Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

Transkript

1 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

2

3 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Account Statistics for Organic Farming 2008

4 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Udgivet af Danmarks Statistik November 2009 Oplag: 250 Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave Pris 50 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistikken for økologisk jordbrug er baseret på en stikprøve på 310 repræsentativt udvalgte økologiske bedrifter med autorisation i maj Af de 310 bedrifter er 13 gartnerier, mens de øvrige 297 er landbrug. I stikprøven indgår 10 regnskaber uden brugerfamiliens privatøkonomi. De udvalgte regnskaber følger alle kalenderåret. Den arealmæssige bundgrænse for de udvalgte bedrifter er et arealtilliggende på 10 ha. Jordbrug med under 10 ha er dog medtaget, såfremt bedriftens samlede standarddækningsbidrag i 2008 overstiger 8 Europæiske Størrelses Enheder (ESE). Der rettes en tak til de implicerede jordbrugere, økonomikonsulenter og revisorer. Regnskaberne er primært opsamlet fra regnskabssystemet Ø90. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Publikationen er redigeret af America Solange Lohmann Rasmussen. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller kan rekvireres. Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, november 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The Accounts Statistics for Organic Farming 2008 are compiled on the basis of a sample of 310 holdings representative of Danish holdings engaged in organic farming, which were authorised by May of the 310 organic holdings are horticultural holdings, while the remaining 297 are agricultural holdings. Accounts from 10 holdings in the sample do not include income and consumption for the owner and his family. The selected accounts relate to the calendar year. The threshold for the sample is 10 hectares of utilised agricultural area. Holdings with less than 10 hectares are included if the total standard gross margin of the holding exceeds 9,600 euros. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices, which supplied the data. The accounts are primarily obtained from the accounting system Ø90 operated by the Danish Agricultural Advisory Service. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. America Solange Lohmann Rasmussen, Head of Section, edited this publication. In the database StatBank Denmark, time series are available for a range of different groupings of organic agriculture. More detailed tables can be obtained. Statistics Denmark, november 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Økologisk jordbrugs økonomi Alle økologiske bedrifter Bedrifter under omlægning Omlagte økologiske bedrifter Heltids- og deltidsbedrifter Planteproduktion Mælkeproduktion Brugerfamiliens privatøkonomi Tabelfortegnelse Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Klassifikation og gruppering af bedrifterne Andre beregnede størrelser Udvælgelse af regnskabsførende jordbrug Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Ordforklaring/Table translations English Summary

8 6 - Økologisk jordbrug Økologisk jordbrugs økonomi 2008 Driftsresultatet faldt I 2008 faldt driftsresultatet, som skal dække aflønningen af brugerfamiliens arbejds- og kapitalindsats, for alle økologiske bedrifter med kr. til kr. pr. bedrift, jf. figur 1. Det er primært høje finansieringsomkostninger, der har udhulet indtjeningen. Finansieringsomkostningerne steg til kr. jf. tabel 1. Det skyldes primært det stigende renteniveau samt store investeringer og den hermed forbundne gældssætning. Figur 1. Driftsresultat for økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Malkekvægsbedrifter Alle bedrifter Planteavlsbedrifter Kilde: Tabel 1, 2 og 3. Driftsresultatet er fortsat bedst for mælk Driftsresultatet på for økologiske planteavlsbedrifter var næsten uforandret i forhold til 2007, jf. tabel 2. Malkekvægsbedrifter opnåede et driftsresultat på kr. i 2008, hvilket var kr. lavere end året før, jf. tabel 3. Malkekvægsbedrifter har stadig et mere tilfredsstillende resultat, end tilfældet er for økologiske planteavlsbedrifter, jf. figur 1. Men mens planteavlsbedrifter overvejende er deltidsbedrifter, og ejerne typisk henter en væsentlig del af deres indkomst udenfor jordbruget, er malkekvægsbedrifter hovedsagelig heltidsbedrifter. Alle økologiske bedrifter Flere og større økologiske bedrifter i populationen I 2008 steg antallet af økologiske bedrifter i populationen med 176 til 1980 bedrifter. Stigningen bestod næsten udelukkende af planteavlsbedrifter. Den gennemsnitlige arealstørrelse for økologiske bedrifter har været stigende siden Det gennemsnitlige jordbrugsareal steg i 2008 med 8 ha, mens antallet af dyreenheder med 57 var næsten uændret. Arbejdsindsatsen steg fra til timer pr. bedrift. Jordbrugsaktiverne udgjorde ved årets begyndelse 11,0 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 1. Bruttoudbyttet steg fra 1,6 mio. kr. til 1,9 mio. pr. bedrift. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. til 1,7 mio. pr. bedrift. Især på grund af stigende omkostninger til udsæd, foderstof, vedligeholdelse mv. Omkostningerne til foderstoffer alene steg med 0,2 mio. til 0,7 mio. pr. bedrift. Da der blev brugt flere lønnede arbejdstimer i 2008, steg posten

