensionsmodtagere være mindre end antallet af reelle pensionister. Statistikken om udbetalt socialpension er eksklusiv personlige tillæg til medicin, briller, fodpleje, opvarmning etc. Statistikkens tolkning forudsætter et vist kendskab til lovgivningen. For at få tilkendt socialpension skal man opfylde nogle nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid. Socialpension består af et grundbeløb og et civilstandsafhængigt pensionstillæg, begge er indkomstafhængige. Tillæg til reelt enlige pensionister bortfaldt efter den nye skattereform i Folkepension kan i 2002 ydes til alle over 67 år. Personer, der fylder 60 år efter den , ydes folkepension fra det 65 år. Pensionen kan ud over socialpension bestå af: invaliditets-, vente-, alders- og ægteskabstillæg, som alle er tilkendt efter ældre lovgivning. Grundbeløbet indtægtsreguleres kun ved arbejdsindtægt. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Hvilken form man tilkendes afhænger af erhvervsevne og alder. Højeste førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er ubetydelig. Pensionen består ud over socialpension af invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløb. Mellemste førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er nedsat med mindst 2/3, samt til personer i alderen år der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få højeste førtidspension. Pensionen består af socialpension og invaliditetsbeløb. Forhøjet almindelig førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige og sociale årsager er nedsat med mindst halvdelen. Pensionen består af socialpension og førtidsbeløb. Almindelig førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige og sociale årsager, samt til personer i alderen år af sociale årsager alene. Almindelig førtidspension består af socialpension. Invaliditets-, erhvervsudygtigheds- og førtidsbeløb er faste beløb, der ydes uanset pensionistens indkomst. Invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen år, der opfylder helbredsbetingelserne for at få højeste eller mellemste førtidspension, men har en erhvervsindtjening af en sådan størrelse, at pensionen bortfalder. Ydelsen indtægtsreguleres ikke. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. Tillæggene ydes uanset indkomst og fortsætter som hovedregel, når modtageren overgår til folkepension. Tabel 1.1: Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelse efter bydel, opgjort pr I alt københavnere modtog socialpension i 2002 heraf folkepensionister. For de førtidspensionister var forhøjet almindelig og mellemste pension de hyppigst tilkendte pensioner med og modtagere. Orientering 2004 nr. 8 3

4 3.600 (17 pct.) af førtidspensionisterne modtog højeste pension. Andelen af førtidspensionister, der modtog højeste pension, var højest i Sundbyvester med 23 pct. og lavest for Kongens Enghave med 10 pct. Tabel 1.2 og figur 1.1. og 1.2: Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, opgjort pr Af befolkningen på 18 år og derover var 12,6 pct. folkepensionister og 5,3 pct. førtidspensionister i Der var stor forskel på bydelene. Andelen af folkepensionister var på 19 pct. i Brønshøj-Husum. Vesterbro havde med 6 pct. færrest folkepensionister efterfulgt af Ydre Nørrebro med 8 pct. Andelen af førtidspensionister var højest i Kongens Enghave med 8 pct. efterfulgt af Sundbyvester, Brønshøj-Husum og Bispebjerg med 7 pct., mens Indre Østerbro og Indre By med 3 pct. havde relativt få førtidspensionister. Tabel 1.3: Folkepensionister efter ægteskabelig stilling, køn og alder, opgjort pr pct. af befolkningen på 67 år og derover modtog folkepension. Ca. 66 pct. af pensionisterne var kvinder. Hovedparten af pensionisterne var enlige (68 pct.). Andelen af enlige var langt højere for kvinder end for mænd og stigende med alderen. Af de gifte var omkring 85 pct. gift med en folkepensionist. Tabel 1.4: Førtidspensionister efter ægteskabelig stilling, køn og alder, opgjort pr svarende til 6,1 pct. af befolkningen i alderen år modtog førtidspension. Aldersgruppen år havde med modtagere svarende til 28 pct. af pågældende befolkningsgruppe den højeste modtagerrate. I alt modtog 900 flere mænd end kvinder førtidspension. Kvinderne var i overtal i aldersgruppen år, mens mændene var i overtal i de yngre aldersklasser. 76 pct. af førtidspensionisterne var enlige. Andelen af enlige er faldende med alderen og generelt højere for mænd end kvinder. Af de gifte var 35 pct. gift med en pensionist. Andelen af pensionister gift med en anden pensionist var højest for de årige (51 pct.) og højere for kvinder end mænd. Tabel 1.5: Folkepensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr Antallet af folkepensionister, der ikke boede på plejehjem, faldt med ca (4 pct.) til i 2002, heraf var (40 pct.) over 79 år. Andelen af pensionister over 79 år varierede fra 33 pct. i Indre By og Sundbyvester til 47 pct. på Indre Nørrebro og Bispebjerg. Tabel 1.6: Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr I 2002 modtog førtidspension, det er næsten ingen ændring fra året før. 2 pct. af førtidspensionisterne var under 30 år. Andelen varierede fra 0,7 pct. på Christianshavn til 3,9 pct. på Ydre Østerbro. Antallet af førtidspensionister i alderen år har stort set været konstant. Tabel 1.7: Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr pct. af folkepensionisterne modtog i december 2002 det indkomstafhængige pensionstillæg. Andelen var lavest i Indre By med 75 pct. og størst i Kongens Enghave med 98 pct. Tabel 1.8: Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr Ca. 1 pct. af modtagerne af det indkomstuafhængige invaliditetsbeløb havde privat pension eller anden indtægt af en sådan størrelsesorden ( for enlige og for gifte), at grundbeløbet helt bortfaldt. 4 Orientering 2004 nr. 8

