Midtvejsevaluering. Opland. Netværkssted og mentorordning

Transkript

1 Midtvejsevaluering Opland Netværkssted og mentorordning Marts

2 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 4 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 4 Antal brugere gennem Oplands første år... 4 Del 1: Evaluering af netværksstedet Opland... 5 Hvordan del 1 er bygget op... 5 Hvem har evalueret?... 5 Vil brugerne anbefale andre at komme i netværksstedet?... 5 Får brugerne nye bekendtskaber/bliver bedre til at møde nye mennesker?... 5 Har brugerne fået nye fritidsaktiviteter?... 5 Er brugerne tilfredse med åbningstiderne?... 6 Hvad kan brugerne lide at lave i netværksstedet?... 6 Hvad får de unge ud af komme i netværksstedet?... 6 Konklusion del 1: Evaluering af netværksstedet Opland... 8 Mulig opfølgning på evaluering af netværksstedet... 9 Del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Hvordan del 2 er bygget op Hvem har evalueret? Er brugerne glade for mentorforløbet og vil de anbefale det til andre? Hvad kan brugerne lide at lave med mentoren? Mødes mentor og mentee hyppigt nok? Begynder mentee erne til nye fritidsaktiviteter? Får mentee gennemført de mål, mentee og mentor har sat sammen?

3 Mentees udvikling i forhold til praktiske aspekter Mentee ernes opfattelse af selvtillid og forholdet til mentor Mentee ernes og mentorernes uddybende svar i kommentarfeltet Konklusion del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Del 3: Cases fra Opland Opland - et skridt på vejen Tøjvask og socialt overskud At skærme sig ved computeren Opblomstring

4 Evalueringsrapportens struktur Ungdommens Røde Kors (URK) har foretaget en kvantitativ undersøgelse af netværkstedet og mentorordningen Opland, efter Opland har været i gang ca. et år. Evalueringsrapporten er opdelt i tre dele. Den første del omhandler evaluering af netværksstedet, og den anden del omhandler evaluering af mentorordningen. I begge evalueringer har både brugere og frivillige evalueret. Den tredje og sidste del vil afslutningsvist præsentere enkelte cases fra både netværksstedet og mentorordningen. Det skal indledningsvist fremhæves, at der kun er tre unge fra netværksstedet og to unge i mentorordningen, der har evalueret. Det er tydeligvis et meget lavt antal respondenter og man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved rapportens validitet. Evalueringsrapportens resulatater skal derfor tages med forbehold, og skal nærmere tages som et udtryk for tendenser end en egentlig visning af resultater. Intro til spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet af Oplands aktivitetsgruppe og den tilknyttede konsulent fra URK. Der er lavet i alt fire spørgeskemaer: Et til brugerne af netværksstedet Et til de frivillige på netværksstedet Et til brugerne af mentorordningen Et til de frivillige i mentorordningen De frivillige har fået de samme spørgsmål som brugerne, dog med den forskel, at de frivillige skal svare på, hvad deres opfattelse af brugernes udvikling er. På den måde kan vi få belyst oplevelsen af brugernes udvikling fra to perspektiver. Spørgeskemaerne er udformet således, at de indeholder både åbne og lukkede spørgsmål, og derfor når relevant også et kommentarfelt. Til orintering kaldes brugerne i Opland til dagligt de unge, men vil her i rapporten hyppigst blive benævnt brugerne, dette for at mindske eventuelle misforståelser. Antal brugere gennem Oplands første år Der er i alt ca. 20 brugere, der har benyttet sig af Oplands to tilbud; netværksstedet og mentorordningen. Nogle brugere kommer i begge tilbud, mens andre kun benytter sig af den ene del. For tiden (vinter 2013/2014) kommer der ca. fem faste brugere i netværksstedet. Der er i alt etableret 10 mentorforløb, hvoraf fem er afsluttet. Vi evaluerer først det enkelte mentorforløb, når dette er afsluttet. 4

