Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri."

Transkript

1 Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004

2 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks landbrugsareal. Vårbyg udgør alene ca. 26% (Danmarks Statistik, ). Selv om en del arealer indgår i sædskifte med andre afgrøder og modtager husdyrgødning, gennemføres ensidig korndyrkning uden tildeling af husdyrgødning på store arealer. Vi har en generel viden om, at en sådan dyrkningsform giver anledning til et fald i jordens indhold af organisk stof (humus) i forhold til mere alsidige sædskifter. Men vi ved ikke så meget om, hvorvidt der findes en nedre grænse for udpining af jorden i relation til dens funktion som vokseplads. Nye målinger ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har antydet, at lerholdige jorde bliver vanskelige at bearbejde, når indholdet af organisk kulstof (C) kommer under ca. 1% (svarende til ca. 1.7% organisk stof). Det er en almindelig antagelse, at halm er gavnlig for jordens dyrkningsegenskaber. Spørgsmålet er, om nedmuldning af halm fra kornafgrøder er tilstrækkeligt til at modvirke effekten af de ensidige sædskifter. DJF har for nylig afsluttet tre langvarige forsøg med ensidig dyrkning af vårbyg og med henholdsvis fjernelse, afbrænding og nedmuldning af halm. Ved afslutningen af forsøgene blev der gennemført et måleprogram for at belyse effekten af de mange års forskellige halmhåndtering. I det følgende ses nærmere på disse målinger samt de mange års registreringer af udbyttet i forsøgene. De langvarige halmforsøg Fem forsøg med års varighed er i tabel 1 listet efter stigende indhold af ler / faldende indhold af grovsand og dækker både grovsandede hedeslettejorde (Jyndevad og Studsgård), såkaldte mellemjorde (Ødum og Askov) og egentlige lerjorde (Rønhave). Der blev ikke anvendt efterafgrøder eller tilført husdyrgødning. Al gødning blev tilført som granuleret NPK-gødning efter et økonomisk optimalt N- niveau, idet der dog i de første forsøgsår indgik forsøg med 3 N-niveauer samt tildeling af N om efteråret (tabel 1). Pløjning blev foretaget om efteråret. Der blev i alt gennemført 134 forsøg fordelt over de fem lokaliteter og 36 år. Halmeffekt på kulstof og næringsstoffer i jorden Efter afslutning af tre forsøg i blev der udtaget prøver til bestemmelse af en række jordkemiske egenskaber (tabel 2). For alle tre jordtyper blev der fundet et statistisk sikkert højere indhold af organisk C efter nedmuldning end efter Tabel 1. Langvarige, fastliggende forsøg ved DJF med fjernelse, afbrænding og nedmuldning af halm i ensidig vårbygdyrkning. Teksturdata beskriver et gennemsnit af forsøgsarealet Lokalitet Jordtype JB-nr Org.stof Tekstur, pløjelaget (%-fordeling) Forsøgsperiode Bemærkninger Ler <2 µm Silt 2-20 µm Finsand µm Grovsand mm Høstår Jyndevad 1* Studsgård Ødum Askov Rønhave *I de aktuelle undersøgelser er der målt 6.2% ler (JB 3). Oftest findes under 5% ler på Jyndevad. Det meget store indhold af grovsand tilsiger yderligere, at der er tale om JB 1. Antal år 29 Afbr. først fra 1987; også forsøg med N og stubbearbejdn. 18 Også forsøg med efterårs-n og pløjetidspunkt 22 Også forsøg med efterårs-n og pløjetidspunkt 29 Afbr. først fra 1987; også forsøg med N og stubbearbejdn : også forsøg med efterårs- N og pløjetidspunkt

