Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vejledning - finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Vejledning Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering December November e 2007

3 Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering Vejledning December 2007

4 Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering Vejledning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Redaktion: Agnete Mathiesen (redaktør), Thomas Hansen, Anne Martens. Redaktionen er afsluttet 21. december 2007.

5 Indhold 1. Indledning Vejledningens formål De ændrede finansieringsregler Vejledningens opbygning Yderligere information Grundtilskud Regelgrundlag Hvilke udlændinge udløser grundtilskud? Hvilke typer af udgifter skal grundtilskuddet dække? Hvilken kommune kan hjemtage grundtilskuddet og for hvilken periode? Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere Regelgrundlag Hvilke udlændinge udløser tilskuddet? Hvilke typer af udgifter skal tilskuddet dække? Hvilken kommune kan hjemtage tilskuddet og for hvilken periode? Resultattilskud Regelgrundlag Hvornår kan der hjemtages resultattilskud for ordinær beskæftigelse? Hvornår kan der hjemtages resultattilskud for påbegyndt uddannelse? Hvornår kan der hjemtages resultattilskud for bestået danskprøve? Generelle regler for hjemtagelse af resultattilskud Hvilken kommune kan hjemtage resultattilskuddet? Refusion for udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde Regelgrundlag Typer af ydelser og satser Hvornår er en ydelse refusionsberettiget? Refusion for udgifter til introduktionsprogrammet Regelgrundlag Hvilke udgifter er refusionsberettigede? Hvilke driftsudgifter til vejledning og opkvalificering er refusionsberettigede?...34 Visse lønudgifter...35 Andre refusionsberettigede driftsudgifter...36 Driftsudgifter, der ikke er refusionsberettigede Hvordan opgøres beløbet, som staten yder refusion for? Hvordan opgøres rådighedsbeløbet?

6 6.6 Hvilken kommune kan hjemtage refusionen? Finansiering af danskuddannelse for udlændinge uden for integrationsloven Regelgrundlag Hvem er omfattet af tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven? Overgang fra timetilskud til refusion Hvilke udgifter er refusionsberettigede? Hvilken kommune kan hjemtage refusionen? Opkrævning af gebyr for deltagelse i danskuddannelsen Refusion for udgifter til repatriering Regelgrundlag Hvilke udgifter er refusionsberettigede? Hvilken kommune kan hjemtage refusionen? Krav til kommunernes bogføring, dokumentation og registrering Regelgrundlag Personsager i journalen...51 Journal vedrørende tilskud og refusion efter integrationsloven og repatrieringsloven...54 Journal vedrørende refusion efter danskuddannelsesloven Personbogføring af ydelser efter integrationsloven, repatrieringsloven og danskuddannelsesloven Tilskuds- og aktivitetsregistrering efter integrationsloven og danskuddannelsesloven Indhentning af oplysninger fra udlændinge Anvisning af statsrefusion og tilskud Regelgrundlag Den praktiske procedure vedrørende anvisning af refusion og tilskud Revision og revisionsberetninger vedrørende refusion og tilskud Oplysninger om udlændingens opholdsgrundlag via Udlændingeservices Udlændinge Informations Portal (UIP)...64 Bilag 1: Lov nr. 104 af 7. februar 2007 om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Bilag 2: Lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Bilag 3: Lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006: Bekendtgørelse af repatrieringsloven

7 Bilag 4: Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder Bilag 5: Forslag til timeseddel vedr. refusion i forbindelse med tilbud under introduktionsprogrammet Bilag 6: Vejledning til medarbejderne i udfyldelsen af timeseddel

8 1. Indledning 1.1 Vejledningens formål Denne vejledning erstatter Integrationsministeriets vejledning fra juni 2004 Integration og repatriering. Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats. Formålet med denne nye vejledning er at beskrive de regler om statslige tilskud og refusion for kommunernes udgifter til integration, som gælder fra den 1. januar Vejledningen er tænkt som et redskab for regnskabsmedarbejdere og sagsbehandlere i kommunerne. Vejledningen beskriver både refusions- og tilskudsordningerne efter integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og repatrieringsloven. Nogle af disse refusions- og tilskudsordninger ændres fra den 1. januar 2008 som følge af ny lovgivning. Ændringerne beskrives nærmere i nedenstående afsnit De ændrede finansieringsregler Folketinget vedtog i starten af 2007 lov nr. 104 af 7. februar 2007: Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.). Loven træder i kraft den 1. januar Loven er en opfølgning på integrationsaftalen En ny chance til alle fra maj Loven udgør en samlet reform af finansieringssystemet for danskuddannelse, introduktionsydelse og introduktionsprogrammet. Reformen sker for at forenkle finansieringsreglerne og for at skærpe kommunernes økonomiske incitamenter til at yde en effektiv integrationsindsats. Loven medfører følgende ændringer i integrationslovens finansieringsregler: 7

9 Statsrefusionen for udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. Grundtilskuddet fastholdes. Programtilskuddene afskaffes. I stedet indføres 50 pct. statsrefusion af kommunens udgifter til introduktionsprogrammet inden for et rådighedsbeløb på kr. pr. år for hver udlænding i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Der ydes fortsat tilskud for mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingeloven. Tilskuddet udgør kr. pr. måned pr. udlænding. Resultattilskuddet ved overgang til ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder forhøjes fra til kr. Der indføres resultattilskud på kr., hvis en udlænding påbegynder en kompetencegivende uddannelse inden for introduktionsperioden og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Resultattilskuddet ved bestået danskprøve forhøjes fra kr. til kr. Tidsrammen for hjemtagelse af resultattilskud for bestået danskprøve udvides for udlændinge, der pga. barsel, sygdom, ordinær beskæftigelse mv. tilbydes danskuddannelse efter introduktionsperiodens udløb. Resultattilskuddet kan hjemtages, hvis udlændingen indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens ophør, og herefter senest ved første prøvetermin består danskprøven. Ovenstående beløb for de nye satser er angivet i 2007-priser, og beløbene skal fra 2008 reguleres årligt med den såkaldte satsreguleringsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 8

10 Lov nr. 104 medfører desuden ændrede finansieringsregler i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Her erstattes timetilskuddet af en regel om 50 pct. refusion for kommunens udgifter til danskuddannelse for de kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Lov nr. 104 medfører ikke ændrede finansieringsregler i repatrieringsloven. 1.3 Vejledningens opbygning Vejledningens første 6 kapitler handler om tilskud og refusion efter integrationsloven, kapitel 7 handler om refusion og gebyrer efter danskuddannelsesloven og kapitel 8 handler om refusion efter repatrieringsloven. Kapitel 2 4 hænger i øvrigt sammen på den måde, at de handler om tilskudsordninger, mens kapitel 5 8 hænger sammen på den måde, at de handler om refusionsordninger. Kapitel 9 og 10 handler om kommunernes administration i forhold til refusionsog tilskudsordningerne. 9

11 Boks 1 Vejledningens opbygning Integrationsloven Kapitel 2: Grundtilskud Kapitel 3: Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere Kapitel 4: Resultattilskud Kapitel 5: Refusion for udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde Kapitel 6: Refusion for udgifter til introduktionsprogrammet Danskuddannelsesloven Kapitel 7: Finansiering af danskuddannelse for udlændinge uden for integrationsloven Repatrieringsloven Kapitel 8: Refusion for udgifter til repatriering Administration af refusions- og tilskudsordningerne Kapitel 9: Krav til kommunernes bogføring, dokumentation og registrering Kapitel 10: Anvisning af statsrefusion og tilskud Bilag Bilag 1: Lov nr. 104 af 7. februar 2007 Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bilag 2: Lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006 Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bilag 3: Lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006 Bekendtgørelse af repatrieringsloven Bilag 4: Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder Bilag 5: Forslag til timeseddel for kommunalt ansatte vedr. refusion af udgifter til introduktionsprogrammet Bilag 6: Vejledning til medarbejderne i udfyldelse af timeseddel 1.4 Yderligere information Integrationsministeriet har ud over en vejledning om finansiering også i 2004 udgivet vejledningerne Ydelser efter integrationsloven og Introduktionsprogrammet mv. efter integrationsloven. Integrationsministeriet forventer at udgive opdaterede versioner af disse vejledninger i løbet af Nærværende vejledning om finansieringsreglerne behandler som udgangspunkt ikke de emner, som er beskrevet i de to øvrige vejledninger. 10

12 Yderligere information om baggrunden for de ændrede finansieringsregler på integrationsområdet kan læses i rapporten Reform af integrationslovens finansieringssystem. Rapporten er en afrapportering fra en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Integrationsministeriet og KL. Rapporten er udgivet i december 2005 og ligger under publikationer på Integrationsministeriets hjemmeside Oplysninger om kommunernes kontering af udgifter og indtægter på integrationsområdet findes i Budget- og regnskabssystem for kommuner. 11

13 2. Grundtilskud 2.1 Regelgrundlag Integrationslovens 45 stk. 4 vedrører grundtilskud. Bestemmelsen er angivet i boks 2.1. Boks 2.1 Integrationslovens bestemmelse om grundtilskud 45, stk. 4. Staten yder i introduktionsperioden, jf. 16, stk. 5, et grundtilskud på kr. for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4. Note: kr. er satsen for Beløbet reguleres hvert år efter lov om en satsreguleringsprocent. Kilde: Lov nr. 104 af 7/ Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der er fastsat nærmere regler for grundtilskud i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (i det følgende regnskabsbekendtgørelsen ): 12

14 Boks 2.2 Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om grundtilskud 9. Grundtilskuddet efter integrationslovens 45, stk. 4, ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter vedrørende udlændinge, der skal tilbydes eller bliver tilbudt et introduktionsprogram, jf. integrationslovens 16, stk. 1 eller 6. Grundtilskuddet ydes også til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter til udlændinge, der i medfør af integrationslovens 21, stk. 3, eller 23, stk. 4, ikke tilbydes en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Stk. 2. Grundtilskuddet ydes til den kommunalbestyrelse, der efter udlændingens registrering i Det Centrale Personregister er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens 4 og 10. Stk. 3. Grundtilskuddet ydes i den 3-årige introduktionsperiode. Tilskuddet ydes for den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 4. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes grundtilskuddet til denne kommunalbestyrelse efter reglen i stk Hvilke udlændinge udløser grundtilskud? Af ovennævnte bestemmelser fremgår det, at staten yder et grundtilskud til kommunen for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet. Det indebærer, at staten yder grundtilskud til kommunen for følgende grupper: Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og som er fyldt 18 år på det tidspunkt, kommunen overtager ansvaret for den pågældende og som derfor skal tilbydes et introduktionsprogram i henhold til integrationsloven. Mindreårige uledsagede asylansøgere, der er omfattet af integrationsloven og som kommunen vælger at tilbyde et introduktionsprogram, inden de fylder 18 år. Udlændinge, der er omfattet at integrationsloven, men som får tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for et introduktionsprogram og derfor modtager økonomisk hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Staten yder endvidere grundtilskud for udlændinge under integrationsloven, som er omfattet af lov om social pension. 13