9 Økologisk jordbrug - 7 lønnet arbejdskraft fra til kr. pr. bedrift. Driftsresultatet før renter faldt fra til kr. pr. bedrift i 2008, jf. figur 2. De generelle driftstilskud steg fra til kr. pr. bedrift. Trods dette blev driftsresultatet for alle økologiske bedrifter negativt i gennemsnit pr. bedrift for første gang i den betragtede periode. Figur 2. Driftsresultat, alle økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Driftsresultat før renter (88) Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 1. De gennemsnitlige samlede investeringer på økologiske bedrifter faldt i 2008 med kr. til 1,3 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 1. Der blev investeret 1,0 mio. kr. i jordbrugsaktiver mod kr. pr. bedrift året før. Fremmedfinansieringen steg med kr. til 1,2 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 1. Bedrifter under omlægning 342 bedrifter under omlægning i 2008 I 2008 var der 342 bedrifter, som var ved at omlægge til økologisk produktion. Antallet i stikprøven er dog for begrænset til, at resultaterne kan publiceres. 182 af de 342 bedrifter, der var under omlægning var planteavlsbedrifter, 59 bedrifter var malkekvægsbedrifter, og de resterende 101 bedrifter tilhørte kategorien andre bedrifter. Omlagte økologiske bedrifter Flere omlagte bedrifter i 2008 Antallet af omlagte økologiske jordbrug steg i 2008 med 213 bedrifter til 1908 bedrifter. Antallet af omlagte økologiske malkekvægsbedrifter forblev næsten uændret på 429 bedrifter, mens antallet af økologiske planteavlsbedrifter steg til 1030 bedrifter, og antallet af andre omlagte økologiske bedrifter steg med 129 til 449 bedrifter, jf. figur 3.

10 8 - Økologisk jordbrug Figur 3 Omlagte økologiske bedrifter Antal bedrifter Planteavlsbedrifter Malkekvægsbedrifter Andre bedrifter Kilde: Tabel 1, 2 og 3. Bedrifterne i Jylland er blevet større, mens bedrifterne på Øerne er blevet mindre Bruttoudbyttet for økologiske bedrifter steg også i 2008 Regionale forskelle afspejles i bruttoudbyttet Den gennemsnitlige arealanvendelse for omlagte økologiske bedrifter steg fra 74 ha til 83 ha pr. bedrift, mens det gennemsnitlige antal dyreenheder var næsten uændret 57 dyreenheder pr. bedrift, jf. tabel 4.1. På Øerne er omlagte bedrifter i gennemsnit blevet 5 ha mindre, mens omlagte bedrifter i Jylland er blevet 13 ha større, jf. tabel 4.1. Den gennemsnitlige arbejdsindsats steg fra til timer. Det var særligt lønnet arbejdsindsats, som steg fra 812 til 1041 timer. Bruttoudbyttet for alle omlagte økologiske bedrifter steg fra 1,6 mio. kr. til 1,9 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 4.2. Det samlede bruttoudbytte fra kvæg, herunder mælk, dominerer fortsat det samlede udbytte for alle omlagte økologiske bedrifter andelen heraf udgjorde i pct., jf. figur 4. Der er dog betydelige regionale forskelle, således udgør det samlede udbytte fra kvæg, herunder mælk for bedrifter beliggende på Øerne kun 17 pct. mod 56 pct. i Jylland, jf. figur pct. eller 1497 af de omlagte økologiske bedrifter lå i 2008 i Jylland. De resterende 411 bedrifter lå på Øerne, jf. tabel 4.1. De fleste kvægbedrifter og de tilhørende store grovfoderarealer ligger i Jylland. Det afspejles ved, at det samlede bruttoudbytte fra kvæg dominerede med 56 pct. af det samlede udbytte, jf. figur 4. Økologiske bedrifter på øerne henter 72 pct. af deres bruttoudbytte, svarende til kr. pr. bedrift, fra planter. Bruttoudbyttet for korn faldt fra kr. til kr. pr. bedrift, mens bruttoudbyttet for andre afgrøder steg fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 4.2. I statistikken indgår 13 økologiske gartnerier, og de er hovedsageligt beliggende på Øerne. Dette er en medvirkende årsag til, at bruttoudbyttet for planter er så højt på Øerne. For de konventionelle bedrifter stod bruttoudbyttet for kvæg for 23 pct., mens den største andel på 41 pct. i 2008 kom fra svin, andre husdyr m.v., jf. tabel 4.2.

