Folkeskolens afgangsprøve December Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Transkript

1 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3

2 Indledning Grøntsagsmark Foto: Keld Nørgaard Produktion af grøntsager Mere end 60 % af Danmarks areal bruges til dyrkning af landbrugsprodukter. På en del af arealet dyrkes grøntsager som for eksempel kartofler og gulerødder. Arbejdet med at dyrke grøntsager kræver indsigt i biologisk videnskab. Viden om biologi og landbrug har også stor betydning for vores valg af fødevarer. 2/22 B3

3 Opgave 1 Udviklingen i dansk jordbrug I løbet af de sidste 50 år er der blevet færre jordbrug, som dyrker grøntsager i Danmark. Arealerne med grøntsager er dog blevet større, og det er blevet almindeligt at bruge sprøjtegifte mod vilde planter og skadedyr. Marksprøjte Foto: Keld Nørgaard Hvilken betydning har denne udvikling i dyrkningen af grøntsager haft for de vilde planter og dyr i marken? Sæt 2 X Insekterne holder sig væk, da de kan se sprøjtegiften. Frøene fra de vilde planter bliver kun spredt væk fra marken. Insekter, for eksempel gulerodsfluer, beskyttes af sprøjtegiftene. Artsdiversiteten blandt de vilde dyr og planter falder. De vilde planter har fået svært ved at sprede sig i marken. Grøntsagerne har skubbet de vilde planter ud af de store marker. 3/22 B3

4 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Opgave 2 Nitrat i vandhullet Mange grøntsagsgartnere gøder deres kartofler og gulerødder med kunstgødning, som blandt andet indeholder nitrat (NO3-). Det kan ske, at en del af nitraten siver fra marken ud i et nærliggende vandhul. Vandhul ved mark Foto: Keld Nørgaard Hvad kan der ske, hvis der siver nitrat ud i vandhullet? Sæt 2 X Frøerne i vandhullet bliver straks tiltrukket af nitrat og vil æde den. Planterne i vandhullet kan vokse så meget, at det efterhånden fyldes op. Nitrat lægger sig på vandoverfladen og hindrer sollyset i at nå ned til bunden. Vandhulsdyr kan spise nitraten i vandet og kan derved vokse sig meget store. Nitrat vil sætte sig på vandinsekternes ben, så de får svært ved at svømme. Mængden af alger i vandhullet kan stige, da nitrat er et næringsstof for alger. 4/22 B3

5 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Opgave 3 Kulhydrat Kulhydrat (C6H12O6) bliver opbygget, ved at kartoffelplanterne udnytter sollyset til at lave fotosyntese. Kartoffelplanter på mark Foto: Keld Nørgaard Hvad kan der ske med kulhydrat i kartoffelplanterne? Sæt 2 X Kulhydrater kobles sammen til cellulose, som opbygger cellevæggen. Kulhydrat omdannes til fedt, som oplagres i kartoffelknolden. Kulhydrater ændres til proteinet kollagen i plantens lymfeknuder. Noget kulhydrat nedbrydes i planten, så der kan frigøres energi til vækst. Virus omdanner kulhydrat til en luftart, som fordamper fra planten. Kulhydrat nedbrydes til proteiner, som sammensættes til aminosyrer. 5/22 B3

6 Opgave 4 Organisk gødning Økologiske grøntsager må ikke dyrkes med brug af kunstgødning. Grøntsagerne skal i stedet gødes med organisk gødning, som for eksempel staldgødning eller komposteret plantemateriale. Den organiske gødning skal nedbrydes og omdannes til næringsioner, før grøntsagsplanterne kan optage den. Møgbunke Foto: Keld Nørgaard Sæt 1 X i hver linje grundvandet. nedbryderorganismer. atmosfærens ozonlag. plantens lymfesystem. kartoflernes rodnet. Næringsioner optages gennem Næringsioner kan udvaskes til Næringsioner kan frigøres af 6/22 B3

7 Opgave 5 Udnyttelse af næringsioner Konventionelle grøntsagsavlere kan anvende kunstgødning til grøntsagerne. Hvilke organismer kan med det samme udnytte næringsionerne, der frigøres fra kunstgødningen? Sæt 4 X Gulerodsfluer Gulerodsplanter Løgplanter Bænkebidere Regnorme Kartoffelplanter Løbebiller Kålplanter 7/22 B3

8 Opgave 6 Symbiose Nogle grøntsagsavlere dyrker ærter, som på rødderne kan have små knolde. Disse rodknolde indeholder mange bakterier. Ærteplanten lever i symbiose med knoldbakterierne. Rodknolde Foto: Keld Nørgaard Hvad sker der ved symbiosen mellem ærteplanten og bakterierne? Sæt 2 X Bakterierne standser ærteplantens vækst. Ærteplanten æder mange af bakterierne. Ærteplanten får næringsioner fra bakterierne. Bakterierne hæmmer ærteplantens vækst. Der foregår fotosyntese i rodknoldene. Bakterierne får sukkerstof fra ærteplanten. 8/22 B3

