E-grænsehandel udfordrer dansk detailhandel

Transkript

1 E-grænsehandel udfordrer dansk detailhandel AF CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL, OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Danskerne klikker flere og flere varer i den digitale indkøbskurv, og e-handlen vokser med tocifrede vækstrater år for år. E-handlen har vundet danskernes hjerter, men den massive vækst i e-handlen medfører også en udfordring for de danske detailhandelsvirksomheder. I takt med at danskerne brugere flere penge på e-handel, bliver en større andel brugt i udlandet, og danske butikker går glip af omsætning og arbejdspladser. I 2012 brugte danskerne 20 kr. i udenlandske netbutikker for hver 100 kr., de e-handlede for. I 2014 var beløbet steget til 25 kr. per 100 kr., og i dag bliver 33 kr. af de 100 kr. brugt i udlandet. i Dansk Erhverv estimerer, at danskerne i 2017 vil bruge omkring 40 mia. kr. på varer og services i udenlandske netbutikker. Danskerne lægger 1/3 af det beløb, de e-handler for, i udenlandske netbutikker Udfordringen med den stigende e-grænsehandel ser kun ud til at vokse, og Dansk Erhverv forventer, at e-grænsehandlen med varer og services om fem år er steget til mellem 65 og 95 mia. kr. Det svarer til, at danske virksomheder, ud over omsætning, med et forsigtigt skøn er gået glip af omkring e-handelsarbejdspladser på grund af e-grænsehandel. ii Til sammenligning viser de nyeste tal, at den traditionelle fysiske grænsehandel ligger på 13,6 mia. kr. iii Det er med andre ord nødvendigt at sikre danske virksomheder bedre rammevilkår, herunder tage et opgør med det høje danske omkostningsniveau, for at trække omsætning og arbejdspladser hjem til Danmark. Figur 1 Danskernes e-grænsehandel og vækstescenarie Dansk Erhverv estimerer, at danskerne e-grænsehandler varer og services for ca. 40 mia. kr. i E-grænsehandlen forventes at stige til mellem 65 og 95 mia. kr. om fem år Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Nets, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 21

2 Underskud i dansk e-handelseksport Forskellige faktorer gør, at udfordringen med den stigende e-grænsehandel kun ser ud til at vokse. Vækst i samfundsøkonomien vil, alt andet lige, presse e-grænsehandlen op, fordi vækst fører til øget forbrug og mere e-handel, som igen fører til mere e- grænsehandel. Desuden er der et stort potentiale for vækst i e-grænsehandlen, fordi en relativ stor andel af befolkningen stadig ikke e-grænsehandler. Et højt omkostningsniveau, et lille hjemmemarked og gode sprogkundskaber er andre faktorer, der er med til at skubbe e-grænsehandelsandelen op. Forestiller man sig et vækstscenarie i e-handlen, hvor e-handlen, med et konservativt estimat, vokser med 10 pct. årligt, vil e-grænsehandlen være næsten fordoblet fra 34 mia. kr. i 2016 til 65 mia. kr. om fem år. Antager man omvendt en høj vækst i e-handlen på 15 pct. årligt, og at e-grænsehandelsandelen stiger med 1 procentpoint årligt, vil e- grænsehandlen være næsten tredoblet fra 34 mia. kr. i 2016 til 95 mia. kr. om fem år. iv Begge scenarier må antages at være yderpunkter, hvor realiteten i 2022 nok ligger et sted imellem, jf. figur 1. Det er ikke i sig selv et problem, at danskerne e-handler meget i udlandet. Problemet opstår imidlertid, idet udenlandske forbrugere slet ikke i tilsvarende grad e-handler i danske netbutikker. Dermed opstår der et eksportunderskud i e-handlen, hvor det er langt mere attraktivt for danske forbrugere at e-handle i udlandet, end det er for udenlandske forbrugere at e-handle i Danmark. Det betyder, at danske virksomheder går glip af såvel omsætning som omkring e-handelsarbejdspladser. v Dette skyldes blandt andet, at Danmark har det næsthøjeste forbrugsbeskatningsniveau i EU, kun overgået af Ungarn (ej vist i figur 2). Dansk detailhandel er med andre ord særdeles konkurrenceudsat, og