11 Økologisk jordbrug - 9 Figur 4 Bruttoudbytte for økologiske bedrifter Pct Planter (47+48) Kilde: Tabel Jylland Øerne I alt Kvæg (50+51) Svin, andre husdyr m.v ( ) De samlede driftsomkostninger for alle omlagte bedrifter steg fra 1,3 mio. kr. til 1,7 mio. pr. bedrift, jf. tabel 4.2. Omkostningerne til udsæd steg med 47 pct. til kr. mod kr. året før. Prisen for foderstoffer steg, hvilket var medvirkende til, at omkostninger til foderstoffer steg med 34 pct., fra kr. til kr. pr. bedrift i I forhold til 2007 steg udgifterne til energi med 49 pct. til kr. pr. bedrift. De høje finansieringsomkostninger skyld i negativt driftsresultat Økologiske bedrifter på Øerne fik et bedre driftsresultat end jyske økologiske bedrifter I 2008 steg finansieringsomkostningerne for såvel økologiske som konventionelle bedrifter, hvilket medførte negativt driftsresultat for begge grupperinger. For økologiske bedrifter steg finansieringsomkostningerne med 81 pct. til kr. pr. bedrift, mens de generelle driftstilskud inkl. enkeltbetalingsordning udgjorde kr. pr. bedrift. Resultatet blev et driftsresultat på kr. pr. bedrift efter finansiering og tilskud. Tallet dækker over stor variation, idet driftsresultatet pr. bedrift for dårligste fjerdedel var kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel var kr., jf. tabel 4.2. Driftsresultatet for økologiske bedrifter på Øerne blev i kr. pr. bedrift mod kr. året før. Driftsresultatet for de jyske økologiske bedrifter blev på kr. mod kr. pr. bedrift i 2007, jf. tabel 4.2. Driftsresultatet dækker over en betydelig variation, idet driftsresultat for dårligste fjerdedel for bedrifter beliggende i Jylland var kr. og kr. pr. bedrift for bedrifter beliggende på Øerne. Driftsresultatet for bedste fjerdedel for jyske bedrifter var kr. pr. bedrift, mens det var kr. pr. bedrift for bedrifter beliggende på Øerne. Investeringerne i jordbrugsaktiver steg i 2008 med kr. til 1,0 mio. kr. pr. bedrift for alle omlagte bedrifter, jf. tabel 4.3. Nettokøb af jord og bygninger m.v. steg med kr. til kr. pr. bedrift, mens investeringer i driftsbygninger og inventar forblev på næsten uændret niveau. Økologiske bedrifter i Jylland investerede gennemsnitlig kr. i nettokøb af jord og bygninger m.v. mod kr. hos bedrifterne på Øerne, jf. figur 5. Investeringerne i jordbrugsaktiver