5 484 svarende til 4 pct. af modtagerne af førtidspension og invaliditetsydelse fik bistandsog/eller plejetillæg. Ca. 94 pct. af førtidspensionisterne fik et større eller mindre indkomstafhængigt pensionstillæg. (Reglerne for tilkendelse af tillæg kan findes på Tabel 1.9: Folke- og førtidspensionister og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 2002 efter køn og pensionens bestanddele, opgjort pr Folkepensionisterne modtog i gennemsnit kr. om måneden. At kvinder i gennemsnit fik ca. 900 kr. mere om måneden end mænd skyldes dels at en højere andel af kvinderne modtog tillæg, dels at flere af kvinderne var enlige og dermed fik højere pensionstillæg. Modtagere af højeste og mellemste førtidspension fik i gennemsnit kr., mens modtagere af forhøjet almindelig og almindelig førtidspension fik kr. Der var stort set ingen forskel på gennemsnitsbeløbene for mænd og kvinder. Mænd udgjorde 55 pct. af modtagerne af højeste og mellemste førtidspension, der hovedsageligt tilkendes personer under 60 år. Orientering 2004 nr. 8 5

6 Tabel 1.1. Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelse efter bydel, opgjort pr højeste pension Invaliditetsydelse mellemste pension Førtidspensionister forhøjet alm. pension alm. pension i alt Folkepensionister Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) -3,8 7,9 11,9-11,8-7,8-0,3 3,6-2,7 1 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.2. Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, opgjort pr Folkepensionister Førtidspensionister Folkeog I pct. af befolkn. 18 år og derover enlige med med enlige med med førtids- folke- førtids- ægtefælle fælle 1 fælle 1 fælle 1 nister nister nister ægte- ægte- ægtepensiopensiopensio- u/pens. m/pens. u/pens. m/pens. i alt Bydel pct Indre By ,5 3,3 2. Christianshavn ,0 5,2 3. Indre Østerbro ,8 3,0 4. Ydre Østerbro ,2 5,0 5. Indre Nørrebro ,4 6,1 6. Ydre Nørrebro ,0 5,1 7. Vesterbro ,7 4,3 8. Kongens Enghave ,8 8,2 9. Valby ,4 6,1 10. Vanløse ,9 4,1 11. Brønshøj-Husum ,9 6,7 12. Bispebjerg ,8 6,5 13. Sundbyøster ,4 4,6 14. Sundbyvester ,0 7,0 15. Vestamager ,2 5,3 København i alt ,6 5,3 København i alt ,1 5,3 Ændring (pct.) -4,0 3,3-4,5-1,0 3,7-1,2-2,8.. ¹ Inkl.samlevende. 2 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. I alt 6 Orientering 2004 nr. 8