9 Opgave 7 Ukønnet formering Mælkebøtteplanter, som ofte vokser i græsplæner, kan formere sig ukønnet. Det betyder, at mælkebøtten kan sætte frø uden at blive bestøvet. Mælkebøtte i frø Foto: Keld Nørgaard Hvilken betydning har ukønnet formering for mælkebøtteplanten? Sæt 2 X Frøene vil udvikle sig til hverken at få han- eller hunblomster. Frøene fra de nye mælkebøtteplanter vil spire uden at sætte blomst. De nye mælkebøtteplanter bliver en klon, dvs. har ens arvemasse. Mælkebøtteplanter vil efterhånden forsvinde. Mælkebøtteplanten er uafhængig af bestøvning. Ved insektbestøvning vil planten visne og dø. De nye mælkebøtteplanter vil kun udvikle hunblomster. 9/22 B3

10 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Opgave 8 Kønnet formering Den iberiske skovsnegl kan være skadedyr i grøntsager. Sneglene er tvekønnede, men de skal parre sig med hinanden. Det vil sige, at de har kønnet formering. Kønscellerne hos sneglene dannes ved den særlige celledeling, som kaldes meiose. Iberiske skovsnegle i parring Foto: Keld Nørgaard Hvad er resultatet af meiosen i de enkelte celler? Sæt et X Kromosomerne bliver glatte og slimede. Antallet af kromosomer bliver fordoblet. Kromosomerne får en rødlig farve. Antallet af kromosomer forandres ikke. Antallet af kromosomer bliver halveret. Kromosomerne taber alle arvelige egenskaber. 10/22 B3

11 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Opgave 9 Arvelige egenskaber I Danmark dyrkes mange slags kartofler, som har forskellige arvelige egenskaber. Kartoffelmark Foto: Keld Nørgaard Tag stilling til følgende udsagn om DNA og kromosomer: Sæt et X i hver linje En holdning Rigtig faktaviden Forkert faktaviden Ved insektbestøvning vil den nye plante få enkelte gener fra insektet. Kromosomer indeholder lange rækker af gener. Alle vilde blomster er smukke. DNA findes kun uden for cellekernen. Der findes DNA i alle plantens levende celler. DNA og RNA er store vandmolekyler. 11/22 B3

12 Opgave 10 sk viden I debatter om grøntsagsproduktion og fødevarer bruges ofte økonomiske eller politiske argumenter. Også biologiske argumenter kan bruges. Det er vigtigt at kunne skelne mellem forskellige slags argumenter. ske argumenter bygger på biologisk viden, som er blevet til på baggrund af naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Hvilke udsagn bygger udelukkende på biologisk viden? Sæt 2 X Det er vigtigt at købe grøntsager i en plasticpose, så de er nemme at bære hjem. Dyrkning af kartofler på marker kræver både tilgængeligt vand og næringsioner. Kartoffelskimmel er en svamp, der angriber kartoffelplanten og får den til at visne. Det er fornuftigt, at alle børn lærer at dyrke grøntsager, når de går i skole. Det er bedst at købe alle sine kartofler og gulerødder hos den lokale grønthandler. På en stor mark er en stor maskine nødvendig, når alle kartoflerne skal graves op. 12/22 B3

13 Opgave 11 Proteiner Der er proteiner i alle grøntsagers celler. Når cellerne nedbrydes i vores fordøjelsessystem bliver proteinerne nedbrudt til mindre bestanddele. Hvad bliver proteiner nedbrudt til ved fordøjelsen? Sæt et X Hormoner Aminosyrer Monosakkarider Glukose Kromosomer 13/22 B3

14 Opgave 12 Gensplejsning Ved hjælp af gensplejsning kan vi få grøntsager, som er modstandsdygtige over for sprøjtegifte. Ved gensplejsning kan man ændre en organismes arvelige egenskaber. Hvad er rigtigt om gener og gensplejsning? Sæt 3 X Et gen udgøres af et stykke af DNA-strengen. DNA-strengen består af lange rækker af aminosyrer. Et gen koder kun for et enkelt protein. Landmanden kan selv gensplejse mange af sine planter. Ved gensplejsning overføres et gen fra en arts DNA til en anden arts DNA. Det er kun planter, som kan gensplejses. I fotosyntesen dannes mange forskellige slags gener. Generne sidder hæftet fast på ydersiden af cellemembranen. 14/22 B3

15 Opgave 13 Opbevaring af mad Mange grøntsager opbevares i køleskab ved 5 C for at holde sig friske i et stykke tid. Hvad er baggrunden for, at grøntsager kan holde sig friske i køleskab? Sæt 2 X Formering af forskellige mikroorganismer hæmmes i køleskab. Lyset i køleskabet vil sætte gang i agurkers fotosyntese. De fleste jordbakterier og svampe vil formere sig meget hurtigt. Væksten af bakterier i fødevarer sker langsommere ved 5 C end ved 16 C. Ved temperaturer under 5 C hæmmes selektionsprocessen i fødevarer. Ved en temperatur på 5 C vil alle bakterier formere sig kønnet. Alle mikroorganismer i køleskabets fødevarer vil blive tvekønnet. 15/22 B3