12 10 - Økologisk jordbrug på Øerne faldt fra kr. til kr. pr. bedrift. 49 pct. af investeringerne i gruppen af omlagte bedrifter på Øerne var egenfinansierede, mens økologiske bedrifter i Jylland kun egenfinansierede 10 pct. af deres investeringer. Figur 5 Investeringer i jordbrugsaktiver, økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Investering i stalde ( ) Mælkekvoter, rettigheder, husdyr og lagerbeh. ( ) Inventar (106) Jylland Øerne Nettokøb af jord og bygninger m.v. (99) Kilde: Tabel 4.3. Heltids- og deltidsbedrifter Fortsat flest økologiske deltidsbedrifter Deltidsbedrifter fortsatte med et negativt driftsresultat Et stort fald i driftsresultat for alle grupper af heltidsbedrifter I 2008 steg antallet af økologiske deltidsbedrifter med 152 til 1133 bedrifter og udgjorde 59 pct. af den samlede population på 1908 omlagte økologiske bedrifter, jf. tabel 5.1. Antallet af heltidsbedrifter steg med 61 til 775 bedrifter. En gennemsnitlig økologisk deltidsbedrift var 31 ha. Jordbrugsarealet for økologiske heltidsbedrifter steg fra 127 til 147 ha pr. bedrift, jf. tabel 5.1. I 2008 faldt driftsresultatet for økologiske deltidsbedrifter fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. figur 5. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske deltidsbedrifter dækker over en betydelig variation, idet driftsresultatet for dårligste fjerdedel var kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel var kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. I 2008 udgjorde de generelle driftstilskud i gennemsnit kr. pr. deltidsbedrift. Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift svarende til en nedgang på 88 pct. jf. figur 6. Det største fald oplevede økologiske heltidsbedrifter i gruppen med 3 årsværk og derover, der fik et driftsresultat på kr. mod kr. pr. bedrift året før. Finansieringsomkostningerne for denne gruppe steg fra 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. Heltidsbedrifter med 2,0-2,9 årsværk fik et driftsresultat på kr. mod kr. pr. bedrift året før. Heltidsbedrifter med 1,0-1,9 årsværk fik et driftsresultat på kr. pr. bedrift, hvad der var kr. ringere end året før, jf. tabel 5.2.

13 Økologisk jordbrug - 11 Figur 6 Driftsresultat for økologiske heltids- og deltidsbedrifter kr. pr. bedrift Heltidsbedrifter Deltidsbedrifter Kilde: Tabel 5.2 samt tidligere publikationer. Negativ lønningsevne for deltidsbedrifter Figur 7. I 2008 havde økologiske deltidsbedrifter en negativ lønningsevne på -122 kr. pr. time, hvilket var den laveste lønningsevne indenfor de fire betragtede grupper, jf. figur 7. Lønningsevnen for gruppen med 1,0-1,9 årsværk var 24 kr. mod 40 kr. pr. time i Gruppen med 2,0-2,9 årsværk opnåede i 2008 en lønningsevne på 150 kr. pr. time mod 117 kr. pr. time i Denne gruppe opnåede dermed samme niveau i lønningsevne som gruppen med 3,0 årsværk og derover, der i 2008 fik en lønningsevne på 149 kr. pr. time. Dermed faldt lønningsevnen for gruppen af heltidsbedrifter med 3,0 årsværk og derover, men steg for gruppen med 2,0-2,9 årsværk. Lønningsevne for økologiske bedrifter Kr. pr. time 3 årsværk og mere 2,0-2,9 årsværk 1,0-1,9 årsværk Deltidsbedrifter Kilde: Tabel 5.2 samt tidligere publikationer. De største investeringer blev foretaget af økologiske heltidsbedrifter med 3 årsværk og derover, som investerede 6,0 mio. kr., jf. figur 8. Egenfinansiering faldt fra 1,0 mio. kr. til kr. pr. bedrift for denne gruppe. Investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver steg fra 4,2 mio. kr. til 4,7 mio. kr. pr. bedrift for heltidsbedrifter med 3,0 årsværk og derover. Investeringerne for gruppen af heltidsbedrifter med 2,0-2,9 årsværk steg fra 2,4 mio. kr. til 2,5 mio. kr. pr. bedrift. Egenfinansiering