7 Tabel 1.3. Folkepensionister efter ægteskabelig stilling, køn og alder, opgjort pr Enlige Gifte 1, hvor I alt Ændring ægtefællen ikke er pensionist Andel enlige Folkepensionister i pct. af befolkningsgruppen København Mænd pct år ,9 45,2 97,6 80 år og derover ,4 52,4 99,0 I alt ,4 47,4 98,0 Kvinder år ,7 69,2 98,1 80 år og derover ,2 88,8 99,3 I alt ,5 78,0 98,6 Mænd og kvinder år ,0 59,7 97,9 80 år og derover ,5 79,3 99,2 I alt ,8 67,6 98,4 I alt ,7 98,6 Ændring (pct.)... -4,0 3,3-4,5-3, Inkl. samlevende. 2 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. begge ægtefæller er pensionister Tabel 1.4. Førtidspensionister efter ægteskabelig stilling, køn og alder, opgjort pr Enlige Gifte 1, hvor I alt Ændring Andel enlige ægtefællen ikke er pensionist begge ægtefæller er pensionister Førtidspensionister i pct. af befolkningsgruppen København Mænd pct år ,0 93,0 0, år ,6 79,1 7, år ,0 71,7 25,9 I alt ,6 77,6 6,2 Kvinder år ,0 86,3 0, år ,9 73,7 6, år ,0 72,7 29,7 I alt ,3 73,6 5,9 Mænd og kvinder år ,6 90,5 0, år ,1 76,7 7, år ,7 72,3 27,9 I alt ,3 75,7 6,1 I alt ,2 6,1 Ændring (pct.)... -1,0 3,7-1,2-0, Inkl. samlevende. 2 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2004 nr. 8 7

8 Figur 1.1. Folkepensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager Pct. 5,7-9,4 København i alt 12,6 9,5-12,9 13,0-16,4 16,5-18,9 Figur 1.2. Førtidspensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager Pct. 3,0-4,4 København i alt 5,3 4,5-5,6 5,7-6,8 6,9-8,2 8 Orientering 2004 nr. 8

9 Tabel 1.5. Folkepensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr år Mænd Kvinder Mænd og kvinder 80 år i alt år i alt år i alt og år og år og derover derover derover Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.) -2,9-1,4-2,4-4,7-4,2-4,5-4,0-3,5-3,8 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.6. Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr Mænd Kvinder Mænd i alt i alt og år år år år år år kvinder Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.) -2,0 0,6 1,0 0,6-1,0-0,9-2,0-1,3-0,3 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2004 nr. 8 9

10 Tabel 1.7. Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr Grundbeløb Tillæg Tillæg i pct. pensionstillæg andre tillæg pensionstillæg andre tillæg Bydel pct Indre By ,6 2,4 2. Christianshavn ,0 2,0 3. Indre Østerbro ,6 2,5 4. Ydre Østerbro ,8 2,1 5. Indre Nørrebro ,3 3,6 6. Ydre Nørrebro ,1 1,5 7. Vesterbro ,2 1,6 8. Kongens Enghave ,2 1,5 9. Valby ,0 2,0 10. Vanløse ,8 2,1 11. Brønshøj-Husum ,1 1,2 12. Bispebjerg ,2 2,2 13. Sundbyøster ,3 1,3 14. Sundbyvester ,4 1,2 15. Vestamager ,9 1,3 København i alt ,8 1,9 København i alt ,1 2,2 Ændring (pct.) -3,9-4,2-18,8.. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.8. Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr Alm. og forhøjet alm. førtidsp. grundbeløb tillæg Højeste og mellemste førtidspension tillæg invali- penditetsbeløb sionstillæg erhv.- udygtighedsbeløb bistandsog plejetillæg andre tillæg grundbeløb andre tillæg pensionstillæg førtidsbeløb Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) 10,7 10,6 8,0 10,7-4,0-20,0-11,6-11,4 0,0-11,7 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. 10 Orientering 2004 nr. 8