15 I forhold til mindreårige uledsagede asylansøgere skal det bemærkes, at kommunen ikke kan modtage tilskud efter 45 stk. 6 (tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere), hvis de modtager grundtilskud for den pågældende. Læs mere om tilskuddet til mindreårige uledsagede asylansøgere i denne vejlednings kapitel 3. Kommunen kan modtage grundtilskud i tre år under forudsætning af, at udlændingen er bosat i kommunen. Det gælder også, selv om kommunen ikke tilbyder udlændingen danskuddannelse og/eller aktive tilbud, fordi den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller fordi ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor. Kommunen modtager også et grundtilskud, uanset om udlændingen opnår beskæftigelse, påbegynder en uddannelse eller forsørges af andre. 2.3 Hvilke typer af udgifter skal grundtilskuddet dække? Grundtilskuddet er ikke decideret øremærket til bestemte udgifter. Men som det fremgår af 45 stk. 4, er grundtilskuddet beregnet til dækning af sociale merudgifter og til generelle udgifter i medfør af integrationslovens kapitel 3 og 4. Grundtilskuddet skal dels dække de generelle udgifter til integration som fx udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgivning samt udgifter i forbindelse med indkvartering mv. Grundtilskuddet skal desuden dække de udgifter til introduktionsydelse, der ikke dækkes af staten. Staten yder 50 pct. refusion for en kommunes udgifter til introduktionsydelse og dækker desuden 25 pct. af kommunernes samlede udgifter til introduktionsydelse via budgetgarantien. Læs mere om refusion for udgifter til introduktionsydelse i denne vejlednings kapitel Hvilken kommune kan hjemtage grundtilskuddet og for hvilken periode? Grundtilskuddet ydes som det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen til den kommune, som i Det Centrale Personregister (CPR) er registreret som den pågældende udlændings bopælskommune. Dette gælder også, selv om udlændingen er midlertidigt boligplaceret i en anden kommune eller på højskole. 14

16 Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, er det automatisk den nye bopælskommune, der modtager tilskuddet, uanset om denne kommune har godkendt at fortsætte introduktionsprogrammet. Grundtilskuddet ydes fra den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden. Hvis kommunen har overtaget ansvaret efter den 15. i måneden, udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. På samme måde ydes grundtilskuddet indtil den sidste måned af introduktionsperioden, hvis kommunen har ansvaret for udlændingen efter den 15. i måneden ellers udbetales grundtilskuddet kun for den foregående måned. Tilsvarende regel gælder, når en udlænding i løbet af introduktionsperioden flytter til en anden kommune. Fraflytningskommunen modtager grundtilskuddet til sidste måned, udlændingen er bosat i den pågældende kommune, hvis kommunen stadig har ansvaret for udlændingen efter den 15. i måneden. Ellers modtager fraflytningskommunen kun grundtilskuddet til den foregående måned. Den praktiske procedure for anvisning af tilskud fremgår af denne vejlednings kapitel

17 3. Tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere 3.1 Regelgrundlag Kommunen kan få et tilskud for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der har opholdtilladelse efter bestemte bestemmelser i udlændingeloven, og som bor i kommunen. Bestemmelsen om tilskuddet er angivet i boks 3.1. Boks 3.1 Integrationslovens bestemmelse om tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere 45, stk. 6. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4, et tilskud på kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 9c, stk. 3, og som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan ikke ydes grundtilskud efter stk. 4 eller refusion for udgifter til introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt. Note: kr. er satsen for Beløbet reguleres hvert år efter lov om en satsreguleringsprocent. Kilde: Lov nr. 104 af 7/ Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det skal bemærkes, at gruppen i det følgende blot betegnes mindreårige uledsagede asylansøgere, skønt der altså er tale om tidligere asylansøgere, der nu har fået opholdstilladelse efter udlændingeloven. Der er fastsat nærmere regler for tilskuddet i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (i det følgende regnskabsbekendtgørelsen ): 16

18 Boks 3.2 Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelse om tilskud til mindreårige uledsagede asylansøgere 10. Tilskud efter integrationslovens 45, stk. 6, ydes for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8 eller 9 c, stk. 3, og som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Stk. 2. Der ydes ikke grundtilskud efter integrationslovens 45, stk. 4, eller refusion efter integrationslovens 45, stk. 5, samtidig med tilskud efter integrationslovens 45, stk. 6. Stk. 3. Tilskuddet ydes til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens 4. Stk. 4. Tilskuddet ydes for den første måned af integrationsindsatsen for mindreårige uledsagede flygtninge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af integrationsindsatsen for mindreårige uledsagede flygtninge, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales tilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 5. Hvis den mindreårige uledsagede flygtning flytter til en anden kommune, ydes tilskuddet til denne kommunalbestyrelse efter reglen i stk. 4. Note: Satsen på kr. skal fra 1. januar 2008 årligt reguleres efter lov om en satsreguleringsprocent. 3.2 Hvilke udlændinge udløser tilskuddet? Som det fremgår af bestemmelserne i boks 3.1 og 3.2, ydes tilskuddet for hver uledsaget mindreårig asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den pågældende er fyldt 18 år, eller til den pågældendes forældre får lovligt ophold i Danmark. Tilskuddet er altså ikke afgrænset til en treårig introduktionsperiode. En kommune kan ikke samtidig modtage tilskud efter integrationslovens 45, stk. 6, og få refusion for udgifter til introduktionsprogram efter integrationslovens 45, stk. 5. En kommune, der modtager tilskud efter 45, stk. 6, kan heller ikke modtage grundtilskud efter integrationslovens 45, stk. 4. Hvis kommunen vælger at tilbyde en uledsaget mindreårig asylansøger et introduktionsprogram, modtager kommunen grundtilskud og refusion for udgifterne 17

19 til introduktionsprogrammet for den pågældende 1. Tilskuddet efter 45, stk. 6, ydes derfor kun, hvis den pågældende ikke tilbydes et introduktionsprogram. 3.3 Hvilke typer af udgifter skal tilskuddet dække? Tilskuddet er ikke decideret øremærket til bestemte udgifter. Formålet med tilskuddet er at yde kompensation for de generelle udgifter, kommunen har ved at modtage og varetage integrationsansvaret for en mindreårig uledsaget asylansøger. 3.4 Hvilken kommune kan hjemtage tilskuddet og for hvilken periode? Tilskuddet ydes til den kommune, som i Det Centrale Personregister (CPR) er registreret som bopælskommune for den pågældende mindreårige uledsagede asylansøger. Tilskuddet ydes for den første måned, hvor kommunen har overtaget ansvaret for den mindreårige uledsagede asylansøger, hvis barnet er kommet til kommunen inden den 16. i måneden. Hvis kommunen har overtaget ansvaret efter den 15. i måneden, udbetales tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned, hvor kommunen har ansvaret for den uledsagede mindreårige asylansøger efter den 15. i måneden. Tilskuddet ydes kun for den foregående måned, hvis personen inden den 16. i måneden ophører med at kunne defineres som en uledsaget mindreårig asylansøger. Det sker, når personen fylder 18 år, eller hvis personens forældre får lovligt ophold i Danmark. Hvis den uledsagede mindreårige asylansøger flytter til en ny kommune, er det den kommune, der har ansvaret for barnet inden den 16. i måneden, der kan hjemtage tilskuddet. Den praktiske procedure for anvisning af tilskud fremgår af denne vejlednings kapitel I dette tilfælde påbegyndes det treårige introduktionsprogram, inden udlændingen fylder 18 år. Der er altså ikke tale om, at udlændingen får et introduktionsprogram, der varer længere end tre år. 18

20 4. Resultattilskud 4.1 Regelgrundlag Kommunen kan modtage resultattilskud fra staten, når en udlænding, der er eller har været i introduktionsprogram, opnår bestemte integrationsresultater. Fra den 1. januar 2008 er resultattilskuddene forhøjede og kommunernes muligheder for at hjemtage resultattilskud er udvidede. Bestemmelserne er angivet i boks 4.1. Boks 4.1 Integrationslovens bestemmelser om resultattilskud 45, stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. 16, stk. 5, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter 19, et resultattilskud på: kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. 16, stk. 5, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og forsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. 16, stk. 5, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på dette niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. 16, stk. 5, tilbydes danskuddannelse efter 2, stk. 5 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. 16, stk. 5, og b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. 19. Note: Resultattilskuddene på kr. og kr. er angivet i 2007-niveau. Beløbet reguleres hvert år efter lov om en satsreguleringsprocent. Kilde: Lov nr. 104 af 7/ Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 19

21 Før 2008 var det kun muligt for kommunen at hjemtage resultattilskud, når en udlænding kom i ordinær beskæftigelse eller bestod danskprøven. Med de nye regler, der træder i kraft den 1. januar 2008, er det også muligt at hjemtage resultattilskud, når en udlænding inden for introduktionsperioden har påbegyndt en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som det fremgår af integrationsloven 45, stk. 7, nr. 2. Det vil sige, at der nu både kan hjemtages resultattilskud for ordinær beskæftigelse, uddannelse og ved bestået danskprøve. Desuden er tidsrammen for hjemtagelse af resultattilskud ved bestået danskprøve udvidet. Endelig er resultattilskuddene blevet større hvor de tidligere var på hhv for bestået danskprøve og kr. ved ordinær beskæftigelse, hæves resultattilskuddene til kr. for bestået danskprøve og til kr. for ordinær beskæftigelse og for påbegyndt kompetencegivende uddannelse 2. Der er fastsat nærmere regler for resultattilskud i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (i det følgende regnskabsbekendtgørelsen ): 2 Det skal bemærkes, at de tidligere satser på hhv kr. og kr. er angivet i 2003-niveau, mens de nye satser på hhv kr. og kr. er angivet i 2007-niveau. Satserne reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. 20

22 Boks 4.2 Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om resultattilskud 11. Resultattilskud efter integrationslovens 45, stk. 7, nr. 1, kommer til udbetaling hvis udlændingen inden for den 3-årige introduktionsperiode kommer i ordinær ustøttet beskæftigelse. Stk. 2. Beskæftigelsen efter stk. 1, skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder i gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen. Beskæftigelsen skal være påbegyndt inden den 3-årige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 3. I tilfælde, hvor antallet af timer i beskæftigelse efter stk. 1, ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, finder reglerne om omregning til timer i lov om arbejdsløshedsforsikring tilsvarende anvendelse. 12. Resultattilskud efter integrationslovens 45, stk. 7, nr. 2, kommer til udbetaling, hvis udlændingen efter den 1. juli 2007 og inden for den 3-årige introduktionsperiode påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studie-forløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Stk. 2. Ved studiekompetencegivende uddannelser efter stk. 1, forstås uddannelser, som giver adgang til det videre uddannelsessystem, herunder HF, HTX, HHX eller almen gymnasial uddannelse. Stk. 3. Ved erhvervskompetencegivende uddannelser efter stk. 1, forstås uddannelser, som kommunalbestyrelsen vurderer i almindelighed giver et godt grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Stk. 4. Uddannelse efter stk. 1, anses for påbegyndt på udlændingens første aktive studiedag. Stk. 5. Et sammenhængende uddannelsesforløb på mindst 6 måneder kan blandt andet dokumenteres ved en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen eller ved en tilskudsopgørelse, herunder en SU-oversigt eller lønsedler fra elevløn. 13. Resultattilskud efter integrationslovens 45, stk. 7, nr. 3, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. integrationslovens Resultattilskud efter integrationslovens 45, stk. 7, nr. 4, kommer til udbetaling, hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb tilbydes danskuddannelse efter 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., 1) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbudets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. integrationslovens 16, stk. 5, og 2) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. integrationslovens

23 15. Resultattilskud efter integrationsloven udbetales kun for udlændinge, som har fået udarbejdet en integrationskontrakt, jf. integrationslovens Resultattilskuddene efter udbetales til den kommunalbestyrelse, der på det tidspunkt, hvor udlændingen ansættes første gang i den 6 måneders beskæftigelsesperiode, påbegynder uddannelsesforløbet eller består danskprøven, er ansvarlig for eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. integrationslovens 16, stk. 5, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens 4. Stk. 2. Hvert af tilskuddene efter kan kun komme til udbetaling én gang. 4.2 Hvornår kan der hjemtages resultattilskud for ordinær beskæftigelse? En kommune kan hjemtage et resultattilskud, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær, ustøttet beskæftigelse. I det følgende er en nærmere beskrives af nogle af de krav, der skal være opfyldt for at kommunen kan hjemtage resultattilskud for beskæftigelse. Beskæftigelsen skal være på ordinære vilkår. Det betyder, at resultattilskud ikke kan komme til udbetaling, hvis beskæftigelsen støttes økonomisk af stat eller kommune. Ansættelse med løntilskud og fleksjob kan derfor ikke udløse resultattilskud. Udbetaling af introduktionsydelse som supplement til en lønindtægt fra ordinær ustøttet beskæftigelse afskærer derimod ikke kommunen fra at hjemtage resultattilskud for beskæftigelse. Beskæftigelsen skal have en sammenhængende varighed på mindst seks måneder. Beskæftigelsesperioden på seks måneder skal være påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet, inden for den treårige introduktionsperiode. I opgørelsen af beskæftigelsesperioden på seks måneder kan der indgå flere ansættelsesforhold hos forskellige arbejdsgivere, hvis et ansættelsesforhold er afløst af et nyt ansættelsesforhold, således at der er tale om en sammenhængende periode. 22