3 3 fjernelse og afbrænding af halm. Alle tre steder var C-indholdet lavest efter afbrænding, men forskellen til fjernelse af halm var ubetydelig og ikke statistisk sikker. Ved Jyndevad og Rønhave var der også et sikkert fald i jordens indhold af kvælstof (N), hvorfor C/Nforholdet ikke blev påvirket af halmbehandling. Omvendt var der for Askov-jorden tale om stort set uændret N-indhold og derfor en statistisk sikker stigning i C/N forholdet. Bemærk i øvrigt, at C/N-forholdet er faldende med stigende lerindhold, fra ca. 16 i den grovsandede jord over ca. 12 i mellemjorden til ca. 10 i lerjorden. For Askov og Rønhave var der en tendens til, at halmnedmuldning øger jordens kationbytningskapacitet (CEC), men stigningen var ikke statistisk sikker (tabel 2). På trods af de basiske kationer (f.eks. kalium), der tilføres med halmen (uanset om den brændes eller nedmuldes), blev der ikke fundet en sikker påvirkning af basemætningsgraden. På lerjorden ved Rønhave øgede halmen (igen uanset afbrænding) reaktionstallet. Fosfortallet (Pt) blev kun påvirket sikkert ved Rønhave, hvor det steg for både afbrænding og nedmuldning i forhold til fjernelse af halmen (tabel 2). Som forventet steg kaliumtallet (Kt), idet en normal halmmængde indeholder ca. 40 kg K pr. ha. Stigningen var dog kun signifikant for Rønhave og Askov (og i Askov kun efter 29 års nedmuldning, mens 16 års afbrænding ikke gav sikker stigning). Det betyder, at det primært er de lerholdige jorde, som i forvejen har kapacitet til at tilbageholde en stor mængde kalium, der får gavn af halmens kalium. Målinger viste, at jorden under pløjelaget (ned til ca. 40 cm for Jyndevad og Rønhave og til 80 cm i Askov) havde et forhøjet Kt efter afbrænding og nedmuldning i forhold til fjernelse af halm (data ikke præsenteret her). Summeret ned til 80 cm var der i parcellerne med halmnedmuldning en ekstra kaliummængde i let ombyttelig form på ca. 111, 312 og 360 kg pr. ha. for henholdsvis Jyndevad, Askov og Rønhave. Totalt er der gennem de års nedmuldning tilført ca kg K pr. ha. Størsteparten af halmens kalium formodes derfor enten udvasket (mest Tabel 2. Jordkemiske egenskaber i relation til halmhåndtering. Prøver udtaget foråret 2003 efter sidste høst. Tal med samme bogstav er ikke statistisk sikkert forskellige. Se tabel 1 for oplysninger om forsøgslokaliteter mm. Lokalitet/ Periode Jyndevad Halmhåndtering C N C/N R t CEC 2,3 Basemætning 3 P t K t g 100 g -1 g 100 g m.ækv 100 g-1 % mg 100 g-1 mg 100 g-1 Fjernet a a 15.9 a 6.33 a a 7.4 a Afbrændt¹ a a 15.5 a 6.40 a a 8.2 a Nedmuldet b b 16.0a 6.25a a 8.0 a Askov Fjernet a a 11.8 a 6.07 a a 13.6 a Afbrændt¹ a a 11.1 a 6.20 a a 14.5 a Nedmuldet b a 12.9 b 6.17 a a 16.8 b Rønhave Fjernet a a 9.8 a 6.33 a a 13.6 a Afbrændt a a 9.9 a 6.50 b b 19.9 b Nedmuldet b b 10.2 a 6.45 b b 20.9 b ¹ : halm fjernet (ikke afbrændt) ²CEC = kationbytningskapacitet (Cation Exchange Capacity) ³ikke mulighed for statistik