14 12 - Økologisk jordbrug for denne gruppe faldt fra kr. til kr. pr. bedrift. De samlede investeringer for gruppen af heltidsbedrifter med 1,0-1,9 årsværk faldt med 57 pct. til kr. pr. bedrift. Investeringerne faldt også for deltidsbedrifterne. Figur 8. Investeringer i økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Egenfinansiering (107) Fremmedfinansiering (108) Deltidsbedrifter 1,0-1,9 årsværk 2,0-2,9 årsværk 3 årsværk og mere Kilde: Tabel 5.3. Planteproduktion Flere planteavlsbedrifter i 2008 Uændret driftsresultat for økologiske planteavlsbedrifter Konventionel sammenligningsgruppe I 2008 steg antallet af omlagte økologiske planteavlsbedrifter inklusive 87 økologiske gartnerier fra 945 til 1117 bedrifter, jf. tabel 2. Tendensen fra tidligere år i retning af færre økologiske planteavlsbedrifter blev således brudt. Til trods for et positivt driftsresultat før renter, som steg fra kr. til kr. pr. bedrift, blev driftsresultatet for økologiske planteavlsbedrifter inklusive gartnerier i 2008 på kr. pr. bedrift, jf. tabel 2. Dette skyldes de høje finansieringsomkostninger, som i 2008 steg fra kr. til kr. pr. bedrift. Selv om de generelle tilskud udgjorde i gennemsnit pr. bedrift, var det ikke tilstrækkeligt til at sikre et positivt driftsresultat. Over 80 pct. af økologiske planteavlsbedrifter er deltidsbedrifter, hvor ejerne opnår en væsentlig del af deres indkomst uden for jordbruget. For at kunne sammenligne resultater for konventionelle og omlagte økologiske planteavlsbedrifter er der udvalgt en sammenligningsgruppe af konventionelle bedrifter, jf. tabel Sammenligningsgruppen er udvalgt, således at produktionssammensætning og brugeralder stort set svarer til de tilsvarende oplysninger for økologiske bedrifter. Herved opnås, at konstaterede forskelle hovedsagelig kan henføres til variationen i produktionsmetoder. Endvidere er det valgt at udelade de økologiske gartnerier af sammenligningen, således at sammenligningen kun vedrører økologiske og konventionelle landbrug. Derfor er populationen af økologiske planteavlsbedrifter i tabel lavere end i tabel 2. Populationen i tabel består dermed af 1030 økologiske planteavlsbedrifter, hvoraf 859 eller 83 pct. var deltidsbedrifter.

15 Økologisk jordbrug - 13 Arealanvendelsen for omlagte heltidsplanteavlsbedrifter steg i gennemsnit med 44 ha Høstudbyttet steg for både økologiske og konventionelle planteavlere Driftsomkostningerne steg for både økologerne og for de konventionelle planteavlere Økologiske planteavlere fik forbedret deres driftsresultat om end det stadig er negativt. Figur 9. I 2008 steg den gennemsnitlige arealanvendelse for omlagte planteavlsbedrifter fra 52 ha til 61 ha pr. bedrift, jf. tabel 6.1. Gruppen af deltidsplanteavlsbedrifter bibeholdt en gennemsnitlig arealanvendelse på 32 ha pr. bedrift. Arealanvendelsen for omlagte heltidsplanteavlsbedrifter steg med 44 ha til 207 ha pr. bedrift. Arealanvendelsen for den konventionelle sammenligningsgruppe steg fra 55 ha til 61 ha pr. bedrift. Bruttoudbyttet for gruppen af alle økologiske planteavlsbedrifter steg fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. Bruttoudbyttet for den tilsvarende gruppe af konventionelle planteavlsbedrifter steg fra kr. til kr. pr. bedrift. I 2008 opnåede såvel økologiske som konventionelle planteavlsbedrifter en positiv stigning i bruttoudbyttet bl.a. som følge af de høje priser på foderstoffer, jf. Jordbrugets prisforhold Driftsomkostningerne for de økologiske planteavlsbedrifter steg fra kr. til kr. pr. bedrift i 2008, bl.a. som følge af højere priser på udsæd, foderstoffer og energi, jf. Jordbrugets prisforhold Udgifter til maskinstation steg med 64 pct. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. Driftsomkostningerne i den sammenlignelige gruppe af konventionelle planteavlsbedrifter udgjorde kr. pr. bedrift mod kr. i 2007, jf. tabel 6.2. Finansieringsomkostningerne steg for økologiske planteavlsbedrifter med kr. til kr. pr. bedrift og de generelle driftstilskud udgjorde kr. for denne gruppe. Således blev driftsresultatet kr. mod kr. pr. bedrift i 2007, jf. figur 9. Finansieringsomkostningerne for gruppen af konventionelle planteavlsbedrifter steg til kr. pr. bedrift, mens de i gennemsnit fik i generelle driftstilskud, jf. tabel 6.2. Driftsresultatet for den konventionelle sammenligningsgruppe blev i 2008 på kr. pr. bedrift. Driftsresultat for økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter kr. pr. bedrift Økologiske Konventionelle Kilde: Tabel 6.2 samt tidligere publikationer.