24 Sygdom, barsel og ferie kan tælles med i beskæftigelsesperioden. Ferie kan dog kun indregnes, hvis ansættelsesforholdet består i hele perioden på seks måneder og såfremt ferien bliver afholdt efter ferielovens regler. Beskæftigelsen skal have en varighed på mindst 20 timer om ugen. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at opgøre arbejdstiden. Det kan fx gøre sig gældende for selvstændige. I så fald skal der laves en omregning af lønnen til arbejdstimer. Lønnen omregnes til timer via den gældende omregningssats, der i 2007 udgør 178,96 kr. Omregningssatsen divideres op i lønnen, hvorved antallet af arbejdstimer fremkommer. Der henvises til lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og bekendtgørelse om supplerende dagpenge, 4 med tilhørende vejledninger. Udover at disse tre betingelser skal være opfyldt for at kunne hjemtage resultattilskud for ordinær beskæftigelse, er der også nogle generelle betingelser, der gælder for hjemtagelse af alle resultattilskud. Disse beskrives i afsnit Hvornår kan der hjemtages resultattilskud for påbegyndt uddannelse? En kommune kan hjemtage et resultattilskud, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode påbegynder en uddannelse. I det følgende beskrives nogle af de betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunen kan hjemtage resultattilskuddet: Uddannelsen skal være studie- eller erhvervskompetencegivende. Ved en studiekompetencegivende uddannelse forstås en uddannelse, der giver adgang til videre uddannelse fx en gymnasial uddannelse. Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser, som kommunen vurderer i almindelighed giver et godt grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Det er en betingelse for, at en uddannelse kan anses for en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse efter integrationslovens 45, stk. 7, nr. 2, at udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Boks 4.3 angiver, hvilke uddannelser, der kan udløse resultattilskud. 23

25 Boks 4.3: Uddannelser, der kan udløse resultattilskud for påbegyndt uddannelse SU-berettigede uddannelser: Erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser Landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser Social- og sundhedshjælperuddannelsen efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Pædagogisk grunduddannelse efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Almen voksenuddannelse (avu) Hf-enkeltfag Studenterkursus Enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen Landmandsuddannelsen Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Private, SU-berettigede uddannelser Uddannelser, der ikke berettiger til SU: Uddannelser med forsørgelsesgrundlag i form af fx elevløn eller praktikløn fx erhvervsgrunduddannelsen og uddannelse til politibetjent Note: Jf. bemærkninger til lovforslag L 16, fremsat af integrationsministeren den 4. oktober Af uddannelser, der ikke udløser resultattilskud, kan nævnes produktionsskoleforløb, forberedende voksenundervisning (FVU) og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). En anden betingelse for at kunne hjemtage resultattilskud for påbegyndt uddannelse er, at: Udlændingen skal fortsætte udannelsesforløbet i mindst seks måneder. Uddannelsesforløbet skal være påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet, inden for den treårige introduktionsperiode. Uddannelsen anses for påbegyndt på udlændingens første aktive studiedag. 24

26 Udover at de to ovenstående betingelser skal være opfyldt for at kunne hjemtage resultattilskud for påbegyndt uddannelse, er der også nogle generelle betingelser, der gælder for hjemtagelse af alle resultattilskud. Disse beskrives i afsnit Hvornår kan der hjemtages resultattilskud for bestået danskprøve? En kommune kan hjemtage et resultattilskud, hvis udlændingen består en danskprøve. I det følgende beskrives nogle af de betingelser, der skal være opfyldt, for at en kommune kan hjemtage resultattilskuddet: Danskprøven skal være på det niveau, der er fastsat som mål i integrationskontrakten. Det er udbyderen af danskuddannelsen, som foretager indplaceringen af udlændinge på de forskellige danskuddannelser. Indplaceringen sker dog efter aftale med kommunen. Danskprøven skal være bestået inden for en bestemt tidsramme. Efter de tidligere regler skulle tilmelding til danskprøven finde sted inden for den treårige introduktionsperiode, og herefter skulle prøven være bestået senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens afslutning. Med de regler, der træder i kraft den 1. januar 2008, er tidsrammen, inden for hvilken danskprøven skal være bestået for at kunne udløse resultattilskud, forlænget. Kommunen kan fortsat hjemtage resultattilskud, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden tilmelder sig til danskprøven og herefter består prøven senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb. Men herudover er der indført en længere tidsramme for hjemtagelse af resultattilskud, når det gælder de udlændinge, der på grund af sygdom, barsel mv. eller på grund af beskæftigelse har fået forlænget deres ret til at modtage danskuddannelse ud over tre år (jf. danskuddannelseslovens 2, stk. 5). For udlændinge i denne gruppe kan kommunen hjemtage resultattilskud, hvis udlændingen indstiller sig til prøve senest 1 år efter introduktionsperiodens ophør og desuden inden danskuddannelsens ophør og senest består danskprøven ved første prøvetermin herefter. 25

27 Kravene til bestået danskprøve er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 755 af 26. juni 2007 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. samt i bekendtgørelse nr. 756 af 26. juni 2007 om karakterskala inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udover at de to ovenstående betingelser skal være opfyldt for at kunne hjemtage resultattilskud for bestået danskprøve, er der også nogle generelle betingelser, der gælder for hjemtagelse af alle resultattilskud. Disse beskrives i næste afsnit. 4.5 Generelle regler for hjemtagelse af resultattilskud Resultattilskuddene kan først hjemtages, når betingelserne herfor er opfyldt. Det medfører, at kommunen ikke kan hjemtage resultattilskud eksempelvis når en udlænding begynder i ordinær beskæftigelse, men først når der er gået 6 måneder. Der skal ligge dokumentation på den enkelte sag for hjemtagelse af resultattilskud, jf. regnskabsbekendtgørelsen 35. Dokumentation kan fx bestå i dokumentation for a-skatteindbetaling, kopi af ansættelsesbevis, SUoversigter, lønsedler for elevløn eller kopi af prøvebevis for bestået danskprøve. Resultattilskud kan desuden kun hjemtages for udlændinge, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter integrationslovens 19. Resultattilskud for hhv. ordinær beskæftigelse, påbegyndt uddannelse og bestået danskprøve er uafhængige af hinanden. Det betyder, at kommunen godt kan hjemtage både resultattilskud for beskæftigelse, resultattilskud for påbegyndt uddannelse og resultattilskud for bestået danskprøve for den samme udlænding hvis betingelserne for resultattilskuddene i øvrigt er opfyldt. Kommunen kan til gengæld ikke hjemtage det samme resultattilskud mere end én gang pr. udlænding. 4.6 Hvilken kommune kan hjemtage resultattilskuddet? Resultattilskud for ordinær beskæftigelse kan hjemtages af den kommune, som er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesforløbet på 6 måneder påbegyndes. 26

28 Det gælder også, selvom udlændingen flytter til en anden kommune i løbet af 6-måneders perioden. Ligeledes kan resultattilskud for uddannelse hjemtages af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor det uddannelsesforløb der udløser tilskuddet, påbegyndes. Det gælder også, selvom udlændingen flytter til en anden kommune i løbet af uddannelsesforløbet. Resultattilskuddet for bestået danskprøve kan hjemtages af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor udlændingen består danskprøven. I de tilfælde, hvor udlændingen først består danskprøven efter introduktionsperiodens afslutning, kan resultattilskuddet hjemtages af den kommune, som var ansvarlig for integrationsindsatsen ved introduktionsperiodens afslutning. Den praktiske procedure for anvisning af tilskud fremgår af denne vejlednings kapitel

29 5. Refusion for udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde 5.1 Regelgrundlag Kommunen modtager statsrefusion for udgifter til ydelser og hjælp i særlige tilfælde mv. efter integrationsloven. Fra den 1. januar 2008 er refusionssatsen 50 pct., mens den før 2008 var 75 pct. De gældende bestemmelser fra 1. januar 2008 er angivet i boks 5.1. Boks 5.1 Integrationslovens bestemmelser om refusion for ydelser og hjælp i særlige tilfælde mv. 45, stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf. kapitel 5, beskæftigelsestillæg efter 23 b, stk. 6, og til særlige ydelser og særlig støtte efter 27, stk. 3 og 4, jf. dog 45 a. 45, stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter 24 a, stk a. Der kan ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 5 for sygemeldte udlændinge, hvor kommunalbestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af behovet for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning på en sådan plan, jf. 20 a. 1. pkt. finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelsen af planen eller opfølgningen skulle være foretaget, og frem til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen. Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark og Lov nr. 104 af 7/ Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der henvises også til 7 i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder ( regnskabsbekendtgørelsen ). 5.2 Typer af ydelser og satser I tabel 5.1 er en oversigt over de forskellige former for ydelser. De fremgår med de satser, der er gældende pr. 1. januar Satserne reguleres årligt 28

30 den 1. januar med den såkaldte satsreguleringsprocent, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Satsen for introduktionsydelsen bestemmes af udlændingens alder og af, om udlændingen har forsørgelsespligt over for børn. Ud over introduktionsydelsen har kommunen bl.a. mulighed for at udbetale hjælp i særlige tilfælde og give en særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Satserne for introduktionsydelse afspejler satserne for starthjælp, der gives efter lov om aktiv socialpolitik. Derfor er der i tabel 5.1 både henvist til integrationsloven og til lov om aktiv socialpolitik. 29

31 Tabel 5.1: Oversigt over ydelser efter integrationsloven samt deres satser (2007-satser) Ydelsestype Ydelse i kr. Hjemmel Introduktionsydelse til udlændinge under 25 år: - Udeboende - Hjemmeboende Introduktionsydelse til udlændinge over 25 år: - Enlig - Gifte og samboende kr. pr. måned kr. pr. måned kr. pr. måned kr. pr. måned Integrationsloven 27, stk. 2 Lov om aktiv socialpolitik 25, stk. 12 Integrationsloven 27, stk. 2 Lov om aktiv socialpolitik 25, stk. 12 Forsørgertillæg til modtagere af introduktionsydelse - Forsørgertillæg pr. barn til enlig (max. 2 tillæg) - Forsørgertillæg pr. barn til gifte og samboende (max. 2 tillæg) Særlig introduktionsydelse, forskudsvis udbetaling - Hjemmeboende under 25 år - Andre kr. pr. måned kr. pr. måned Maksimum kr. pr. måned Maksimum kr. pr. måned Integrationsloven 27, stk. 2 Lov om aktiv socialpolitik 25, stk. 13 Integrationsloven 27 a Lov om aktiv socialpolitik 25 a, stk. 2-3 Beskæftigelsestillæg 13 kr. pr. time Integrationsloven 23 b, stk. 6 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 45, stk. 3 Hjælp i særlige tilfælde Intet fast beløb Integrationsloven Ydelse til varetægtsfængslede eller indsatte i fængsel eller arresthus Særlig støtte til udlændinge med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde Intet fast beløb Integrationsloven 27, stk. 3 Bekendtgørelse nr. 559 af 21/ om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus Intet fast beløb Integrationsloven 27, stk. 4 Lov om aktiv socialpolitik 34 Bekendtgørelse nr. 606 af 30/ om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Kommunen kan vælge at tilbyde mindreårige uledsagede asylansøgere et introduktionsprogram. Mindreårige uledsagede flygtninge, der er i introduktionspro- 30

