Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering"

Transkript

1 8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes. Indhold Definitioner... 1 A. KMP... 2 B. Reproudskrift, køer og kvier... 5 C. Nøgletalstjek og Prognose... 9 D. Race- og krydningsopgørelse Bilag 1: Repro-nøgletal: Beregningsgrundlag pr. dyr i DWH Bilag 2: Beregning af cyklusdage Definitioner 1. Inseminering Følgende hændelser medregnes som en inseminering ved beregning af de enkelte nøgletal: - Alle insemineringer, undtagen geninsemineringer indenfor 8 dage - Alle ilægninger - Løbninger med tyr, hvor indberettet dato for løbestart = dato for løbeslut (løbeperiode = 1 dag) 2. Løbning - Løbning med tyr, hvor der kun er indberettet løbestart eller der er indberettet løbeperiode > 1 dag 3. Drægtighedsgivende inseminering pr. kælvenr. - Seneste inseminering efter kælvning (køer) eller fødsel (kvier), der er efterfulgt af positiv drægtighedsundersøgelse (uden efterfølgende negativ dr.us.) eller kælvning. Hvilke dyr medtages i beregningerne: Alle kvier og køer undtagen: Kvier markeret som Slagtekvier = Kødkvægkrydsninger, tyrkvier mv. 1

2 A. KMP Oversigt KMP-indikatorer vedr. reproduktion: KMP-indikator Insemineringer på Køer, Kvier Ikke inseminerede Køer, kvier Ikke drægtighedsundersøgte Køer, Kvier Nøgletal der beregnes 1. Antal opnåede insemineringer pr. uge 2. Antal mulige insemineringer pr. uge 3. Insemineringspct. pr. uge 4. Aktuelt antal køer/kvier, som ikke er insemineret indenfor opnået start ins. + målsat antal dage efter opnået start ins. (std. = 50 dage). Dyr med registreret løbning eller som er markeret som ønsket udsat, optælles ikke, som dyr der mangler inseminering. 5. Antal insemineringer pr. uge 6. Antal drægtighedsgivende ins. pr. uge 7. Drægtighedspct. pr. uge 8. Aktuelt antal insemineringer, som ikke er fulgt op med drægtighedsunders. indenfor målsat antal dage efter inseminering 9. Antal insemineringer pr. uge med ukendt drægtighedsstatus Generelt vedr. beregninger i KMP: 1. Beregnes ud fra aktuelle dyr pr. driftsenhed Alle repro-nøgletal i KMP pr. uge beregnes ud fra dyr, der aktuelt er / var i driftsenheden i den pågældende uge, uanset hvor dyrene har kælvet eller (for kvier), hvor de har opnået løbestatus. 2. Datagrundlag for beregning Ny grundlagstabel i DWH TTReproCyklus, hvor alle repro-data pr. kælvning er koblet sammen i én række. Her er kvier s repro-data defineret til at være række med kælvenr. = 0. De enkelte felter i tabellen er dokumenteret i bilag Alle nøgletal genberegnes altid hver nat i ETL-kørslen (for de seneste 54 uger) Beregningsprocedurer for de enkelte nøgletal i KMP: Insemineringer på køer, kvier (antal): 1. Antal insemineringer pr. uge Simpel optælling af antal insemineringer pr. uge, jf. definitionen af insemineringer. For køer optælles på tværs af kælvenr. Alle insemineringer efter en kode 60 (der ikke er efterfulgt af en kode 61) indgår ikke i beregningen af antal insemineringer pr. uge. Gå til toppen 2