5 Del 1: Evaluering af netværksstedet Opland Hvordan del 1 er bygget op Del 1 omhandler brugernes evaluering af netværksstedet og egen udvikling, samt de frivilliges evaluering af brugernes udvikling i netværksstedet. Der vil i dette afsnit hovedsaligt blive lagt vægt på brugernes evaluering, og de frivilliges evaluering inddrages når relevant. Hvem har evalueret? Der er i alt tre brugere, der har evalueret. Det er som nævnt ikke nok til for at drage valide konklusioner udfra, men de kan dog vise tendenser, som vi må sammenligne med fremtidige evalueringer. De er alle tre mænd og er mellem 22 og 30 år. Den ene begyndte at komme i netværksstedet i november 2012, og de to andre i maj Der er i alt 16 frivillige på netværksstedet, der har evalueret. Ca. halvdelen af disse er startet som frivillige i november 2012, og den anden halvdel i september/oktober Vil brugerne anbefale andre at komme i netværksstedet? Alle tre brugere svarer Ja til, at de vil anbefale andre unge at komme i netværksstedet. Dette er yderst positivt, da dét at ville anbefale et sted, vidner om en stor tilfredshed og glæde blandt brugerne af et sted. Får brugerne nye bekendtskaber/bliver bedre til at møde nye mennesker? Alle tre brugere svarer Ved ikke/ikke relevant på spørgsmålet om, hvorvidt de har fået nye venner/bekendtskaber i netværksstedet. Det kan vidne om, at de enten ikke føler de kan svare positivt eller negativt på spørgsmålet - eller at de ikke finder spørgsmålet relevant. Ovenstående er relevant at sammenstille med de frivilliges evaluering af, hvorvidt de oplever, at brugerne er blevet bedre til at møde nye mennesker efter de er startet i netværksstedet. Hertil svarer 31 % af de frivillige I nogen grad, og 63 % svarer I høj grad. Det bliver her tydeligt, at de frivillige ser en udvikling hos brugerne i forhold til deres evner til at møde nye mennesker, som de tre brugere måske ikke helt selv ser eller som de ikke ser en konsekvens af i form af nye venner. Ikke desto mindre ser de frivillige en tydelig udvikling i brugernes evne til at møde nye mennesker. Har brugerne fået nye fritidsaktiviteter? To ud af de tre respondenter svarer, at de ikke er startet på nye fritidsaktiviteter uden for netværksstedet efter de er startet der, og den sidste svarer Ved ikke/ikke relevant. Det skal dog understreges, at man i netværksstedet primært laver 5

6 aktiviteter som madlavning og at spille spil. Således er nye fritidsaktiviteter ikke i fokus, da man fx yderst sjældent tager på tur ud af huset. Kræfterne bruges på at skabe hygge og et uforpligtende, trygt fællesskab. Er brugerne tilfredse med åbningstiderne? Vi spurgte brugerne om deres holdning til netværksstedets åbningstider. Her svarede den ene af dem, at Netværksstedet må gerne have åbent flere dage, en anden svarede at Netværksstedet må både gerne have åbent flere dage og i flere timer og den sidste svarede Jeg er tilfreds med åbningstiderne for netværksstedet. Således viser det, at de tre brugere overordnet enten gerne ser en udvidelse af åbningstiderne, eller at de er tilfredse med dem. Hvad kan brugerne lide at lave i netværksstedet? De tre brugere har i et åbent spørgsmål svaret på, hvad de kan lide at lave i netværksstedet. De svarede, at de kan lide at spille billard, lave mad, købe ind, spille spil og spise mad. De kan med andre ord godt lide de aktiviteter, som Opland typisk tilbyder i netværksstedet. Hvad får de unge ud af komme i netværksstedet? Vi har i brugernes evaluering spurgt dem, om de oplever de er blevet styrket på en række punkter, efter at være startet i netværksstedet. De tre brugere svarede følgende: 6