4 4 udpræget for den grovsandede jord ved Jyndevad) eller bundet i svært tilgængelig form (mest udpræget for lerjorden ved Rønhave). Halmhåndteringen påvirkede ikke jordens indhold af kobber, mangan, zink og bor (data ikke vist). Jordens indhold af organisk stof gennem tiden I forsøget ved Rønhave blev der målt indhold af organisk C i jorden flere gange gennem de 36 år (figur 1). Der foreligger ingen data fra forsøgets start, men i forbindelse med de første målinger (i 1973) blev der udtaget prøver i en nabomark. Antages denne at repræsentere forholdene i et mere alsidigt sædskifte også for forsøgsmarken, kan alle tre forsøgsbehandlinger føres tilbage til et start-c indhold på 1.45% (de stiplede linier). Det fremgår af figuren, at driftsformen med ensidig vårbygdyrkning har givet anledning til et markant fald i organisk C uanset halmhåndtering. Faldet er gennemsnitligt på ca C-procentenheder årligt ved fjernelse og afbrænding, mens det reduceres til ca. to tredjedele heraf, nemlig C-procentenheder årligt ved nedmuldning af halm. Halmnedmuldning i ensidig vårbygdyrkning er således ikke i stand til at opretholde indholdet af organisk stof i jorden i forhold til situationen før overgang til den ensidige dyrkning. Figur 1. Jordens indhold af organisk C gennem 36 års forsøg med ensidig vårbyg og forskellig halmhåndtering på lerjord ved Rønhave. Prøvetagningsstrategien tillader kun statistiske beregninger for de to sidste udtagninger. Undersøgelser har vist, at omsætningen af nedmuldet halm (mere præcist den del, der ikke er omsat efter det første års hurtige omsætning) kan beskrives med formlen Wt = W0 * e -kt. Hvor W0 og Wt er mængden af tilbageværende halm-c efter første års hurtige omsætning hhv. til tiden t, e er exponentialfunktionen (e ~ 2.718) og k er nedbrydningens hastighedskonstant. Kendes hastighedskonstanten, kan der ved årligt gentagne nedmuldninger i samme jord beregnes den tilbageværende mængde af halm-c på et givet tidspunkt. Ved sammenligning til observerede værdier (som i forsøget her) er der mulighed for at beregne hastighedskonstanten og dermed halveringstiden for halmen i jorden. I figur 2 er vist modellens forudsigelse af den halmforårsagede stigning i C i jorden med den for Rønhavejorden estimerede halveringstid på 4.4 år (som udgangspunkt for beregningerne blev brugt et gennemsnit af de sidste 3 målinger af C-indhold). Resultatet passer fint med internationale undersøgelser, hvor der er fundet halveringstider på fra 4.7 til 5.4 år. Figuren viser, at der kan forventes en ligevægtstilstand med minimal yderligere stigning i halmforårsaget C ved fortsat nedmuldning. For Rønhave-jorden er dette niveau tæt på at være nået ved afslutningen af forsøget, hvor det ligger omkring 0.125% C. Det betyder ikke, at C-indholdet i jorden dermed ligger fast, men at fortsat halmnedmuldning ikke kan øge forskellen i forhold til en jord uden halmnedmuldning. Ved fortsat ensidig vårbygdyrkning, efter ligevægtstilstanden er opnået ved omkring 35 års nedmuldning, må forventes et yderligere fald i C-indhold, også i jord med halmnedmuldning, jf tendensen i figur 1. Af figur 2 Figur 2. Modelberegnet udvikling i halmforårsaget stigning i jordens organiske C i forhold til fjernelse af halm for lerjorden ved Rønhave. Punkterne viser de målte forskelle mellem fjernelse og nedmuldning af halm.