3 2. Antal mulige insemineringer pr. uge = Cyklusdage pr. uge / 21 (alm. afrunding) For køer optælles på tværs af kælvenr. Se bilag 2 for beregning af cyklusdage pr. uge. Hvis Mulige i en uge < Antal insemineringer i ugen, sættes Mulige i ugen = Antal insemineringer i ugen. (herved bliver insemineringspct. maks. 100 i de enkelte uger) 3. Insemineringspct. pr. uge = Pkt. 1 * 100 / Pkt. 2 (beregnes i R-koden) Ikke inseminerede køer, kvier: 4. Aktuelt antal køer/kvier, som ikke er insemineret indenfor opnået start ins. + målsat antal dage efter opnået start ins. På beregningsdato optælles antal levende køer hhv. kvier i driftsenheden, som opfylder følgende: Køer: Kælvedato + opnået start ins. (for kælvningsgrp.) + ekstra dage fra målsætn.(std=50) < beregningsdato Kvier: Fødselsdato + opnået start ins. kvier + ekstra dage fra målsætn.(std=50) < beregningsdato Og som IKKE har en af følgende hændelser for den aktuelle kælvning: - Markering for ønskes udsat - Løbning Ikke drægtighedsundersøgte køer og kvier (Antal): 5. Antal insemineringer pr. uge Samme antal som pkt Antal drægtighedsgivende insemineringer pr. uge Antal insemineringer pr. uge, som har resulteret i drægtighed = Pr. kælvenr. optælles alle insemineringer, der er efterfulgt af pos. drægtighedsus. (uden efterfølgende negativ dr.us.) eller efterfulgt af kælvning. - Ins. efterfulgt af 2 (eller flere) pos. drus. optælles kun som 1 - Ins. efterfulgt af pos.drus., ny ins. efterfulgt af pos. drus, optælles som 2 - Ins. uden efterfølgende pos. drus., men kælvning, optælles som 1 - Ins efterfulgt af pos. drus, ny ins. efterfulgt af kælvning, optælles som 2 - Ins. efterfulgt af pos. drus, neg. drus, optælles som 0 - Ins. efterfulgt af kode 60 (uden kode 61) efterfulgt af pos. drus, optælles som 1 - Ins. efter kode 60, efterfulgt af pos. drus., optælles som 0 3

4 7. Drægtighedspct. pr. uge = Pkt. 6 * 100 / Pkt. 5 (beregnes i R-koden) Beregnes ikke for de seneste 9 uger. 8. Aktuelt antal insemineringer, som ikke er fulgt op med drægtighedsus. indenfor målsat antal dage efter inseminering (vises på KMP side 1) Hver nat optælles følgende: a. Antal insemineringer i alt, som ikke er fulgt op med en drægtighedsundersøgelse indenfor mål antal dage efter inseminering (standard = 60 dage). Dvs. insemineringer, som opfylder følgende: - SidsteInsType = Inseminering - Sidste DrusDato = Blank - Dage fra SidsteInsDato + Mål antal dage < DWH-beregningsdato -1 - Næstekælvedato er blank (ikke registreret ny kælvning) - Ikke afgået fra driftsenheden Insemineringen har status som mangler drægtighedsundersøgelse, selvom der efter insemineringen er registreret en af følgende hændelser: - Løbning - Repro-bemærkning (forundersøgelse mv.) b. Antal blandt pkt. a som har udsættermarkering, dvs. UdsætDato er udfyldt. I KMP-brugerfladen (side 1) vises følgende: - Optalte insemineringer uden udsættermarkering = pkt. a b - Optalte insemineringer med udsættermarkering (vises som antal i parentes) = pkt. b 9. Antal insemineringer pr. uge med ukendt drægtighedsstatus (vises på KMP-rapporten) For alle afsluttede uger optælles antal insemineringer med ukendt drægtighedsstatus og som ikke er ønsket udsat: Dvs. insemineringer, som opfylder følgende: - Sidste.Ins.Type = Inseminering - Sidste Drus.Dato = blank - UdsætDato er blank - Næstekælvedato er blank (ikke registreret ny kælvning) - Ikke afgået fra driftsenheden Gå til toppen 4

5 B. Reproudskrift, køer og kvier Oversigt blokke på reproudskrifter: Blok Udvikling i reproduktionsresultater Nøgletal der beregnes 1. Antal årskøer/ antal løbekvier 2. Insemineringspct. 3. Drægtighedspct. 4. Reproduktionseffektivitet Start inseminering, dage efter kælvning Kælving til 1. ins., dage Påbegyndte, pct. Insemineringspct. Insemineringsintervaller Drægtighedspct. Drægtige af påbegyndte, pct. 5. Opnået start ins. pr. kælvningsgruppe 6. Antal 1. ins. pr. kælvningsgruppe 7. Gns. antal dage til 1. ins (køer) / gns. alder 1.ins.(kvier) 8. Spredning på gns. antal dage 9. Pct. påbegyndte af mulige 10. Insemineringspct., 1.ins 11. Insemineringspct., øvrige ins. 12. Antal øvrige insemineringer 13. Antal dage ml. 1. og 2. inseminering 14. Drægtighedspct., 1. ins. 15. Antal drægtighedsgivende 1. ins. 16. Drægtighedspct., øvrige ins. 17. Antal drægtighedsgivende øvrige insemineringer 18. Pct. drægtige af påbegyndte Generelt vedr. beregninger 1. Alle nøgletal er baseret på at følge dyr, der har kælvet (køer) eller har opnået løbestatus (kvier, jer = 365 dage, øvrige = 425 dage) i driftsenheden i en 12 mdr s periode forskudt 60 dage bagud i tid fra beregningsdato. 2. Datagrundlag for beregningerne Pr. dyr anvendes samme datagrundlag som anvendes ved beregning af repronøgletal i KMP, dvs. ny grundlagstabel i DWH TTReproCyklus, hvor alle repro-data pr. kælvning er koblet sammen i én række (for kvier er kælvenr. = 0), jf. bilag 1. Herunder også, at der anvendes samme definition af en inseminering som på KMP. Forskellen mellem Reproudskrifter og KMP er, at på Repro-udskrifter er det kun dyr fra pkt.1, der indgår i beregningerne, mens det i KMP er alle aktuelle dyr i driftsenheden i den pågældende uge, uanset hvor de har kælvet eller har opnået løbestatus. 5

