Generelle bemærkninger til budgettet

Transkript

1 Generelle bemærkninger til budgettet

2 Forord fra borgmesteren Hillerød Kommunes budgetlægning for 2018 og overslagsårene var igen i år en svær opgave, men dog med større muligheder end sidste år, idet kommuneaftalen mellem KL og regeringen gav større råderum. Resultatet blev en bred aftale, som langt de fleste af byrådets medlemmer står bag. Ændringen i de økonomiske rammer i aftalen mellem regeringen og KL og udviklingen i kommunen i øvrigt har medført, at vi i højere grad end ellers kan prioritere den daglige drift og serviceniveauet. Det betyder blandt andet, at der med budget de fleste steder ikke ændres på den nuværende personalenormering, lige som der prioriteres investeringer i bl.a. vedligeholdelsen af kommunens ejendomme, sikring af tilstrækkelig kapacitet på dagtilbudsområdet og tilbygninger på plejeboliger samt afsættes finansiering til en samlet Tandklinik på Frederiksborg Byskole. Derudover har vi besluttet at investere målrettet i bl.a. sagsbehandlingsressourcer på det tekniske område, initiativer på Jobcenterområdet, personaleressourcer til rehabiliteringsafdelingen, samt midler til øgede normeringer på dagtilbudsområdet. Investeringer, der i kraft af bedre normering og kompetenceløft vil understøtte endnu højere faglighed i opgaveløsningen og dermed bedre resultater. Den brede opbakning og det økonomisk holdbare budget i perioden løser dog ikke alle kommunens økonomiske udfordringer for de kommende år. Der vil derfor også i de kommende år være områder, der vil opleve et mindre økonomisk råderum end året før. Dette til trods synes jeg dog, vi har lagt et fornuftigt budget givet de økonomiske rammer, vi er underlagt. Jeg kan samtidigt konstatere, at budgettet for er vedtaget i overensstemmelse med Byrådets politik for økonomistyring. Det betyder bl.a., at vi i hele budgetperioden har et resultat af den ordinære drift på minimum 100 mio. kr., og årets resultat giver et overskud. Alt i alt er det min vurdering, at vi med budgettet har sikret en sund økonomisk balance i hele budgetperioden. Venlig hilsen Dorte Meldgaard Borgmester

3 Hillerød Kommunes budget for perioden Tabel 1. Budgetoversigt Mio.kr., netto, årets priser Budget Budget Budget Budget DRIFTS OG ANLÆGSUDGIFTER: Skatter , , , ,483 Tilskud og udligning -160,750-73,950-45,440-19,068 Driftsudgifter 2.922, , , ,929 Renter 10,953 10,924 12,089 11,763 Resultat af ordinær drift -148, , , ,860 Anlægsudgifter (HK 0, 1-6) 136, , ,760 94,481 Anlægsudgifter (HK 1*, brugerfinansieret, uden for anlægsloft) 21,483 0,000 0,000 0,000 Skattefinansieret område ialt -11, , , ,379 Pris og lønskøn i alt 0,000 79, , ,717 Årets resultat -11,665-42,631-18,874-45,662 * tæller ikke med i sum da det lånefinansieres KAPITALBEVÆGELSER: Årets resultat 9,818-42,631-18,874-45,662 Låneoptagelse -43,100-12,500-12,500-12,500 Afdrag på lån 138,743 66,295 68,805 68,851 Finansforskydninger 20,164-15,283 1,169 0,865 Ændring af likviditet ('POSITIVT TAL er lig med forbrug af likvider) 125,625-4,119 38,600 11,555 + = udgift/underskud - = indtægt/overskud forventet kasse ult forventet kasse ult forventet kasse ult forventet kasse ult Likviditet ultimo 30/ ,628 mio.kr. 151, , , ,010 NØGLETAL: Skatteprocent 25,6 25,6 25,6 25,6 Grundskyldspromille 20,65 20,65 20,65 20,65 Langfristet gæld - skattefinans. 597,3 543,5 487,2 430,9 Servicerammen (med pl) 2.237, , , ,4 Udgifter indenfor servicerammen (med pl) 2.221, , , ,1 Tabel 1 viser det samlede overblik over budgettet i Hillerød Kommune for perioden Årets resultat er positivt i hele perioden. I 2018 og i 2020 er det relative store anlægsprojekter, der er primær årsag til, at årets resultat er tilsvarende mindre. I budgetperioden forventes et forbrug af likviditet på ca. 171 mio. kr. i alt. Størstedelen går til at afdrage på kommunens gæld. Ved udgangen af 2021 forventes en likviditet på 105 mio. kr. Det vedtagne budget for overholder dermed de økonomistyringsprincipper, der blev godkendt af Byrådet i juni 2015.