32 gram, er berettiget til den samme introduktionsydelse som udlændinge under 25 år. De pågældende mindreårige anses som udeboende, idet de ikke bor hos forældrene. 5.3 Hvornår er en ydelse refusionsberettiget? Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til ydelser efter integrationsloven uafhængig af, hvilken ydelse der gives. Som det fremgår af integrationslovens 45 a, er det dog en forudsætning for at få refunderet udgifter til introduktionsydelse til sygemeldte udlændinge, at kommunen har opfyldt sin pligt efter integrationslovens 20 a. Her fremgår det, at kommunen skal vurdere den sygemeldtes behov for en plan for sygdomsafklaring og behandling mv., og at kommunen i så fald skal udarbejde denne plan og sikre opfølgning på den. I øvrigt henvises til Vejledning om ydelser efter integrationsloven fra juni 2004 for en gennemgang af integrationslovens bestemmelser om ydelser og hjælp i særlige tilfælde. Denne vejledning beskriver bl.a. personkredsen og betingelserne for, hvornår kommunen kan udbetale de forskellige typer af ydelser og hjælp i særlige tilfælde. Vejledningen om ydelser efter integrationsloven forventes at blive offentliggjort i en ajourført udgave i løbet af Desuden henvises til denne vejlednings kapitel 10 for den praktiske procedure for anvisning af refusion. 31

33 6. Refusion for udgifter til introduktionsprogrammet 6.1 Regelgrundlag Staten yder fra den 1. januar pct. refusion for kommunernes udgifter til introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens 45, stk. 5. Bestemmelsen er angivet nedenfor i boks 6.1. Boks 6.1: Integrationslovens bestemmelse om refusion for udgifter til introduktionsprogrammet 45, stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. 16, stk. 5, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsprogrammer, jf. 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. 21 og 22, og tilbud efter 23-23d. Rådighedsbeløbet opgøres til kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. Kilde: Lov nr. 104 af 7/ Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bestemmelsen konkretiseres i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (i det følgende regnskabsbekendtgørelsen ): 32

34 Boks 6.2: Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om refusion for udgifter til introduktionsprogrammet 8. Staten refunderer inden for det i integrationslovens 45, stk. 5, 2. pkt. anførte rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50 pct. af en kommunes udgifter til introduktionsprogrammer, herunder danskuddannelse, jf. integrationslovens 21 og 22, og tilbud efter d. Stk. 2. Refusion efter stk. 1, omfatter de af kommunens driftsudgifter, der er direkte relateret til introduktionsprogrammet. Stk. 3. Refusionen efter stk. 1, af udgifter til danskuddannelse, jf. integrationslovens 21 og 22, ydes for de udgifter, som kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at betale til udbyderen af danskuddannelse. Stk. 4. I tilfælde af, at en udlænding, der er tilbudt et introduktionsprogram, udebliver fra aktiviteter, der indgår i introduktionsprogrammet, og som kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at betale for, kan kommunen hjemtage refusion i op til 3 måneder efter udeblivelsen er konstateret, dog kan der maksimalt indregnes den aktivitet, som kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at betale for. Stk. 5. Det er en forudsætning for hjemtagelse af refusion efter stk. 1, at kommunen kan dokumentere, at der er foretaget en systematisk opfølgning på indberetninger om udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammet. Stk. 6. Ved nettoopgørelsen af de i stk. 1 nævnte udgifter modregnes ikke modtagne resultattilskud. 6.2 Hvilke udgifter er refusionsberettigede? Som det fremgår af ovenstående bestemmelse i integrationsloven, refunderer staten kommunens udgifter til introduktionsprogrammer 3. Dette indebærer, at kun de udgifter, der knytter sig til at tilbyde udlændinge danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens kapitel 4, er refusionsberettigede. De beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens kapitel 4 omfatter vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og støtte til mentorfunktion. Det betyder, at kommunerne må tage følgende udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet med i deres refusionsopgørelse: 3 Dette omfatter også refusion for introduktionsprogrammer for mindreårige uledsagede asylansøgere, men det skal bemærkes, at kommunen ikke samtidig kan modtage tilskud efter integrationslovens 45, stk. 6. Læs mere om tilskuddet til mindreårige uledsagede asylansøgere i denne vejlednings kapitel 3. 33

35 Udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens 21 og 22 dvs. de udgifter, som kommunen har forpligtet sig til at betale til udbyderen af danskuddannelse. Udgifter til vejledning og opkvalificering efter integrationslovens 23 a. Det kan fx være udgifter til betaling af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Det kan desuden dreje sig om diverse driftsudgifter. Dette beskrives nærmere i afsnit 6.3. Udgifter til virksomhedspraktik efter integrationslovens 23 b. 4 Udgifter til løntilskud efter integrationslovens 23 c. Udgifter til støtte til mentorfunktion efter 23 d og 24 a, stk. 2. Dvs. udgifter til tilskud til mentorfunktion for både de udlændinge, der er tilknyttet en mentor i forbindelse med deltagelse i et tilbud efter integrationslovens 23a-c og til udlændinge, der er tilknyttet en mentor ved ansættelse uden løntilskud. Kommunen kan i visse tilfælde også medtage ovenstående udgifter i deres refusionsopgørelse, selvom en udlænding har fravær. Hvis kommunen har forudbetalt eller forpligtet sig til at betale for danskuddannelse eller tilbud efter integrationslovens 23 - og dermed har udgifter til forløbet - kan kommunen i deres refusionsopgørelse medregne udgifterne i op til 3 måneder efter, at fraværet er konstateret. Dette er det samme princip, som før 2008 har været gældende for hjemtagelse af programtilskud. 6.3 Hvilke driftsudgifter til vejledning og opkvalificering er refusionsberettigede? Udover de ovenfor nævnte udgifter til afholdelse af introduktionsprogrammer, kan kommunen også have en række driftsudgifter til afholdelse af tilbud efter integrationslovens 23 a (vejledning og opkvalificering). Dette er helt parallelt med, at kommunerne kan have driftsudgifter til vejledning og opkvalificering af start- og kontanthjælpsmodtagere i henhold til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder som hovedregel refusion for de samme typer af driftsudgifter til vejledning og opkvalificering, hvad enten udgifterne afholdes efter integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retningslinjerne for, 4 Beskæftigelsestillæg efter integrationslovens 23 b, stk. 6 er ikke blandt de udgifter, der ydes refusion for efter 45, stk. 5 i integrationsloven. Refusion for udgifter til beskæftigelsestillæg ydes efter integrationslovens 45, stk. 2, jf. denne vejlednings kapitel 5. 34

36 hvilke af kommunens driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er refusionsberettigede, fremgår af regnskabsbekendtgørelsen samt af Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af den 25. juni 2007 Vejledning om kommunernes opgørelse af driftsudgifter ved aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere m.fl.. I det følgende beskrives, hvilke driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter integrationsloven, der er refusionsberettigede. Visse lønudgifter Kommunen kan medtage visse lønudgifter i deres refusionsopgørelse. Lønudgifterne må medtages i forbindelse med udførelse af opgaver, der direkte relaterer sig til at afholde tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Det kan fx være følgende opgaver: Direkte projektrelaterede aktiviteter såsom undervisning og værkstedsaktiviteter. Afrapportering til myndigheden (kommunen) i form af skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger fra projektet/tilbuddet. Dette gælder dog ikke journalføring. Udarbejdelse af specifikke og generelle statistikker, der er relateret til det konkrete tilbud, fx fremmødelister og udslusningsstatistikker. Ledelse af tilbud efter integrationsloven (en del af de såkaldte konto 5-tilbud ) i det omfang, der er tale om direkte ledelse i forhold til at drive tilbuddet. Retten til refusion er uafhængig af, hvor den pågældende leder fysisk er placeret. Det gælder dog samtidig, at lønudgifter i en lang række tilfælde ikke må medtages i refusionsopgørelsen fx er lønudgifter til almindelig sagsbehandling ikke refusionsberettigede. Læs mere om dette i afsnittet Driftsudgifter, der ikke er refusionsberettigede nedenfor. Det skal bemærkes, at når lønudgifter afholdes til medarbejdere, der både udfører refusionsberettigede og ikke-refusionsberettigede opgaver, skal disse udgifter fordeles ud fra en tidsregistrering, og kun de lønudgifter, der vedrører udførelsen af refusionsberettigede opgaver, kan medtages i refusionsopgørelsen. Dette beskrives også i denne vejlednings kapitel 9. 35

37 Andre refusionsberettigede driftsudgifter Kommunen kan endvidere medtage følgende udgifter i deres refusionsopgørelse: Lovpligtige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i forbindelse med tilbud efter integrationsloven. Bemærk, at denne udgift ikke kun er relevant i forhold til vejledning og opkvalificering (integrationslovens 23 a), men også i forhold til virksomhedspraktik (integrationslovens 23 b). Huslejeudgifter forbundet med tilbud om vejledning og opkvalificering. Hvis tilbuddet finder sted i kommunens egne bygninger, kan der ydes refusion for en fiktiv lejeudgift, hvis denne er baseret på markedsprisen. Udgifter til inventar, materialer mv. når disse er direkte relateret til driften af et tilbud om vejledning og opkvalificering. Generelt er spørgsmålet om, hvorvidt en driftsudgift er refusionsberettiget eller ej, afhængigt af, hvilken opgave der udføres og for hvilken målgruppe. Det er ikke afgørende, hvem der udfører opgaverne, eller hvor opgaverne udføres. Driftsudgifter, der ikke er refusionsberettigede Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsens 4, at kommunerne selv skal afholde alle udgifter til rådgivning, tilsyn og administration mv. Dette gælder på samme måde i forhold til introduktionsprogrammet, som det gælder i forhold til aktivering af start- og kontanthjælpsmodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Eksempelvis er udgifter til følgende ikke refusionsberettigede: Vejledning. Dvs. den vejledning, der hører under kommunens lovmæssige vejledningsforpligtelse og vejledning, der finder sted i forbindelse med sagsbehandling. Sagsbehandling. Dvs. den sagsbehandling, som kommunerne er forpligtet til at udføre i henhold til lovgivningen, herunder blandt andet integrationsloven. Dette betyder, at sagsbehandlingsudgifter til fx journalisering, til udarbejdelse af integrationskontrakter og til opfølgning på integrationskontrakten ikke er refusionsberettigede. 36

38 Lægeerklæringer. Udgifter til indhentning af lægelige oplysninger er ikke refusionsberettigede. Kompetenceudvikling af medarbejdere. Administrative omkostninger i forbindelse med administration af et projekt. Det kan fx være udgifter til løn- og personaleadministration. Udgifter til selvforsikring. Faktiske udgifter i forbindelse med skade i selvforsikrede kommuner ydes der heller ikke refusion for. Regnskabsføring. Revision. 6.4 Hvordan opgøres beløbet, som staten yder refusion for? Udgangspunktet er, at staten yder refusion for kommunens nettoudgifter. Dette betyder, at kommunens eventuelle relevante indtægter skal modregnes, inden kommunen opgør det refusionsberettigede beløb. Det skal dog bemærkes, at kommunen ikke skal modregne de resultattilskud, kommunen modtager efter integrationslovens 45, stk. 7. Dette fremgår også af regnskabsbekendtgørelsens 8. Resultattilskuddene er indført for at skabe positive økonomiske incitamenter og belønne de kommuner, der gør en god integrationsindsats, og fra 2008 er beløbene forhøjet for yderligere at styrke kommunernes økonomiske incitamenter. Herudover må kommunerne kun hjemtage refusion for udgifter inden for et vist rådighedsbeløb. Hvordan dette rådighedsbeløb opgøres, beskrives i næste afsnit. 6.5 Hvordan opgøres rådighedsbeløbet? Det fremgår af integrationsloven 45 stk. 5 (se boks 6.1), at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet udgør kr. pr. år gange det antal udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. De kr. er højere end det rådighedsbeløb, der gælder efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor rådighedsbeløbet i 2007 udgør kr. pr. ydelsesmodtager i kommunen. Det højere rådighedsbeløb skyldes bl.a., at introduktionsprogrammet i stort omfang består af danskuddannelse, som er relativ dyrt i forhold til andre tilbud. Det skal bemærkes, at de kr. er an- 37