6 3. Alle nøgletal genberegnes altid hver nat i ETL-kørslen Beregningsprocedurer for nøgletallene i de enkelte blokke Udvikling i reproduktionsresultater 1. Antal årskøer / antal løbekvier Årskøer = Antal årskøer i driftsenheden i opgørelsesperioden for seneste 12 mdr., jf. pkt. 2 Løbekvier = Antal kvier, der har opnået løbekviestatus i opg.perioden for seneste 12 mdr., jf. pkt Opgørelsesperiode a. Seneste 12 mdr. - Resultater for køer, der har kælvet / kvier som har opnået løbestatus i driftsenheden, seneste 12 mdr. forskudt 60 dage bagud fra udskriftsdato. For de dyr, der følges, medregnes insemineringer og cyklusdage helt op til udskriftsdato -1. b. Kalenderår - Resultater for køer, der har kælvet / kvier som har opnået løbestatus i driftsenheden, i perioden , dvs. periode forskudt 60 dage bagud fra kalenderårets slutdato med opgørelsesslutdato pr Dvs. der for de dyr, der følges, medregnes insemineringer og cyklusdage indtil Insemineringspct. = Antal insemineringer i alt * 100 / (Cyklusdage i alt / 21) 4. Drægtighedspct. = Antal drægtighedsgivende insemineringer i alt * 100 / Antal insemineringer i alt - I beregningen indgår der kun insemineringer for en 10 mdrs. periode, idet insemineringer foretaget de seneste 60 dage i opgørelsesperioden ikke indgår i beregningen, da der skal være tid til at få foretaget en drægtighedsundersøgelse. - Drægtighedsgivende insemineringer er defineret på samme måde som i KMP pkt Reproduktionseffektivitet = (Insemineringspct. / 100) * (Drægtighedspct. / 100) Opnået start inseminering 5. Start inseminering pr. kælvningsgruppe (kvier. 1. kalvs, 2 kalvs, øvrige kalvs) Pr. kælvningsgruppe beregnes for alle dyr i opgørelsesperioden, som har en 1. ins.: Antal dage = Dato for 1. ins. minus kælvedato (hhv. fødselsdato for kvier) Opnået start inseminering er herefter defineret som 10 pct. fraktilen af dyr med beregnet antal dage fra kælvning (hhv. dage fra fødsel). 6

7 Eksempel for driftsenhed med kalvs køer: Opnået start ins. kælvenr. 1 = Antal dage fra kælvn. til 1. ins. for koen med 4. korteste antal dage Bemærk specielt for kvier i driftsenheder med både jersey og tung. Her beregnes der først en start ins. for hhv. jersey og tung race. Herefter beregnes der et gns., idet der vægtes med antal kvier (jersey hhv. tung), der indgår i beregningen. Beregnet opnået start ins. ud fra datagrundlaget til Repro-udskrifter anvendes også i KMP i følgende beregninger her: Antal cyklusdage Antal Ikke inseminerede køer/kvier 6. Antal 1. ins. pr. kælvningsgruppe Pr. kælvningsgruppe = Antal dyr i opgørelsesperioden med 1. ins. Vises som tal i parentes i blokkene Start ins., Kælvning til 1. ins., Insemineringspct. 1 ins. Kælvning til 1. ins., dage 7. Gns. (simpelt) = Sum antal dage for dyr, der indgår i pkt.6 / antal dyr, der indgår i pkt Spredning = Standardspredning for beregnet simpelt gns. Svarer til at 2/3 af dyrene er insemineret indenfor intervallet gns. antal dage (pkt. 7) +/- beregnet spredning. Påbegyndte, pct.: 9. Pct. påbegyndte = Antal påbegyndte * 100 / Antal mulige hvor Antal mulige = Antal kælvede (køer) hhv. antal kvier, der har opnået løbestatus Antal påbegyndte = Blandt mulige køer (og kvier) optælles følgende dyr som påbegyndte: Hvis der senest på beregningsdato er registreret en af følgende hændelser for det aktuelle kælvenr.: a) Inseminering b) Drægtighedsundersøgelse (pos. eller neg.) c) En af følgende repro-bemærkninger indberettet af inseminør, dyrlæge eller landmand: Inseminørkode: 3 = Cyster 5 = Forundersøgelse 7