4 På de følgende sider gennemgås budgettet nærmere. Kommunens indtægter Hillerød Kommunes indtægter kommer primært fra borgerne og virksomhederne gennem skatter og fra staten gennem tilskud og udligningsordningen som vist i figur 1. Hvor store indtægter kommunen har i såvel budgetår som i overslagsårene er svært at forudsige præcist, men i forbindelse med budgetlægningen gives et skøn for udskrivningsgrundlaget og dermed indtægterne. Hillerød Kommune har i lighed med de seneste år også i 2018 valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Valget er truffet på baggrund af en afvejning mellem den økonomiske fordel ved at anvende kommunens egne skøn fremfor statsgarantien og den budgetrisiko, selvbudgettering medfører. Kommunens samlede indtægter udgør i budget ,2 mio.kr. jf. tabel 1 og uddybes i de næste afsnit. Figur 1. Hillerød Kommunes indtægtskilder Skatter Skattesatserne på indkomst, grundskyld, dækningsafgift samt kirkeskat er uændret i Det vil sige, kommuneskatten udgør 25,6 %, kirkeskatten udgør 0,69 % grundskyldspromillen er 20,65, og dækningsafgiften på erhvervsejendomme fastholdes på 9,4 i Den største indtægt kommer fra borgerne gennem indkomstskatten, der med et provenu på 2.510,3 mio. kr. udgør ca. 81 pct. af de samlede indtægter i 2018.

5 Den næststørste indtægt kommer fra grundejere, hvor der forventes et provenu på ca. 278 mio. kr. i grundskyld i Indtægten fra grundskyldsbetalingerne er beregnet på baggrund af det anvendte skattegrundlag medio juli Det anvendte skattegrundlag udgør ,7 mio. kr., heraf udgør produktionsjord 715,6 mio. kr. Derudover bidrager virksomhederne gennem selskabsskatterne (selskabsskatterne betales til kommunen med 3 års forsinkelse, dvs. i 2018 får kommunen selskabsskatterne for 2015) og dækningsafgift som udgør hhv. 71,2 mio. kr. og 37,9 mio. kr. i Endelig er der en række mindre skatteindtægter som fx dødsboskat jf. figur 2. Selskabsskatteprovenuet er i 2018 noget mindre end tidligere år. Det skyldes hovedsageligt en afgørelse i Skatteankenævnet, som indebærer en delvis tilbagebetaling af tidligere års selskabsskatter til Novo Nordisk. Midlerne hertil var dog reserveret i tidligere budgetter. De budgetterede indtægter fra skatter i 2018 udgør 2.921,4 mio. kr. Figur 2. Skatteindtægter 2018 Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet sigter mod at udjævne forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, der skyldes strukturelle forskelle som skattegrundlag, alderssammensætningen og den sociale struktur. Udjævningen sker gennem en omfordeling af økonomiske midler. Udligningen medvirker således til at sikre, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på tilnærmelsesvis lige økonomiske vilkår.

