Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Fri for mobberi 1.1 paraplyen 1.2 forløbet strækker sig fra januar 2018 til juli Alle børn og voksne i børnehaven 1.4 Fri for mobberi år 2.1 vores mål med forløbet er at fremme børnenes evne til at afkode kropssprog, sætte ord på følelser og finde glæde ved at give massage og modtage massage. 2.2 og 2.3 i analysen i vores dataindsamling i T1 og T2 kan vi se børnenes sociale færdigheder er nedadgående. Ligeledes er vores barn/barn relationer det også. Vi oplever at nogle af børnene i vores børnehave er udfordret i at mærke egne følelser og handle hensigtmæssigt ud fra dem. Vi ønsker for dem at er i stand til at regulere sig selv og mestre egen frustration når noget driller. 3.1 Personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige udvikling Krop og bevægelse Side 1 af 6

2 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 3:2 Gennem samtaler med børnene om eks. følelser lægger vi fokus på at styrke de sproglige kompetencer. Samtalerkortene lægger op til at børnene selv tager initiativ til at opbygge sætninger, som de muligvis ikke har benyttet sig af i en anden kontekst. Qua disse samtaler vil børnene stifte bekendtskab til nye begreber om følelser, kropsdele og lign. Gennem de sociale relationer vil børnene spejle sig i hinanden og og derved fremme deres sproglige kompetencer. 4:1) beskrivelse af de opretholdende faktorer I dagligdagen møder vi børn som kan være udfordret når de skal sætte ord på deres og andres følelser; de kan eks. reagere ved at slå og sparke, ødelægge ting, trække sig ind i sig selv, flygte o.lign. Når børnene forsøger at løse indbyrdes konflikter kan det udmundes i råb og skrig, trusler, slag og spark. Kontekst For bla. at tilgodese disse børns behov er de opdelt i små læringsgrupper. Det er også med til at fremme et godt læringsmiljø, hvor fagperson lettere kan møde det enkelte barn dér, hvor det er. Disse læringsgrupper er opdelt på tværs af stuerne og udfra sproglige kompetencer og sociale relationer. Aktør Fra tid til anden kan de ske at børnene kommer i indbyrdes konflikt. I sådanne situationer, forsøger personalet at forhåndsguide dem og møde dem i deres frustration. Vi sætter ord og anerkender deres følelser således, så de lettere forstår hvad de føler og kan handle ud fra dem på en hensigtsmæssig måde. Side 2 af 6

3 Individ Paraplyen rummer mange forskellige børn med forskellige forudsætninger for at mestre udfordringer og konflikter; nogle er flygtninge børn, andre fra familier hvis mestringsstrategier også er udfordret. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1 og 5.2) For fange og fastholde børnenes interesse for Fri for mobberi er der ilagt små bamsevenner i kufferten. Disse bamser anvendes bl.a. til trøst, tryghed og til at børn og voksne tale igennem. Bamserne bliver også anvendt som puttebamse under siesta. Når vi afholder børnemøde er børnene med til at planlægge, hvad der skal ske og de inddrages i beslutningen om aktivitetsvalg. Børnene inddrages i, hvilke informationer samt billeder som videreformidles på børneintra. børnenelov Ved massagelegene har børneneindflydelse på, hvilke lege der skal leges og hvordan legen forløber. Ved pizzaleg er børnene medbestemmende i hvilke ingredienser som bruges. Ved bamsebassage får børnene lov til at vælge en historie fra hæftet. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 6.1) For at tydeliggøre projektet overfor forældrene bliver sat fri for mobber billede op på de berørte grupperstavle. Ligeledes bliver skrevet på børneintra hvad dagens program har bestået af og hvordan det er forløbet. 6.2) Vi voksne lægger fokus på de positive handlinger børnene fortager sig og italesætter den positive adfærd. Side 3 af 6

4 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 7.1) Efter hvert møde evaluerer vi kort over hvad der fungerede og hvad vi skal gøre anderledes næste gang. Dette har medført små rettelser og justeringer så alle børn lettere kan være deltagende i det inkluderende børnefællesskaber. Der er bl.a. lavet mindre grupper. Vi har set det nødvendigt at fjerne samtalekortene for en stund da vi fandt dem for udfordrende at tale ud fra. Vi vil tage det op til overvejelse om de skal indrages på et andet tidspunkt i forløbet. 8.1) Fri for mobberi er udarbejdet ud fra forskellige teorier og forskning der bakker op om, hvordan pædagogen kan fremme et sundt børnefællesskab. Grundlæggende har vi udarbejdet vores projektperiode ud fra tesen om at den man rør mobber man ikke. Derfor har og er den pædagogiske massage omdrejningspunkt gennem hele forløbet. 9.1) Børn som efterspørger massage og børn der danner nye legerelationer ud fra gruppernes sammensætning. Børnene er mere trygge i aktiviteterne og i at røre hinanden. 9.2) Louise og Lotte har ansvaret for at se efter tegn. De er i dialog med kollegaerne om, hvilke tegn som iagttages. Samlede iagttagelser og refleksioner Ved at arbejde med fri for mobberi har vi erfaret at vi måtte se os nødsaget til at fortage små justeringer undervejs. Vi har for en periode undladt at benytte samtalekortene, da vi fandt dem for svære for børnene at tale om. I stedet har vi i begge grupper sat fokus på den pædagogiske massage og taktile stimulering. Vi har støttet børnene i at sætte ord på, hvordan det er at blive rørt og hvad Side 4 af 6

5 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? der føles rart/ikke rart. Ligeledes har vi konfliktfyldte situationer italesat overfor børnene, hvordan det føles når man slår, skubber og taler grimt til hinanden. Fri for mobberi har desuden også gives os en bevidsthed om hvordan vi som faggruppe kan italesætte de positive relationer overfor børnene og guider dem gennem de gode lege. Vi oplever børnene har lettere ved at fastholde deres koncentration i legen. 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.1: Der er opsamling til august hvor vi evaluere perioden og beslutter om det skal løbe året rundt. 10.2: 10.3: Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 6

6 Side 6 af 6