8 LK-kode (sygdomskode, behandling): 1 = Brunstmangel 3 = Cyster 5 = Forundersøgelse 8 = Brunstinduktion 65 = Cyster, hormonbehandling 68 = Inaktive æggestokke 290 = Prog.spiral ind 291 = Prog.spiral ud Pr. dyr er påbegyndt dato den ældste blandt datoer fra pkt. a-c. Pr. interval på grafen indgår alle dyr, som er påbegyndt senest på slutdag i intervallet. Køer og kvier uden repro-hændelser, som er afgået fra driftsenheden (f.eks. kvie til eksport eller ko slagtet) eller er ønsket udsat, indgår også i opgørelsen. Dvs. pct. påbegyndte er ofte ikke = 100 pct. Insemineringspct.: 10. Insemineringspct., 1.ins. = Antal 1. ins. * 100 / (Sum cyklusdage for alle dyr frem til og med dato for 1.ins. / 21) 11. Insemineringspct., øvrige insemineringer = Antal øvrige ins. * 100 / (Sum cyklusdage for alle dyr fra dato for 1. ins. / 21) 12. Antal øvrige insemineringer Pr. kælvningsgruppe = Antal øvrige ins. for dyr i opgørelsesperioden Insemineringsintervaller: 13. Antal dage mellem 1. og 2. inseminering For køer hhv. kvier findes i opgørelsesperioden alle de dyr, hvor både ins.nr. 1 og ins.nr. 2 er foretaget i driftsenheden. For disse dyr beregnes antal dage som = Dato for ins.nr. 2 - dato for insnr.1. Hvert dyr placeres så i nogle standard intervaller for antal dage mellem 1. og 2. ins., og der beregnes pct. fordeling af insemineringerne i de enkelte intervaller. Drægtighedspct.: 14. Drægtighedspct., 1.ins. = Antal drægtighedsgivende 1. insemineringer * 100 / Antal 1. ins. i alt 15. Antal drægtighedsgivende 1. ins. 8

9 Pr. kælvningsgruppe = Antal drægtighedsgivende 1. ins. 16. Drægtighedspct., øvrige insemineringer = Antal drægtighedsgivende øvrige ins. * 100 / Antal øvrige ins. i alt 17. Antal drægtighedsgivende øvrige ins. Pr. kælvningsgruppe = Antal drægtighedsgivende øvrige ins. - Drægtighedsgivende inseminering er defineret på samme måde som i KMP pkt. 6. Drægtige af påbegyndte, pct. 18. Pct. drægtige af påbegyndte = Antal drægtige af påbegyndte * 100 / Antal påbegyndte hvor Antal påbegyndte = Antal dyr der er påbegyndt senest på beregningsdato - 60 dage Antal drægtige optælles blandt dyr i nævneren, hvor seneste drægtighedsundersøgelse er positiv og/eller dyret har kælvet igen. C. Nøgletalstjek og Prognose Følgende repro-nøgletal vedr. insemineringer / drægtigheder kan vises i nøgletalstjek, eller anvendes i Prognose: Navn Nøgletalstjek Prog- Køer Kvier Graf nose * Beregning Hovednøgletal: Start inseminering x x x Se Reproudskrift Insemineringspct. x x x Se Reproudskrift Drægtighedspct. x x x Se Reproudskrift (Ins. pr. drægtighed) x x Se formel 1 Reproduktionseffektivitet x x Se Reproudskrift Kønssorteret sæd: Andel kønssorteret sæd (KSS) x x x Se formel 2 Drægtighedspct. 1. ins., KSS x x Se formel 3 Drægtighedspct., øvr., KSS x x Se formel 4 Drægtighedspct., KSS x Se formel 5 Drægtighedspct., konv. sæd x Se formel 6 Andel af dyrerne ins. med KSS x x Se formel 7 KSS-doser pr. dyr ins. med KSS x x Se formel 8 Diverse: Andel kødkvægsæd x x x Se formel 9 * Prognose: De enkelte nøgletal anvendes for både for køer og kvier Gå til toppen 9