5 5 fremgår, at målingerne stemmer godt overens med modellens forudsigelse af en ganske hurtig effekt af halmnedmuldning. Det betyder, at der kun skal ca. fem år til at nå halvdelen af den mulige halmeffekt. Efter 29 år er der i den grovsandede jord ved Jyndevad målt procentenheder mere C i jord med halmnedmuldning sammenlignet med fjernelse af halmen (tabel 2). Det er væsentligt mere end de 0.125% forudsagt ud fra modelkørslen på Rønhave-data. De målte tal for Askov (og naturligvis Rønhave) er bedre i overensstemmelse med modellen. Det høje tal ved Jyndevad skyldes især en høj værdi fra en enkelt af forsøgets parceller. Tidligere undersøgelser på andre sandede jorde viste generelt lidt lavere værdier end for de lerholdige jorde. På dette grundlag vurderes, at det modelberegnede estimat på 0.125% C ekstra i halmnedmuldet jord er et godt bud på den langvarige effekt af halmnedmuldning på alle jordtyper under danske klimaforhold. Halmens indflydelse på andre jordegenskaber Det er velkendt, at nedmuldning af halm virker positivt ind på en række egenskaber, der normalt betragtes af betydning for jordens funktion som vokseplads. Det gælder f.eks. jordens mikrobielle biomasse, regnormebestanden og jordaggregaternes stabilitet mod nedbrydning under våde forhold. Der er ikke plads til her at dokumentere disse egenskaber. Tidligere undersøgelser har også vist, at der kun er en lille tendens til påvirkning af porøsitetsforholdene i jorden og dermed jordens evne til at lede luft og vand. Halmnedmuldning har heller ingen betydning for mængden af plantetilgængeligt vand i jorden. Det større C-indhold efter halmnedmuldning øger til gengæld den vandmængde, der bindes stærkt til jorden (vandet ved den såkaldte visnegrænse). Udbytteniveau gennem forsøgsperioden På trods af den omtalte reduktion af jordens indhold af organisk stof, som ensidig vårbygdyrkning forårsager, er der for tre af de fem lokaliteter med års forsøg fundet en væsentlig stigning i udbytteniveauet (figur 3). For Askov og Rønhave er der tale om en statistisk sikker gennemsnitlig årlig stigning på ikke mindre end hkg pr. ha. Det betyder, at disse jorde efter 3-4 årtier med et meget ensidigt sædskifte producerer hkg pr. ha mere end ved starten omkring Stigningen skyldes ikke en ændring i N-gødskningen, der har ligget på det samme niveau gennem hele perioden. Årsagen må snarere søges i anvendelse af mere produktive sorter, bedre planteværn og måske mere effektiv jordbearbejdning. Udtrykt på anden måde kan det siges, at udbyttepotentialet i de lerholdige jorde i højere grad kommer til udtryk med de nævnte forbedringer, mens naturgivne forhold allerede for årtier siden var begrænsende for udbyttet på de to sandede jorde. Det kan nævnes (data ikke vist), at der blev fundet et sikkert fald i kernernes indhold af N ved Rønhave i samme periode. Dog var der stadig tale om en stigning i høstet N i kg pr. ha. Den grovsandede jord ved Studsgård havde den største variation/ustabilitet i udbyttet (restspredning ved regression: 10.1 hkg pr. ha ~ 28%), mens lerjorden ved Rønhave havde den laveste udbyttevariation/ den største dyrkningssikkerhed (restspredning ved regression: 6.2 hkg pr. ha ~ 11.4%). Halmeffekt på udbyttet Der er tydelige jordtypeforskelle mht. halmhåndteringens effekt på udbyttet. De to grovsandede jorde har de første mange år efter start af halmnedmuldning uændret eller svagt øget udbytte for nedmuldning i forhold til fjernelse af halmen (figur 4 og tabel 3). Tendensen er ikke statistisk sikker for Studsgård. Efter næsten tyve års halmnedmuldning sker der ved