6 Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud (bloktilskud), en lands- og hovedstadsudligning, en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud og et beskæftigelsestilskud. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Bloktilskudspuljen for kommunerne i alt udgør i ,9 mia. kr. Bloktilskuddet går delvist til finansiering af landsudligningen (48,2 mia. kr.) og tilskud til kommuner med et højt strukturelt underskud (6,8 mia. kr.), mens resten fordeles efter indbyggertal (6,5 mia. kr.). For Hillerød Kommune betyder omfordelingen, at kommunen i 2018 bidrager med 18,1 mio. kr. og modtager 178,8 mio. kr. jf. figur 3. Hillerød Kommune modtager således netto ca. 160,7 mio. kr. i tilskud og udligning i 2018 herunder 13,1 mio. kr. i tilskud til at styrke kommunens likviditet. Tilskud og udligning udgør dermed ca. 5,2 pct. af kommunens samlede indtægter. Figur 3 Fordeling af tilskud og udligning Hillerød Kommune 2018 Udligning af selskabsskat 3,2 mio.kr. Bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 5,6 mio. kr. Udligning vedr. udlændinge (netto) 2,6 mio.kr Kommunalt udviklingsbidrag til Region Hovedstaden 6,7 mio.kr. Kommunal udligning (netto) 27,9 mio.kr. Statstilskud til kommunen 56,8 mio.kr. Beskæftigelsestilskud 60,8 mio.kr. Tilskud specifikke formål 20,2 mio.kr. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 13,1 mio.kr. 18,1 mio.kr 178,8 mio.kr. Note: Afvigelsen mellem beløbene og summen skyldes afrunding Der er stor forskel på størrelsen af de enkelte tilskuds- og udligningsbeløb samt beregningsmetode. For en mere detaljeret redegørelse henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation Kommunal udligning og generelle tilskud Nævne at der forventes en reform af tilskud- og udligningssystemet med effekt fra budget 2019, men at effekten for HK ikke kendes. 1

7 Driftsbudget For at sikre en sund økonomisk balance i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne politik for økonomistyring har det været nødvendigt at foretage omprioriteringer i budgetperioden, dog mindre end de foregående år. I 2018 omprioriteres således for ca. 25 millioner kroner, og i perioden ca. 109 millioner kroner. Budgettet for de enkelte aktivitetsområder fremgår af tabel 2. Tabel 2. Budget fordelt på aktivitetsområde Regnskabsår Kapitalmidler kr kr kr kr. Udvalgsopdelt Økonomiudvalg Administration Ejendomme Rengøring - Bestiller Ejendomme - Grøn drift Miljø- og teknikudvalg Kirkegårde Drift & Vedligehold - ekstern leverandør By og Miljø Arbejdsmarkedsudvalg Jobcenter Sociale Ydelser Sundheds- og Socialudvalget Borger- og Socialservice Sundhed Seniorudvalget Ældre Børne og familieudvalg Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagtilbud børn Skoler Kriminalpræv.- og boligsociale aktivitet Familier Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritid Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysning Note: Difference til driftsudgifterne i tabel 1 skyldes afrunding. I 2018 indgår der en generel reserve på 10,9 mio. kr., der er reserveret til driftsoverførsler fra 2017 til 2018

8 Renter Under renter budgetteres med renter af kassebeholdningen, kursgevinster og tab, renteindtægter og - udgifter på kort- og langfristet gæld. De seneste år har budt på flere begivenheder som har øget usikkerheden på de finansielle markeder herunder konsekvenser af BREXIT og det amerikanske præsidentvalg. Det har presset såvel de korte som de lange renter yderligere. For det kommende år forventes der mindre stigninger i renterne, primært for de lange renter. Lidt over halvdelen af kommunens lån har fast rente og vil således ikke umiddelbart påvirkes af rentestigninger. For den variabelt forrentede del af kommunens forventes der stigende udgifter, som afbødes af kommunens afdrag på gæld. Anlæg I budget er der anlægsudgifter for samlet knap 506 mio. kr. En stor del af anlægsudgifterne knytter sig til infrastruktur i fx Farvholm og Frederiksbro, fortsat skole- og bygningsrenoveringer samt anlæg af en ny samlet tandplejeklinik. Anlægsplanen nedenfor i tabel 3 giver en samlet oversigt over igangværende og vedtagne anlægsprojekter fordelt på hovedgrupper: Tabel 3. Anlægsplan netto i mio. kr. fordelt på hovedgrupper. Regnskabsår i kr. i kr. i kr. i kr. Samlet resultat Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Kapitalbevægelse