16 14 - Økologisk jordbrug Økologiske heltidsplanteavlsbedrifter fik forbedret deres indtjening i 2008 Økologiske heltidsplanteavlsbedrifter investerede 1,3 mio. kr. pr. bedrift i jordbrugsaktiver Driftsresultatet før renter for økologiske heltidsbedrifter steg fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. Finansieringsomkostninger for denne gruppe udgjorde kr., mens de generelle driftstilskud udgjorde kr. pr. bedrift. Driftsresultatet blev således kr. pr. bedrift. Driftsresultatet for gruppen af økologiske deltidsplanteavlsbedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. I 2008 investerede gruppen af økologiske deltidsplanteavlsbedrifter i gennemsnit kr. pr. bedrift i bedriftens jordbrugsaktiver, jf. tabel 6.3. Der blev investeret i køb af jord og bygninger samt inventar for henholdsvis kr. og kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.3. Gruppen af økologiske heltidsplanteavlsbedrifter investerede i gennemsnit 1,3 mio. kr. pr. bedrift i jordbrugsaktiver i Det var hovedsagelig investeringer i form af nettokøb af fast ejendom. Mælkeproduktion Bedrifterne målt i antal malkekøer blev større i 2008 Figur 10 Antallet af omlagte økologiske malkekvægsbedrifter forblev nærmest uændret og populationen bestod af 429 bedrifter i 2008, jf. figur 10. Bedrifternes størrelse målt i antal malkekøer fortsatte med at stige i 2008, hvor en omlagt økologisk malkekvægsbedrift havde 131 malkekøer i gennemsnit, jf. tabel 7.1. Strukturudvikling for økologiske malkekvægsbedrifter Antal bedrifter Antal malkekøer pr. bedrift Bedrifter (1) Malkekøer (21) Kilde: Tabel 7.1 samt tidligere publikationer. Sammenligningsgruppe Flere økologiske malkekøer For at belyse de økonomiske forskelle mellem økologiske og konventionelle malkekvægsbedrifter er der udvalgt en sammenligningsgruppe af konventionelle bedrifter, jf. tabel Den konventionelle sammenligningsgruppe er udvalgt således, at brugeralder, produktionssammensætning og antal kg. mælkekvote så vidt muligt er sammenfaldende med tilsvarende oplysninger for de økologiske bedrifter, og andre forskelle kan dermed primært henføres til produktionsformen. En økologisk malkekvægsbedrift i 2008 havde i gennemsnit 164 ha pr. bedrift. Antallet af malkekøer pr. bedrift steg fra 120 til 131. I 2008

17 Økologisk jordbrug - 15 havde en økologisk malkeko en gennemsnitlig mælkeydelse på 7875 kg EK-mælk, jf. tabel 7.1. Til sammenligning producerede en ko fra den konventionelle sammenligningsgruppe en gennemsnitlig ydelse på 8446 kg EK-mælk, jf. tabel 7.1. Men fordi de økologiske malkekvægsbedrifter i 2008 opnåede en merpris pr. kg mælk på 58 øre i forhold til de konventionelle producenter, opvejes den mindre mælkeydelse af den højere mælkepris. Økologer fik højere bruttoudbytte end konventionelle Økologiske malkekvægsbedrifter har højere driftsomkostninger end tilsvarende konventionelle Økologiske malkekvægsbedrifter oplevede en nedgang i driftsresultatet på kr. pr. bedrift Figur 11. I 2008 steg bruttoudbyttet for økologiske malkekvægsbedrifter fra 4,2 mio. kr. til 5,3 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 7.2. Til sammenligning steg bruttoudbyttet for den konventionelle sammenligningsgruppe fra 3,9 mio. kr. til 4,6 mio. kr. pr. bedrift. Fælles for begge grupperinger er, at bruttoudbyttet er steget som følge af, at den gennemsnitlige mælkepris steg. Driftsomkostningerne for økologiske malkekvægsbedrifter steg fra 3,4 mio. kr. til 4,4 mio. pr. bedrift, jf. tabel 7.2. Det var især omkostningerne til foderstoffer, som steg i Udgifterne til foderstoffer steg fra 1,5 mio. kr., til 2,1 mio. kr. pr. bedrift. Driftsomkostningerne for den konventionelle sammenligningsgruppe lå på 3,8 mio. kr. pr. bedrift og gruppen brugte i ,7 mio. kr. pr. bedrift til foderstoffer, jf. tabel 7.2. For økologiske malkekvægsbedrifter faldt driftsresultatet fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 7.2. Gruppen af konventionelle bedrifter havde i 2008 et negativt driftsresultat. Driftsresultatet for den konventionelle sammenlignelige gruppe lå på kr. pr. bedrift, jf. figur 11. I 2008 var driftsresultatet fortsat bedre for en økologisk malkekvægsbedrift end for en konventionel malkekvægsbedrift. Det skyldtes, at en gennemsnitlig økologisk malkekvægsbedrift modtog kr. mere pr. bedrift i generelle driftstilskud end en konventionel malkekvægsbedrift i den sammenlignelige gruppe, jf. figur 11. Driftsresultat og generelle driftstilskud for malkekvægsbedrifter kr. pr. bedrift Økologiske Driftsresultat (94) Generelle driftstilskud (92) Konventionelle Kilde: Tabel 7.2.

