Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
|
|
- Bodil Kvist
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold til læsning Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling skabes derfor primært i hjemmet. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. Samarbejde skole/hjem vedr. læsning: Forældrene informeres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling og om læsning og læseundervisningen. Forældrene informeres grundigt om barnets læseudvikling. En tidlig indsats drøftes efter behov og forældre informeres om deres rolle i forhold hertil. Skole og hjem laver aftaler om barnets læsebehov, Procedure for overgang fra børnehave til 0. klasse Møllehøjskolen har et tæt samarbejde med de to børnehaver i vores skoledistrikt, Møllehøj- og Tapdrup Børnehave. For at overgangen fra børnehave til 0. klasse bliver så informativ som muligt for børn, forældre og personale, samarbejdes der på følgende områder: [1]
2 Forventningsaften for kommende forældre, 1. marts. Indskrivning af nye børn, Maj måned. Netværksmøde mellem personalet om bl.a. overlevering, juni måned. Store legedag på Skolen, juni måned. Besøg i alle børnehaver af en Sfo-pædagog, juni måned. Sommerbrev fra Sfo en, med information om særligt velkomst program i uge 32. Netværksmøde mellem personalet om bl.a. evaluering, oktober måned. Netværksmøde for ledelsen om evaluering og planlægning, november måned. Læsning i indskolingen Sprog og tidlig skrivning og læsning i 0. klasse Det arbejde, der er begyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i 0. klasse. Der arbejdes fortsat med sprogstimulering og sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt direkte undervisning i bogstav og lyd. Holddannelse indgår som en naturlig del af undervisningen Der arbejdes med elevernes skrivning, da den er med til at understøtte deres læsning. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Samtale og fortælling, herunder sprog og ordforråd Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning m.m. Alfabet og sproglege Elevernes egen læsning, legelæsning Legeskrivning og børnestavning IT og ordforståelse Den første læseundervisning klasse I den første læseundervisning i arbejdes der videre med de strategier der er lært i 0. klasse. Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning får så gode læsestrategier og læsevaner, at de kan bruge læsningen i alle fag. Eleverne bliver undervist i forskellige afkodningsmetoder og i sprogforståelse så læse- og litteraturundervisning følges ad. Holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen Der arbejdes med følgende områder: Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder sprog, ordforråd, talemåder begreber og faglige udtryk. Oplæsning, herunder lytteforståelse, samt egen oplæsning af enkle tekster. Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse. [2]
3 Et funktionelt bogstavkendskab. Afkodning og sprogforståelse. Arbejde med fleksible læse- og angrebsstrategier. Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelsen, herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning. Læsning af forskellige genrer inden for fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster. Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning. Skrivning af enkle tekster. Aktiv brug af IPad ViFa ViFa er Møllehøjskolens pædagogiske læringscenter. I ViFa arbejder skolens skolebiblikotekar og pædagogisk IT-vejleder i samarbejde med læsevejleder. ViFa tilrettelægger biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også uden for skolen. Alle årgange undervises på ViFa en lektion om ugen af skolens bibliotekar. Undervisningen på ViFa relaterer til de enkelte årganges årsplan. Vingen Vingen er navnet på Møllehøjskolens kompetencecenter. Vi arbejder med et overordnet kompetencecenter, hvor vi har samlet skolens TAK (AKT)opgaver, motorik-, læse- og matematikopgaver under samme tag. Vores udgangspunkt er, at vi arbejder med børn, der er I vanskeligheder og ikke med børn med vanskeligheder I Vingen har vi en koordinator, en læsevejleder, en motorikvejleder, en matematikvejleder under uddannelse og en TAK(AKT) vejleder. Derud over er der knyttet et antal lærere og pædagoger hertil. Vi har valgt at omdefinere ordet AKT (som står for AdfærdKontaktTrivsel) til TAK (TrivselAdfærdKontakt) af to væsentlige grunde - Vi lægger stor vægt på trivsel i vores arbejde med børn og voksne, det er udgangspunktet for, at vores arbejde kan lykkes. - Når børn viser eller fortæller os, at vores pædagogik ikke matcher det behov de har, siger vi TAK fordi de gør os opmærksomme på, at de har brug for hjælp. Vingens TAK opgaver og indsatser er alsidige. [3]