39 ført i 2007-niveau og at beløbet fra 2008 og fremover årligt skal reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4, skal omregnes til helårspersoner. Begrebet en helårsperson, der deltager i et introduktionsprogram skal forstås således, at hvis f.eks. tre udlændinge hver deltager i fire måneders aktive tilbud inden for et år, giver dette kommunen et rådighedsbeløb på kr., idet de tre udlændinge tilsammen aktiveres i et år. Ved opgørelsen af rådighedsbeløbet skal kommunerne derfor dokumentere, hvor mange udlændinge, som i introduktionsperioden deltager i tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Dette omfatter både antallet af udlændinge, der deltager i et fuldt introduktionsprogram på 37 timer om ugen med både danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, og udlændinge, der deltager i tilbud i færre timer om ugen fx kun i danskuddannelse. Ved opgørelsen af rådighedsbeløbet kan kommunen også i et vist omfang medregne perioder med fravær. Kommunen kan således medregne friperioden i forbindelse med deltagelse i tilbud efter 23 a og 23 b, og ferieperioder for udlændinge, der deltager i ansættelse med løntilskud efter 23 c. Kommunen kan endvidere medregne perioder, hvor kommunen har forudbetalt eller forpligtet sig til at betale for danskuddannelse eller tilbud efter integrationslovens 23. Perioderne kan medregnes i op til 3 måneder efter, at fraværet er konstateret. 6.6 Hvilken kommune kan hjemtage refusionen? Refusionen ydes til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens 4, og som derfor afholder udgifterne. Den praktiske procedure for anvisning af refusion fremgår af denne vejlednings kapitel

40 7. Finansiering af danskuddannelse for udlændinge uden for integrationsloven 7.1 Regelgrundlag Kommunen afholder udgifter til danskuddannelse til udlændinge bosat i kommunen. Staten yder 50 pct. refusion for kommunens udgifter til danskuddannelse for udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. Danskuddannelseslovens bestemmelser om refusion fremgår af boks 7.1. Boks 7.1 Danskuddannelseslovens bestemmelse om refusion for udgifter til danskuddannelse 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 259 af 18/3 2006: Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Fsva. 15 henvises til lov nr. 104 af 7/2 2007: Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Der er fastsat nærmere regler om refusion for udgifter efter danskuddannelsesloven i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (i det følgende regnskabsbekendtgørelsen ): 39

41 Boks 7.2 Regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om refusion for udgifter til danskuddannelse 17. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Der skal foretages en løbende kontrol af, at refusionsopgørelsen ikke omfatter udlændinge, der er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1. Stk. 3. Refusionen efter stk. 1, ydes til den kommunalbestyrelse, som efter registrering i Det Centrale Personregister er den enkelte kursists bopælskommune. Stk. 4. Refusionen efter stk. 1, udgør 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at betale til udbyderen af danskuddannelse. Stk. 5. Det er en forudsætning for hjemtagelse af refusion, at kommunen kan dokumentere, at der er foretaget en systematisk opfølgning på de månedlige indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisternes fremmøde til undervisningen. 7.2 Hvem er omfattet af tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven? Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter alle voksne udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse (nordiske statsborgere) og som er folkeregistreret i kommunen. Målgruppen kan inddeles i følgende grupper: Udlændinge omfattet af integrationsloven Udlændinge, fx EU-borgere og udenlandske studerende, der ikke er omfattet af integrationsloven. I det følgende beskrives reglerne om finansiering af danskuddannelsen til de udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. For beskrivelse af finansieringen af udgifter til danskuddannelse til personer omfattet af integrationsloven henvises til denne vejlednings kapitel 6. Finansiering af danskuddannelse til start- og kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, der modtager danskuddannelse i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker efter Beskæftigelsesministeriets regler. 40

42 7.3 Overgang fra timetilskud til refusion Indtil 1. januar 2008 yder staten (Integrationsministeriet) 5 et timetilskud til kommunens udgifter til danskuddannelse af kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Timetilskuddet udgør ca. halvdelen af den gennemsnitlige udgift til danskuddannelse pr. time. Fra 1. januar 2008 bortfalder timetilskuddet og erstattes af en refusionsordning, der betyder, at Integrationsministeriet refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. danskuddannelseslovens 15, stk.1. Der ydes således 50 pct. refusion af kommunens udgifter til danskuddannelse til blandt andet udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller uddannelse, samt EU-borgere og nordiske statsborgere. Staten (Integrationsministeriet) yder endvidere indtil 1. januar 2008 timetilskud til danskuddannelse, der tilbydes som led i aktivering af start- og kontanthjælpsmodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Dette tilskud udgør ca. halvdelen af den gennemsnitlige udgift til danskuddannelse pr. time. Af det resterende beløb refunderer Beskæftigelsesministeriet ca. halvdelen. Fra 1. januar 2008 bortfalder Integrationsministeriets timetilskud som nævnt. Herefter vil Beskæftigelsesministeriet yde refusion for kommunernes udgifter til danskuddannelse for start- og kontanthjælpsmodtagere. Danskuddannelse til start- og kontanthjælpsmodtagere indgår som et element i vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som det fremgår af lovens 118, ydes der inden for et rådighedsbeløb 50 pct. refusion af kommunens udgifter til tilbud efter kapitel 10. Der ydes altså kun 50 pct. refusion for kommunernes udgifter til danskuddannelse til startog kontanthjælpsmodtagere, når de sammen med de øvrige udgifter til vejledning og opkvalificering ligger inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet udgør i kr. pr. ydelsesmodtager i kommunen. 5 Timetilskuddet udbetales i praksis af Velfærdsministeriet, læs mere om den praktiske anvisning af refusion og tilskud i denne vejlednings kapitel

43 Den del af kommunernes udgifter til danskuddannelse, der ikke dækkes af statsrefusionen, vil forsat indgå i den kommunale budgetgaranti, således at kommunerne under ét er sikret fuld dækning af de samlede udgifter til danskuddannelse. Dette gælder for udgifter til alle grupper af kursister, uanset om de er omfattet af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ikke er omfattet af disse to love. Resten af dette kapitel afsnit 7.4 til 7.6 handler udelukkende om finansieringsreglerne i forhold til danskuddannelse til den gruppe kursister, der hverken er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse som led i en aktiv beskæftigelsesindsats. For beskrivelse af finansiering af danskuddannelse til personer under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 23, 118, stk Hvilke udgifter er refusionsberettigede? Kommunen afholder udgifterne til danskuddannelse til udlændinge bosat i kommunen. Dette sker via betaling til udbyderne af danskuddannelsen efter modultakster. Der er fastsat vejledende modultakster på finansloven, men den enkelte kommune og udbyder af danskuddannelse kan indgå aftaler om andre modultakster end de vejledende. Refusionen udgør 50 pct. af den modultakst, som kommune og udbyder har aftalt (jf. 13, stk. 2, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.). Det betyder, at kommunerne vil få 50 pct. refusion af modultaksten på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Dette gælder, uanset om en kursist gennemfører modulet eller ej. Såfremt udbyderen af danskuddannelsen er kommunal, og der er valgt en anden betalingsform end modultakster, udgør refusionen 50 pct. af udgifterne til danskundervisningen. Hvis der hjemtages gebyr for kursistens deltagelse i danskuddannelsen, skal kommunen fratrække gebyrindtægterne fra de samlede udgifter, før den refusionsberettigede udgift fremkommer. Modultaksten udbetales som udgangspunkt kun én gang pr. modul. Der kan dog være tilfælde, hvor et givet modul bliver betalt to gange. Det kan forekomme hvis dette er væsentligt af hensyn til kursistens mulighed for at gennemføre 42

44 danskuddannelsen. Dette kan fx være tilfældet, hvis kursisten flytter fra en kommune til en anden, før målene for det modul, vedkommende er indplaceret på, er nået, og ved overflytning fra én danskuddannelse til en anden. Staten yder i disse særlige tilfælde refusion for udbetaling af begge modultakster. For at hjemtage refusion er det en forudsætning, at kommunen har foretaget en systematisk opfølgning på de månedlige indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursistens fremmøde. Denne systematiske opfølgning skal kunne dokumenteres. Kommunen skal desuden foretage en løbende kontrol af, at finansieringen ikke omfatter udlændinge, der på undervisningstidspunktet er omfattet af integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 7.5 Hvilken kommune kan hjemtage refusionen? Refusionen ydes til kursistens bopælskommune. Når en kursist flytter til en ny kommune, kan det forekomme, at to forskellige kommuner har udgifter til modultakst til det samme modul for den samme kursist. I dette tilfælde er begge kommuner berettiget til at hjemtage refusion. Den praktiske procedure for anvisning af refusion fremgår af denne vejlednings kapitel Opkrævning af gebyr for deltagelse i danskuddannelsen Kommunen kan opkræve gebyrer for deltagelse i danskuddannelse fra visse kursistgrupper, jf. nedenstående boks

45 Boks 7.3 Danskuddannelseslovens bestemmelser om opkrævning af gebyrer til danskuddannelse 14. Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af integrationsloven. Stk. 2. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der afkræves selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, gebyr for deltagelse i danskuddannelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om forskellige gebyrsatser afhængigt af personkredsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i 2, stk. 4, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil. Stk. 4. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der fører frem til prøven. Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 259 af 18/3 2006: Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Som det fremgår af boks 7.3, har integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gebyrer for deltagelse i danskuddannelse for selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Denne bemyndigelse er udmøntet i 15 i bekendtgørelse nr. 737 af 28. juni 2006 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Uddannelsen er vederlagsfri for kursister omfattet af integrationsloven. I boks 7.4 er en oversigt over, hvilke typer af kursister, der kan opkræves gebyr for, samt gebyrernes maksimale størrelse. 44

46 Boks 7.4 Kursister der kan afkræves et gebyr 15. Kommunalbestyrelsen kan afkræve selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som er henvist til danskuddannelse, et af følgende gebyrer pr. modul for deltagelse i danskuddannelse: 1) Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens 11, stk. 1, udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, jf. udlændingelovens 2, stk. 4 og 5, og 6, herboende udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, danske statsborgere, der er omfattet af danskuddannelseslovens 2, stk. 4, nr. 1 og 2, og udlændinge, som modtager danskuddannelse efter den treårige integrationsperiodes udløb, betaler højst 500 kr. pr. modul. 2) Kursister, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn og er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 a, stk. 1 eller 5, betaler højst 500 kr. pr. modul. 3) Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens 11, stk. 1, betaler højst kr. pr. modul, jf. dog nr. 4. 4) Kursister, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 c, stk. 1, med henblik på midlertidigt ophold i Danmark som studerende som led i uddannelse eller undervisning, der primært finansieres af den studerende selv, betaler højst kr. pr. modul. Stk. 2. Deltagergebyret i henhold til stk. 1 betales af kursisten forud for undervisningens påbegyndelse efter nærmere bestemmelse af kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Stk. 3. Selvforsørgende kursister, der i henhold til lovens 5, stk. 2, har ret til forlængelse af den treårige uddannelsesperiode efter introduktionsprogrammets ophør, opkræves ikke deltagergebyr i den forlængede uddannelsesperiode. Kilde: Bekendtgørelsen nr. 737 af 28. juni 2006 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kategorien selvforsørgende kursister dækker over udlændinge, der er i beskæftigelse, udlændinge med au-pair-status, specialister, studerende, pensionister, efterlønsmodtagere samt ledige dagpengemodtagere, der ikke er henvist til danskuddannelse af staten i jobcentret som led i aktivering m.v. Deltagergebyret betales inden undervisningsstart efter nærmere bestemmelse af kommunen i bopælskommunen. Selvforsørgende kursister, der har ret til forlængelse af den treårige uddannelsesperiode efter introduktionsprogrammets ophør, opkræves ikke deltagergebyr i den forlængende uddannelsesperiode. 45

47 Som nævnt skal kommunens indtægter fra gebyrer modregnes, inden kommunen hjemtager refusion for udgifter til danskuddannelse. Det skal tilføjes, at kommunernes udgifter og indtægter (herunder refusion og gebyrer) til danskuddannelse indgår i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti. Det betyder, at kommunerne under ét via bloktilskuddet bliver kompenseret for deres udgifter til danskuddannelse. 46

48 8. Refusion for udgifter til repatriering 8.1 Regelgrundlag Efter repatrieringsloven (lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006) kan kommuner udbetale støtte til udlændinge, der frivilligt vælger at vende tilbage til deres oprindelsesland eller tidligere opholdsland for at tage varig bopæl. Denne støtte kaldes hjælp til repatriering. Kommunen kan desuden yde en månedlig ydelse (i 5 år eller som livslang ydelse med et reduceret beløb) til ældre udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, som vender tilbage til deres oprindelsesland eller tidligere opholdsland for at tage varig bopæl. Denne ydelse kaldes reintegrationsbistand. I praksis foretages udbetalingerne af reintegrationsbistand til udlændinge af Sikringsstyrelsen, og ikke af kommunerne. Kommunerne kan kun yde hjælp til repatriering eller yde reintegrationsbistand, hvis en række betingelser er opfyldt. Disse betingelser gennemgås ikke i nærværende vejledning, der blot beskæftiger sig med, hvornår staten yder refusion for kommunernes udgifter. For mere viden om, hvornår kommunerne kan yde hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, henvises til lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar Reglerne om finansiering af kommunens udgifter til repatriering er ikke ændret med finansieringsreformen (lov nr. 104 af 7. februar 2007). Staten yder fortsat 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering. Den relevante bestemmelse i repatrieringsloven er angivet i boks 8.1. Boks 8.1 Repatrieringslovens bestemmelse om refusion for udgifter til repatriering 13. Staten refunderer 75 pct. af en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter 7 og 8. Staten refunderer en kommunes udgifter til reintegrationsbistand efter 10. Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006 Bekendtgørelse af repatrieringsloven 8.2 Hvilke udgifter er refusionsberettigede? Som det fremgår af ovenstående bestemmelse, yder staten refusion for kommunens udgifter til hjælp til repatriering efter repatrieringslovens 7 og 8. 47

49 Nedenstående tabel 8.1 er en oversigt over, hvad hjælp til repatriering omfatter. Tabel 8.1 Hjælp til repatriering udgifter som der ydes hjælp til 7, stk. 2, nr. 1) Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. 7, stk. 2, nr. 2) Udgifter til transport af personlige ejendele op til 2 m³ pr. person. 7, stk. 2, nr. 3) Udgifter på højst kr. til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. 7, stk. 2, nr. 4) Hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og med indtil kr. pr. person under 18 år. 7, stk. 2, nr. 5) Udgifter på højst kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland, samt udgifter på højst kr. til transport af dette udstyr. 7, stk. 2, nr. 6) Udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring. 7, stk. 2, nr. 7) Udgifter til lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug. 7, stk. 2, nr. 8) Udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark. 7, stk. 4 I stedet for hjælp til udgifter til sygeforsikring efter 7, stk. 2, nr. 6 kan der, i tilfælde hvor sygeforsikringen ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet, ydes op til kr., så udlændingen selv kan tegne sygeforsikring eller dække udgifter til behandling. 8 Udgifter til hjælp i op til 12 måneder, i ganske særlige tilfælde, til betaling af boligudgifter for en familie, hvis et familiemedlem vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland forud for resten af familien. 48

50 Note: Alle beløb er angivet i 2007-satser. Beløbene reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent. Kilder: Lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006 Bekendtgørelse af repatrieringsloven og bekendtgørelse nr af 7. december 2006 om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven. Reintegrationsbistand til udlændinge udbetales af Sikringsstyrelsen, og kommunerne har derfor i praksis ingen refusionsberettigede udgifter til reintegrationsbistand. Når en kommune har truffet afgørelse i en sag om reintegrationsbistand, skal kommunen fremsende kopi af afgørelsen samt sagens akter til Sikringsstyrelsen, hvorefter Sikringsstyrelsen foretager udbetalingerne. For flere oplysninger om fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand henvises til Bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand. 8.3 Hvilken kommune kan hjemtage refusionen? Den kommune, der har udgiften til hjælp til repatriering, er berettiget til at hjemtage refusion for udgiften. Den praktiske procedure for anvisning af refusion fremgår af denne vejlednings kapitel

51 9. Krav til kommunernes bogføring, dokumentation og registrering 9.1 Regelgrundlag Tilskud og refusion efter integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven kan kun ydes, når kommuner opfylder bestemte krav til bogføring, dokumentation og registrering. Kravene til kommunernes bogføring, dokumentation og registrering på integrations- og repatrieringsområdet fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, dvs. bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Boks 9.1 indeholder udvalgte generelle bestemmelser, der vedrører kommunernes bogføring samt dokumentations- og registreringssystem. 50

52 Boks 9.1 Generelle bestemmelser fra regnskabsbekendtgørelsen 2. Kommuner og regioner skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. 1. Stk. 2 Konteringen skal følge de regler, som Velfærdsministeriet fastsætter i Budget- og regnskabssystem for kommuner og i Budget og regnskabssystem for regioner. 3. For at opnå statsrefusion eller tilskud skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Ydelsen eller tilskuddet skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen. 2) Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne. 3) Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt. 28. Det påhviler kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at kommunen eller regionen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandlingen, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, herunder for de anvendte edb-systemer, samt at der er etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinier for personalemæssig adskillelse må ikke fraviges. Stk. 2 Hvis en kommune ved registreringen af sagen og beregningen af ydelsen eller tilskuddet anvender et edb-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvis foretages af andre end den dataansvarlige kommune, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. 29. Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og regnskabssystem bestående af 1) Journal. 2) Personbogføring. 3) Tilskuds- og aktivitetsregistrering for refusioner og aktiviteter efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 4) Arkiv. 9.2 Personsager i journalen Det er en forudsætning for at kunne hjemtage tilskud og refusion efter integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven, at kommunen har oprettet personsager for de personer, der udløser tilskud eller refusion. Der kan også først udbetales ydelser efter integrationsloven og repatrieringsloven, når der er oprettet personsager for de pågældende udlændinge. 51

53 Regnskabsbekendtgørelsens beskriver kravene til kommunernes dokumentation på disse personsager. I boks 9.2 fremgår de bestemmelser, der er mest relevante i forhold til personsager vedrørende integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven. Boks 9.2 Dokumentation i personsager 32. I forbindelse med oprettelse af en sag, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. 1, skal følgende fremgå af personsagen og være dokumenteret: 1) Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer. 2) Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag. 3) Bopæl. 4) Civilstand. 5) Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer), jf. dog 34. 6) Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf. 7) Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program. 35. Hvis en person deltager i et tilbud, og dermed udløser et tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal beregningsmetode og -grundlag ved udmåling af tilskud endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret. Stk. 2. Hvis en person deltager i et tilbud, og dermed udløser tilskud eller refusion efter integrationsloven eller lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., skal følgende oplysninger endvidere fremgå af sagen og være dokumenteret: 1) Den tilbudte danskuddannelse, herunder løbende indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten vedrørende fravær, sproglig udvikling mv., øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten. På personsager, hvor personen er henvist efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, skal der endvidere foreligge dokumentation for kommunens opfølgning på udbyderens indberetninger og øvrige tilbagemeldinger om kursistens fravær. 2) Løbende kontrol af, at refusionsopgørelsen alene omfatter den personkreds, der er anført i 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 3) Henvisning til opholdstilladelse som mindreårig uledsaget asylansøger for den i 10, stk. 1, nævnte persongruppe. 4) Grundlag for hjemtagelse af tilskud efter integrationslovens 45, stk. 7, nr. 1, 2, 3 og 4 (resultattilskud). Dokumentationen kan f.eks. bestå i dokumentation for a-skattebetaling, kopi af ansættelsesbrev, kopi af eksamensbevis m.v., tilskudsopgørelse i forbindelse med uddannelse, erklæring fra uddannelsesinstitution m.v. 52

54 Stk. 3. Hvis en person deltager i et tilbud, som udløser refusion efter integrationsloven eller lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., skal tilbudstype med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen deltager i (aktør, uddannelsesinstitution, projekt, virksomhed, eller lign.) og underskrevne aftaler om underretningspligt mellem kommunalbestyrelsen og de enkelte tilbudsudbydere eller den enkelte person, endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret. 36. Udbetales der løntilskud m.v. til en virksomhed efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, skal den indgåede aftale, herunder virksomhedens navn, CVR-nr., tlf.nr., kontaktperson og kontonummer endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret. 38. Tidspunkt for registrering i CPR, og tidspunkt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse skal også fremgå og være dokumenteret på sager efter integrationsloven og repatrieringsloven. 46. Det skal registreres på den enkelte sag, hvornår sagen skal tages frem med henblik på opfølgning og fornyet vurdering af økonomiske eller andre forhold, jf. kravene i de enkelte love. Stk. 2. Sagen skal indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Dette gælder dog ikke for den årlige fastsættelse af pensionen efter lov om social pension og den årlige omregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationsloven skal opfølgning i de enkelte sager, jf. stk. 1, 2 og 4, foretages minimum hver 3. måned. Stk. 4. Det skal af de enkelte sager fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning på integrationskontrakten, jf. 49. Den anvendte fremgangsmåde, herunder hvilke forhold, der er kontrolleret, og hvilke oplysninger og erklæringer, der er indhentet, skal ligeledes fremgå. 48. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse ikke er nødvendigt, at der ved følgende typer ydelser foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes hjælpen er anvendt: 1) Hjælp efter i lov om aktiv socialpolitik. 2) Hjælp efter 14, stk. 1, og 14 a i lov om social pension, samt 17, stk. 2, og 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 3) Hjælp efter i integrationsloven. Stk. 2. Den beløbsgrænse, som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan højst være på kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal i øvrigt være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering bestemme, at der i sager om enkeltpersoner skal være sædvanlig dokumentation. Integrationskontrakt for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationsloven og for udlændinge som har været omfattet af introduktionsprogrammet 53

55 49. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationslovens 16 skal sagen indeholde en integrationskontrakt, jf. integrationslovens 19. Stk. 2. Det skal af kontrakten fremgå, hvilket introduktionsprogram, der er lagt for den enkelte udlænding i hvilke perioder. Omfanget og indholdet af det tilbudte forløb skal endvidere fremgå. Stk. 3. Der skal løbende efter behov, og indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver 3. måned ske opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens 20, stk. 1. Stk. 4. Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Journal vedrørende tilskud og refusion efter integrationsloven og repatrieringsloven Personsager efter integrationsloven og repatrieringsloven skal indeholde en række oplysninger om personen, herunder oplysninger om personens og eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt og formue, jf. 32. Tidspunkt for registrering i CPR, og tidspunkt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse skal også fremgå og være dokumenteret på sager efter integrationsloven og repatrieringsloven, jf. 38. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven skal der desuden på den enkelte personsag foreligge en integrationskontrakt, jf. 49. Kontrakten skal beskrive udlændingens introduktionsprogram. Der skal også på den enkelte sag foreligge dokumentation for de tilbudte forløb om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud samt dokumentation for den tilbudte danskuddannelse, jf. 35. I forhold til udbetaling af ydelser, er der en generel regel om, at al relevant dokumentation for ydelser skal dokumenteres på personsagerne, jf. regnskabsbekendtgørelsens 30. Ifølge 48 kan kommunen imidlertid beslutte, at det i forhold til hjælp i særlige tilfælde ikke er nødvendigt med dokumentation (kvitteringer) for, hvordan hjælpen er anvendt. Disse lempeligere krav til dokumentation gælder inden for en beløbsgrænse, som kommunen fastlægger, 54

56 men som maksimalt må være på kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst kr. pr. måned ved løbende ydelser. Journal vedrørende refusion efter danskuddannelsesloven Personsager vedrørende personer henvist efter danskuddannelsesloven skal, udover de i 32 (se boks 9.2) beskrevne informationer, indeholde information om den tilbudte danskuddannelse, herunder løbende indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten vedrørende fravær, sproglig udvikling mv. samt øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten. Der skal endvidere på personsagen foreligge dokumentation for kommunens opfølgning på udbyderens indberetninger og øvrige tilbagemeldinger om kursistens fravær, jf. 35, stk. 2, nr Personbogføring af ydelser efter integrationsloven, repatrieringsloven og danskuddannelsesloven Kommunen skal foretage personbogføring for de udlændinge/familier, der modtager ydelser efter integrationsloven, repatrieringsloven og danskuddannelsesloven. Kravene til personbogføring fremgår af regnskabsbekendtgørelsens Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over de ydelser, som hver udlænding eller familie har modtaget. Det skal også fremgå, om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, jf. 51, stk Tilskuds- og aktivitetsregistrering efter integrationsloven og danskuddannelsesloven Kommunerne skal foretage en tilskuds- og aktivitetsregistrering for at kunne hjemtage tilskud efter integrationsloven og refusion efter danskuddannelsesloven. Dette fremgår af regnskabsbekendtgørelsens 55, som er gengivet i boks

57 Boks 9.3 Tilskuds- og aktivitetsregistrering efter integrationsloven og danskuddannelsesloven 55. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal omfatte tilskud til kommunen efter integrationslovens 45, stk. 4, stk. 6 og stk. 7, og skal mindst indeholde oplysninger om: 1) Personens CPR-nummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag, dato for registrering i CPR-systemet og dato for første påbegyndelse af introduktionsprogram. 2) Tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse). 3) Tilskudsbeløb. 4) Tilskudsperiode. Stk. 2. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1. skal ske pr. person, der udløser tilskud i overensstemmelse med den af Velfærdsministeriet udarbejdede budgetspecifikation, som danner grundlag for udbetalingen af tilskud til kommunen. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 3. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1, skal udformes således, at der umiddelbart skal kunne foretages en opgørelse over tilskud udløst pr. person. Stk. 4. Aktivitetsregistreringen for refusion efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan foretages pr. person, der udløser refusion, eller som samlet registrering for de personer, som kommunen hjemtager refusion for. Der skal af sagen eller registreringen, eksempelvis via lister fra udbyderne af danskuddannelse, som minimum fremgå oplysninger om: 1) personens CPR-nummer, 2) eventuel betaling af gebyr ved deltagelse i danskuddannelsen, og 3) oplysninger om fremmøde og progression for den enkelte person. Stk. 5. Kommunerne kan opfylde registreringskravene efter stk. 1-4 ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system. Stk. 6. Driftsudgifterne til tilbud i forbindelse med introduktionsprogrammet skal være dokumenterede, og der skal foreligge tidsregistreringer for hver enkelt af de medarbejdere, der både udfører refusionsberettigede og ikke-refusionsberettigede opgaver. Tidsregistreringen opgøres med antal timer på projektet. Tidsregistreringen skal attesteres af projektleder. Note: I bilag 5 findes eksempel på hvordan en timeseddel til tidsregistrering kan udformes. 9.4 Indhentning af oplysninger fra udlændinge Det fremgår af integrationslovens 49, stk. 3, at kommunen skal give udlændingen skriftlig underretning om: 1. At udlændingen har oplysningspligt ved tildeling af ydelser efter integrationsloven. 56

58 2. Hvilke typer ændringer i udlændingens forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelserne. 3. Konsekvenserne af, at udlændingen ikke oplyser om disse ændringer, herunder at kommunen kan kræve tilbagebetaling af ydelser. Den skriftlige underretning bør ske mindst én gang om året, og underretningen skal fremgå af udlændingens sag. Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsens 40, at udlændingen ved sagens start skal orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens opstart og senere sagsopfølgning vil blive kontrolleret, herunder ved indhentelse af supplerende oplysninger i elektronisk form. Det skal i denne forbindelse fremgå af sagens dokumentation, at udlændingen er orienteret herom. Oplysningerne om ydelser og ændringer i udlændingenes forhold er bl.a. relevante i forhold til tilbagebetaling af ydelser efter integrationsloven. Det fremgår af integrationslovens 41, at reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationslovens kapitel 5 og 6, dvs. introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde. 57

59 10. Anvisning af statsrefusion og tilskud 10.1 Regelgrundlag Boks 10.1 indeholder en oversigt over de væsentligste bestemmelser, der vedrører anvisning af statsrefusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet. Bestemmelserne indgår i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (i det følgende regnskabsbekendtgørelsen ): Boks 10.1 Regnskabsbekendtgørelsens vigtigste bestemmelser om anvisning af statsrefusion og tilskud 57. Anmodning om statsrefusion og tilskud fremsættes kvartalsvis over for det ministerium, som lovene henhører under jf. 1, jf. dog 66 og 67. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter og den forventede tilskudsberettigende aktivitet i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigende udgifter og de tilskudsberettigende aktiviteter skal reguleres efter de faktiske udgifter herunder udgifter til berigtigelser af beløb gennem den løbende restafregning. Opgørelserne foretages på skemaer udarbejdet af ressortministeriet. Stk. 3. Anmodning om statsrefusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte, og 62 i lov om almene boliger mv. fremsættes kvartalsvis bagud på baggrund af kvartalsopgørelser af dokumenterede udgifter. 58. Ressortministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion og tilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Dog anvises børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte med det fulde kvartalsbeløb i kvartalets første måned. Når de enkelte kommuners refusions- og tilskudsbeløb for et kvartal er fastlagt af ressortministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet. 59. Refusion og tilskud samt restafregning anvises til kommunens og regionens konto i Offentlig Betalingssystem (OBS), jf. Lov om offentlige betalinger m.v. 61. Refusionen og tilskud til kommunen eller regionen anvises således: [ ] 6) Refusion vedrørende kommunernes udgifter til ydelser og tilbud m.v., jf. integrationsloven, repatrieringsloven og danskuddannelsesloven udbetales, så den er til disposition for kommunen den første bankdag i måneden i hver af de tre tilskudsmåneder. 58

60 62. Udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede beløb for kvartalet, så det er til rådighed for eller afregnet med kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører, jf. dog 65, stk Foreløbig restafregning finder sted en gang årligt, og foretages af ressortministeriet. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunalbestyrelsen afgive en foreløbig refusionsog tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år i underskrevet stand senest den 20. marts. I forhold til refusionsordningen vedrørende særligt dyre enkeltsager efter 176 i lov om social service skal kommunen afgive den foreløbige refusions- og tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere regnskabsår i underskrevet stand senest d. 1. marts. Stk. 2. Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion eller tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til ressortministeriet. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal ressortministeriet snarest efterbetale beløbet. 64. Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af ressortministeriet, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal afgive den underskrevne endelige refusions- og tilskudsopgørelse herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år til ressortministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I forhold til refusionsordningen vedrørende særligt dyre enkeltsager efter 176 i lov om social service skal den underskrevne endelige refusionsopgørelse afgives til Velfærdsministeriet senest den 1. april. I den endelige opgørelse af det modtagne refusions og tilskudsbeløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra ressortministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts. Stk. 3. Har kommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den endelige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til ressortministeriet. Har kommunen ifølge den endelige opgørelse fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal ressortministeriet snarest efterbetale beløbet. 66. Ressortministeriet fastsætter retningslinier om fremgangsmåde og frister for anmodning om og anvisning af refusion og tilskud, samt løbende, foreløbig og endelig restafregning. 67. Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan indgå aftale med Velfærdsministeriet om, at Velfærdsministeriet varetager opgaverne efter og 66 på ministeriernes vegne. 68. Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion eller 59

61 tilskud, og godkender kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller ressortministeriet revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der anmeldes til refusion eller tilskud ved førstkommende kvartalsanmodnings løbende restafregning nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen eller regionen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan ressortministeriet foretage modregning. Stk. 4. Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås. Stk. 6. Ressortministeriet kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 7. Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion eller tilskud ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusionsopgørelsen. Stk. 8. Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Ressortministeriet kan dog beslutte, at kommunen foretager en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang Den praktiske procedure vedrørende anvisning af refusion og tilskud Integrationsministeriet har fra den 1. januar 2003 indgået aftale med Velfærdsministeriet (dengang Socialministeriet) om, at Velfærdsministeriet varetager de i og 66 nævnte opgaver på Integrationsministeriets vegne, jf. regnskabsbekendtgørelsens 67. I praksis betyder dette, at Velfærdsministeriet via hjemmesiden modtager kommunernes indberetninger med anmodning om refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet. Det er også Velfærdsministeriet, der forestår udbetaling til kommunerne efter Integrationsministeriets godkendelse af kommunernes anmodninger. Bemærk i øvrigt, at det tidligere i skemaerne på integrations- og repatrieringsområdet (under integrationsrefusion ) har været muligt at anmode om tilskud til danskuddannelse for kursister, der er kontanthjælpsmodtagere og modtager 60

62 danskuddannelse som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Da dette timetilskud er afskaffet fra den 1. januar 2008, er dette ikke længere muligt. Refusion for udgifter til denne gruppe af kursister sker, som nævnt i denne vejlednings kapitel 7, efter Beskæftigelsesministeriets regler. Anmeldelsen af refusion og tilskud efter integrationsloven og lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. er opdelt i to dele, nemlig én, der vedrører forskudsrefusion, og én, der vedrører løbende restafregning. Ved indberetning af forskudsrefusion angiver kommunen de forventede udgifter/aktiviteter på integrationsområdet for det kommende kvartal og anmoder derefter Integrationsministeriet om refusion og tilskud for dette kvartal. Ved indberetning af løbende restafregning anmelder kommunen de faktiske udgifter/aktiviteter på integrationsområdet, der vedrører perioden fra begyndelsen af året til og med indeværende kvartal. Refusions- og tilskudssystemet forudsætter en nær overensstemmelse mellem de faktisk udgifter/aktiviteter og de udgifter/aktiviteter, kommunen anmelder til forskudsrefusion. Kommunerne skal derfor tilpasse de løbende forskudsvise anmeldelser til de faktiske konstaterede udgifter/aktiviteter, som opgøres i forbindelse med den løbende restafregning. Integrationsministeriet analyserer løbende udviklingen i de forskudsvist anmeldte refusioner og tilskud. Hvis der er en væsentlig stigning i de forskudsvist anmeldte kvartalsbeløb inden for et eller flere områder i forhold til de faktiske udgifter i de forrige kvartaler, vil kommunen eksempelvis blive bedt om, at der foretages en ny vurdering af udgifterne. Kommunerne kan ikke indberette forskudsrefusion efter repatrieringsloven, men kan i stedet anmelde de faktiske udgifter, som kommunen har afholdt på området i forbindelse med den løbende restafregning. Anmeldelsen af refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet foretages på elektroniske budgetspecifikationsskemaer, der forefindes på hjemmesiden 61