7 Sæt kryds ud for udsagnene nedenfor alt efter, hvor enig/uenig du er: Jeg føler mig set og hørt i netværksstedet. 33% 67% Jeg har fået en bedre idé om, hvor mine styrker ligger, efter jeg er startet i netværksstedet. 33% 33% 33% Jeg er begyndt at tro mere på mig selv, efter jeg er startet i netværksstedet. 67% 33% Jeg føler mig tryg i netværksstedet. 67% 33% Jeg har gjort ting sammen med folk fra netværksstedet, som jeg ikke ville have gjort ellers. 67% 33% Jeg er blevet bedre til at møde nye mennesker, efter jeg er startet i netværksstedet Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke relevant Helt overordnet er halvdelen af de tre brugeres samlede besvarelser til ovenstående spørgsmål positive, idet 50 % af besvarelserne ligger i Enig eller Meget enig og ingen af svarene ligger i Meget uenig eller Uenig, men de øvrige 50 % ligger i Ved ikke/ikke relevant eller Hverken enig eller uenig. Særligt positivt er svaret på, hvorvidt de tre brugere føler set og hørt i netværksstedet; her svarer to af dem Meget enig. To øvrige særligt positive svar, der skal fremhæves er svarene på, hvorvidt brugerne er begyndt at tro mere på sig selv og hvorvidt brugerne føler sig trygge i netværksstedet; ved begge spørgsmål svarer to ud af de tre Enig. Det er interessant at se på, om de frivillige ser samme udvikling hos brugerne, hvilket nedenstående figur viser: 7

8 Sæt kryds ud for udsagnene nedenfor alt efter, hvor enig du er: De unge føler sig set/hørt i netværksstedet. 56% 44% De unge får en bedre idé om, hvor deres styrker ligger, efter de har kommet i netværksstedet i noget tid. 6% 63% 31% De unge tror mere på dem selv efter de har kommet i netværksstedet i noget tid. 56% 44% De unge føler sig trygge i netværksstedet. 25% 75% De unge har gjort ting sammen med nogen fra netværksstedet, som de ikke ville have gjort ellers. 6% 5 38% 6% Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke relevant Helt overordnet kan det konkluderes, at de frivillige evaluerer ovenstående spørgsmål meget positivt, og at de ser en udvikling hos brugerne på samtlige områder, idet 96 % af besvarelserne ligger i Enig eller Meget enig. De frivillige svarer især meget positivt på, at brugerne føler sig trygge i netværksstedet; 75 % svarer Meget enig hertil. Det er iøjnefaldende når man sammenligner de to ovenstående figurer, at de frivillige har en mere positiv oplevelse af brugernes udvikling end de to unge respondenter selv tilkendegiver. Det kan vidne om, at brugerne ikke selv ser deres egen udvikling, eller at de ikke anerkender små udviklingstrin som reel udvikling. Det gør de frivillige derimod, der utvetydigt ser en stor udvikling hos brugerne i netværksstedet. Konklusion del 1: Evaluering af netværksstedet Opland Der er tre brugere, der har evalueret netværksstedet Opland. Grundet det lave antal respondenter skal følgende konklusion nærmere tages som et udtryk for tendenser end som evalueringsresultater. De tre brugere er overordnet meget glade for at 8

9 komme i netværksstedet, idet de alle vil anbefale andre at komme der. De tre svarer hverken positivt eller negativt på, om de får nye bekendtskaber. Til gengæld ser de frivillige tydeligt, at brugerne bliver bedre til at møde nye mennesker, når de begynder at komme i netværksstedet. De tre brugere angiver, at de ikke er startet på nye fritidsaktiviteter i den tid de har været i netværksstedet, og at de enten er tilfredse med åbningstiderne eller gerne ser dem udvidet. De svarer alle tre, at de føler sig styrket på en række punkter ved at komme i netværksstedet, fx er de begyndt at tro mere på sig selv. De tre brugere oplever, at netværksstedet er trygt at komme i, og at de føler sig set og hørt der. De frivillige har en langt mere positiv vurdering af brugernes udvikling end brugerne selv ser, fx ser de tydeligt, at de unge får en idé om, hvor deres styrker ligger og at de får prøvet nye ting efter de er startet i Opland. Mulig opfølgning på evaluering af netværksstedet Som opfølgning på evalueringen af netværksstedet kunne det være interessant, at snakke med brugerne om deres oplevelse af egen udvikling i netværksstedet. For når de frivillige så stærkt ser en udvikling, kunne det give brugerne en succesoplevelse og skabelse af ny refleksion at høre om dette. 9