10 Beregning af de enkelte nøgletal: Generelt: Alle nøgletal beregnes efter samme princip som på Reproudskrift, køer (og kvier), dvs. der følges køer med kælvning hhv. kvier med opnået løbestatus i driftsenheden seneste 12 mdr. forskudt 60 dage bagud fra beregningsdato. Beregningsperioder: 1. Nyeste 12 mdr s periode Eksempel: Dags dato = Resultat i Nøgletalstjek vist som Seneste 12 mdr. pr Resultaterne er beregnet ud fra at følge kælvninger i perioden d (dvs. præcis samme tal som på Reproudskrift) 2. Reference periode = Forrige 12 afsluttede måneder i forhold til nyeste 12 mdr. Eksempel: Beregningsdato = Resultater for referenceperiode er beregnet ud fra kælvninger i perioden De enkelte nøgletal beregnet for køer hhv. kvier: 1. Insemineringer pr. drægtighed = 100 / Drægtighedspct. 2. Andel KSS = Antal insemineringer i alt med KSS * 100 / Antal insemineringer i alt hvor insemineringer med KSS = insemineringer med produktkode Ilægninger og løbninger (løbestart = løbeslut), der medregnes som insemineringer, sættes altid til produktkode Drægtighedspct., 1.ins. KSS = Antal drægtighedsgivende 1. ins med KSS * 100 / Antal 1. ins med KSS 4. Drægtighedspct., øvr. KSS = Analog med pkt. 3, blot for øvrige insemineringer med KSS 5. Drægtighedspct., KSS 10

11 = Analog med pkt. 3, blot for alle insemineringer med KSS 6. Drægtighedspct., konventionel sæd = Analog med pkt. 3, blot for alle insemineringer med produktkode = Andel af køerne (hhv. kvierne) ins. med KSS = Antal forskellige dyr, der er ins. med KSS-sæd* 100 / Antal forskellige dyr i alt, der er insemineret 8. KSS-doser pr. dyr ins. med KSS = Antal insemineringer i alt med KSS-sæd / Antal forskellige dyr, der er insemineret med KSS-sæd 9. Andel kødkvægsæd = Antal insemineringer i alt med kødkvægsæd * 100 / Antal insemineringer i alt hvor insemineringer med kødkvægsæd = insemineringer med tyrrace = 9 eller >49 Tyrrace for løbninger (løbestart = løbeslut) findes ud fra løbetyr, mens tyrrace for ilægninger altid sættes til malkerace. Gå til toppen 11

12 D. Race- og krydsningsopgørelse Følgende nøgletal indgår på analyseudskriften Race- og krydsningsopgørelse : For 1., 2. og øvrige kalvs køer: 1. Insemineringspct. 2. Drægtighedspct. 3. Reproduktionseffektivitet I opgørelsen følges kælvninger i to 12 mdr s perioder, svarende til perioderne Opnået og Referenceperiode i Nøgletalstjek og med beregningsprincip som på Reproudskrift, køer og kvier. Pr. ko, der indgår i opgørelsen, er der gemt følgende oplysninger: - Antal cyklusdage - Antal insemineringer i alt - Antal drægtighedsgivende insemineringer Ud fra dette kan der beregnes repro-nøgletal pr. racekombination ud fra de generelle formler: 1. Insemineringspct. = Sum insemineringer for racekomb. * 100 / ((Sum cyklusdage racekomb.) / 21) 2. Drægtighedspct. = Sum antal drægtighedsgivende insemineringer for racekomb. * 100 / Antal insemineringer i alt for racekomb. 3. Reproduktionseffektivitet = (Insemineringspct. / 100) * (Drægtighedspct. / 100) Gå til toppen 12

13 Bilag 1: Repro-nøgletal: Beregningsgrundlag pr. dyr i DWH Generelt for repro-grundlagstabel i DWH: TTReproCyklus: 1. Hvilke dyr er med? Alle kvier og køer undtagen følgende: - Kvier med markering som Slagtekvie (kødkvægkryds, tyrkvier mv.) - Kvier uden inseminering og med afgangsdato (døde, eksporteret) før Løbekviedato. - Ingen reprohændelse (kælvning, inseminering, drægtighedsus. mv.) efter Løbekviedato indenfor de seneste 5 år (pga. af afgang) 2. En række pr. kælvning pr. CKR-dyrnr. Oplysningerne pr. kælvningsrække er uafhængige af i hvilken besætning, at hændelsen er sket. 3. En række pr. inseminering tilhørende hver kælvenr. (undertabel) Indhold pr. kælvenr.: Felt DyrID Løbekviedato Dato Kælvningsnr. ForundersoegDato Indhold / beskrivelse Dyrets dyrid I kvægdatabasen. Herudfra findes CKR-dyrnr. Dato for hvornår dyret har opnået løbekviestatus. Jersey = 365 dage, øvrige = 425 dage efter fødsel. Fødselsdato (kvier) eller kælvedato (køer) 0 = kvier. >0 = aktuel kælvenr. for viste række Ældste dato pr. kælvning blandt følgende reprobemærkninger: Inseminørkode: 3 = Cyster 5 = Forundersøgelse ForundersoegType FørsteLøbningDato FørsteInsdato LK-kode (sygdomskode, behandling): 1 = Brunstmangel 3 = Cyster 5 = Forundersøgelse 8 = Brunstinduktion 65 = Cyster, hormonbehandling 68 = Inaktive æggestokke 290 = Prog.spiral ind 291 = Prog.spiral ud 110 = Positiv Drægtig 113 = Negativ drægtig 2 = LK-kode 1 = Inseminør 0 = Der findes ingen reprobemærkning (blank) Første registrerede løbestartdato pr. kælvenr., uanset antal løbningsdage. Anvendes som dato for påbegyndt sammen med hændelserne: ForundersoegDato, insemineringer og drægtighedsundersøgelser. Første inseminering / ilægning / løbning (med løbestart = løbeslut) efter fødsel / kælvning. 13

