Oplæg konference Vingsted Det gode tværfaglige samarbejde. Udfordringer og potentialer i arbejdet med Negativ Social Kontrol i SSP-regi

Transkript

1 Oplæg konference Vingsted Det gode tværfaglige samarbejde Udfordringer og potentialer i arbejdet med Negativ Social Kontrol i SSP-regi

2 Kort historik 2010 henvendelse fra Integrationsministeriet og PET om et muligt samarbejde med SSP-Samrådet om forebyggelse af Radikalisering 2010 SSP-kreds Midt/Vestjylland med i formaliseret netværk med Kommunale tovholdere + centrale politifolk og backup fra PET og fremefter Antiradikaliseringsnetværket bredt ud til alle kredse i landet med årlige konferencer og tæt dialog med SIRI og PET

3 Etiske overvejelser SSP er i sin grundform et tværfagligt kriminalpræventivt samarbejde der arbejder tæt sammen med forældre og unge og finder løsninger, der IKKE involverer det store apparat Fokus i SSP er flyttet fra kriminalitet til risikoadfærd på mange fronter Det var et paradigmeskift, at vi fra SSP nu også skulle se på unges radikalisering og adfærdsændringer i en politisk, religiøs kontekst Der var stor skepsis over, at SSP (og den tidlige forebyggelse) skulle arbejde sammen med PET

4 National Handlingsplan 2016

5 Social kontrol - positiv/negativ? Omsorg og hjælp til hinanden er positivt Nabohjælp og gode råd ønsker vi alle Negativ social kontrol begrænser vores liv Negativ social kontrol har en politisk vinkel Tørklædedebatten og Burkaforbud kan være med til at stemple en hel kultur Ghetto-betegnelsen stempler og ekskluderer Medborger Modborger (Aydin Soei) SSP står for sunde fællesskaber, der kan rumme alle, derfor er det centralt, at vi møder de unge som individer, og sætter hjælp ind der, hvor det er nødvendigt Meget få sager om negativ social kontrol, betyder at vi skal være skarpe på, hvad vi ser efter, og hvad vi spørger ind til

6 Overvejelser fra SSP Negativ Social Kontrol er et bredt begreb, som dækker over mange former for overgreb mod unge - Forældrenes begrænsninger i unges fest og fritidsliv. Indblanding i kæresteforhold mv. rammer også etnisk danske børn Relationer til de unge og arbejdet ude i lokalområderne er det bedste værktøj til at forebygge med. Bruge Bydelsmødre, Fædre-grupper samt andre centrale personer i deres egen kultur som rollemodeller og rådgivere Hold fokus på fællesskaberne, og brug den inkluderende tilgang (rummelighed og brug for alle) Æresrelaterede forbrydelser og tvangsægteskaber er et myndighedsarbejde, og derfor udenfor SSP-opgaven

7 Et par gode eksempler Viborg, hvor en syrisk mand, ansat i Fritids- og Kulturafdelingen, fik 12 syriske piger med på overnatning i en fodboldskole i sommerferien. Dialog med forældrene gav bonus. Silkeborg Ungdomsskole har en afd. GFU (Grundskolen for unge Udlændinge) med 65 unge fra mange lande. Tæt dialog med både unge og forældre samt SSP om det at være unge i en dansk kultur gode resultater og meget få konflikter

8 SSP er på banen - og bliver der! Politimand møder børn og unge og bygger bro

9 Nega%v Social kontrol gennemgang af 1+2 cases Vingsted Dec. 2017

10 Case 1 De 3 Panik! Henvendelse, eller 3 på flugt! Ingen må vide noget lad os støje!

11 Case 1 De 3 Afdækning Hvad handler det om? - Skal vi være bekymret, og hvor meget? - Eksternt samarbejde. - Hvem gør hvad?