det er afgørende, at der bliver taget et opgør med det høje danske omkostningsniveau, så det bliver attraktivt for både danske og udenlandske forbrugere at e-handle i Danmark. Danmark har et eksportunderskud, hvor danske forbrugere e-handler langt mere i udlandet, end udenlandske forbrugere e- handler i Danmark Figur 2 Forbrugsbeskatning på varer og tjenester, udvalgte EU-lande, ,6% 31,0% 18,1% 20,6% 21,0% Danmark har det næsthøjeste forbrugsbeskatningsniveau i EU, kun overgået af Ungarn Storbritannien Tyskland Frankrig Sverige Danmark Kilde: EU-Kommissionen, DG TAXUD DANSK ERHVERV 2

3 Grænsehandelsudfordringen vil vokse Grænsehandel for milliarder har i årtier været en folkesport i Danmark, som har medført, at danske detailbutikker er gået glip af en anseelig omsætning og arbejdspladser. Med væksten i e-handlen har e-grænsehandlen med varer imidlertid overhalet den traditionelle, fysiske grænsehandel ved den tyske grænse og på ferien i Spanien. Den fysiske grænsehandel beløb sig ifølge Skatteministeriet til 13,6 mia. kr. i 2016 og udgør dermed ca. 5 pct. af danskernes køb i fysiske butikker. Til sammenligning estimerer Dansk Erhverv, at danskernes e-grænsehandel med varer vil beløbe sig til omkring 15 mia. kr. i 2017, og udgør dermed 33 pct. af danskernes samlede e-handel med varer. vi Dermed udgør e-grænsehandlen med varer en langt større andel af danskernes samlede e-handel med varer, end den traditionelle grænsehandel udgør af danskernes køb i fysiske butikker. Når e-handlen stiger, stiger Danmarks samlede grænsehandel således også. E-grænsehandlen er blevet en endnu større udfordring end den traditionelle grænsehandel Figur 3 Andel af danskernes køb af varer, der er (e)-grænsehandel E-handel Fysisk handel 67% 33% 9 E-grænsehandlen med varer udgør 33 pct. af e- handlen, mens grænsehandlen udgør 5 pct. af den fysiske detailhandel Danskernes varekøb i udenlandske netbutikker Danskernes varekøb i danske netbutikker Danskernes varekøb i fysiske butikker i udlandet Danskernes varekøb i fysiske butikker i Danmark Kilde: Dansk Erhvervs beregninger E-grænsehandlen med varer, services og streaming Danskernes samlede e-handel består både af køb af varer, services som rejser, hotelophold, flybilletter og andre former for billetter til transport, underholdning, etc. samt streaming og download af film, musik, spil og e-bøger. Mens Dansk Erhverv estimerer, at danskernes e-handel med varer i udenlandske netbutikker vil beløbe sig til omkring 15 mia. kr. i 2017, udgør e-grænsehandlen med services ca. 24 mia. kr., mens streaming beløber sig til ca. 1 mia. kr. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 4 Estimeret e-grænsehandel fordelt på varer, services og streaming, mia. kr. 15 mia. kr. Dansk Erhverv forventer, at danskernes e- grænsehandel med varer vil beløbe sig til ca. 15 mia. kr. i mia. kr. Varer Services Streaming/download Kilde: Dansk Erhvervs beregninger E-grænsehandlen vokser yderligere, når de unge bliver ældre Ud over at danskerne generelt e-handler mere og mere og foretager en større og større andel af deres e-handel i udlandet, vil e-grænsehandlen stige yderligere i takt med, at de unge bliver ældre. En logistisk regression viser nemlig, at især alder har stor betydning for, hvor stor sandsynlighed der er for, om man vil e-handle i udlandet. Givet at en person e-handler, er der knap 65 pct. sandsynlighed for, at en mand på 25 år med en lang videregående uddannelse vil e-grænsehandle. Omvendt er der kun godt 30 pct. sandsynlighed for, at en kvinde på 65 år med en erhvervsskoleuddannelse vil e- grænsehandle. Ud over alder har køn og uddannelsesniveau altså også betydning for sandsynligheden for, om man vil e-grænsehandle. Alder, køn og uddannelsesniveau har betydning for, hvor stor sandsynligheden er for, om en person vil e-grænsehandle De yngre generationer