18 16 - Økologisk jordbrug Omlagte malkekvægsbedrifter med færrest årskøer opnåede bedste driftsresultat Figur 12. Tidligere år har tendensen været, at jo større bedriften var målt på antal årskøer, dets bedre driftsresultat. Dette mønster blev brudt i Driftsresultatet for gruppen af bedrifter med over 120 årskøer faldt til kr. pr. bedrift, mens gruppen af bedrifter med under 79 årskøer opnåede et driftsresultat på kr. pr. bedrift, jf. figur 12. Forklaringen herpå er forskellen i finansieringsomkostninger, hvilket også fremgår af, at det traditionelle mønster med pænest tal hos de største bedrifter fortsat gælder for driftsresultat før renter. Driftsresultat for økologiske malkekvægsbedrifter - fordelt efter antal årskøer kr. pr. bedrift Driftsresultat (94) Generelle driftstilskud (92) Under 79 årskøer årskøer 120+ årskøer -26 Kilde: Tabel 7.2. Store bedrifter med høj gæld og store finansieringsomkostninger En af grundene til, at gruppen af bedrifter med over 120 årskøer i 2008 klarede sig dårligst, var, at det også var den gruppe, som i 2008 havde den største gæld, og dermed også blev hårdest ramt af de øgede finansieringsomkostninger i Gruppen af økologiske malkekvægsbedrifter med over 120 årskøer finansierede i gennemsnit 95 pct. af de samlede investeringer med fremmedkapital, jf. tabel 7.3. Brugerfamiliens privatøkonomi I 2008 indgik der privatøkonomiske oplysninger i 1850 bedrifter ud af stikprøvens 1908 omlagte bedrifter, jf. tabel af de 1850 bedrifter var heltidsbedrifter, jf. tabel 5.4 Økologiske deltidsjordbrugere henter deres indkomst udenfor bedriften Gruppen af økologiske heltidsbedrifter, hvor privatøkonomiske oplysninger indgik, fik et driftsresultat før renter fra jordbruget på kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4. Hertil kom generelle driftstilskud inkl. enkeltbetalingsordning på kr. Disse indkomster med relation til jordbruget blev suppleret med andre indkomster på kr., jf. tabel 5.4. Efter fradrag af finansieringsomkostninger fik gruppen en løbende indkomst på kr. Til sammenligning udgjorde denne post kr. pr. bedrift for gruppen af omlagte deltidsbedrifter, jf. tabel 5.4. I gennemsnit var den løbende indkomst for brugerfamilien på de økologiske deltidsjordbrug kr. højere pr. bedrift end for brugerfamilien på de økologiske heltidsjordbrug.

19 Økologisk jordbrug - 17 Et betydeligt fald i løbende indkomst for både økologiske heltids- og deltidsbedrifter Økologiske heltidsog deltidsbedrifter havde en negativ opsparing i 2008 Figur 13. Den gennemsnitlige løbende indkomst for økologiske heltidsbedrifter dækker over stor variation, idet løbende indkomst for dårligste fjerdedel var -0,9 mio. kr., mens løbende indkomst for bedste fjerdedel var 1,1 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4. For deltidsbedrifter steg finansieringsomkostningerne med kr. til kr. pr. bedrift. Den løbende indkomst for denne gruppe faldt med kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4. Løbende indkomst for dårligste fjerdedel var kr., mens løbende indkomst for bedste fjerdedel var kr. pr. bedrift. Den samlede løbende opsparing faldt drastisk i 2008, jf. figur 13. For økologiske heltidsbedrifter faldt den løbende opsparing i gennemsnit med kr. pr. bedrift. Til sammenligning faldt den løbende opsparing for omlagte deltidsbedrifter fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4. Løbende opsparing kr. pr. bedrift Deltid Heltid Kilde: Tabel 5.4 samt tidligere publikationer.