16 Opgave 14 Konservering af madvarer Sæt streg under det rigtige ord i hver parentes Der er flere forskellige måder at konservere madvarer på. Syltede rødbeder kan tilsættes konserveringsstoffer, som (belyser underbygger hæmmer fremmer stimulerer) mikroorganismernes vækst eller (ernærer dræber udvikler køler udvasker) dem. En gammel metode er at binde vandet i madvaren ved hjælp af (sand kalk aske salt fedt). En nyere konserveringsform er bestråling, som kan dræbe mikroorganismerne, ved at deres (knoglevæv lymfeceller hudceller arveanlæg muskler) ødelægges. 16/22 B3

17 Opgave 15 Fedt i fødevarer Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fødevarer med et begrænset fedtindhold. Hvad er rigtigt om fødevarer, fedt og menneskekroppen? Sæt 3 X Forbrænding af 1 g fedt kan frigøre mere end dobbelt så meget energi som forbrænding af 1 g protein. De fleste fedtstoffer er opbygget af lange kæder af kulhydrater med mange forgreninger. Menneskekroppen har ikke brug for fedt, og derfor skal man ikke spise fedtholdig mad. Nogle fødevarer er light-udgaver med mindre fedtindhold end almindelige fødevarer. Forbrænding af 1 g kulhydrat kan frigøre mere energi end forbrænding af 1 g fedt. Nervecellers udløbere er omviklet af fedtskeder, så nerveimpulsen kan sendes hurtigt. Muskelstyrken øges, jo mere fedtvæv der er indbygget i muskelfibrene. Det er naturligt, at mænd har større fedtdepoter på lårene end kvinder. 17/22 B3

18 Opgave 16 Udskillelse af urin Kroppen kan afgiftes, ved at leveren tilbageholder skadelige stoffer, som man har spist med maden. Disse stoffer uskadeliggøres og gøres opløselige i vand, så de kan udskilles fra kroppen med urinen. Gennem hvilket organ udskiller kroppen urin? Sæt et X Svedkirtlerne Lymfekirtlerne Mavesækken Nyrerne Tyktarmen Hjertet 18/22 B3

19 Opgave 17 Fordøjelsessystemet Menneskets fordøjelsessystem består af forskellige dele. Hver del har sin særlige funktion. Sæt et X i hver linje optages kuldioxid (CO 2 ). optages vand. findeles maden mekanisk. optages næringsstoffer. udskilles saltsyre (HCl). udskilles afføring. I munden I maven I tyndtarmen I tyktarmen Fra endetarmen 19/22 B3

20 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Opgave 18 Forbedring af dyrkningsjorden En gartner har fået den idé, at hans kartofler vokser bedre på marken, hvis dyrkningsjorden er tilsat ekstra sand. For at teste sin idé bruger han to store urtepotter med kartoffelplanter. Den ene urtepotte ses på billedet herunder. Hvad skal han komme i den anden urtepotte, og hvor skal den placeres? Sæt et X 20/22 B3

21 Opgave 19 Hvid okseøje Hvid okseøje er en almindelig vild plante, der kan vokse på marker. Hvid okseøje Foto: Keld Nørgaard Hvilket udsagn om hvid okseøje er korrekt? Sæt et X Hvid okseøje er en sporeplante, et græs og en karplante. Hvid okseøje er en karplante, en urt og en frøplante. Hvid okseøje er en frøplante, en busk og en karplante. Hvid okseøje er en sporeplante, en frøplante og en vandplante. Hvid okseøje er en karplante, en frøplante og en sporeplante. 21/22 B3

22 Opgave 20 Lærkers ungeproduktion Gennemsnitlige antal unger per rede Sprøjtede marker Usprøjtede marker 3,00 2,00 1,00 0, Alle årene Efter RAM på en af Poul Palludan Müller (2000) s. 144 Se på figuren og brug din viden. Sæt streg under det rigtige svar i hver parentes På de usprøjtede marker var det i året ( ), at lærkerne fik flest unger. I året ( ) fik alle lærker på begge typer marker tilsammen flest unger per rede. Lærker får færrest unger på de sprøjtede marker. Det skyldes, at sprøjtegiftene dræber (firben fugleunger mus insekter krebsdyr), som er en vigtig gruppe af byttedyr til at fodre ungerne med. Disse byttedyr kendes på, at de oftest har ( ) ben. De fleste sprøjtegifte dræber kun de dyr, der tilhører en bestemt (farveklasse dyregruppe størrelse aldersgruppe landsdel). 22/22 B3

23

24