10 Del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Hvordan del 2 er bygget op Del 2 omhandler brugernes evaluering af mentorordningen og egen udvikling, samt de frivilliges evaluering af brugernes udvikling i mentorordningen. Vi har givet mentor og mentee et fælles kendingsnummer, som gør at vi kan sammenligne mentees svar med den tilknyttede mentors svar. Hvem har evalueret? Der kun to brugere, der har evalueret mentorordningen. Det er 2/5 af dem, der har afsluttet et mentorforløb, hvilket ifølge øvrige evalueringserfaringer i URK er meget normalt. Det ene forløb startede i februar 2013 og det andet startede i maj Køn og alder er ukendt. To respondenter er et meget lavt antal respondenter. Det gør som nævnt, at det skal problematiseres, hvad denne mentorevaluering kan siges at påvise, da respondentgrundlaget er for spinkelt til at drage valide evalueringskonklusioner. Det betyder, at mentorevalueringen, ligesom netværksstedsevalueringen, skal ses som tendenser snarere end som egentlige evalueringsresultater. Der er tre mentorer, der har evalueret mentorforløbet. Da en stor del af følgende afsnit sammenligner det enkelte mentor-mentee-par, vil den tredje mentor-evaluering i sagens natur ikke blive brugt ved sammenligninger. Er brugerne glade for mentorforløbet og vil de anbefale det til andre? Den ene af brugerne svarer, at han/hun er Meget glad for at deltage i mentorforløbet, og den anden svarer, at han/hun er Glad for at deltage i mentorforløbet. Begge brugere svarer Ja til, at de vil anbefale andre unge at blive en del af et mentorforløb. Det er to meget positive besvarelser, der overordnet bekræfter, at de to brugere af mentorordningen er meget glade for at have en mentor. En af brugerne skriver i kommentarfeltet, at Det giver meget at have samtaler en til en over en længere periode. Citatet viser, hvorfor brugeren vil anbefale andre at få en mentor, og at brugeren i høj grad sætter pris på den stabilitet og det nærvær, som mentorforløbet har givet ham/hende over en længere periode. Hvad kan brugerne lide at lave med mentoren? De to brugere har i det åbne kommentarfelt skrevet, at de kan lide at lave følgende med deres mentor: Fritidsaktiviteter som svømning, caféer, hygge samt tale. 10

11 Mødes mentor og mentee hyppigt nok? Begge mentor-mentee-par tilkendegiver, at de synes de mødes hyppigt/tilpas nok. Det varierer fra par til par, hvor hyppigt de mødes. I Oplands retningslinjer står der, at mentor og mentee skal mødes ca. 2 gange pr. måned. Begynder mentee erne til nye fritidsaktiviteter? Begge brugere svarer Ja til, at de er begyndt på nye fritidsaktiviteter mens de har haft en mentor. Det er relevant at sammenligne dette tal med brugerne i netværksstedet, hvor to ud af tre anførte, at de ikke var startet til nye fritidsaktiviteter og den sidste svarede Ved ikke/ikke relevant. Således kan der ud fra disse tal foreløbigt konkluderes, at der viser sig en tendens til, at brugerne af mentorordningen i højere grad end brugerne af netværksstedet, bliver motiveret til at starte på nye fritidsaktiviteter. Da respondentgruppen som bekendt ikke er særlig stor, kan vi på nuværende tidspunkt ikke drage denne konklusion med sikkerhed. Får mentee gennemført de mål, mentee og mentor har sat sammen? Vi har i evalueringen spurgt både mentor og mentee, om mentee har fået gennemført de mål, de har sat sammen. Ved det ene par svarer mentor Ja, en del af dem, og mentee svarer Meget enig. Ved det andet par svarer begge, at de er uenige i, at mentee har nået de mål, de har sat sammen (mentor svarer Nej, ikke rigtigt, og mentee svarer Meget Uenig ). Der er ikke nogle svar i kommentarboksen ved nogle af disse besvarelser, der uddyber hvorfor/hvorfor ikke målene er blevet nået. Så vi ved desværre ikke, hvorfor især det andet par ikke har nået deres mål. Det er ærgerligt, da denne viden er vigtig at få frem for at vi kan lære ikke at begå eventuelle samme fejl igen. En mulig forklaring på at målene i det ene forløb ikke er blevet nået er, at målene har været urealistiske for et mentorforløb. Samme mentee har tilkendegivet, at han/hun er Glad for at deltage i mentorforløbet og har udviklet sig fx i forhold til at møde nye mennesker. Det vidner om, at selv om de overordnede mål for forløbet ikke er blevet nået, så har mentee fået meget ud af forløbet på en række andre vigtige punkter. 11