11 Tabel 1.9. Folke- og førtidspensionister og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 2002 efter køn og pensionens bestanddele, opgjort pr Antal personer Ændr. Gnstl. beløb pr. måned Ændr. mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt København pct kr pct. Folkepension Grundbeløb , ,1 Pensionstillæg , ,8 Andre tillæg , ,6 I alt , ,8 Højeste og mellemste førtidspension Grundbeløb , ,2 Pensionstillæg , ,3 Andre tillæg , ,8 Invaliditetsbeløb , ,0 Erhvervsudygtighedsbeløb , ,0 Bistands- og plejetillæg , ,4 I alt , ,5 Alm. og forhøjet alm. førtidspension Grundbeløb , ,9 Pensionstillæg , ,3 Andre tillæg , ,3 Førtidsbeløb , ,0 I alt , ,2 Modtagere i alt , ,5 Modtagere i alt , ,0 Ændring (pct.)... -1,3-3,8-2,9. 3,8 3,3 3,5. 1 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2004 nr. 8 11

12 2. Kontanthjælp Statistikken omfatter personer med bopæl i København pr , der i 2002 har modtaget kontanthjælp efter lov om kommunal aktivering og bistandsloven. Disse love er fra 1. juli 2001 erstattet af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Statistikken er opgjort efter ydelsesart, udbetalte beløb, modtagernes familietype og alder. Kontanthjælp til forsørgelse ydes til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og eventuel familie, når der ikke kan gives hjælp efter anden lovgivning. Ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Kontanthjælp kan desuden ydes som hjælp i særlige tilfælde. Kontanthjælp til forsørgelse omfatter 3 typer. Hjælp til underhold: Af forsørgere. Af ikke-forsørgere. Hjælp til unge under 25 år. Særlig støtte. Til flygtninge. Hjælp til uddannelse mv. Revalideringsydelse. Lønvederlag, arbejdsmaskiner mv. Til flygtninge. Aktivering Kommunal. Arbejdsformidlingen. Hjælp i særlige tilfælde består oftest af: Hjælp til børn med handicap. Hjælp til enkeltudgifter. Hjælp til sygebehandling, medicin mv. Da samme person kan have modtaget flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af året, vil det samlede antal af modtagere være mindre end summen af modtagere af de enkelte ydelser. Tabel 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Antallet af københavnere, der modtog kontanthjælp steg fra 2001 til 2002 med 1,6 pct. til personer modtog kontanthjælp til forsørgelse, heraf (38 pct.) i form af aktivering og (23 pct.) som uddannelseshjælp. Heraf havde Brønshøj-Husum med 49 pct. den største andel af aktiveringsmodtagere, mens Indre og Ydre Østerbro med 27 pct. havde relativt flest modtagere af revalidering. Antallet af modtagere af aktiveringsydelse i København steg med 6 pct. fra 2001 til (38 pct.) af kontanthjælpsmodtagerne fik hjælp i særlige tilfælde modtog kun denne ydelse, hvilket svarer til 9 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere. På Ydre Østerbro, i Kongens Enghave, Sundbyvester og i Vanløse modtog henholdsvis 45, 42, 41 og 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne særlig hjælp. På Indre Østerbro og i Vanløse var der henholdsvis 13 og 15 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der alene modtog hjælp i særlige tilfælde. I København var der en stigning på 5 pct. i antallet af modtagere af hjælp i særlige tilfælde. Vedrørende hjælp til forsørgelse er der en stigning i antallet af personer i aktivering, mens der er et fald i antallet af personer i alle øvrige grupper. Tabel 2.2: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, opgjort pr Ca. halvdelen (22.700) af kontanthjælpsmodtagerne var enlige uden børn enlige med børn modtog kontanthjælp, denne gruppe havde med 37 pct. den højeste modtagerrate. Generelt havde familier med børn højere modtagerrate end personer uden. Ca. halvdelen af de enlige med børn og ca. 1/3 af parrene med børn fik hjælp i særlige til- 12 Orientering 2004 nr. 8

