Mamma. Kap. 9 i Klinisk patologi
|
|
- Emma Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mamma Kap. 9 i Klinisk patologi
2 Mamma anatomi
3 Mamma - anatomi Brystet består af kirtelvæv og fedtvæv. Kirtelvævet er mere eller mindre halvkugleformet med en snip eller udløber, processus axillaris, der strækker sig ud mod armhulen. I dybden afgrænses kirtelvævet mod muskulus pectoralis af en tynd bindevævsfascie. Overfladen er beklædt med hud med papil og areolaområde centralt. Brystet indeholder talrige lymfekar. Brystkræft er hos kvinder den hyppigste cancerform med ca nye tilfælde om året. Hos mænd diagnosticeres ca. 25 tilfælde årligt.
4 Mamma - histologi Brystkirtlerne er sammensatte forgrenede alveolære kirtler, der består af ca. 20 lobi, som hver indeholder et stærkt forgrenet gangsystem. De mindste forgreninger indgår i lobuli, som består af udførselsgange og alveoler. Lobuli består af drueklaselignende strukturer i kirtelvævet. Gangene samles i de terminale ductus. Disse samler sig i de større intermediære ductus, der til sidst ender i de store mælkegange, ductus lactiferi, som udmunder i papillen. Under areola er ductus lactiferus udvidet i sinus lactiferus, der fungerer som mælkereservoir. Både ductus og alveoler består af 2 slags celletyper: inderst er der et lag cylinderepitel og uden på dette og inden for basalmembranen et lag myoepiteliale celler.
5 Mamma - funktion Funktionen er mælkeproduktion, laktation. Mælkesekretion omfatter sekretion af mælkeprotein og mælkefedt, hvilket foregår ved henholdsvis merokrin og apokrin sekretion. Brysterne har også en stor betydning for selve moderskabet og for den kvindelige seksualitet. Den funktionelle enhed i kirtelvævet udgøres af lobuli med tilhørende terminale ductus, den såkaldte terminale lobuloduktale enhed. Lobuli er under hormonel indflydelse af østrogen, progesteron, prolaktin m.m. og ændrer udseende og funktion i takt med menstruationscyklus, graviditet og laktation.
6 Mamma - klinik Symptomer ved sygdomme i brysterne er relativt få. En tumor i brystet er langt den hyppigste årsag til lægekontakt. Den næsthyppigste er blødning og/eller sekretion fra papillen. Smerter er ikke specielt relateret til brystkræft. Mastalgi er en klinisk diagnose karakteriseret ved smerter, men uden specifikke patoanatomiske forandringer. Ved inspektion ses efter formforandringer: forandringer af papillen, indtrækninger, og huden over brystet samt hudødem som følge af tumorcellernes blokering af lymfekarrene, hvor huden kan antage et appelsinskalslignende udseende (peau d orange).
7 Mamma - klinik Mastitis Inflammationen skyldes ofte stafylokok aureus eller streptokokker. De kliniske tegn på inflammation er rødme, varme, smerter og hævelse. Mikroskopisk ses uspecifik inflammation. Behandlingen er antibiotika og hyppige udmalkning. Fedtnekrose Fedtnekrose er altid traumatisk betinget og præsenterer sig som en relativt hård, dårligt afgrænset tumor, der kan være ledsaget af indtrækning af huden. Mikroskopisk ses nekrose af fedtvævet og fedtholdige makrofager. Fedtnekrosen heler op med fibrose.