4 Vi arbejder med: Dialog og sparring med lærere og pædagoger Observationer Holddeling Kursus Akut støtte Børnemøder Forebyggende indsatser Dialog med forældre mm. ViFa og læsning i indskolingen Den gode historie er i fokus på ViFa. Eleverne stifter bekendtskab med nye som gamle relevante bøger i form at bibliotekarens oplæsning eller fortælling, samt viden om forskellige typer materialer film, links, apps. m.m. Klasselærer informerer bibliotekaren om elevernes læsestandpunkt enten lus-standpunkt eller lix-standpunkt. Eleverne vil derfor kunne blive vejledt i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. Der arbejdes bl.a. med følgende områder: Genre-kendskab Forfatter-kendskab Filmanalyse Læseforståelse Faglig læsning Alfabetisering Ordsprog og talemåder Boganmeldelse eleverne fortæller om egne læseoplevelser ud fra forskellige modeller. På alle skolens årgange er ViFa med til at understøtte arbejdet med læseudvikling og læseundervisning i klasserne, samt inspirerer til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære. Desuden tager ViFa initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. Elever i læsevanskeligheder [4]
5 På baggrund af sprogvurdering i starten af børnehaveklassen og overlevering fra dagtilbud iværksættes en foregribende indsats for elever i risiko for læsevanskeligheder med fokus på f.eks. bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, ordforråd eller sprogforståelse Senest før jul i 1. klasse tager læsevejleder og dansklærer initiativ til en foregribende indsats over for elever, der ikke er kommet i gang med læseprocessen Om nødvendigt fortsætter den foregribende indsats efter behov. Evaluering af den daglige undervisning Møllehøjskolen arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læse- og skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. Skoleledelse og læsevejleder og TAK-vejleder planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Valg af evalueringsform til løbende evaluering fastlægges af årgangsteamet i samarbejde med skolens læsevejleder, der sikrer en fortløbende kontinuitet på alle årgange. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale test i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. [5]
6 De kommunalt bestemte screeninger og prøver er under stadig udvikling, da prøvetidspunkter og prøvekrav løbende ændres. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Eksterne prøver i skoleåret 2014/15 0. Årgang, september og april Bogstavprøve 1 og 2 (Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag) 1. årgang, marts Ordlæseprøve 1 (Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag) 2. årgang, forår nationale test, dansk, læsning 2. årgang, forår screening for ordblindhed, DVO 3. årgang, efterår screening for ordblindhed af elever der har deltaget i VAKS-kursus, DVO Overgange fra indskolingen til mellemtrinnet Når de nye klasselærere er kendte, afholdes der informationsmøde, hvor nuværende klasselærere informerer kommende klasselærere om elevernes faglige og sociale status. Fritidsdelens personale, læsevejleder og TAK-vejleder deltager efter behov i møderne. Nuværende klasselærere udleverer relevant skriftligt materiale. Kommende klasselærere har mulighed for at deltage i læsekonference. Læsning på mellemtrinnet ( klasse) På mellemtrinet flyttes fokus mere fra at lære at læse til at læse for at lære. Der er fokus på at eleverne får automatiseret deres læsning, at de bevarer deres læselyst og får udviklet strategier til læseforståelse i alle fag. Der arbejdes med gode læserutiner og læsning i alle boglige fag, så eleverne bliver gode funktionelle læsere, der kan læse på linjerne, mellem og bag linjerne, og som kan anvende forskellige læse-forståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen. Der kan være behov for at nogle hold arbejder med at lyttelæse klassens fælles tekster ved hjælp af elektroniske oplæsningsværktøjer. [6]
7 Der arbejdes med følgende aktiviteter: Udvidelse af ord - og begrebsforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Brug af varierede læseforståelsesstrategier Anvendelse af forskellige læseteknikker, f.eks. skimning, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl. Læsemåder i forhold til læseformål Læsning af fiktive og ikke fiktive tekster samt digitale tekster En mangfoldighed af genrer og tekstformer Faglig læsning integreret i alle fag Elevens og lærerens oplæsning Bevidsthed om udbytte af det læste Tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog Aktiv brug af computer ViFa ViFa er Møllehøjskolens pædagogiske læringscenter. I ViFa arbejder skolens skolebiblikotekar og pædagogisk IT-vejleder i samarbejde med læsevejleder. ViFa tilrettelægger biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også uden for skolen. Alle årgange undervises på ViFa en lektion om ugen af skolens bibliotekar. Undervisningen på ViFa relaterer til de enkelte årganges årsplan. ViFa og læsning på mellemtrinnet Den gode historie er i fokus på ViFa. Eleverne stifter bekendtskab med nye som gamle relevante bøger i form at bibliotekarens oplæsning eller fortælling, samt viden om forskellige typer materialer film, links, apps. m.m. Klasselærer informerer bibliotekaren om elevernes læsestandpunkt ud fra de evalueringer, der er foretaget på årgangene. Eleverne vil derfor kunne blive vejledt i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. [7]