13 fælde. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kun fik hjælp i særlige tilfælde, var langt højere for familier med børn end uden. Tabel 2.3: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, opgjort pr pct. af kontanthjælpsmodtagerne var enlige med børn. Denne andel varierede fra 9 pct. i Indre By og på Vesterbro til 16 pct. i Brønshøj-Husum. Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere er meget ujævn. På Vesterbro er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 1,5 pct., hvorimod antallet er steget med ca. 8 pct. i Indre By. I gennemsnit steg antallet af kontanthjælpsmodtagere med 1,6 pct. Tabel 2.4: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, opgjort pr svarende til 33 pct. af de modtagere af aktiveringsydelse var i alderen 30 til 39 år svarende til 58 pct. af de knap modtagere af uddannelseshjælp var i alderen år. Aldersgrupperne år og år havde med hhv. 13 og 15 pct. de højeste modtagerrater. Tabel 2.5: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, opgjort pr Fra er der sket et fald i antallet af modtagere i alderen år. For de på 30 år og derover er der en stigning i antallet af modtagere. Aldersgruppen 18 år og derunder har haft den største stigning med 60 pct. Tabel 2.6 og figur 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel i pct. af befolkningen, opgjort pr ,5 pct. af befolkningen i Københavns Kommune mellem år modtog hjælp i Modtagerraten var højest på Ydre Nørrebro og i Kongens Enghave med hhv. 17 og 18 pct. og lavest for Indre By med 6 pct. efterfulgt af Indre Østerbro med 7 pct. De årige og årige havde med 13 og 15 pct. de højeste modtagerrater. Andelen af årige, der modtog kontanthjælp, varierede fra 7 pct. i Indre By og på Indre Østerbro til 18 pct. i Brønshøj-Husum. Tabel 2.7: Gennemsnitlig årlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Modtagere af kontanthjælp fik i gennemsnit kr. udbetalt i Indre Nørrebro, der havde en af de højeste modtagerrater, havde med kr. den højeste gennemsnitlige udbetaling. Samtidig havde bydelene med de laveste modtagerrater de laveste gennemsnitlige udbetalinger, idet gennemsnitsbeløbet i Indre By var kr. og kr. på Indre Østerbro. Den gennemsnitlige udbetaling i 2002 steg fra 2001 gennemsnitligt med 500 kroner svarende til knap 1 pct. Den gennemsnitlige udbetaling til hjælp i særlige tilfælde var på kr. i 2002 og det svarer til et fald på 4 pct. fra året før. Denne ydelse varierede fra kr. i Kongens Enghave til kr. i Vanløse. Orientering 2004 nr. 8 13

14 Tabel 2.1. Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Hjælp til forsørgelse underhold mv. uddannelse mv. aktive- i alt i alt rings- ydelse heraf af forsørgere heraf af ikke forsørgere heraf revalidering Hjælp til forsørgelse i alt netto Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodtagere i alt netto Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.)... -1,8-4,5-1,5-1,5-3,7 6,2 0,5 4,9 1,6 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.2. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, opgjort pr Enlige Ægtepar og reg. partnerskab Samlevende og samboende I alt Gennem- med uden med uden med uden snits- beløb børn børn børn børn børn børn Kontanthjælpsydelse kr. Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørgere underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,5 12,8 16,8 5,5 13,9 7,3 12,7. Modtagerrate ,2 12,5 17,2 5,6 13,9 6,9 12,5. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. 14 Orientering 2004 nr. 8

15 Tabel 2.3. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, opgjort pr Enlige Ægtepar og reg. partnerskab Samlevende og samboende Modtagere med uden med uden med uden i alt børn børn børn børn børn børn Ændring fra Bydel pct. 1. Indre By ,81 2. Christianshavn ,82 3. Indre Østerbro ,42 4. Ydre Østerbro ,75 5. Indre Nørrebro ,55 6. Ydre Nørrebro ,04 7. Vesterbro ,44 8. Kongens Enghave ,20 9. Valby , Vanløse , Brønshøj-Husum , Bispebjerg , Sundbyøster , Sundbyvester , Vestamager ,18 København i alt København i alt Ændring (pct.) 2,7 2,2-0,8-2,2 1,0 4,9 1,6. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.4. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, opgjort pr Under 18 år år år år år år 67 år og dero. Kontanthjælpsydelse Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørgere underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,2 13,2 11,6 15,3 12,2 3,3 0,7 9,2 Modtagerrate ,2 13,2 11,4 15,5 11,7 3,1 0,7 9,0 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. 2 I datasættet fra Danmarks Statistik er der af ikke klarlagte årsager en person mere der modtager hjælp til underhold mv. i alt i forhold til tabel 2.1. I alt Orientering 2004 nr. 8 15