12 Mentees udvikling i forhold til praktiske aspekter De to mentees har i evalueringen svaret på en række spørgsmål om, hvorvidt de er blevet bedre til en række praktiske ting efter de er startet i mentorforløbet. Her er deres svar: Hvor enig/uenig er du? Efter jeg er startet i mentorforløbet, er jeg blevet bedre til at......få ordnet praktiske opgaver i hjemmet (som at vaske op, vaske tøj, rydde op etc.) 10...tage kontakt til kommunen at møde nye mennesker udenfor Opland 10...opsøge og passe uddannelse 10...opsøge og passe job Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke relevant To svar, der er særligt vigtige at fremhæve er, at den ene af mentee erne svarer, at han/hun er Enig i, at han/hun er blevet bedre til at tage kontakt til kommunen, og begge mentees svarer, at de er Enig i, at de er blevet bedre til at møde nye mennesker udenfor Opland. Alle de øvrige svar er i kategorien Ved ikke/ikke relevant. At så mange svar er i sidstnævnte kategori kan enten handle om, at mentorforløbet slet ikke har handlet om disse aspekter (såsom job og praktiske gøremål derhjemme), at udviklingen ikke har fundet sted eller at mentee ikke er reflekteret over egen udvikling. 12

13 Sammenligner man de to mentees svar med deres mentors besvarelse af deres mentees udvikling, viser der sig følgende: Mentor og mentee er relativt enige om mentees udvikling. Dog er mentor i det ene tilfælde noget mere positivt evaluerende end mentee. Det er interessant at sammenligne de to mentees svar på, om de føler sig bedre til at møde nye mennesker med netværkssteds-respondenternes svar på samme spørgsmål her svarede alle tre brugere Ved ikke/ikke relevant. De frivillige i netværksstedet vurderede dog, at netværksstedsbrugerne i høj grad var blevet bedre til at møde nye mennesker. Hvis man går ud fra, at de frivillige har ret i deres oplevelse af brugerne, så kan man muligvis drage følgende konklusion: at brugerne af mentorordningen i højere grad end brugerne af netværksstedet arbejder med egen evne til at møde nye mennesker eller måske gøres det på en måde, hvor brugeren aktivt reflekterer med på dette spørgsmål og derfor tydeligere ser/lægger mærke til en udvikling. Mentee ernes opfattelse af selvtillid og forholdet til mentor De to mentees har i evalueringen svaret på en række spørgsmål, der handler om, hvorvidt mentee føler sig forstået af sin mentor, og hvilke følger forløbet har haft for ham/hende. Her er deres svar: Sæt kryds ud for udsagnene nedenfor alt efter, hvor enig du er: Jeg føler mig forstået af min mentor. 10 Jeg har gjort ting med min mentor, som jeg ellers ikke ville have gjort. 10 Jeg kan regne med min mentor. 10 Min mentor kan regne med mig. 10 Jeg tror mere på mig selv efter, at jeg er startet i mentorforløbet Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Ved ikke/ikke relevant 13