14 AntalIns SidsteInsDato SidsteInsForUdsaet Hvis der efter en løbning (hvor Første.LøbningDage > 1) er registreret en inseminering, så fjernes løbningen, så Første.Insdato = Inseminering, jf. undertabel med insemineringer Insnr. for sidste inseminering efter fødsel / kælvning (=antal insemineringer, eksklusiv geninsemineringer) Jf. generel definition, så tælles løbninger med LøbningDage = 1 her med som en inseminering. Seneste inseminering / ilægning / løbning pr. kælvenr. Seneste inseminering før evt. UdsætDato. Alle insemineringer efter en kode 60 (der ikke er efterfulgt af en kode 61) indgår ikke i beregningerne af: Antal insemineringer pr. uge Antal drægtige pr. uge Men de indgår i beregningen af antal insemineringer med ukendt drægtighedsstatus. SidsteDrusDato Seneste dato for drægtighedsundersøgelse efter fødsel/kælvning (positiv eller negativ). GoldningsDato Indberettet golddato efter kælvning NæsteKælvedato Indberettet kælvedato ForventetKælvedato Beregnet forventet kælvedato for række med seneste kælvenr. UdsætDato Indberettet dato for ønskes udsat (kode 60). Kan indberettes for både kvier og køer. Dato, der anvendes, er første dato for kode 60, som ikke er efterfulgt af kode 61 (ønskes genindsat). Gå til toppen Selvom koen kælver igen, så fastholdes effekten af kode 60 for det kælvningsnr., som kode 60 er indberettet på (færre cyklusdage / insemineringer tælles kun med frem til datoen for ønskes udsat). Hvis koen kælver igen, så er effekten af kode 60 dog væk for denne og evt. fremtidige kælvninger. 14

15 Indhold pr. inseminering (undertabel): Felt DyrID Dato InsDato Indhold / beskrivelse Dyrets dyrid I kvægdatabasen. Herudfra findes CKR-dyrnr. Fødselsdato (kvier) eller kælvedato (køer) Dato for: Inseminering Ilægning Løbestart InsType Loebningdage Produktkode (KSS) 1. Hvis der efter en løbning (hvor LoebningDage > 1) er registreret en inseminering, så fjernes løbningen 2. Hvis der efter seneste inseminering er registreret en løbning (med LøbningDage > 1), så fjernes løbningen, så det er seneste inseminering, der indgår i beregningerne (af cyklusdage mv.). Mulige typer pr. InsDato: 1= Inseminering 2= Ilægning 3= Løbning Er udfyldt hvis Insemineringstype = Løbning = Dage mellem start og løbesslut = 1, hvis løbeslut = løbestart (anvendes som ins. i alle beregninger) = 999, hvis løbeslut ikke findes 10 = Konv. 20 = KSS, kvie 30 = KSS, tyr Kødkvægsæd 1 = hvis racekode for ins.tyr /løbetyr = 9, eller > 49 0 = alle øvrige Sidste DrusDato DrusPos Ilægninger sættes altid til 0 Dato for seneste drægtigheds-undersøgelsesdato pr. inseminering. Resultat for seneste drægtighedsundersøgelse pr. inseminering: 1 = Positiv 0 = Negativ Blank = drægtighedsundersøgelse ikke foretaget Gå til toppen 15