16 Tabel 2.5. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, opgjort pr Under 18 år år år år år år 67 år og dero. Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.)... 60,2-2,4-1,1 1,5 4,9 8,9 0,7 1,6 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. I alt Tabel 2.6. Kontantshjælpsmodtagere efter alder og bydel i pct. af befolkningen, opgjort pr Under 18 år år år år år år 67 år og derover Modtagerrate i alt årige Bydel pct Indre By... 0,1 6,9 6,4 7,2 5,5 1,6 0,3 4,7 6,0 2. Christianshavn... 0,4 8,8 8,3 12,0 10,1 1,7 0,7 7,4 9,5 3. Indre Østerbro... 0,1 6,9 7,3 7,2 6,4 2,1 0,4 5,1 6,6 4. Ydre Østerbro... 0,3 12,6 9,5 12,2 9,8 3,1 0,4 7,3 10,3 5. Indre Nørrebro... 0,1 14,5 13,3 18,1 17,9 5,3 1,0 11,7 15,8 6. Ydre Nørrebro... 0,3 14,5 12,3 21,4 20,8 6,4 2,7 13,0 17,0 7. Vesterbro... 0,3 12,7 11,2 13,8 16,4 7,0 1,3 10,8 13,3 8. Kongens Enghave... 0,2 16,2 15,3 25,2 18,2 3,1 0,6 12,9 17,7 9. Valby... 0,3 14,2 11,7 15,1 10,9 2,3 0,7 8,3 12,0 10. Vanløse... 0,2 11,2 8,6 9,9 7,0 1,5 0,3 5,7 8,2 11. Brønshøj-Husum... 0,3 18,3 18,6 20,8 11,9 2,8 0,5 9,4 15,0 12. Bispebjerg... 0,2 14,1 13,7 21,0 16,2 4,6 1,0 11,4 15,7 13. Sundbyøster... 0,3 12,2 10,7 14,0 11,3 2,7 0,6 8,6 11,5 14. Sundbyvester... 0,2 15,0 14,0 18,9 12,1 3,7 1,0 9,9 13,9 15. Vestamager... 0,6 12,9 10,3 12,2 11,4 2,7 0,5 8,7 11,0 København i alt ,2 13,2 11,6 15,3 12,2 3,3 0,7 9,2 12,5 København i alt ,2 13,2 11,4 15,5 11,7 3,1 0,7 9,0 12,4 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. 16 Orientering 2004 nr. 8

17 Figur 2.1. Kontanthjælpsmodtagere år i pct. af befolkningsgruppen, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager Pct. 6,0-8,4 København i alt 12,5 8,5-11,4 11,5-15,4 15,5-17,7 Tabel 2.7. Gnstl. årlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Hjælp til forsørgelse I alt Hjælp underhold mv. uddannelse mv. aktive- i særlige i alt heraf af heraf af i alt heraf rings- ydelse tilfæl- forsør ikke revaliderinde gere forsørgere Kontanthjælpsmodtagere i alt Bydel gennemsnitsbeløb (kr.) Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) 1,6 2,5 3,5 4,6 12,8 3,2 2,0-4,4 0,7 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Orientering 2004 nr. 8 17