8 Mamma non-neoplasi Fibroadenomatose Det handler om en række non-neoplastisk vækstforstyrrelse med varierende epitelproliferation og stromahyperplasi. Her er tale om benigne forandringer, dog meget forskellige fra hinanden, og nogle er forbundet med øget risiko for cancer. Her er de forskellige eksempler: Skleroserende adenose Viser sig som en palpabel tumor, indeholder mikroforkalkninger. Mikroskopisk ses proliferation af gangene i lubulus. Bindevævsproliferation og sklerosering medfører at gangene i lobulus deformeres, klemmes og forvrides. Hvis der er flere lobuli der er involveret, taler man om adenose-tumor. Uafklaret om den er forbundet med cancerrisiko
9 Mamma non-neoplasi Radialt ar Arlignende indtrækning med et fast, hvidligt, ofte stribet, uskarpt afgrænset område centralt. Ikke forbundet med cancerrisiko Duktal epitelhyperplasi Kan indeholde mikroforkalkninger og cystedannelse, her ses proliferation af epitelcellerne i ductus, hyperplasien omfatter begge epiteltyper. Ved nogle tilfælde kan hyperplasien ledsaget af epitelatypi og der er cancerrisiko forøget. Lobulær epitelhyperplasi Ses ikke så ofte, og hyperplasien findes i alveolerne, som udspiles af ensartede lyse celler. Også her ses epitelatypi og er derfor forbundet med cancerrisiko
10 Mamma non-neoplasi Duktektasi Duktektasi er en dilatation af intermediære og store ductus. Den kan give symptomer som smerter, tumordannelse, papilsekretion og papilinvertering. Ætiologien er uklar og der ses ingen sammenhæng med graviditet og amning. Mikroskopisk ses en cystisk dilateret ductus indeholdende skummakrofager og omgivet af lymfocytter og plasmaceller. Cyster Cystedannelser i brysterne er dilatationer i lobuli. Større cyster viser sig som palpable, runde, glatte tumorer og er relativt simple at diagnosticere mammografisk, evt. kombineret med UL. Cysterne indeholder væske, varierende i farve fra lyst gult til mørkere brunt. De recidiverer sjældent efter punktur. Mikroskopisk er de udklædt med et affladiget epitel og ikke sjældent er cystedannelsen ledsaget af apokrin metaplasi. Gynækomasti Den almindeligste benigne forandring hos mænd
11 Mamma - neoplasi Benigne tumorer Fibroadenom Fibroadenom forekommer i alle aldersklasser, men er hyppigst hos yngre kvinder. Ved palpation føles en afrundet, frit bevægelig tumor op til et par cm i diameter. Snitfladen er skinnende, ensartet eller let trabekulær og hvidlig. Mikroskopisk er billedet karakteriseret ved proliferation af både epitel og stroma. Gangene danner forgrende kløfter i stroma. Fibroadenomer bliver aldrig maligne. Phyllodes tumor Kan opfattes som en variant af fibroadenom. Den har mikroskopisk et mere cellerigt stroma, som til tider indeholder mitoser. Nogle gange er det vanskeligt at afgøre, om den er benign eller malign.
12 Mamma - neoplasi Papillom Papillom forekommer som solitære, centrale papillomer tæt ved papillen og som multiple papillomer (papillomatose) perifert i mammae. De centrale papillomer viser sig altid ved sekretion eller blødning fra papillen. De består af en bindevævsgrundstok beklædt med benignt epitel og myoepitel. De er altid benigne. Papillomatose sidder i de små ductus i mamma og er undertiden led i en fibroadenomatose. Her kan epitelet vise atypi eller carcinoma in situ.
13 Mamma - neoplasi Carcinoma in situ Forekomst af maligne tumorceller i gange eller alveoler men uden indvækst i det omgivende stroma. Der findes to slags: Duktalt carcinoma in situ Lobulært carcinoma in situ
14 Mamma - neoplasi Duktalt carcinoma in situ (DCIS) Er den hyppigste form. Man skelner mellem 2 former: comedo carcinoma in situ og andre. Risikoen for progression til invasivt karcinom varierer afhængig af typen og er størst for comedotypen svarende til 75 % over 5 år. DCIS kan ofte ses ved mammagrafi som mikroforkalkninger, også inden forandringer har resulteret i en palpabel tumor. Mikroskopisk findes ductus udfyldt af uddifferentierede epitelceller uden forekomst af myoepitel. Comedotypen er karakteriseret af store pleomorfe celler i en solid proliferation med central nekrose (comedo). De øvrige har mindre celler og mikropapillifert vækstmønster. Basalmembranen er intakt.