8 Da fokus på læsningen er flyttet fra at lære at læse til at læse for at lære, er fokus på undervisningen i ViFa rettet mod faglig læsning. Der arbejdes bl.a. med følgende områder: Genre-kendskab Forfatter-kendskab Analyse af kortfilm Læsestrategier Faglig læsning Publisher og PowerPoint Informationssøgning Analyse af spil på computer Ordsprog og talemåder Boganmeldelse eleverne fortæller om egne læseoplevelser ud fra forskellige modeller. I samarbejde med læsevejleder tilrettelægges læsekurser med fokus på faglig læsning læsestrategier og læsehastighed tilpasset de enkelte årgange. På alle skolens årgange er ViFa med til at understøtte arbejdet med læseudvikling og læseundervisning i klasserne, samt inspirerer til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære. Desuden tager ViFa initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. Elever med risiko for læsevanskeligheder Skolens læsevejleder samarbejder med skolens lærere om læseundervisningen, og om at minimere gruppen af elever i risiko for læsevanskeligheder. Læsevejleder og TAK-vejleder koordinerer sammen indsatsen over for elever med behov for specialpædagogisk bistand Den indgribende indsats kan foregå på Møllehøjskolen eller i Viborg Kommunes Læsecenter, som er målrettet elever med store og vedvarende læse- og skrivevanskeligheder. I løbet af 3. klasse tilbydes elever med behov 20 timers undervisning i afkodning (VAKS) Skolen sikrer tosprogede elever med behov undervisning i dansk som andet sprog Forældre til elever i risiko for læsevanskeligheder informeres og deltager i et udvidet forældresamarbejde for at afhjælpe vanskelighederne Elever i risiko for læsevanskeligheder tilbydes en let og fleksibel adgang til IT som kvalificerende værktøj [8]
9 Evaluering af den daglige undervisning Møllehøjskolen arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læse- og skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. Skoleledelse og læsevejleder og TAK-vejleder planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Valg af evalueringsform til løbende evaluering fastlægges af årgangsteamet i samarbejde med skolens læsevejleder, der sikrer en fortløbende kontinuitet på alle årgange. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale test i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. De kommunalt bestemte screeninger og prøver er under stadig udvikling, da prøvetidspunkter og prøvekrav løbende ændres. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Eksterne prøver i skoleåret 2014/15 4. årgang, forår nationale test, dansk, læsning [9]
10 6. årgang, forår nationale test, dansk, læsning Den eksterne evaluering danner grundlag for dialog mellem Viborg Kommunes undervisningsafdeling og de enkelte skoler. Procedure for overgang fra Møllehøjskolen til Overlund Skole Der er i mellem de to skoler udarbejdet et fast skema, der udfyldes af lærere og forældre på 6. årgang på begge skoler. Skemaet beskriver om barnet har været tilknyttet Vingen eller har været på Læsecentret, eller anden relevant information. Forældrene skriver under på, om relevant information må videregives til Overlund Skole. I maj/juni er der møde mellem læsevejledere, specialvejledere og personer fra AKT fra begge skoler. På dette møde drøftes specifikke elever, så al relevant information bliver givet videre til Overlund Skole. Efter skolestart er der efter behov møde mellem afgivende og modtagende klasselærere. Her er mødets indhold elevernes trivsel og evt. faglige udfordringer. [10]
Handleplan for læsning
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videnstilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereAt alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.
Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres
Læs mereLæsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereUlbjerg SDI Handleplan for læsning
Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereForslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole.
Viborg Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Forslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole. Status for sprog og læsning Dagtilbud og skoler i Viborg
Læs mereLÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereHandleplan for læsning Frederiks skole
Handleplan for læsning Frederiks skole Læsevejledning: Denne handleplan er udbytterig læsning for alle undervisere på Frederiks skole. Benyt i begyndelsen læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereSkoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune
Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereHandleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013
Handleplan for læsning Overlund Skole 2012 / 2013 1 Handleplan for læsning Overlund Skole Indhold Læsning og læseforståelse. Overgange og sammenhæng. Trinmål efter 0. klassetrin 0. årgang Trinmål efter
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereSkoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune
Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mere1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mere