6 6 Tabel 3. Halmhåndteringens effekt på kerneudbyttet i vårbyg (se også figur 4). Tal med samme bogstav er ikke statistisk sikkert forskellige. Lokalitet Halmbehandling Jyndevad en bemærkelsesværdig stigning i merudbyttet til en statistisk sikker effekt på næsten 8% som gennemsnit af de sidste 8 års forsøg. Der er ingen sikker effekt af afbrænding i forhold til fjernelse af Del-periode* Hele perioden* hkg ha-¹ / Forholdstal forholdstal Jyndevad Fjernet 100a 100a 100a 43.6 / 100a Afbrændt a 97.1a - Nedmuldet 100.4a 104.4a 107.7b 45.1 / 103.5a Studsgård Fjernet 100a 100a 34.8 / 100a Afbrændt 103.3a 101.5a 35.7 / 102.6a Nedmuldet 103.8a 102.5a 35.9 / 103.3a Ødum Fjernet 100a 100a 46.1 / 100a Afbrændt 99.1a 99.2a 45.7 / 99.1ab Nedmuldet 97.3a 96.8b 44.7 / 97.1b Askov Fjernet 100a 100a 100a 44.5 / 100a Afbrændt a 104.6a - Nedmuldet 97.7b 98.4a 99.3a 43.7 / 98.2b Rønhave Fjernet 100a 100a 100a 57.3 / 100a *Tidsperioder: Afbrændt 101.4a 100.7a 104.6b 58.6 / 102.3a Nedmuldet 100.7a 98.6a 97.3a 56.5 / 98.7a Delperiode: Hele perioden Jyndevad (13 år) Studsgård Ødum Askov (13 år) Rønhave (8 år) (6 år) (10 år) (8 år) (8 år) (8 år) (29 år) (18 år) (22 år) (29 år) (36 år) halmen på de to grovsandede jorde. For mellemjordene ved Ødum og Askov er der gennemgående en tendens til udbyttetab for nedmuldning i forhold til fjernelse af halm (figur 4 og tabel 3). Effekten er statistisk sikker de sidste 8 år ved Ødum og også som gennemsnit af hele perioden på 22 år. Der er ingen effekt at spore af afbrænding i forhold til nedmuldning. Ved Askov er der et statistisk sikkert udbyttetab for nedmuldning på 2.3% som gennemsnit af de første 13 år. Denne effekt aftager gennem forsøgsperioden. Afbrænding giver her uændret udbytte i forhold til fjernelse de første 6 år, denne behandling er med, mens der i slutningen af forsøget ses en tendens til merudbytte for afbrænding. Ved Rønhave er halmhåndteringens effekt fulgt gennem 36 år. De første ca. 20 år af perioden er der stort set ingen effekt af hverken afbrænding eller nedmuldning (figur 4 og tabel 3). Som for Askov og til dels Ødum ses i slutningen af forsøgsperioden en tendens til større og større forskel mellem udbyttet efter afbrænding og efter nedmuldning. De sidste 12 år er der således ved Rønhave et statistisk sikkert højere udbytte efter afbrænding end efter nedmuldning på 7.3% (tabel 3, delperiode 3). Halmhåndteringen påvirkede stort set ikke dyrkningssikkerheden målt som restspredning ved estimering af den tidsmæssige udvikling (data ikke vist).

7 7 Figur 3. Udvikling i udbyttet gennem forsøgsperioden som gennemsnit af halmhåndtering. Tallene ud for forsøgslokalitet angiver den gennemsnitlige årlige stigning i udbyttet (*** = P<0.001; n.s. = ikke statistisk sikker [not significant]). Figur 4. Årligt merudbytte for henholdsvis afbrænding (røde linier) og nedmuldning (blå linier) i forhold til fjernelse af halm (se også tabel 3). Det synes vanskeligt at tolke tendensen med bedre udbytte efter års afbrænding i forhold til nedmuldning af halm. For den grovsandede jord ved Jyndevad viste resultaterne en positiv langtidseffekt af nedmuldning. Mange års målinger af goldfodsyge i forsøgene ved Studsgård, Ødum og Rønhave (data ikke præsenteret) viste jordtypeforskelle (gns. for alle år ca. 20, 14 og 10% angrebne planter for hhv. Studsgård, Ødum og Rønhave), mens der ikke var forskelle i angreb efter de tre forskellige halmbehandlinger. Forklaringen på udbytteefekten skal muligvis søges i det ensidige sædskifte, i hvilket halmhåndteringen er undersøgt. Som det fremgik af figur 1, er der også i jord med halmnedmuldning en markant nedgang i jordens indhold af organisk stof. Det betyder, at også puljen af kvælstof i jorden reduceres (se også tabel 2). Nedmuldning af halm vil i første omgang kræve kvælstof i forbindelse med omsætningen. Betingelserne for denne omsætning kan være blevet forværret på grund af en formodet mere struktursvag og kompakt jord med en potentielt reduceret biomasse. Selv om det samme vil være tilfældet og formodentlig i endnu større udstrækning for jorden med afbrændt halm, stilles denne jord ikke over for opgaven med omsætning af 4-5 tons halm pr. ha. Kernernes indhold af N tydede dog ikke på forskel i tilgængelighed af N, idet der ikke kunne spores effekt af halmhåndteringen. Til gengæld var der også for denne parameter jordtypeforskelle, idet der som gennemsnit blev målt 2.15, 1.94 og 1.71% N i kernerne fra hhv. Studsgård, Ødum og Rønhave.