18 3. Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. Statistikken omfatter dagpenge udbetalt af det offentlige til alle erhvervsaktive personer med bopæl og skattepligt i Danmark, der lider et indtægtstab ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, tilskadekomst, graviditet, fødsel eller adoption. Opgørelsen er pr og omfatter alle sager, hvor der i løbet af 2002 er sket en udbetaling af dagpenge. Modtagerne er opgjort efter sagsart, erhverv, køn og alder. Ordningerne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende herunder medhjælpende ægtefæller. Der er 2 sygedagpengeordninger. Den obligatoriske sikring omfatter alle lønmodtagere fra første hele sygedag og selvstændige efter 2 ugers sygdom, mens den frivillige sikring dækker selvstændige under de første 2 ugers sygdom. Der kan maksimalt ydes sygedagpenge i 1 år. Ved graviditet og fødsel havde kvinder i 2002 ret til dagpenge 4 uger før forventet fødsel og op til 46 uger efter. De sidste 32 uger kan benyttes af moderen, faderen eller begge forældre i fællesskab. Faderen har ret til dagpenge 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen. Ved adoption har forældrene efter modtagelse af barnet begge ret til dagpenge de to første uger og til deling 44 uger herefter. Statistikken omfatter kun dagpenge udbetalt af det offentlige. Sygedagpenge eller løn, som arbejdsgiveren betaler i arbejdsgiverperioden, er ikke omfattet. Arbejdsgiverperioden, der var 2 uger i 2002, er den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge ved sygdom, men ikke får offentlig refusion. Fra og med 2000 er arbejdsgiverperioden for både offentlige og private arbejdsgivere 2 uger. Hermed indgår de offentligt ansatte på lige fod med de privatansatte i opgørelserne. Der udbetales sygedagpenge eller ydes refusion fra dagpengesystemet i arbejdsgiverperioden i tilfælde, hvor personen er nyansat, kronisk syg, arbejdsløs, hvor anmeldelses- eller beskæftigelseskravet ikke er opfyldt samt i de tilfælde, hvor mindre arbejdsgivere har frigjort sig fra forpligtelsen ved forsikring. Da samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb, vil det samlede antal modtagere være mindre end summen af de enkelte sagsarter. Tabel 3.1: Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, opgjort pr I alt modtog københavnere dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel mv. i Heraf fik sygedagpenge. Antallet af modtagere i alt er stabilt med en lille stigning på 1 pct. for kvinder og et lille fald på 1 pct. for mænd. Tabel 3.2: Gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter dagpengeart, opgjort pr Ca. 93 pct. af dagpengemodtagerne var lønmodtagere. Den gennemsnitlige varighed var 9 uger for modtagere af sygedagpenge og 17,6 uger for modtagere af dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. At kvinder i gennemsnit modtog dagpenge i næsten dobbelt så lang tid som mænd, henholdsvis 14 og 8 uger, skyldes hovedsageligt kvindernes barselsorlov. Tabel 3.3 og figur 3.1 og 3.2: Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter bydel, opgjort pr I gennemsnit modtog 12,4 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge i Modtagerraten var med 15 pct. højest i Sundbyvester, Kongens Enghave og Sundbyøster, mens den var lavest for Indre By og Indre Østerbro med 9 pct. 18 Orientering 2004 nr. 8

19 4,1 pct. af arbejdsstyrken modtog dagpenge i forbindelse med fødsel og adoption mv. Andelen varierede fra 3,5 pct. på Christianshavn til 4,7 pct. på Vesterbro. Tabel omhandler alene lønmodtagere med sygedagpenge efter Arbejdsgiverperioden. Tabel 3.4 og figur 3.3: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, opgjort pr I 2002 modtog lønmodtagere svarende til 7 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Fra 2001 til 2002 har der været en stigning på 500 personer (3 pct.), der modtog sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Modtagerraten var med 9 pct. højest i Sundbyvester, Kongens Enghave, Brønshøj-Husum og Sundbyøster, mens den var lavest i Indre By og på Indre Østerbro med 5 pct. I gennemsnit fik lønmodtagerne dagpenge i 13,4 uger i alt. Antallet af dagpengeuger varierede fra 11,7 i Indre By til 15,9 på Indre Nørrebro. Forventeligt var hovedparten (76 pct.) af dagpengemodtagerne i alderen 30 til 59 år. I alt svarende til 20 pct. af modtagerne var under 30 år. Tabel 3.5: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, opgjort pr Erhvervet offentlige og personlige tjenesteydelser havde med (38 pct.) flest modtagere. Erhvervet finansieringsvirksomhed mv. havde med 8 pct. den største stigning i antallet af personer, der modtog dagpenge efter arbejdsgiverperioden. Tabel 3.6 og figur 3.4: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder, køn og erhverv, opgjort pr Af de lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden var mænd og kvinder. Kvinderne havde med 8 pct. en lidt højere modtagerrate end mændenes på 6 pct. I gennemsnit var kvinderne ca. 1 uge længere syge end mændene. Det gennemsnitlige antal dagpengeuger i 2002 var 13,8 for kvinder og 12,9 for mænd. Mændene havde den højeste modtagerrate inden for bygge- og anlægssektoren, som gennemsnitligt havde lavest antal sygedage. Den laveste modtagerrate var inden for finansieringsvirksomhed mv., hvor de længste sygeperioder var. Kvinderne havde den højeste modtagerrate inden for erhvervet transport, post- og telekommunikation og den længste sygdomsperiode inden for finansieringsvirksomhed mv. Landbrug, fiskeri og råstofudv. havde både de korteste sygeperioder og de laveste rater, men der var også færrest lønmodtagere beskæftiget i denne sektor. Orientering 2004 nr. 8 19