12 Case 1 De 3 Behov Hvor starter vi? - Nye navne - Ny historie & obs på adfærd - KreaPvt kørekort - Uddannelse - FriPd

13 Dødsfald i familien Rejsen Forsoning Farvel og goddag! Case 1 De 3 Normal %lværelse

14 Case 2 Den unge pige Hjemmeboende m. Far og storebror Vestlig orienteret = højt konfliktniveau Kontrol og forbud Bekymringer (selvskadende, straf!?) Løsning dialog med LOKK og Etnisk Ung Ophold på RED safehouse

15 Case 2 Den unge mand En vi kendte perifært OverbeskyZet ikke alderssvarende Bløde Pltag virkede ikke L Hardcore kriminelle (gruppering) Jeg skal dø Det skal jeg da ha Fuck dig Jens

16 Hvad har vi lært Komplekst felt med mange følelser Berøringsangst nej! Belys bekymringen med fakta. KommunikaPon (internt og eksternt) Hvem gør hvad eksterne samarbejdspartnere Need to know vs. Nice to know Keep it simple

17 Indsats Målgruppe Hvorfor? Hvordan? Exit, ekstremisme og radikalisering (og øvrige destruktive subkulturer) Indsatsområdet fokuserer på den gruppe af borgere i Guldborgsund Kommune, der er involveret i æresrelaterede konflikter, banderelateret kriminalitet eller er tilknyttet bandemiljøet og/eller andre former for destruktive subkulturer, her tænkes særligt på andre stærkt kriminelle, radikaliserede, ekstremistiske og/eller voldelige miljøer. Formålet med Guldborgsund Kommunes exit program og arbejdet med destruktive subkulturer er, at styrke myndighedssamarbejdet omkring målgruppen, hvor en central prioritet er at forebygge og bekæmpe den kriminalitet der udspringer af disse destruktive subkulturer. Tillige er formålet at yde hjælp og støtte til den del af målgruppen, som begår massiv kriminalitet, er truet, eller af andre årsager ønsker at ændre på deres livsstil. Der skal ydes en effektiv indsats for at motivere, hjælpe og støtte personer inden for målgruppen og derved give dem mulighed for, at disse borgere kan overskride deres kriminelle position, og deltage i samfundet på nye konstruktive måder. Målet er endvidere, at styrke det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde, der allerede pågår i Guldborgsund Kommune. Exit-koordinator er i tæt samarbejde med Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds, PET og Kriminalforsorgen i forhold til det konkrete arbejde med målgruppen. Tillige er exit-koordinator i tæt kontakt med de implicerede centre i kommunen. Det er via dette tætte tværsektorielle samarbejde, at borgere henvises til exit-koordinatoren. Exit-koordinator og exit-ansvarlig i politiet afholder samtaler med borgeren, hvor det her afklares om vedkommende er en del af målgruppen og om der er motivation for at træde ud af det destruktive miljø. Hvis det vurderes at borgeren er i målgruppen er Guldborgsund Kommunes exit-koordinator er herefter ansvarlig for at koordinere indsatsen mellem alle relevante afdelinger og er borgerens kontaktperson i den forbindelse. Exit-koordinator udarbejder en kontrakt, som strukturer samarbejdet mellem alle de kommunale tilbud, herunder eventuelle aftaler og bevillinger samt samarbejdet med politiet og kriminalforsorgen. I kontrakten beskrives f.eks. hvilke afdelinger der skal iværksætte de aftalte foranstaltninger, hvilke foranstaltninger og tidsperspektivet heri. Efterfølgende er det exit-koordinators ansvar at have tæt opfølgning i forhold til kontakten og borgerens situation. Relevante samarbejdspartnere orienteres og / eller indkaldes til netværksmøde af EXIT koordinator hvis der er ændringer, der kræver en revurdering af kontraktindholdet. Dette i perioden for exit programmet. Flyttes borgen til en anden kommune, fortsætter Guldborgsund Kommunes forpligtelser i henhold til exitprogrammet, så længe borgeren er en del af et exitprogram. Exit-koordinator er her ansvarlig for at opbygge et samarbejde med den nye kommune og her få lagt en langsigtet plan. Er sagerne af en sådan karakter, at der er behov for yderligere kvalificering ift. bekymringsgraden, sikkerhedssituationen m.m. bringes sagen ind i Infohuset Infohuset er et tværfagligt samarbejdsforum som består af deltagere fra politikredsens 7 kommuner, politiet, kriminalforsorgen, Center for Forebyggelse af Ekstremisme, samt PET. Exit-koordinator er ressourceperson i Infohuset og Guldborgsund kommunes repræsentant. Endvidere kan samtlige centrer internt i kommunen rette henvendelse til exit-koordinator for opkvalificering, sparring, råd og vejledning i forhold til målgruppen. Særligt i forhold til radikalisering jf. LOV nr af den 15. december. Kontakt Exit-Koordinator - Jens Tang Holbek Mobil: Mail: jtho@guldborgsund.dk