16 Bilag 2: Beregning af cyklusdage 1. Definitioner a. Følgende hændelser medregnes som en inseminering ved beregning af cyklusdage: - Alle insemineringer, undtagen geninsemineringer (indenfor 8 dage) - Alle ilægninger - Løbninger med tyr, hvor indberettet dato for løbestart = dato for løbeslut b. Løbning - Løbning med tyr, hvor der kun er indberettet løbestart eller der er indberettet løbeperiode > 1 dag c. Drægtighedsgivende inseminering pr. kælvenr. Seneste inseminering efter kælvning (køer) eller fødsel (kvier), der er efterfulgt af positiv drægtighedsundersøgelse (uden efterfølgende negativ dr.us.) eller kælvning d. Cyklusperiode pr. kælvenr. pr. driftsenhed Fra dato= Tidligste dag blandt: - Opnået start ins. i driftsenheden for kælvenr. aflæst på Repro-udskrift (f.eks. dag 40 efter kælvning for 1. kalvs) - Dato for 1. ins. (f.eks. dag 38 efter kælvning) minus 20 dage (så de tidligste ins. også bidrager med cyklusdage) - Dog tidligst fra den dag, at dyret har indgang i driftsenheden - I KMP og på Reproudskrift, seneste 12 mdr. anvendes den samme beregnede opnået start ins. ud fra datagrundlaget på Reproudskrift, køer og kvier (seneste 12 mdr., forskudt 60 dage bagud i tid) Til dato= Tidligste dag blandt: Drægtighedsgivende inseminering Afgangsdato (7,9,16,17,19) Dato for ønskes udsat KMP-beregninger: Hvis dyret flyttes til en anden driftsenhed i cyklusperioden fortsætter cyklusperioden her. 2. Beregning af antal cyklusdage pr. dyr pr. kalenderdag i cyklusperioden Pr. kælvenr. beregnes: a. For dyr uden inseminering Der optælles altid 1 cyklusdag pr. dag. 16

17 Undtagelse: Cyklusdage = 0, hvis der ikke er registreret en inseminering, men der er registreret 1 af følgende hændelser for dette kælvenr.: - Løbning - Positiv drægtighedsundersøgelse - Koen (kvien) har kælvet igen b. For dyr med inseminering: - For dag 1-17, dag efter seneste inseminering, der ikke er efterfulgt af negativ drægtighed: Cyklusdage pr. dag = (21*(1-drgt%/100)) - 4) /17 - Alle øvrige dage i cyklusperioden: Cyklusdage pr. dag = 1 Herunder - Dage mellem insemineringer, idet ny ins. svarer til ikke drægtig efter tidligere ins. - Dage efter seneste inseminering, hvis denne er efterfulgt af negativ drægtighed hvor Drægtigheds% = Opnået drægtighedspct. seneste 12 mdr. pr. kælvenr., som kan aflæses på udskriften Reproudskrift køer (hhv. kvier). - Hvis værdien er mellem 0 og 20 sættes den = 20 - Hvis værdien > 70 sættes den = 70 - Hvis værdien mangler sættes den = Opdeling af cyklusdage mellem 1. og øvrige insemineringer Regler: Cyklusdage 1. ins. = Cyklusdage fra og med opnået startins. minus 20 dage til og med dato for insnr. 1 Cyklusdage øvr. ins. = Alle cyklusdage efter 1. inseminering Eksempel 1: Hændelsedatoer: 1.3: Startins. 1.4: 1. inseminering 22.4: 2. inseminering (drægtighedsgivende) Antal cyklusdage: 1. ins = 32 øvr. ins. = 21 I alt = 53 Eksempel 2: Hændelsesdatoer: 1.3: Startins. 1.4: 1. inseminering (drægtighedsgivende) 17

18 Antal cyklusdage: 1. ins = 32 øvr. ins. = 0 I alt = 32 Eksempel 3: Hændelsesdatoer: 1.3: 1. ins. (drægtighedsgivende) 1.4: Startins. Antal cyklusdage: 1. ins = 21 øvr. ins. = 0 I alt = Specielt vedr. beregningen af cyklusdage pr. uge i KMP a. Der beregnes cyklusdage for de seneste 54 uger b. I beregningen indgår alle dyr, som aktuelt er / var i driftsenheden i den pågældende uge, og som har cyklusperiode(r), der overlapper med de seneste 54 uger. c. Pr. dyr beregnes antal cyklusdage pr. kalenderdag pr. cyklusperiode, hvor dyret har været i driftsenheden. Disse cyklusdage deles så ud pr. uge i driftsenheden for de seneste 54 uger (tabel = WTReproCyklusdage ), jf. pkt Specielt ved beregning af cyklusdage for periode, der går længere tilbage end seneste 12 mdr. (f.eks. ved beregning af Insemineringspct. for tidligere perioder i Nøgletalstjek) Til beregning af cyklusdage pr. kælvenr. pr. dyr skal der bruges et sæt af nøgletallene Opnået startins. + Drægtighedspct., jf. pkt. 1 og 2. Der beregnes i alt 3 sæt af disse nøgletal, hvor der for det enkelte sæt anvendes følgende beregningsperiode: Sæt a: Nyeste 12 mdr. s periode = Seneste 12 mdr. forskudt 60 dage bagud fra dags dato Sæt b: Mellem periode = Forrige 12 afsluttede mdr. (=referenceperiode i Nøgletalstjek) Sæt c: Ældste periode = 12 mdr. forud for beregningsperiode til sæt 2 Gå til toppen 18