14 Følgende skal fremhæves fra ovenstående figur: begge mentees er Enig i, at de føler sig forstået af mentor og begge mentees er Enig i, at de kan regne med deres mentor og at deres mentor kan regne med dem. De øvrige svar er i kategorierne Hverken uenig eller enig eller i Ved ikke/ikke relevant. Sammenligner man de to mentees svar med deres mentors evaluering af deres mentee er det tydeligt, at mentor er mere positivt evaluerende på mentees vegne end mentee selv er. Fx svarer begge mentorer, at de er Enig i, at mentee i løbet af mentorforløbet har fået en bedre idé om, hvor hans/hendes styrker ligger. Og to ud af de tre mentorer kan se, at deres mentee er begyndt at tro mere på sig selv, og det samme antal kan se, at mentee har gjort ting med mentor, som han/hun ellers ikke ville have gjort. Mentorerne er enige i, at mentor og mentee kan regne med hinanden. Mentee ernes og mentorernes uddybende svar i kommentarfeltet I det uddybende komentarfelt har de to mentees svaret på, hvordan han/hun synes, det at have en mentor har påvirket mentees liv. Vi fik følgende svar: Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv og er blevet mere positiv og fået meget mere selvværd. Jeg havde meget brug for at tale med et andet menneske på det tidspunkt, så det var fantastisk at det kunne lade sig gøre. Mentorerne uddybede i et kommentarfelt, hvilken hjælp de havde indtryk af, var mest brugbart for deres mentee. De svarede følgende: Frirummet, lidt tid til smil og fjol og afslapning. Et rum, hvor mentee ikke følte sig konstant evalueret og analyseret og kategoriseret, men bare fik lov at være sig selv med en anden, der også bare er sig selv. Det er nok det at have en til at tale med. En til at få vendt sine tanker og idéer med. Jeg oplever at min mentee har haft stor gavn af min støtte, struktur, handlekraft, rammesætning, spilleregler, netværk og vejledning. Der har været et frirum, hvor alt har kunnet debatteres, snakkes om og omkring. Konklusion del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Der er to mentees, der har evalueret. Ud fra dette spinkle grundlag kan følgende tendenser fremhæves: begge brugere er glade for at være en del af mentorforløbet, og vil anbefale andre unge, at blive en del af et mentorforløb. Begge mentees er begyndt til nye fritidsaktiviteter, efter de har fået mentor. Det ene af mentor-menteeparene svarer, at de har nået deres mål, og det andet par svarer, at det har de ikke. Begge mentees svarer, at de er blevet bedre til at møde nye mennesker og at de føler sig forstået af mentor. Mentorerne er gennemgående enig med deres mentees evaluering, eller vurderer mere positivt end mentee. Sammenlagt er det en meget positiv evaluering af mentorordningen, der bl.a. viser, at selvom de fælles planlagte mål ikke nås, så er der mange gode følger af et mentorforløb - fx at de unge begynder at tro mere på sig selv og at de bliver mere klar over, hvor egne styrker ligger. 14

15 Del 3: Cases fra Opland Dette afsnit præsenterer fire udvalgte cases, der giver indblik i Oplands mentorordning og netværkssted. God læselyst! Opland - et skridt på vejen Han virker på mange måder som en sund fyr, der ikke siger så meget. Det var det første indtryk, jeg fik af Kristian. Da han kom på Opland, havde han været igennem en periode, som indebar psykolog- og terapeuthjælp. Det næste skridt for ham var nu at komme ud af den utilfredsstillende situation, som han syntes, det var at være på kontanthjælp, ikke turde snakke med nogen, og hvor man bare skulle få dagen til at gå. I starten turde han ikke at komme i Opland. Det var grænseoverskridende, og han var bange for, hvad de andre tænkte og sagde. Til sidst havde Kristian taget mod til sig og mødte de frivillige og de andre unge. Herefter begyndte han at komme i Opland regelmæssigt. Langsomt mærkede man, at han slappede af og begyndte at sige mere og mere. Efter noget tid indvilligede han i at indgå i et mentorforløb med mig. Kristian og jeg satte os sammen og definerede nogle mål. Det største ønske han havde, var egentlig bare at få en normal tilværelse, som indeholdte en uddannelse og turde snakke med mennesker. Vi lavede nogle konkrete mål, som blandt andre var, at han skulle prøve at sige noget mere, når der var mange mennesker tilstede. Samtidig skulle han forsøge at lade være med at spekulere over, hvad andre folk tænker om ham og i stedet fokusere på noget andet. I dag er Kristian kommet langt fra sine første skridt hos Opland. Han er netop startet på en gartneruddannelse, og føler sig stolt over, hvor langt han er nået i sin udvikling. I undervisningen rækker han hånden op og spørger ud i hele klassen. I Opland fortæller han åbent om blandt andet sin uddannelse, hvor han er begyndt at interessere sig for og dykke ned i den biodynamiske del, hvilket tydeligt inspirerer de andre på det lille netværkssted. Det er rart at opleve, hvor meget Kristian er vokset, siden han for første gang kom i Opland. Selvom der stadig er ting at arbejde med, er det tydeligt at mærke, at han er stolt og glad over, hvor han befinder sig nu. Skrevet af Lars (Kristians mentor). Navnet Kristian er opdigtet for at anonymisere den unge. 15