20 Tabel 3.1. Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, opgjort pr Graviditet, fødsel eller adoption Sygdom lønmodtagere selvstændige i alt første kronisk efter første efter netto uger 1 syge uger uger uger Dagpengemodtagere i alt mænd kvinder netto 2 Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.). -3,9 10,2 2,6 1,1 9,8-0,2 1,3 0,2-1,1 1,2 1 Ekskl. kronisk syge. 2 Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.2. Gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter dagpengeart, opgjort pr Dagpengemodtagere Gnstl. antal dagpengeuger i året Gnstl. beløb pr. dagpengeuge i alt i alt Dagpengeart kr Lønmodtagere: første 2 uger¹ ,4 1, kronisk syge ,5 2, efter 2 uger ,4 12, Selvstændige: første 2 uger ,2 2, efter 2 uger ,9 9, Sygdom i alt ,0 8, Graviditet, fødsel el. adoption ,6 15, I alt ,4 10, heraf mænd ,7 7, heraf kvinder ,4 12, ¹ Ekskl. kronisk syge. 2 Inkl. personer uden for inddeling 20 Orientering 2004 nr. 8

21 Figur 3.1. Modtagere af sygedagpenge i pct. af arbejdsstyrken, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager Pct. 8,6-9,9 København i alt 12,4 10,0-11,9 12,0-13,9 14,0-14,9 Figur 3.2. Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel eller adoption i pct. af arbejdsstyrken, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager Pct. 3,5-3,7 København i alt 4,1 3,8-4,0 4,1-4,3 4,4-4,7 Orientering 2004 nr. 8 21

22 Tabel 3.3. Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter bydel, opgjort pr Dagpengemodtagere i alt netto 1 Gnstl.antal dagpengeuger i året 2 Gnstl.beløb pr. dagpengeuge Modtagere af dagpenge i pct. af arbejdsstyrken sygdom fødsel mv. i alt Bydel kr pct Indre By , ,6 3,9 12,2 2. Christianshavn , ,5 3,5 13,7 3. Indre Østerbro , ,1 4,4 13,1 4. Ydre Østerbro , ,7 4,0 15,4 5. Indre Nørrebro , ,7 4,3 14,7 6. Ydre Nørrebro , ,5 4,1 16,1 7. Vesterbro , ,5 4,7 15,7 8. Kongens Enghave , ,7 3,7 17,9 9. Valby , ,9 4,2 17,7 10. Vanløse , ,6 4,1 15,4 11. Brønshøj-Husum , ,1 3,9 17,6 12. Bispebjerg , ,2 3,6 17,3 13. Sundbyøster , ,6 3,8 18,0 14. Sundbyvester , ,9 4,0 18,4 15. Vestamager , ,2 4,0 16,0 København i alt , ,4 4,1 16,0 København i alt , ,5 4,0 16,1 ¹ Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ² Både sygdom og fødsel mv. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Figur 3.3. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden i pct. af arbejdsstyrken, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager Pct. 4,5-5,6 København i alt 7,1 5,7-6,8 6,9-8,0 8,1-9,3 22 Orientering 2004 nr. 8