8 8 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN x Konklusioner og perspektiver Ensidig korndyrkning giver et markant fald i jordens indhold af organisk stof i forhold til et alsidigt sædskifte. Langvarig (30-40 år) nedmuldning af halm mindsker dette tab til ca. 2/3 af reduktionen uden halmnedmuldning. Efter en sådan periode med årlig nedmuldning kan forventes en forskel til jord uden halmnedmuldning på ca C %-enheder og forskellen vil ikke forøges yderligere. Det svarer til ca % organisk stof. Det svarer til, at den sværtomsættelige del af halmen (den del, der er tilbage efter det første års omsætning) har en halveringstid på ca. 4½ år. Nedmuldning og afbrænding af halm giver anledning til en forøgelse af jordens indhold af kalium på op til 6-7 Kt-enheder på lerholdige jorde, mens sandede jorde i ringere grad kan drage nytte af halmens K-indhold. Udbytteniveauet i vårbyg på lerholdige jorde er i perioden ca til 2000 steget med hkg pr. ha. Denne stigning er sket på trods af det omtalte markante fald i jordens indhold af organisk stof. På sandjorde er stigningen i udbytteniveau langt mindre. Observationerne kan tages som udtryk for bedre udnyttelse af lerjordenes udbyttepotentiale forårsaget af bedre sorter og bedre plantebeskyttelse mm. Hvis der alene vurderes ud fra disse trends i udbytte, kan langvarig ensidig korndyrkning umiddelbart betegnes som en bæredygtig produktionsmetode. Efter 36 års ensidig dyrkning af vårbyg kunne der i lerjorden høstes op mod 80 hkg kerne pr. ha. Landbrugsjorden synes derfor forbavsende robust, men der bør gennemføres undersøgelser af, om den markante reduktion i jordens indhold af organisk stof på blot lidt længere sigt giver dyrkningsproblemer og evt. også påvirker produktkvaliteten. Halmhåndteringen havde kun ubetydelig indvirkning på udbyttet de første mange år med den omtalte driftsform. Generelt kan siges, at der er en tendens til merudbytte for halmnedmuldning på sandede jorde, stort set uændret udbytte på egentlige lerjorde og et lille udbyttetab på mellemjorde med 5-15% ler. En bemærkelsesværdig tendens til et højere udbytte efter afbrænding i forhold til nedmuldning af halm efter års forsøg på de lerholdige jorde kan muligvis tolkes som et udtryk for, at betingelserne for omsætning af halmen bliver ringere og ringere efterhånden som jorden udpines for organisk stof. Kombineres resultaterne med observationer af lavt udbytte og problemer med jordstruktur på andre jorde med under ca. 1% organisk C, kan dette niveau måske tolkes som en nedre grænse for bæredygtig drift.

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen, Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg

Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation 6280 Højer Beretning nr. 1839 Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg II. Indflydelse af halm og stubbearbejdning på jordens

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Lars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1

Lars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1 3-12-214 Institut for Plante og Miljøvidenskab Jordens frugtbarhed og organisk stof Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Workshop

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Jordpakning Pløjefri dyrkning Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med

Læs mere

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi

Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning

Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr. Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere