Godkendt klinisk undervisningssted KNEA, NOH/Frederikssund hospital 5. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted KNEA, NOH/Frederikssund hospital 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød og Frederikssund (forkortet KNEA) Adresse: Hillerød: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Frederikssund: Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund. KNEA har sammenlagt ca. 100 sengepladser fordelt på sengeafsnit H0641 og H0842 (Hillerød) og B1B2 (Frederikssund). Herudover er der flere ambulatorier, et kardiologisk laboratorium og 2 hæmodialyseafsnit. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Thomas Duckert Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: thomas.duckert@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Thomas Duckert Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: thomas.duckert@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De 5 kliniske vejledere i KNEA har alle bred medicinsk erfaring og nogle efteruddannelse inden for det kardiologiske speciale. De kliniske vejledere opfylder alle de formelle krav til uddannelse som klinisk vejleder inden for det sygeplejefaglige og pædagogiske område. En klinisk vejleder har desuden en masteruddannelse og en anden påbegynder masteruddannelse i efteråret af vejlederne har facillitatoruddannelse. Det kliniske vejlederteam består af vejledere med længerevarende erfaring inden for undervisning samt vejledere, der er nyere i funktionen. Det kliniske vejlederteam indgår i et tæt samarbejde omkring uddannelsesopgaven. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 De kliniske vejlederes ansvars og funktionsområde er beskrevet i en Stillingsbeskrivelse(Maj, 2017), som kan findes på hospitalets intranet IntraNord samt i VIP vejledningen: Sundhedsfaglige professionsuddannelser, vejledning for, ( ). Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder uddelegerer ved behov den kliniske undervisning og vejledning eller elementer af dette til de sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, der er involveret i den studerendes patient den pågældende dag eller dage. Sygeplejepersonalet har forskellige faglige og pædagogiske kompetencer. Nogle har stor faglig erfaring og kompetence, mens andre er nyuddannede og/eller nyansatte. Behovet for uddelegering af den kliniske undervisning opstår fx når klinisk vejleder er optaget af andre studerende og deres forskellige studieaktiviteter, ved møder, ved deltagelse i vagter, ved fridage efter vagter samt ved ferie, afspadsering og sygdom. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Den kliniske vejleder refererer til den ledende oversygeplejerske. Den daglige afvikling af uddannelsesopgaven foregår med reference til afsnittets afdelingssygeplejerske. De kliniske vejledere i KNEA er alle pædagogisk ansvarlige for og varetager samtlige uddannelsesopgaver til studerende i den kliniske del af uddannelsen. De varetager således både udvikling, kvalitetssikring, de koordinerende opgaver samt den daglige kliniske patientnære undervisning i eget afsnit. Afdelingens 5 kliniske vejledere har et tæt samarbejde på tværs i både afsnit og afdeling. 3 kliniske vejledere er fuldtidsansatte, 2 er på 34 timer. Den tidsmæssige planlægning af de kliniske uddannelsesforløb varierer, men har sit fokus på samarbejde på forskellige niveauer: Overordnet planlægning og koordinering af den kliniske undervisning på hospitalsniveau (klinisk vejledernetværk). Implementering af uddannelsesordningen i klinisk undervisning. Udvikling, planlægning og afholdelse af fælles undervisningsopgaver relateret til de studerendes kliniske undervisning på NOH - eksempelvis simulationsundervisning og fællesintroduktioner. Deltagelse i klinisk forberedende og bearbejdende undervisning på UCC. Samarbejde og planlægning af den kliniske undervisning indenfor KNEA. Skole-klinik samarbejde i forbindelse med fx forudsætningsgivende studieaktiviteter, intern prøve samt i forhold til specifikke studerende, hvor forløbet afviger fra normale studieforløb. Den kliniske vejleder forestår den daglige vejledning af de studerende, hvor sygeplejerskerne indgår som samarbejdspartnere i det enkelte patientforløb. Side 2 af 7

3 De kliniske vejledere indgår i afdelingens drift med minimum 30 årlige vagter. Vagter er som udgangspunkt planlagt til hver fjerde weekend og i sommerferieperioden. Vagter indebærer fremmøde i afsnittet, hvor den kliniske vejleder indgår i normeringen og derfor ikke kan varetage kliniske vejlederopgaver. Der vil således i det enkelte afsnit være dage uden klinisk vejleder og/eller dage, hvor en klinisk vejleder er ansvarlig for såvel egne som sin kollegas studerende. Det antal timer den kliniske vejleder har til den daglige kliniske vejledning er derfor varierende. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Klinisk vejleder samarbejder med klinisk underviser i forbindelse med de studerendes studieaktiviteter i klinikken, ex forudsætningsgivende studieaktiviteter samt ved den kliniske eksamen på 6. semester. Der er et tæt samarbejde omkring specifikke studieforløb for studerende, hvor forløbet afviger fra det generelle forløb og giver særlige udfordringer. Kliniske undervisere inviterer de kliniske vejledere til halvårlige samarbejdsmøder. Kliniske vejledere deltager på UCC i den klinisk forberedende og bearbejdende undervisning. Kliniske vejledere prioriterer samarbejdet med klinisk underviser og uddannelsesinstitutionen meget højt og tilstræber således, at de nødvendige timer er til rådighed for samarbejdet. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Pleje og behandling finder sted i et tæt dagligt samarbejde mellem det tværfaglige team, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og farmakonomer. Desuden samarbejdes med serviceassistenter, sekretærer, diætister, bioanalytikere og hospitalspræster. Der samarbejdes med afdelingens forskellige ambulatorier omkring koordinering af det enkelte patientforløb. Der er eksternt samarbejde med andre hospitaler i regionen f.eks. i forbindelse med pakkeforløb og med kommunernes visitationer i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af patienter, der har behov for sygepleje, genoptræning og praktisk hjælp i hjemmet. Desuden samarbejdes med tværsektoriel koordinator, socialsygeplejerske og følge hjem team. I relation til planlægning og afvikling af tværsektorielle forløb/studiebesøg for de studerende samarbejder KNEA Hillerød med primær sektor i Helsingør Kommune og KNEA Frederikssund med primær sektor i Halsnæs kommune. Side 3 af 7

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 5. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Afdelingen er sammensat af specialerne kardiologi, nefrologi og endokrinologi. Afdelingen modtager akutte og elektive voksne patienter med diagnoser inden for afdelingens specialer og med problemstillinger inden for det interne medicinske område. En stor del af patienterne har hyppigt flere konkurrerende sygdomme (comorbiditet) - fx hjertesvigt og KOL eller nyresvigt og diabetes. Afsnittene modtager patienter med hjertesvigt, AKS, hjerterytmeforstyrrelse, akut og kronisk nyresvigt, dysreguleret eller nyopdaget type 1 og type 2 diabetes. Der er fokus på diagnosticering, identificering og analyse af patienters behov for akut interventioner. Hvert speciale har sit eget særkende, men mange af patienternes medicinske og sygeplejerelaterede problemstillinger er meget generelle uanset det medicinske speciale. Nedenstående er eksempler på autentiske og typiske patientsituationer/problemstillinger med relevans for de centrale elementer i 5. semesters kliniske undervisning. Fælles for alle situationer er, at patientens tilstand hurtigt kan ændre sig til at blive kritisk og således kræve, at der handles. Den kritiske tilstand kan opstå i alle faser af sygdomsforløbet. Patient med brystsmerter til observation, udredning og behandling af AKS. Patient indlagt efter synkope, som observeres med henblik på behov for pacemaker eller medicinjustering. Patienter med tiltagende respiratoriske problemer som følge af hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, lungeemboli og som kræver umiddelbar intervention og lindring. Patienter indlagt til udredning og behandling af akut nyrepåvirkning eller nyresvigt. Patienter indlagt til MMU (maksimal medicinsk uræmibehandling) i terminalt forløb. Patienter overflyttet fra ITA eller IMA i efterforløbet af diabetisk ketoacidose. Patienter indlagt til udredning og behandling af hypoglycæmi. Patienter indlagt til udredning og behandling af dysreguleret diabetes og akut sygdom ex. infektion eller sepsis. Patienter i kritiske livstruende situationer, som fører til den akutte eller forestående død. Patienter med akut delir eller demens, som er udfordret på deres autonomi og evne til medinddragelse. Patienter og pårørende i krisesituationer. Side 4 af 7

5 Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Afdelingens patientforløb er som udgangspunkt alt overvejende medicinske. Men i nogle situationer indgår kirurgiske elementer - fx i forbindelse med patientforløb med anlæggelse af akut eller permanent dialyseadgang eller i forbindelse med udtagning af nyrebiopsi. Begge indgreb foregår i operationsafdelingen, men der vil være både præ- og postoperative observationer og sygeplejehandlinger i sengeafsnittet. For kardiologiske patienter kan der være tale om anlæggelse af Pacemaker, som foretages i KNEA S kardiologiske laboratorium samt præ-og postoperative forløb for eksempelvis hjerteopererede patienter. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum): Den studerende følger patientforløb, hvor der er en kontinuerlig observation og vurdering af ændringer i patientens tilstand, som kræver handling. Følgende er eksempler på dette: Anvendelse af kliniske metoder som EWS, ABCDE og klinisk observation til vurdering af behov for akut intervention. Ex. kan den studerende træne klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved at registrere en afvigelse fra måling af EWS, som kræver, at der foretages ABCDE optimering. Der suppleres med en klinisk vurdering baseret på viden om symptomer, sygdomsforståelse og vejledninger om handlingstiltag. I formidlingen til og inddragelse af patientens plejeansvarlige anvendes ISBAR som metode for sikker kommunikation. Den sygeplejestuderende står således ikke alene, men kan selvstændigt vise at kunne reagere hensigtsmæssigt på en situation, som kræver intervention. Anvendelse af screeninger, som systematisk identificerer patientens risiko for ex. fald, udvikling af tryksår eller ernæringsproblematik. Den studerende foretager screeninger og handler ud fra disse i forhold til at forebygge udvikling af yderlig kritisk tilstand. Interventioner er baseret på kliniske retningslinjer og vejledninger. Der arbejdes med patientsikkerhed og forebyggelse af utilsigtede hændelser. Den studerende præsenteres for brugen af indberetning af UTH. Brug af forskelligt medico teknisk udstyr ex. ilt, sug, BT- apparat, SAT måler, EKG, infusionspumper, telemetri, apparat til blodsukkermåling og inhalationsmasker trænes. Sundhedsplatformen anvendes til at samle information om patienten og systematisering af de samlede oplysninger om patienten. Disse danner baggrund for diagnosticering og interventioner. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab trænes og forudsætter inddragelse af sygeplejefaglig viden forud for intervention. Dette træner den studerende gennem argumentation for handling i situationen eller ved den efterfølgende refleksion sammen med klinisk vejleder eller sygeplejerske. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7

6 Der er mulighed for refleksion over patienters og pårørendes reaktion på akut og kritisk sygdom, hvor den studerende vil kunne anvende viden om kulturelle og sociale forholds betydning for dette. Der reflekteres over beslutninger vedrørende behandlingsniveau, som træffes i akutte og kritiske patientsituationer, samt hvordan patient og pårørende inddrages i disse beslutninger. Til dette har den studerende fokus på teori inden for etik, sorg og krisepsykologi. Den studerende får evt. mulighed for at deltage i stuegang og lægesamtaler. Den studerende har mulighed for at deltage i dispensering og administration af lægemidler til den akutte patient. Det kan dreje sig om ex. Insulin s.c.; Glycerinnitrat sublingualt; inh. Berudual; IV Furix, IV antibiotca; analgetica. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den studerende deltager i et konkret patientforløb eller patientsituation, hvor en klinisk metode er blevet anvendt og har vist behov for en intervention. Ex. måling af EWS; VAS og RAM score. Måling sammenholdt med klinisk blik og fagligt skøn, danner udgangspunkt for en intervention. Der arbejdes med klinisk beslutningstagen, hvor den studerende viser at kunne vurdere situationen, fagligt argumenterer ud fra viden, evidens samt handle/komme med forslag til handling. Dette skal fremgå af den skriftlige bearbejdning. På baggrund af den konkrete situation udarbejder den studerende et skriftligt oplæg iflg. form krav beskrevet i semesterbeskrivelsen. Fremlæggelsen foregår med klinisk vejleder, underviser fra UCC og medstuderende, evt. med medstuderende fra andre afdelinger. Den kliniske vejleder giver feedback på det skriftlige produkt og den mundtlige fremlæggelse. Der er mulighed for at kvalificere den forudsætningsgivende aktivitet på baggrund af denne Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejdsformen er baseret på et gensidigt ansvar for overholdelse af indgåede aftaler. Der udvælges eksemplariske læresituationer, der matcher den studerendes læringsbehov. Der anvendes før- under- og eftervejledning. Udover deltagelse i praksisnære og relevante patientforløb tilbydes fælles refleksionsfora mellem studerende og kliniske vejledere. Den daglige sygeplejedokumentation er også udgangspunkt for vejledning og refleksion. Der tilbydes feedback på port folio arbejde og logbog i medicinhåndtering. Side 6 af 7

7 Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinisk vejleder har indgående kendskab til den studerendes studieplan og inddrager denne løbende i den kliniske undervisning fx i forbindelse med eftervejledning, refleksionssamtaler og studiesamtaler, hvor den røde tråd til og i studieplanen italesættes og drøftes med den studerende. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer skriftligt studiemiljøet i det enkelte afsnit ud fra nogle spørgsmål udarbejdet af vejlederteamet i KNEA. Ud fra de studerendes evalueringer og de enkelte kliniske vejlederes erfaringer reviderer, justerer og udvikler kliniskvejlederteam kontinuerligt fx velkomstmateriale, generelle studieplaner, studiemetoder og undervisningsmateriale. Kliniskvejlederteam holder sig løbende orienteret om UDEVA evalueringerne og inddrager ledelsen ved behov. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Lise Lebech Sørensen Klinisk Lise.Lebech.Soerensen@regionh.dk 2017 (Kardiologi) Hillerød vejleder Tina Rich Mogensen Klinisk Tina.Rich.Mogensen@regionh.dk 2017 (Kardiologi) Hillerød vejleder Sussanne Hattel (Endokrinologi/Nefrologi) Klinisk vejleder Sussanne.Hattel@regionh.dk Hillerød Marianne Warming (Endokrinologi/Nefrologi) Hillerød Annett Christensen (Kardiologi) Frederikssund Klinisk vejleder Klinisk vejleder Marianne.Warming@regionh.dk Annett.Christensen@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 7 af 7