16 Tøjvask og socialt overskud Siden august 2013 har min mentee og jeg været på en spændende og udfordrende rejse sammen. Vi har fra starten opsat klare mål for mentorprogrammet og et af delmålene var, at mentee skulle øge sin selvstændighed over for sine forældre, som hun bor med og er meget tæt knyttet til. Dette delmål er et skridt på vejen til det store mål, at kunne flytte hjemmefra og samtidig administrere skole, sociale relationer og bevare mentalt overskud. Da vi startede mentorforløbet op, var mentee på mange måder afhængig af sine forældres hjælp til dagligdagsopgaver såsom indkøb, madlavning, tøjvask, administrering af egen tid, og forældrene var endvidere dem mentee vendte ALLE sine større og mindre udfordringer med. Forholdet bar efter min mening mest præg af et krævende og intenst venskab, hvor mentee savnede frirum og anerkendelse samtidig med, at hun ikke deltog i indkøb, madlavning, vask af eget tøj, oprydning på eget værelse ja selv valg af tøj blev vendt med forældrene. I dag har Karina en fast madlavningsdag om ugen, hun har fundet ud af, hvordan vaskemaskinen fungerer, og vasker så vidt muligt sit eget tøj, hun styrer selv sin kalender og har derigennem fået plads til at lave ting, hun synes er sjovt og vigtigt, og så vender vi ting omkring kærester, veninder og skole, hvor forældrene tidligere var inddraget. Alt dette har resulteret i, at mentee i dag føler sig tydeligt mere selvstændig, og dermed også selvsikker i skolen over for veninder og forældre. Hun har flere gange fortalt om hendes og forældrenes begejstring for, at hun i dag klarer stort set alting selv, og at de dermed kan få et (tiltrængt) pusterum og et mindre konfliktfyldt forhold til deres datter. Jeg har i denne forbindelse været støtten, udfordreren og provokatøren det er især ung til ung mødet, der er mentorforløbets styrke, da jeg giver mentee muligheden for spejle sig et helt almindeligt ungt menneske. Skrevet af Mee (Karinas mentor). Navnet Karina er opdigtet for at anonymisere den unge. 16

17 At skærme sig ved computeren Da han første gang kom i Opland, havde han sin støtte/kontaktperson med og han satte sig straks på en stol i hjørnet med sin computer og hætten og kasketten trukket godt ned over hovedet. Hans øjne fokuserede kun på det spil, han var i gang med og virkede ikke interesseret i nogen form for kontakt med andre. Jeg satte mig ved siden af ham og spurgte, hvad han spillede, og uden nogen øjenkontakt begyndte han at fortælle. De følgende gange i Opland havde han medbragt computeren og foretrak at sidde for sig selv i hjørnet. En dag spurgte jeg, efter han havde siddet en times tid ved computeren, om han ikke ville spille et brætspil og han svarede Ja, hvorfor ikke. Vi spillede Cranium, og han lyste op, lavede fagter, mimede og gættede, og et smil kom frem på hans læber. Næste gang, tog jeg igen fat i ham inden han satte sig med computeren, og han indvilligede i at gå med os andre ovenpå og spille pool. Det endte med, at han vandt spillet, og han indlevede sig i den team-stemning, der bredte sig. Følgende gang han kom, havde han slet ikke sin computer med, og trods det, at han aldrig vil spise med, gik han med i køkkenet og hjalp til! Opblomstring Da vi første gang mødte den unge i Opland, virkede han nervøs og en smule opgivende. Han havde nemlig besøgt mange steder som Opland, mente han selv. Han følte sig ensom, da han ingen venner havde i nærheden af hvor han bor. Efter fire måneder mærker vi tydeligt i Opland, at han har fået mere mod. Han snakker i en lang strøm, og han har en stor og bred viden om mange nicher. Vi andre i Opland bliver beriget med hans viden. Der er ikke det spørgsmål, han ikke har et svar på. Man mærker hans følelse af tryghed på Opland, her føler han sig hjemme og tør nu at gå med ned i supermarkedet og handle ind. En handling vi ikke havde troet skulle ske i Opland. Vi følger spændt med og støtter ham i hans videre blomstrende udvikling. 17