15 Mamma - neoplasi Lobulært carcinoma in situ (LCIS) Er ikke symptomgivende og specielt ikke tumordannende. LCIS findes hyppigst hos perimenopausale kvinder. Den er karakteriseret ved bilateral forandring og er forbundet med en lavere risiko for cancerudvikling end DCIS. Mikroskopisk ses en eller flere forstørrede lobuli med forstørrede alveoler, der er fuldstændig udstøbt af moderat store ensartede celler med runde kerner og lyst cytoplasma.
16 Mamma - neoplasi Paget disease of the nipple En særlig klinisk præsentation af duktalt carcinoma in situ eller invasivt karcinom karakteriseret ved rødme og eksematisering og evt. ulceration af papil og areolaområdet. Her findes tumorcellerne i epidermis. Tilsvarende forandringer kan ses i huden ved cancer i vulva og anus, såkaldt ekstramammær Pagets sygdom.
17 Mamma neoplasi Adenokarcinom - mammacancer Mammacancer er den hyppigste cancerform hos kvinder i den vestlig verden. Der er en familiær disposition. Derudover er der påvist en vis sammenhæng med høj social status, natarbejde, få og sene fødsler, lang fertilitetsperiode og overvægt. Desuden har forskellige proliferative tilstande i brystet en øget risiko i varierende grad. Den udviser stor heterogenicitet, hvad væksthastighed og spredning angår. Den gennemsnitlige tumorfordoblingstid er hos yngre 80 dage og hos ældre 150 dage.
18 Mamma - neoplasi Adenokarcinom mammacancer (fortsat) Der er identificeret i 2 specifikke gener: BRCA1 (kromosom 17) BRCA2 (kromosom 13) Generne er hovedansvarlige for den arvelige form for mammacancer, der udgør ca. 10% af alle tilfælde. Aktivering af protoonkogener er også fundet. Specielt kendt er overekspressionen af HER2 (antistof mod den: Herceptin), der særligt ses i duktalt carcinoma in situ af comedotype og duktale karcinomer med høj malignitetsgrad.
19 Mamma - neoplasi Tumor er hård og uskarpt afgrænset og ofte med tynde udløbere i det omgivende væv. På snitfladen kan man ofte se tynde, gullighvide kalkagtige striber som elastoid degeneration i tumorstromaet. Man inddeler tumor histologisk i 2 hovedtyper: Det duktale karcinom (75%) Det lobulære karcinom (10%) Uanset type antager man, at mammacancer udgår fra cellerne i den lobulo-duktale enhed. Det duktale karcinom er karakteriseret ved at indeholde områder med tubulære formationer blandet med områder med solid opbygning. Kernerne kan have varierende grader af polymorfi, ligesom mitosetallet kan være højst varierende. Afhængig af graden graderes de duktale karcinomer i 3 malignitetsgrader. Det lobulære karcinom er karakteriseret ved små og ensartede tumorceller, som typisk vokser diffust infiltrerende som enkeltceller eller i enkeltcellerækker i et rigeligt bindevævsstroma.
20 Mamma - sygdomsforløb Symptomet er en palpabel tumor og sjældent smerter. Store tumorer kan medføre indtrækning af huden og hudødem. Mammacancer metastaserer først og fremmest til de regionale lymfeknuder i aksillen. Næstefter lymfeknudemetastaser ses metastaser i knogler, pleura, lunger og lever. Metastaser kan også optræde flere år efter, selvom man har fjernet primærtumor. TNM-klassifikation anvendes ikke ved mammakarcinomer.
21 Mamma - mammografi Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet og anvendes til screening og undersøgelse for tumorer, både benigne og maligne. Ultralydsundersøgelse anvendes også og sædvanligvis som supplement til mammografi. Undersøgelsen bidrager specielt til differentialsdiagnostik af cyster og solide tumorer. Mikroforkalkninger er den ikkepalpable forandring i brystet, der hyppigst fører til yderligere undersøgelse.
22 Mamma - behandling Behandlingen er kirurgisk, enten i form af fjernelse af hele brystet (mastektomi) eller af fjernelse af tumor med omgivende sundt væv (lumpektomi) med efterfølgende postoperativ strålebehandling af det resterende kirtelvæv. Ved begge operationstyper fjernes også lymfeknuder i aksillen med metastaser, dels som kurativ behandling, dels med henblik på fastlæggelse af sygdomsstadiet. Afhængig af indgrebet, af tumorstørrelse og type, af malignitetsgrad og spredning til aksillen, samt hormonreceptorforhold kan den postoperative behandling variere fra ingen til stråle og/eller kemoterapi eller endokrine behandling. Kemoterapien medfører ud over tumorcelledrab, kastration og nedsat produktion af østrogen og progression.
23 Mamma - behandling Østrogen- og progesteronreceptorer I mange mammakarcinomer har tumorcellerne i kernen receptorer for østrogen og progesteron og stimulation af disse receptorer medfører øget cellevækst. Hvis over 10% af tumorcellerne udtrykker positiv reaktion for disse receptorer, er der stor sandsynlighed for at de responderer på behandling med en østrogenreceptor-antagonist (Tamoxifen) Epidermal growth factor-receptorer En del mammakarcinomer, der har negative østrogenreceptorer, viser overekspression af væsktfaktorreceptoren HER-2 (human epidermal growth factor receptor 2, c-erbb2), som er lokaliseret i cellemembranen. Overekspression af receptorproteinet kan påvises immunhistokemisk og i nogle tilfælde suppleres ved hjælp af FISH-teknik. Her har patienten gavn af behandling med et monoklonal antistof rettet mod HER2-receptoren, Herceptin.
24 Mamma Prognostiske faktorer
25 Case 55 årig kvinde med en 15 mm stor tumor Invasivt duktalt karcinom Malignitetsgrad II Østrogen receptor negativ HER2 positiv (3+) Ingen spredning til sentinel lymfeknude i aksillen Røntgen af thorax ia.
26 Behandling af case Alder: Patienten er 55 år. Hun er i lavrisiko gruppe netop fordi hun i den alder ikke danner østrogener (hormoner kan give nemlig øget vækst). Tumor 15 mm: Den er lille, T1. Derfor større overlevelse. Gradering: Invasiv duktalt karcinom: Grad II Afhængig af graden af tubulusdannelse, kernepolymorfi og antallet af mitoser, graderes de duktale karcinomer i 3 malignitetsgrader. Malignitetsgraden har betydning for prognosen. Patienter med malignitetsgrad I har en signifikant bedre prognose end patienter med malignitetsgrad II og III. ER- : østrogen negativ kræften vokser stadig, selvom der ikke dannes østrogen. Tumoren er altså uafhængig af østrogen, derfor virker antagonisten ikke som antihormon behandling HER2+ 3+: HER2 s gen sidder på kromosom 17q og koder for cellemembranproteinet HER2, der er epidermal vækstfaktor receptor 2. Amplikation af genet kan medføre øget ekspression af receptoren, der ses hos ca. 20% af mammacancer patienter. Vores patient skal have Herceptin, et monoklonalt antistof. Den blokerer den ekstracellulære del af HER2. TOP2A: Hun har TOP2A amplikation. TOP2A sidder tæt på HER2 genet på kromosom 17. den regulerer celleproliferation og er DNA-modificerende enzym. Antracykliner (har kraftige bivirkninger) bindes til TOP2A efter brud på dobbelt helix og inducere letal skade. Teorien siger, at TOP2A viser øget følsomhed overfor antracyklin ved amplikation eller deletion som vises vha. FISH.
NOTER I MAMMASYGDOMME
Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose
Læs mereMAMMASYGDOMME ASMA BASHIR, LÆGE
MAMMASYGDOMME ð ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM BASISBOG I MEDICIN OG KIRURGI KAPITEL 14: MAMMASYGDOMME KLINISK PATOLOGI KAPITEL 9: MAMMAE SLIDES FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER GAMLE EKSAMENSSÆTS ANATOMI Mammae
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereBILAG 1. Prognostiske faktorer per afdeling
BILAG 1 Prognostiske faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2011 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft - 2011
Læs mere[WIKI OM BRYSTKRÆFT]
[2013] Region Hovedstaden Herlev Hospital Susanne Bokmand Overlæge Brystkirurgisk afdeling F [WIKI OM BRYSTKRÆFT] [Ønsket med denne Wiki er at skabe et opslagsværk til anvendes i det daglige brug eller
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereMAMMA T 04, s. 1. T 02424 Hud på bryst T 02430 Hud på mamma. Højre mamma feminina Venstre mamma feminina
MAMMA T 04, s. 1 T 04000 T 04010 T 04020 T 04030 T 04040 T 04050 T 04060 T 04100 T 04200 T 04202 T 04280 T 04400 T 04600 T 04800 Mamma Mamma feminina Højre mamma feminina Venstre mamma feminina Mamma masculina
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereBILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5
Læs mere3.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger til patologiprocedure
3 Patologi Ansvarlig for udarbejdelse og opdatering: Patologiudvalget. 3.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger til patologiprocedure 3.1.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre optimal patoanatomisk
Læs mereUdtræk af den gratis journal
Udtræk af den gratis journal Køn Kvinde Har været gravid Har født mindst et barn (levende eller dødfødt) Menstruationer Har menstruationer Regelmæssighed Har regelmæssig menstruation Overgangsalder Præ-menopausel
Læs mereMamma gynækologens rolle. Mamma gynækologens rolle. Palpation er aldrig blevet evalueret!
Mamma gynækologens rolle v Suzan Lenz gynækolog,dr.med. U-kursus januar 2008 Mamma gynækologens rolle Mamma er målorgan for de fleste gynækologiske hormoner Patienten forventer at gynækologen ved noget
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereForandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi
Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt
Læs mereBILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2008 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereGaldeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet
Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereBILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2009 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group
Læs mereDASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:
En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereMin historie med senfølger
7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereFINNÅLSASPIRATION MAMMA WORKSHOP Finnålsaspiration (FNAC) baggrund. FNAC MAMMA Anbefalede minimumsstandarder FNAC MAMMA FNAC MAMMA
FINNÅLSASPIRATION MAMMA WORKSHOP 2007 BAGGRUND FNAC TEKNIK DIAGNOSTISKE KATEGORIER DIAGNOSTISKE FALDGRUBER Finnålsaspiration (FNAC) baggrund Johannes Muller 1839 Illustration af neoplastiske celler fra
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mere1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft
1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereObjektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål
Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereVidenskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af produktresuméet, etiketteringen og indlægssedlen, fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur 7 Videnskabelige konklusioner Samlet
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereRetningslinier for behandling af patienter med brystkræft
Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft visitation, undersøgelse, behandling og efterkontrol Oktober 1999 Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Indhold Indledning... 4 Opdateringer...
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 13. Version, 31-10-2016 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereUdredning af palpabel proces i glandula thyroidea
Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereRISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT
RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,
Læs mereDBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 38 JUNI 2006
DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 38 JUNI 2006 Formandsberetning 2005-6... 2 Status for registrering i dbcg-databasen og allokering til protokoller i 2005.... 5 Guidelines,
Læs mereDATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereKlager over diagnostik af brystkræft
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft 2001-2003 December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?
Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?
Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereKvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009
Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 FORELØBIGT MANUSKRIPT (vers. 7) Høringsfase 28. juni 16. august 2010. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePræsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere
Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere Lørdag d. 3. november 2012 Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing? p g Projektrapporten er udarbejdet efterår/vinter
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereTissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark
Tissue micro array til klinisk rutine analyse Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Brug af TMA i forskning TMA er hovedsageligt brugt indenfor forskning, typisk til analyse af større
Læs mereASC. Atypical Squamous Cells. ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL
ASC Atypical Squamous Cells ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL Ref.: The Bethesda System for Reporting Cervical Cytology ASCUS
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mere