63 Ud over skemaerne, der vedrører den løbende restafregning og forskudsrefusion, skal kommunerne én gang om året udfylde skemaer i forbindelse med den foreløbige og endelige restafregning, der omfatter kommunernes faktiske udgifter/aktiviteter for det foregående år. Af tabel 10.1 fremgår proceduren ved anmodning om refusion og tilskud og sammenhængen mellem de forskellige skemaer. Tabel 10.1 Oversigt over frister for indsendelse af budgetspecifikationsskemaer via Kvartal Januar, februar og marts April, maj og juni Juli, august og september Oktober, november og december Forskudsrefusion Frist: 1. november Frist: 1. marts Frist: 1. juni Frist: 1. september Løbende restafregning Frist: 1. marts Frist: 1. juni Frist: 1. september Frist: 1. november Foreløbig restafregning Frist 1. marts Endelig restafregning Frist 1. juli Det fremgår af tabel 10.1, at kommunernes anmodning om refusion og tilskud skal fremsættes kvartalsvis. Det fremgår endvidere af tabellen, at der én gang årligt foretages en foreløbig og en endelig restafregning for det foregående år. Af skemaet fremgår indberetningsfrister for forskudsrefusion, løbende, foreløbig og endelig restafregning. Indberetningsskemaerne lægges som hovedregel på internettet, en måned forud for den pågældende indberetningsfrist. Velfærdsministeriet forestår på vegne af Integrationsministeriet udbetalingen af forskud og løbende restafregning, foreløbig restafregning samt endelig restafregning til kommunerne. Udbetaling af refusioner og tilskud til kommunerne Refusion og tilskud udbetales med 1/3 af det anmeldte/godkendte kvartalsbeløb pr. måned. Beløbet er til kommunens disposition den første bankdag i hver måned. Der gøres opmærksom på, at den løbende restafregning indregnes i den første udbetaling, der sker det pågældende kvartal, dog ikke i årets første kvartal. 62

64 De elektronisk indsendte refusions- og tilskudsskemaer skal udskrives, underskrives og fremsendes til Velfærdsministeriet. Skemaet vedrørende den endelige restafregning skal endvidere være forsynet med påtegning af kommunens revision. Hvis revisionen i forbindelse med den endelige restafregning har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til refusion eller tilskud, og godkender kommunen eller Integrationsministeriet revisionens bemærkninger herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion eller tilskud, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Hvis kommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomiske tab for staten, kan Integrationsministeriet foretage fradrag i refusions- og tilskudsopgørelsen Revision og revisionsberetninger vedrørende refusion og tilskud Kommunerne skal hvert år indsende deres revisorpåtegnede revisionsberetning for refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet for det foregående regnskabsår til Integrationsministeriet på oea@inm.dk (i pdf-format eller lignende). Kommunerne skal følge Velfærdsministeriets generelle regnskabsregler og indsendelsesfrister. For regnskabsåret 2006 er indsendelsesfristerne fastsat, således at kommunerne senest den 15. november 2007 skal indsende deres revisorpåtegnede revisionsberetning for refusion og tilskud på integrations- og repatrieringsområdet. Fristen for Københavns Kommune er den 31. december Indsendelsesfrister gælder kun for revisionsberetningerne for regnskabsåret Fremover henvises til Velfærdsministeriets generelle indsendelsesfrister. Såfremt kommunen i revisionsberetningen har modtaget en revisionsbemærkning eller foretaget systematiske fejl med udbetalingsmæssige konsekvenser for staten, skal kommunen senest samtidig med indsendelsen af revisionsberetningen indsende en redegørelse, hvori det tydeligt fremgår, hvorledes kommunen fremover sikrer, at den af revisionen påpegede fejl i fremtiden undgås. Kommunen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige. 63

65 Integrationsministeriet behandler revisionsberetningerne og vurderer eventuelle revisionsbemærkninger vedrørende integrationsloven, repatrieringsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeriet meddeler derefter til kommunen, revisor og det regionale tilsynsråd, hvilke afgørelser gennemgangen har givet anledning til. Integrationsministeriet har som målsætning, at alle revisionsberetninger er behandlet og afgørelse er meddelt kommunen inden den 1. april det efterfølgende år. Når integrationsopgaven løses i samarbejde med andre aktører Når opgaver udføres af andre aktører, eksempelvis i form af offentlige eller private samarbejder, der ikke har egen revision (regnskabspligt), efterprøver kommunens revision de andre aktørers revisionsarbejde samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbuddet i form at vedtægt, aftale eller andet, jf. regnskabsbekendtgørelsens kapitel 11 og Oplysninger om udlændingens opholdsgrundlag via Udlændingeservices Udlændinge Informations Portal (UIP) I dette afsnit beskrives Udlændinge Informations Portalen (UIP), som er en portal, der indeholder en række systemer til udveksling af informationer mellem myndighederne på udlændingeområdet. UdlændingeInformationsSystemet (UIS) er det største af disse systemer. I dette system kan de nyeste informationer om udlændinges opholdsgrundlag mv. kontrolleres. UIP blev lanceret den 2. januar Alle kommuner, der har internetadgang, kan efter aftale gratis få adgang til UIP. UIP er en sikker internetbaseret søgemaskine, der leverer data fra Udlændingeservices eksisterende IT-systemer. På Udlændingeservices og Integrationsministeriets hjemmeside findes et link til UIP, men brug af portalen kræver tilmelding og indgåelse af aftale. 64

66 Her findes desuden information om, hvordan man kan blive oprettet som bruger, og hvilke sikkerhedskrav der gælder. Alternativt kan man kontakte den ansvarlige for udlændingesagsbehandling i kommunen, hvis den pågældende har kendskab til UIP, eller den brugeransvarlige for UIP i kommunen. Ellers kan Udlændingeservice kontaktes via hjemmesiden Hvilke oplysninger findes der i UIP, og hvordan finder jeg dem? For at få adgang til oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag mv. er det nødvendigt at logge sig på UIP på hjemmesiden ( Via denne portal er der adgang til UIS Person søgning 65

67 Når man har logget på UIS, er følgende skærmbillede det første, man møder; det er her, man taster oplysninger ind på den/de personer, man ønsker at finde. Jo flere oplysninger, der indtastes, jo mere nøjagtigt kan personen/personerne findes frem. Når man har indtastet i felterne, klikkes på Søg-knappen. I det følgende beskrives felterne nærmere. Søgning på personoplysninger Feltet Personidentifikations nr. er til det unikke løbenummer, som alle udlændinge får, når de registreres hos Udlændingeservice. Personidentifikationsnummeret har fra 6 til 10 cifre. Feltet Fornavn bruges til det/de fornavne, den enkelte udlænding har. Feltet Efternavn bruges til det/de efternavne, den enkelte udlænding har. 66

68 Feltet CPR nr. bruges til det CPR-nr., som den enkelte udlænding får tildelt. Bemærk at ikke alle udlændinge, der er registreret hos Udlændingeservice, har et CPR-nr. Hvis kommunen konstaterer uoverensstemmelser i forhold til CPRregistreringen, bedes dette meddelt til Udlændingeservice. Feltet Udlændinge nr. anvendes til det udlændingenummer, som den enkelte udlænding får tildelt vedrørende dennes sag hos Udlændingeservice. Udlændingenummeret skal være inklusive det personlige løbenummer (pln). Bemærk ved søgning på et udlændingenummer, at det kan være ændret siden den første tildeling. Bemærk endvidere, at udlændingenummeret kan skrives ud i ét uden brug af bindestreg og punktum. Feltet Nationalitet (ISO-kode) bruges til den internationale landekode med 3 bogstaver for at beskrive den enkeltes nationalitet. Feltet Fødselsdato beskriver den enkelte udlændings fødselsdato. Bemærk her, at der anvendes den internationale standard som skrives åååå-mm-dd. Feltet Integrationskommune nr. bruges til at vise den kommune, som har integrationsforpligtelsen over for den enkelte udlænding. Bemærk, at der her anvendes den 3-cifrede kommunekode. Feltet viser alene, hvor den pågældende flygtning oprindeligt er blevet boligplaceret. Feltet Bopælskommune nr. anvendes til det 3-cifrede kommunenummer, der angiver den enkelte udlændings opdaterede bopælskommune. Feltet Sagsnummer anvendes til Udlændingeservices sagsnummer på den enkelte udlænding. Bemærk, at sagsnummeret består af 8 tal og bogstaver kombineret. Søgning på historik Feltet Udlændinge nr. under Søgning i historik er det samme udlændingenummer som beskrevet under Søgning på personoplysninger, men selve søgningen sker her i forhold til ansøgerens tidligere og nuværende udlændingenumre. Eksempler på Person søgning Følgende skærmbillede viser en søgning med fødselsdato og efternavn: 67

69 Når de relevante oplysninger er tastet ind, klikkes på Søg-knappen. Personvisninger I UIS er der mulighed for at få vist en række oplysninger i forhold til en person: Persondetaljer Sagsforløb Sagsafgørelser Andre personer på sagen Ind- og udrejser Sagsdokumenter Kommunehistorik Persondetaljer Når man har fundet et søgeresultat frem via Person søgning, kan man klikke på personidentifikationsnummer (Person ID) for at få vist persondetaljerne. 68

70 Vis person er det skærmbillede, som viser alle persondetaljeoplysningerne. De oplysninger, der kan ses på Vis person, er følgende: Person ID, Fornavn, Efternavn, CPR nr., Udlændinge nr. Adressebeskyttelsesdato: Når der står en dato ud for dette felt, betyder det, at adressen skal beskyttes og derfor ikke må videregives eller offentliggøres. Adresse 1, 2 og 3 er den adresse, der er registreret på den pågældende udlænding. Adresse 1, 2 og 3 er adresselinjer, således at der også kan være plads til en c/o adresse. 69

71 Post nr. og by på adressen. Dansk statsborgerskab dato er den dato, hvor udlændingen har opnået dansk statsborgerskab. Nationalitet, ISO kode, som er den internationale standard for landekoder på 3 bogstaver. Fødselsdato, hvis fødselsdag eller måned er ukendt, kan der i stedet stå 0. Bemærk, at formatet er åååå-mm-dd. Integrationsdato, som beskriver den dato, hvor den pågældende udlænding er overgivet til integration. Integrationskommune, som er den kommune, som den enkelte udlænding er visiteret til i forhold til integration. Bopælskommune er navnet på den kommune, hvor den enkelte udlænding bor. Civilstand beskriver udlændingens civilstand som enten gift, ugift, enke m.fl. Køn beskriver personens køn som enten Mand eller Kvinde. Såfremt der ikke er oplysninger i felterne, kan det enten skyldes, at de ikke er registreret hos Udlændingeservice, eller at man ikke har adgang til oplysningerne. Sagsafgørelse Hvis man ønsker at se de afgørelser, der er faldet i den enkelte sag, skal man klikke på Vis afgørelser. Herefter fremkommer søgeresultatet som en oversigtsliste med de afgørelser, der er registreret på sagen, og som man har adgang til at se. Afgørelserne er beskrevet med et sigende kort navn og en afgørelsesgruppe. 70

72 Såfremt man ønsker afgørelsen uddybet, kan man klikke på Afgørelses nr. Herefter fremkommer afgørelsesdetaljebilledet. 71

73 Afgørelsesdetaljebilledet viser øverst oplysninger om den udlænding, den enkelte afgørelse handler om. Det er oplysningerne Navn, Person ID, CPR nr. og Udlændinge nr. Herefter følger oplysninger om afgørelsen. Kortnavn: Dette er et kort og sigende navn for en gruppe af afgørelser. Beskrivelse: Dette er en beskrivelse af den enkelte afgørelse. Afgørelsesdato: Indeholder den dato, hvor afgørelsen er truffet. Integration: Feltet beskriver, om den enkelte udlænding er omfattet af integrationsloven enten med et J for ja eller N for nej. Registrering af denne oplysning er påbegyndt på nye afgørelser fra omkring den 1. marts Derfor vil feltet i mange sager stå tomt. Integrationsparagraf: Feltet beskriver, hvilken paragraf i integrationsloven integrationen skal gives i forhold til. Eksempelvis 54 for flygtninge, 55 for familiesammenførte til flygtninge og 56 for familiesammenførte til andre. 72