e-handler ikke blot hyppigst, men lægger også en større andel af det beløb, de e-handler for, i udenlandske netbutikker, mens de ældre generationer e- handler for større beløb per handel. De unge under 30 år bruger således mere end halvdelen af det beløb, de e-handler for, i udenlandske netbutikker, mens det udgør knap en tredjedel for personer i 30 erne og 40 erne og i omegnen af en femtedel for personer på 50 år og derover. Man må forvente, at når de yngre generationer bliver ældre og mere købedygtige, vil de fortsat e-grænsehandle meget, men også for større beløb, mens nye e-grænsehandlende generationer, kommer til. Dermed vil e-grænsehandlen stige yderligere i fremtiden. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 5 Andel af det samlede beløb, danskerne e-handler varer for, som de bruger i udenlandske netbutikker, fordelt på alder, % Når de unge bliver ældre 29% 30% 16% 20% og tjener mere, er det forventeligt, at de vil e- grænsehandle for endnu større beløb og e-grænse- Under 30 år år år år 60+ år Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= Kun personer, der har e-handlet varer inden for de seneste 6 måneder. handlen vil vokse endnu mere Danskerne e-grænsehandler tøj, sko og elektronik for 7 mia. Danskerne er især ivrige med at klikke tøj, sko og elektronik i den digitale indkøbskurv, når de e-handler i udlandet. Næsten halvdelen af det beløb, danskerne e-grænsehandler for, bruger de på tøj, sko og elektronik. Det svarer til, at danskerne estimeret vil købe tøj, sko og elektronik for sammenlagt omkring 7 mia. kr. i udenlandske netbutikker i Figur 6 Andel af beløb, danskerne e-grænsehandler for, fordelt på varetype, 2017 Tøj eller sko Elektronik Musik, film eller spil (fysisk levering) 7% 21% 26% Danskerne bruger knap halvdelen af det beløb, de Legetøj eller udstyr til børn 7% e-grænsehandler for, på Hvidevarer og husholdningsartikler tøj, sko og elektronik, Personlig pleje, lægemidler eller kosttilskud svarende til ca. 7 mia. kr. Udstyr og tøj til sport og fritid Bøger eller tidsskrifter (fysisk levering) 4% Smykker, ure, tasker og andre accessories 4% Boligtilbehør 4% Møbler 3% Dagligvarer 2% Blomster 2% Andre varer 1% Værktøj, byggematerialer, haveredskaber og -udstyr 1% Dyrefoder og tilbehør til dyr 1% Reservedele og tilbehør til biler mv. 0,2% Garn, stof, mønstre o.lign. 0,1% Hobbyartikler 0,1% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= Kun personer, der har e-grænsehandlet en vare og har angivet, hvilken netbutik de handlede i. DANSK ERHVERV 5

6 Dele af detailhandlen er særligt udfordret af e-grænsehandlen Nogle delbrancher i detailhandlen er mere udfordret af e-grænsehandlen end andre. Det kan man se ud fra, hvor stor en andel af beløbet i en given varekategori, danskerne e- handler for i henholdsvis danske og udenlandske netbutikker. Tøj og sko er sammen med elektronik de største kategorier, når danskerne e-handler generelt. Men det er samtidig også nogle af de delbrancher i detailhandlen, der oplever størst pres fra udenlandske netbutikker. Derfor har det også stor betydning, når knap halvdelen af det beløb, danskerne e-handler tøj og sko for, og lidt mere end en tredjedel elektronik, bliver købt i udenlandske netbutikker. De udenlandske netbutikker har altså godt fat i det danske e-handelsmarked både i kroner og ører og relativt. Tøj, sko og elektronik er nogle af de delbrancher, der oplever størst pres fra e-grænsehandlen Figur 7 Andel af beløb, danskerne e-handler varer for i henholdsvis danske og udenlandske netbutikker, fordelt på varetype, 2017 Dyrefoder og tilbehør til dyr 46% 54% Personlig pleje, lægemidler eller kosttilskud Udstyr og tøj til sport og fritid Tøj eller sko 53% 53% 54% 47% 47% 46% Nogle dele af detailhandlen er mere udfordret af e- grænsehandlen end andre Boligtilbehør 54% 46% Elektronik 63% 37% Musik, film eller spil (fysisk levering) 66% 34% Legetøj eller udstyr til børn 66% 34% Bøger eller tidsskrifter (fysisk levering) 70% 30% Møbler 71% 29% Hvidevarer og husholdningsartikler 71% 29% Smykker, ure, tasker og andre accessories 72% 28% Blomster 78% 22% Garn, stof, mønstre og lign. 79% 21% Dagligvarer, inkl. alkohol 83% 17% Værktøj, byggematerialer, haveredskaber og -udstyr 91% 9% Reservedele og tilbehør til biler mv. 9 Hobbyartikler 96% 4% Danske netbutikker Udenlandske netbutikker Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= Kun personer, der har e-handlet en vare og har angivet hvilken netbutik, de handlede i. Anm.: Data er behæftet med en betydelig usikkerhed fsva. de varegrupper, der bliver e-grænsehandlet i mindre omfang, og fordelingen bør derfor tages med forbehold. DANSK ERHVERV 6

7 Knap halvdelen af beløbet i kategorierne personlige pleje, lægemidler og kosttilskud samt udstyr og tøj til sport og fritid, der også er kategorier, danskerne generelt e-handler relativt meget, bliver brugt i udenlandske netbutikker. Dyrefoder og tilbehør til dyr er en varekategori, hvor mere end halvdelen af det beløb, der bliver e-handlet for, bliver brugt i udlandet. Dette er dog ikke varetyper, danskerne generelt e-handler meget, så i det store billede er der ikke tale om voldsomt store beløb. I de fleste andre delbrancher bliver mellem 20 og 30 pct. af e-handelsbudgettet brugt i udenlandske netbutikker. Svenske og tyske netbutikker er især populære Mere end halvdelen af danskernes varekøb i udenlandske netbutikker foregår i vore nabolande, Sverige og Tyskland. Desuden er Storbritannien og USA populære e- grænsehandelslande, mens Kina, lidt overraskende måske, er helt oppe på en fjerdeplads, målt på antal varekøb. Figur 8 Danskernes foretrukne e-grænsehandelslande, % 28% Mere end halvdelen af 13% 12% 9% danskernes varekøb i udenlandske netbutikker foregår i svenske og tyske netbutikker Sverige Tyskland Storbritannien Kina USA Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n=619. Kun personer, der har e-grænsehandlet og angivet, hvilken netbutik de har handlet i. Anm.: Målt på andelen af antal varekøb. Pris og udvalg de primære årsager til e-grænsehandel Der er meget hård konkurrence i dansk detailhandel, hvilket ses på den lave overskudsgrad, som igen er forårsaget af det høje danske omkostningsniveau. vii Mange udenlandske netbutikker kan tilbyde en lavere pris, herunder på fragt, end de danske netbutikker, fordi mange andre lande har et lavere omkostningsniveau end Danmark. En anden væsentlig faktor er, at varen ganske enkelt ikke findes i danske netbutikker, eller at vareudvalget var større i udenlandske netbutikker. Dette er naturligt i en lille økonomi som Danmark. Med et relativt lille hjemmemarked vil der altid være brands og varianter, det ikke er muligt at tilbyde. DANSK ERHVERV 7

8 Figur 9 Hvorfor e-handlede du i en udenlandske netbutik? Prisen var lavere end i danske netbutikker Jeg kunne ikke finde produktet i en dansk netbutik Der var et større udvalg af varer end i danske netbutikker 37% 4 60% Det er især pris og udvalg, der er årsag til, at danskerne handler i udenlandske netbutikker Fragten var billigere end i danske netbutikker 24% Der var gratis returfragt 7% Der var bedre leveringsbetingelser end i danske netbutikker 6% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n=778. Kun personer, der har e-handlet i en udenlandsk netbutik inden for de seneste tre måneder. Anm.: Det har været muligt at angive flere svar, procenten summerer derfor ikke til 100 pct. Omvendt angiver de, der har e-handlet, men ikke har e-grænsehandlet inden for de seneste tre måneder, at den primære årsag til, at de ikke har e-grænsehandlet, er, at de ganske enkelt har fundet, hvad de søgte, i en dansk netbutik. Hver fjerde angiver, at de slet ikke har overvejet muligheden for at e-grænsehandle, mens