19 Hvilket af disse 3 sæt nøgletal, der anvendes for det enkelte dyrs kælvenr. bestemmes af kælvedatoen (køer) hhv. løbekviedatoen (kvier), jf. tabel: Nøgletal Anvendes for kælvninger / løbekviedatoer i perioden i sæt Fra Til a Første dag i fra måned for Dags dato beregnings-periode til sæt a b Fradato for beregningsperiode til sæt b Fradato for beregningsperiode til sæt a (minus 1) c Tidligere datoer Fradato for beregningsperiode til sæt b (minus 1) Dette er ændring i forhold til tidligere, hvor der blev anvendt en opnået startins. beregnet for hver 12 mdrs. periode, i alt mdrs. perioder i Nøgletalstjek med tilhørende 36 perioder med beregning af cyklusdage. Resultatet var, - Cyklusdage tilhørende samme kælvning var forskellige afhængige af hvilken 12 mdrs. beregningsperiode, der blev vist resultater for - Stor belastning af ETL-kørslen ved beregning af cyklusdage Gå til toppen 19

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Repro-fokus kvier, brugervejledning

Repro-fokus kvier, brugervejledning Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med

Læs mere

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve

Læs mere

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...

Læs mere

Redskaber til optimal reproduktionsstyring

Redskaber til optimal reproduktionsstyring Redskaber til optimal reproduktionsstyring Dansk Kvægs Kongres 2009 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Landscentret Dansk Kvæg Motivation Udsnit af besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Mælk Mejeri... 8 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen... 13

Læs mere

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018 Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12

Læs mere

Vejledning til. KvikKoen

Vejledning til. KvikKoen Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt

Læs mere

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Kvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kvægproduktion 2010. Bilag til Temperaturmåleren, version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

TEMA: Avl KvægKongres 2015

TEMA: Avl KvægKongres 2015 Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten

Læs mere

Introduktion til Bedriftsbegrebet

Introduktion til Bedriftsbegrebet Introduktion til Bedriftsbegrebet Det er vigtigt at du læser dette dokument grundigt inden du anvender DMS! Udgivet September 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode

Læs mere

1. hovedforløb Kvier

1. hovedforløb Kvier 1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort

Læs mere

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

KvægNøglemøde. 17. april 2018

KvægNøglemøde. 17. april 2018 KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2018 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2019 Dansk Kødkvæg Indhold Tabel 1. Antal

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt

Læs mere

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden 1.1.1985 31.12.27 Indberetning I forbindelse med en kælvning er der pligt til at indberette følgende: Koens CHR-nr. Kælvnings Kalvens

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig

Læs mere

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Pust liv og værdi i dine tyrekalve Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom

Læs mere

Opstart af Grundoplysninger og Mål

Opstart af Grundoplysninger og Mål Opstart af Grundoplysninger og Mål Grundoplysninger og mål findes under menupunktet Bedrift i menuen i venstre skærmbillede. Under menupunktet Grundopl. Og mål findes to faneblade hhv. Grundoplysninger

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2016 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2017 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2017 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2018 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende

Læs mere

Opnået

Opnået Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

Beregning af leveringsdato

Beregning af leveringsdato Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,

Læs mere

Er genomisk test noget for dig?

Er genomisk test noget for dig? Er genomisk test noget for dig? Jehan Ettema og Morten Kargo Indlæg baseret på et samarbejde imellem SEGES, AU, VG og SimHerd A/S KVÆGKONGRES 2018 Hvad er avlsværdital og genomiske test Avlsværdital (AV-tal)

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser

Læs mere

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests Nye priser på genomisk test Nyt fra RDM Kraftig prisreduktion pr. 1. januar 217 Pris under 2,DNA øremærker: 16,- + øremærket Øreklip egen udtagning 182,Øreklip VD udtagning 197,Kun værdi hvis informationen

Læs mere

Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger

Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 28. februar 2011 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2010 Antal køer i alt pr. 1. oktober

Læs mere

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.

Læs mere