DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1

Transkript

1 DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? 1

2 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? 2

3 3

4 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser En praktisk tilgang til vrede En teoretisk funderet tilgang til vrede Retur til praksis Opsamling, afrunding, spørgsmål Do not teach your children never to be angry; teach them how to be angry - Lymann Abbott 4

5 Forståelser af vrede i din egen praksis Tal kort med din sidemand ud fra følgende spørgsmål: Hvordan er forståelser af vrede relevante og vigtige for dig dér, hvor du arbejder? Hvilke forståelser eller ideer omkring vrede findes i dit arbejde med familier? Fx i terapien, til personalemøder, til supervision osv.? Er der nogle forståelser som du synes er mere brugbare og virksomme end andre? Hvilke handlemuligheder åbner de for? 5

6 BOLDØVELSEN 6

7 When life gives you lemons make lemonade: Overskud, personlig udvikling, ressourcestærk, sundhed, selvrealisering, balance, kompetence, autencitet, hvile i sig selv.. 7

8 8

9 Kært barn har mange navne Aggressive, udadreagerende, vrede, voldelige, syge i bøtten, udenfor rækkevidde mv. De findes alle vegne De er svære at forstå De er svære at håndtere De gør noget ved os Der er (for) få professionelle redskaber til at håndtere dem De diagnosticeres hyppigt De ekskluderes hyppigt 9

10 DET TEORETISKE FUNDAMENT 10

11 Teoretisk formgivning Narrativ inspiration: Vores arbejde med vrede tager udgangspunkt i, at de begreber og forståelser, vi bruger, når vi beskriver andre mennesker og deres udfordringer, er afgørende for disse andres mennesker mulige forståelser af sig selv, deres problemer og deres omgivelser.

12 Konkret betyder det Almene frem for problematiserende og patologiske begreber Handlingsorienterede frem for personorienterede begreber; Mine handlinger som et problem (nogen gange) frem for mig som problem Konkrete beskrivelser af handlinger og situationer i en kontekst frem for generelle redegørelser Undervisningsforløb frem for behandlingsforløb Diamantforløbet som et forum for læring frem for et fejlretningsforum

13 Teoretisk fundament og fyld Grundlæggende systemisk forståelse af sammenhænge (Bateson 2005) Vores konkrete brug er inspireret af Hertz (2011) tilvirkning Sammensætning af en række forskellige teoretiske perspektiver Sikring af kommensurabilitet

14 Centrale teoretiske pointer Mennesket som en kompleks tilblivelse, et kontinuerligt samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale aspekter Menneskelig udvikling er en social proces Hjernen udvikler sig ved måden den bruges på i samspillet med andre mennesker Der sker en kontinuerlig gensidig afstemning med og ift. de forventninger, krav og responser, vi møder

15 Vi fødes alle med et stort - om end forskelligt potentiale Der er ikke uendelige, men altid uanede udviklingsmuligheder De uanede muligheder tilhører ikke individet, men afgøres af og i fællesskabets bevægelser

16 Relationel Historisk Kontekstuel

17 HVAD ER VREDE? Vores vredesforståelse 17

18 Hvad er vrede? Udgangspunktet er: At vreden er en naturlig del af det menneskelige følelsesmæssige repertoire. At vreden i sin dominerende form (den problematiske) er en strategi/handlemåde, som kursisten har tillært sig som et muligt svar på nogle af de livsbetingelser, der har præget hans liv. At den tjener som en form for selvbeskyttelse, der har været kursistens bedst mulige svar på hans livsbetingelser Vreden forstås som meningsfuld i begge henseender, men samtidig som mulig at dulme og erstatte (delvist) med mere hensigtsmæssige udtryksformer.

19 Vreden forstås således kommunikativt Som en invitation der bør udforskes og tages imod på konstruktiv vis. Og som en potentielt traumatisk funderet handlemåde Traumer i den forståelse, som anvendes er noget, der betragtes som uundgåeligt i et levet liv.

20 Traumet Er et fundamentalt begreb i vores referenceramme Traumer kan kun opstå i relationen mellem et menneske og dets omgivelser, og kan aldrig forstås ud fra mennesket i sig selv. Det bliver til en del af dette menneske, men er opstået ved menneskets relation til andre mennesker og omgivelserne.

21 Vreden i hjernen

22 Følelsesmæssig hukommelse Vi ved fra bl.a. neuropsykologisk traumeforskning, at følelsesmæsig hukommelse og rationel hukommelse fungerer væsensforskelligt. Rationel hukommmelse er struktureret i tid og sted og som historier Følelsesmæssig hukommelse er ordnet efter følelsen en spand til hver følelse.

23 Følelsesmæssig hukommelse Når vi (gen)oplever følelsen, fx vrede, aktiveres hele spanden helt løsrevet fra tid og sted. Følelsesudtrykket kan blive meget voldsomt ift. hvad der udløser det Man kan få oplevelsen af, at den vrede ikke er til at nå; er uden for rækkevidde; ikke modtagelig i en almindelig samtale Man først kan tale sammen igen, når den vrede er dampet af

24 Det er den vrede vreden fra spanden - vi taler om, når vi taler om at vreden bliver uhensigtsmæssig i Diamantmodellen Den er sekundær, afledt af andre følelser Og ikke primær

25 Vredesbilleder i et relationelt, kontekstuelt og historisk perspektiv Vælg et billede, som du synes passer til din egen måde at vise vrede på. Find sammen med en makker og brug 2 x 5 minutter til hver på et interview inspireret af flg. spørgsmål: Beskriv billedet: Hvordan er det et billede på din vrede? Hvornår og i hvilke sammenhænge er denne vrede til stede? Hvordan viser den sig? Hvad sker der? Er der særlige personer, den trives godt med og særlige den ikke trives så godt med? Hvad er effekterne på dit liv af denne vrede? Hvad får vreden dig til at gøre/sige? Hvordan føles den i kroppen? Hvad er historien om denne vrede? Hvordan er den kommet ind i dit liv? Ville du vælge samme billede til andre i din familie, når de viser vrede? Har du erfaringer med andre måder at vise vrede på? Er der nogle gange andre billeder, der passer til dig, når du bliver vred? Hvad fungerer godt ved vreden? 25

26 Lemons revisited: Andre tendenser i tiden 1,4% danske børn i medicinsk behandling mod ADHD 47% voksne med ADHD er dømt for kriminalitet Største stigning i antallet af tidlige førtidspensioner Lav uddannelsesgrad, herunder gennemførsel af folkeskolen Den hollandske erfaring og det gode spørgsmål (Struik 2014) 26

27 Opsamling, afrunding, spørgsmål Hvad tager du med fra workshoppen, som du får lyst at afprøve eller eksperimentere med i din egen praksis? Hvad vil du evt. ændre på eller justere, så det kan give mening dér, hvor du arbejder? Hvad har du af spørgsmål på baggrund af workshoppen? 27

28 Tak for i dag 28

29 Om traumer - anbefalet litteratur Simon, J. Levine, P. & Kline, M. Levine, P. Van der Kolk, G Struik, A Perry, B. Heller, L. 29