en del er usikre på regler omkring moms, told eller afgifter, samt om hvorvidt de eventuelt kunne returnere varen. Figur 10 Hvorfor har du ikke e-handlet i en udenlandsk netbutik? Jeg har fundet, hvad jeg søgte i danske netbutikker Jeg har ikke overvejet muligheden Jeg er usikker omkring told, moms og afgifter 24% 23% 44% 1/4 af de e-handlende danskere har slet ikke overvejet muligheden for at e-grænsehandle Jeg er usikker omkring returnering af varer Jeg er bekymret for, om varen kommer frem Jeg ønsker kundeservice på dansk Jeg er usikker omkring mine forbrugerrettigheder 18% 16% 14% 13% Det er for dyrt Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= Kun personer, der har e-handlet, men ikke har e- handlet i en udenlandsk netbutik inden for de seneste tre måneder. Anm.: Det har været muligt at angive flere svar, procenten summerer derfor ikke til 100 pct. DANSK ERHVERV 8

9 Danskerne blandt de mest e-grænsehandlende i EU Ser man på toppen af EU-Kommissionens liste over, hvor stor en andel af forbrugerne i EU, der e-grænsehandler i andre EU-lande, ligger Luxembourg suverænt i top. For forbrugerne i små nationer som Luxembourg og Malta er der ikke særligt store muligheder for at e-handle nationalt. Dette, sammen med deres sprogfællesskaber med store markeder som henholdsvis England, Tyskland og Frankrig, gør de høje e- grænsehandelsandele til en naturlig følge. Ligeledes har østrigerne, med deres sprogfællesskab med Tyskland, rigtig gode e-handelsmuligheder på det store tyske marked, og der vil derfor altid være en vis naturlig e-grænsehandel. I 2016 e- grænsehandlede 39 pct. af danskerne i andre EU-lande og er dermed nummer fire på listen. EU-gennemsnittet var på 18 pct. Figur 11 Andel i alderen år, der har e-handlet i andre EU-lande, 2016 Luxembourg Østrig Malta 46% 42% 70% Danskerne er blandt dem, der e-grænsehandler mest i Danmark Belgien 39% 37% EU Irland 34% Finland 34% Sverige 2 Holland 2 Cypern 24% Estland 23% Storbritannien 23% Slovakiet 23% Frankrig 22% Spanien 21% Letland 20% EU 18% Slovenien 17% Portugal 16% Kroatien 1 Tyskland 14% Ungarn 12% Litauen 12% Italien 12% Grækenland 9% Tjekkiet 9% Bulgarien 7% Polen 4% Rumænien 2% Kilde: EU-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard DANSK ERHVERV 9

10 Danmarks placering i toppen af listen skyldes blandt andet det høje danske forbrugsbeskatningsniveau. Høj moms, skatter og afgifter er således med til at presse e- grænsehandelsandelen unaturligt højt op. Danske netbutikker oplever i den forbindelse en væsentlig konkurrenceforvridning, idet nogle udenlandske e-handelsvirksomheder, der sælger til danske kunder, ikke afregner dansk moms, som de er forpligtet til. Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end kr. om året til danske forbrugere, skal afregne dansk moms af hele deres omsætning i Danmark, mens netbutikker uden for EU skal betale moms af varer, de sælger til danskere, som koster mere end 80 kr. viii Dansk Erhverv har på baggrund af Skatteministeriets oplysninger om momsindbetalinger fra udenlandske e-handelsvirksomheder estimeret, at af de 1 mia. kr. som statskassen går glip af i årligt momsprovenu, skyldes minimum ½ mia. kr. udenlandske e-handelsvirksomheders momssnyd, og ikke blot fordi virksomhederne sælger under minimumsgrænserne for momsafregning. ix Udenlandske netbutikker snyder den danske statskasse for minimum ½ mia. kr. årligt Det danske hjemmemarked er relativt lille, og danskerne vil givetvis altid lægge en vis andel af deres forbrug i udlandet, idet nogle store eller specialiserede, udenlandske netbutikker fører et sortiment, som dansk detailhandel har svært ved at matche. Sammen med gode sprogkundskaber er dette væsentlige faktorer i forhold til at skabe en høj e-grænsehandelsandel. E-grænsehandelsandelen bliver presset højt op af et højt omkostningsniveau, et lille hjemmemarked og gode sprogkundskaber Det er derfor vigtigt, at vi fra dansk side også fokuserer på at gøre Danmark til et attraktivt e-handelsland for udenlandske forbrugere, så vi kan vende underskuddet i e- handelseksporten til et overskud og fastholde handelsjob i Danmark. Samtidig er det vigtigt, at vi forholder os til, hvor i e-handelsværdikæden, vi vil placere os. E-handel er baseret på en lang række funktioner, gående fra import, lagerstyring, pakning, distribution og transport til kunden og håndtering af kundeservice, reklamationer og returvarer, til programmering og vedligeholdelse af hjemmesidens it-interface, reklamer, big data analyse af forbrugernes adfærd, målrettet annoncering og anbefalinger, etc. Ligesom i andre brancher vil det i nogle tilfælde være naturligt, at e- handlens værdikæde fungerer på tværs af landegrænser. Men det er vigtigt for dansk økonomi, at vi kan fastholde viden- og løntunge samt produktive jobs i e-handlen i Danmark, såvel som i andre dele af detailhandlen og i andre brancher. Det gør vi ved at sikre rammevilkår, der matcher fremtidens erhvervsliv og øger danske virksomheders konkurrenceevne. Det er vigtigt for dansk økonomi, at vi fastholder viden- og løntunge jobs i Danmark DANSK ERHVERV 10

11 OM DENNE UDGAVE E-grænsehandel udfordrer dansk detailhandel er 21. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 18. december. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Marie Louise Thorstensen på mlt@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cheføkonom Steen Bocian, chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, økonom Kristian Skriver Sørensen, økonom Jonas Spendrup Meyer, direktionssekretær Lotte Holmstrup i Dansk Erhvervs Perspektiv, Danskernes e-grænsehandel, nr. 14, 2012, og E-handlen i 2020, nr. 12, 2015, og Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= ii Dansk Erhvervs beregninger pba. Danmarks Statistik. Omsætning per ansat i branchen Internethandel, postordre, m.v. var 3,4 mio. kr. per fuldtidsbeskæftigede i Da Danmarks Statistik kun definerer virksomheder med mere end 50 pct. af deres omsætning inden for e-handel i kategorien, er virksomhederne i kategorien typisk mindre end gennemsnittet. Det må antages, at større virksomheder har stordriftsfordele, hvorfor der i estimatet er regnet med en omsætning på 4 mio. kr. per fuldtidsbeskæftigede, hvilket gør estimatet mere konservativt. iii Skatteministeriet, Status over grænsehandel 2017, tallet er grænsehandlen i iv Dansk Erhvervs beregninger pba. Nets, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Norstat for Dansk Erhverv, november 2017, n= v Dansk Erhvervs beregninger pba. Danmarks Statistik. Omsætning per ansat i branchen Internethandel, postordre, m.v. var 3,4 mio. kr. per fuldtidsbeskæftigede i Da Danmarks Statistik kun definerer virksomheder med mere end 50 pct. af deres omsætning på e-handel i kategorien, er virksomhederne i kategorien typisk mindre end gennemsnittet. Det må antages, at større virksomheder har stordriftsfordele, hvorfor der i estimatet er regnet med en omsætning på 4 mio. kr. per fuldtidsbeskæftigede, hvilket gør estimatet mere konservativt. vi Estimaterne for e-handel er Dansk Erhvervs estimater for 2017, mens data for den fysiske detailhandel er beregnet med udgangspunkt i de nyeste data for detailomsætningen for 2016 på 298 mia. kr. og grænsehandlen for 2016 på 13,6 mia. kr., ifølge Økonomi- og indenrigsministeriet, Økonomisk redegørelse, august 2017, og Skatteministeriet, Status over grænsehandel vii Ifølge Danmarks Statistik var overskudsgraden i detailhandlen 2,6 pct. i 2015 (nyeste data). viii Nye EU-regler sikrer, at kr.-grænsen i 2021 bliver ændret til ca og 80 kr.-grænsen bliver fjernet, så der skal afregnes moms fra første krone. ix Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 12, 2015, E-handlen i DANSK ERHVERV 11