Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Transkript

1 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017

2 Dagsorden Det globale perspektiv: Hvad er kravene til den internationale klimapolitik? Det europæiske perspektiv: Hvad er kravene til EU s klimapolitik? Det danske perspektiv: 2030-målet og målet Gassens rolle i energi- og klimapolitikken

3 Det globale perspektiv

4 Det globale drivhusgasbudget i lyset af 2-graders målet (mia. ton CO 2 e) Samlet CO 2 -budget CO 2 udledt indtil 2016, inkl. LULUCF Resterende budget for andre drivhusgasser (metan, lattergas, F-gas mm) -770 Resterende CO 2 -budget inkl. LULUCF +828 Kilder: UNEP, The Emissions Gap Report 2014 og The Emissions Gap Report 2016.

5 Nødvendig reduktion af globale udledninger i 2030 i lyset af 2-graders målet Kilde: Klimarådet på basis af bl.a. UNEPs The Emissions Gap Report 2016.

6 Det europæiske perspektiv

7 Alternative reduktionsstier for EU i lyset af 2-graders målet Kilde: Klimarådet på basis af diverse kilder.

8 Det danske perspektiv

9 Kilde: Klimarådet og Energistyrelsens 2017 basisfremskrivning Det langsigtede mål: Danmark som lavemissionssamfund

10 Danmarks CO 2 -udledninger ifølge den seneste basisfremskrivning Kilde: Klimarådet på grundlag af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017.

11 Udviklingen i Danmarks elforbrug ifølge den seneste basisfremskrivning Kilde: Klimarådet på grundlag af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017.

12 Det ser sort ud: Udviklingen i brændselsforbruget i el- og varmeproduktionen frem mod 2030 Kilde: Klimarådet på grundlag af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017.

13 EU s 2030-mål for den danske ikke-kvotesektor i et 2050-perspektiv

14 2030-målene: En overkommelig opgave En opfyldelse af 2030-målet på 50% VE i energiforsyningen kan nås ved at fastholde den hidtidige udbygningstakt for VE Vi forventes at kunne modregne op til 14,6 mio. tons CO2e for kulstofoptag i arealer og skove i reduktionsmålet for ikke-kvotesektoren målet kan dermed nås selv med en lavere reduktionstakt, end vi har opnået historisk Klimarådets kommende rapport vil indeholde anbefalinger til, hvordan vi mest effektivt kan nå målene

15 Gassens rolle i energi- og klimapolitikken

16 Det kortere sigt: Konventionel naturgas i lastbiltransporten Naturgas har en væsentligt lavere CO 2 -udledning end diesel Lande som Sverige, Tyskland, Holland og Italien har en væsentligt større andel af gaslastbiler end Danmark, men herhjemme bremses gaslastbilerne af afgifterne Potentialet for CO2-reduktioner via gaslastbiler frem mod 2030 vurderes at være begrænset, men der er et positivt 2050-perspektiv ved overgang til biogas

17 Bioenergiressourcer Træpiller: Produktion af varme og el Organisk materiale med indhold af sukker, stivelse, olie og fedt (fx poppel, pil, græs, slagteriaffald, fritureaffald): Konvertering til flydende brændsler som bioethanol og biodiesel Restprodukter som gylle og anden husdyrgødning, halm, flis, træ, og bionedbrydeligt affald: Produktion af biogas og bionaturgas til el, varme og transport

18 Bioenergi fordelt på sektorer i 2050 Transport Procesenergi Opvarmning Elproduktion Arealerne svarer omtrent til forbruget af bioenergi i Energistyrelsens Vindscenarie.

19 Brændselsforbrug i PJ Halm* Træ Biogas Affald Figuren bygger på Energistyrelsens Vindscenarie. Forbruget af bioenergi er 256 PJ ud af et bruttoenergiforbrug på 575 PJ. De 256 PJ svarer til den indenlandske produktion af bioenergi. * Omfatter alle græsagtige afgrøder.

20 Det fremtidige potentiale for biogas Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017: Fra forventes der ingen ny produktion af biogas, da støtten bortfalder. Det svarer til 17,6 PJ i alt per år i Klimarådet: Med en lineær fremskrivning af den nuværende udvikling vil bioforgasning kunne reducere drivhusgasudledningen med 2,2 mio. tons frem mod 2030 i forhold til basisfremskrivningen

21 Fremskrivning af biogasproduktionen, 2017 til PJ Basisfremskrivning Potentiale Kilder: Energistyrelsen og Klimarådet.

22 Miljøgevinster ved biogasproduktion Konventionel naturgas i energisystemet fortrænges af CO 2 -neutral biogas Udledningen af metan fra husdyrgødningen reduceres kraftigt Den afgassede gylle har højere gødningsværdi og medfører mindre kvælstofudvaskning og færre lugtgener

23 Opgraderet biogas som energikilde Fordele: Høj fleksibilitet Stor energitæthed og enkel lagring Meget af den eksisterende infrastruktur og kapitalapparat kan benyttes Ulempe: Prisen!

24 Biogas i et 2050-perspektiv Biogas i naturgasnettet giver lagerkapacitet og back-up kapacitet i forhold til den svingende energiproduktion fra vind og sol Metanisering (omdannelse af CO 2 til metan ved reaktion med brint): CO 2 -kilden kan være biogas, og brinten kan produceres i en elektrolyseproces, hvor elektriciteten kan komme fra sol og vind (indirekte lagring af vind- og solenergi)