20 18 - Økologisk jordbrug Tabelfortegnelse Tabel 1. Alle bedrifter Tabel 2. Omlagte planteavlsbedrifter Tabel 3. Omlagte malkekvægsbedrifter Tabel 4.1. Alle omlagte bedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 4.2 Alle omlagte bedrifter: Resultatopgørelse Tabel 4.3 Alle omlagte bedrifter: Investering, finansiering og balance Tabel 4.4 Alle omlagte bedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 5.1 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte, Tabel 5.2 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Resultatopgørelse, Tabel 5.3 Tabel 5.4 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Investering, finansiering og balance, Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital, Tabel 6.1 Omlagte planteavlsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte, Tabel 6.2 Omlagte planteavlsbedrifter: Resultatopgørelse, Tabel 6.3 Omlagte planteavlsbedrifter: Investering, finansiering og balance, Tabel 6.4 Omlagte planteavlsbedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital, Tabel 7.1 Omlagte malkekvægsbedrifter: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse, Tabel 7.2 Omlagte malkekvægsbedrifter: Resultatopgørelse, Tabel 7.3 Omlagte malkekvægsbedrifter: Investering, finansiering og balance, Tabel 7.4 Omlagte malkekvægsbedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital,

21 Økologisk jordbrug - 19 Tabel 1. Alle bedrifter All holdings ANTAL BEDRIFTER 1 Population Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver i selveje Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Databrud mellem 2006 og 2005, se afsnit om definitionsændringer fra 2006.

22 20 - Økologisk jordbrug Tabel 2. Omlagte planteavlsbedrifter Crop production, steady state Anm: Databrud mellem 2006 og 2005, se afsnit om definitionsændringer fra ANTAL BEDRIFTER 1 Population Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver i selveje Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent

23 Økologisk jordbrug - 21 Tabel 3. Omlagte malkekvægsbedrifter Milk production, steady state ANTAL BEDRIFTER 1 Population Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Lønningsevne, kr. pr. time INVESTERING OG FINANSIERING 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver i selveje Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Databrud mellem 2006 og 2005, se afsnit om definitionsændringer fra 2006.

24 22 - Økologisk jordbrug Tabel 4.1. Alle omlagte bedrifter: Ressourcer og høstudbytte All converted holdings: Ressource and input Økologiske Jylland Øerne I alt Konventionelle ANTAL BEDRIFTER 1 Population Stikprøve RESSOURCER pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha Vårbyg Hvede Korn i øvrigt Ærter Raps Frø- og gartneriafgrøder m.v Kartofler Industrikartofler Sukkerroer til fabrik Helsæd, foderroer og majs Græs Brak inkl. non-food Husdyrbestand, antal, primo 21 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Jordbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Rettigheder Husdyr Inventar Lagerbeholdninger HØSTUDBYTTE, HKG. PR. HA 38 Vårbyg Hvede Kartofler

25 Økologisk jordbrug - 23 Tabel 4.2 Alle omlagte bedrifter: Resultatopgørelse All converted holdings: Financial result, 2008 Økologiske Jylland Øerne I alt Konventionelle ANTAL BEDRIFTER 1 Population Stikprøve RESULTATOPGØRELSE, JORDBRUG kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Korn Andre afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Heraf konjunktur på plantebeholdning Heraf konjunktur på husdyrbesætning Driftsomkostninger Udsæd Økologiske gødningsstoffer, indkøbt Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Nettorenteudgifter Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Kvartilgruppe Kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje Lønningsevne, kr. pr. time Kvartilgruppe Kvartilgruppe

26 24 - Økologisk jordbrug Tabel 4.3 Alle omlagte bedrifter: Investering, finansiering og balance All converted holdings: Investments, financing and balance, 2008 Økologiske Jylland Øerne I alt Konventionelle ANTAL BEDRIFTER 1 Population Stikprøve INVESTERING OG FINANSIERING kr. pr. bedrift DKK per holding 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Realkredit Bank Anden gæld Forpagtning BALANCE, ULTIMO 115 Aktiver i selveje Jordbrugsaktiver Brugerbolig, personbil m.v Andre erhverv Finansielle aktiver Passiver Gæld Rentetilpasningslån Eurolån Realkreditlån i øvrigt Banklån Varegæld m.v Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Kvartilgruppe Kvartilgruppe