9 I store dele af budgetperioden forventes fald i kassebeholdningen jf. tabel 1. Trækket er størst i 2018 og skyldes i høj grad gældsafvikling, herunder afdrag som følge af strategi for gadebelysning. Tabel 4. Gældsafvikling i perioden Regnskabsår i kr. i kr. i kr. i kr. Afdrag Låneoptag Netto Låneoptagelse Kommunen har budgetteret med en samlet låneramme i budgetperioden på 48,5 mio.kr. jf. tabel 4. Den årlige forventede låneramme er baseret på lån til investeringer i energibevarende foranstaltninger og belysning. Det bemærkes, at afdragene overstiger det forventede låneoptag jf. tabel 4, således at der sker en gældsafvikling i budgetperioden i overensstemmelse med kommunens styringsprincipper. Budgetforudsætninger I det følgende gives en kort redegørelse for to af de væsentligste budgetforudsætninger, der ligger til grund udarbejdelse af det vedtagne budget Pris- og lønfremskrivning For at imødekomme den udvikling, der sker i budgetperioden på priser og lønninger, er driftsbudgettet prisfremskrevet på baggrund af Kommunernes Landsforenings udmeldte pris- og lønfremskrivningssatser pr. juni Satserne fremgår af tabel 5. Prisfremskrivningen betyder, at der i 2021 alt andet lige gennemsnitligt set skal bruges ca. 6,75 kr. mere for hver 100 kr. brugt i Tabel 5. Anvendt pris- og lønfremskrivning i budget ( i pct.) Art Art tekst Lønninger 1,52 2,60 2,60 2, Fødevarer 0,92 1,19 1,19 1, Brændsel og drivmidler 2,13 1,19 1,19 1, Anskaffelser 2,38 1,19 1,19 1, Øvrige varekøb 0,80 1,19 1,19 1,19

10 Art Art tekst Tjenesteydelser uden moms 2,40 2,40 2,40 2, Entreprenør- og håndværkerydelser 2,38 2,38 2,38 2, Betaling til staten 1,41 1,52 1,52 1, Betaling til kommuner 1,72 2,46 2,46 2, Betaling til regioner 1,62 2,32 2,32 2, Øvrige tjenesteydelser 2,40 2,40 2,40 2, Tjenestemandspension 1,52 2,60 2,60 2, Overførsler til personer 1,30 1,30 1,30 1, Øvrige tilskud og overførsler 2,80 2,80 2,80 2, Egne huslejeindtægter 1,72 2,46 2,46 2, Salg af produkter og ydelser 1,72 2,46 2,46 2, Betaling fra staten 1,72 2,46 2,46 2, Betaling fra kommuner 1,72 2,46 2,46 2, Betaling fra regioner 1,72 2,46 2,46 2, Øvrige indtægter 1,72 2,46 2,46 2, Statstilskud 1,34 1,34 1,34 1,34 Gennemsnit 1,7 2,5 2,5 2,5 Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen er en afgørende faktor, som påvirker såvel kommunens indtægter som udgifter. For eksempel vil flere borgere i den erhvervsaktive alder øge skatteindtægterne, mens flere børn og unge stiller krav om flere dagtilbud og pladser i folkeskolen, og flere ældre skaber behov for hjemmepleje og plejehjemspladser. Nedenstående tabel viser den forventede demografiske udvikling i Hillerød Kommune baseret på kommunens egen befolkningsprognose fra 2017 og frem. Der forventes stigende indbyggertal i hele prognoseperioden. Stigningen er ikke jævnt fordelt. Antallet af børn i alderen 6-15 år forventes at falde i de næste par, mens antallet af erhvervsaktive og de ældste borgere forventes at stige. Tabel 6. Hillerød Kommunes befolkningsprognose samt 2027

11 En gang årligt - i marts - genberegnes befolkningsprognosen. Ved genberegningen inkluderes kommunens boligprognose, der udarbejdes hvert år i november. Boligprognosen bygger på konkrete områder, der er lokalplanlagt til boliger og områder, hvor boliglokalplanlægning er gennemført eller igangsat. Forventet antal og type af nye boliger er anført ud fra nyeste viden fra grundejere/udviklere og givne byggetilladelser. Samtidig tages der højde for lokalplanlagte områder, som forvaltningen ikke forventer realiseret i de førstkommende år. Sammensætningen af boliger i en kommune har stor afsmittende effekt på befolkningssammensætningen, og boligprognosen er derfor et vigtigt redskab til at forudsige befolkningsudviklingen. Udover boligprognosen inkluderes observerede til- og fraflytningstrends blandt indbyggerne i Hillerød Kommune siden seneste befolkningsprognose. De enkelte tilskudsbeløb i tilskuds- og udligningssystemet bliver også beregnet på baggrund af kommunens indbyggertal og aldersfordeling. Her anvendes dog betalingskommuneindbyggertal som opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik.