Indledende afsnit Hvordan gik det i 2016? De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab

Transkript

1

2 REGNSKAB

3 Indhold Indledende afsnit Hvordan gik det i? De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Lånoptagelse og likvide aktiver sopgørelse Finansieringsoversigt Uddrag af balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Anlægsnote spraksis Bilag 2

4 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i? Tabel 1 viser regnskabet for for Roskilde Kommune. et viser samlet set, at kommunens beholdning af likvide aktiver i blev reduceret med 12,3 mio. kr. Der var budgetteret med et kassetræk på 29,2 mio. kr., og resultatet er dermed 16,8 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. Tabel 1. sopgørelse, årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Indtægter 5.060, ,3 2,1 Renter -6,7-0,2 6,5 Udgifter , ,1 24,4 Ordinær driftsvirksomhed 115,1 148,0 32,9 Anlægsudgifter -168,3-154,8 13,4 Byggemodning -15,7-27,7-12,1 Ejendomssalg og -køb 60,0 67,1 7,1 Resultat af det skattefinansierede område -8,8 32,6 41,3 Resultat af det brugerfinansierede område 6,9 10,4 3,5 Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område -1,9 43,0 44,8 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) -27,3-55,3-28,0 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -29,2-12,3* 16,8 * Beløbet inkluderer en urealiseret kursgevinst på 6,8 mio. kr. Det samlede resultat skyldes for det første et overskud på det skattefinansierede område. Overskuddet på det skattefinansierede område kan dels henføres til et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 148,0 mio. kr., hvilket er 32,9 mio. kr. bedre end budgetteret. Derudover har der været anlægsudgifter på 154,8 mio. kr., hvilket er 13,4 mio. kr. mindre end budgetteret. Der har været udgifter til på byggemodning på 27,7 mio. kr., hvilket er på 12,1 mio. kr. mere end budgetteret. Endelig har der har været nettoindtægter på ejendomskøb og -salg på 67,1 mio. kr., hvilket er på 7,1 mio. kr. mere end budgettet. På det brugerfinansierede område har der været et overskud på 10,4 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mere end budgetteret. Samlet har der således været et overskud på det skatte- og brugerfinansierede område på 43,0 mio. kr., hvilket er 44,8 mio. kr. bedre end budgetteret. Det samlede resultat skyldes for det andet forskydninger i kommunens gæld og tilgodehavender, som går i modsat retning af resultatet på det skatte- og brugerfinansierede område. Forskydningerne vedrører ændringer i kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (fx staten, andre kommuner og borgere). Beløbet er yderligere specificeret i noterne til regnskabet. Der var budgetteret med en nettoforøgelse af kommunens gæld og tilgodehavender på 27,3 mio. kr., men resultatet var en forøgelse på 55,3 mio. kr. Forskydningerne i kommunens gæld og tilgodehavender var således 28,0 mio. kr. over budgettet. 3

5 1.2 De samlede driftsudgifter Tabel 2 viser kommunens nettodriftsudgifter fordelt på udvalg. Kommunens nettodriftsudgifter udgør typisk omkring 70 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen, og endelig er der på en del områder delvis brugerbetaling som fx forældrebetaling for børnepasning. Tabel 2. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på udvalg årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Nettodriftsudgifter , ,7 27,9 Økonomiudvalget -527,2-531,4-4,2 Kultur- og Idrætsudvalget -197,1-185,1 12,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget , ,0-2,0 Skole- og Børneudvalget , ,2-1,5 Plan- og Teknikudvalget -201,9-204,6-2,7 Klima- og Miljøudvalget -56,5-47,8 8,7 Sundheds- og Omsorgsudvalget , ,6 17,6 Heraf Brugerfinansieret 6,9 10,4 3,5 Skattefinansieret, heraf , ,1 24,4 serviceudgifter , ,4-16,7 ikke-serviceudgifter -263,8-245,6 18,2 overførselsudgifter -953,9-931,0 22,9 Kommunens samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab udgør 4.914,1 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.938,4 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet mindreforbrug på 24,4 mio. kr. Det samlede mindreforbrug kan dels henføres til et merforbrug på serviceudgifter på 16,7 mio. kr., dels til et mindreforbrug på både overførselsudgifter og ikke-serviceudgifter på henholdsvis 22,9 og 18,2 mio. kr. Afvigelsen fra det vedtagne budget skyldes blandt andet følgende forhold: Økonomiudvalget har i haft et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. De væsentligste afvigelser er et merforbrug på områderne Administrativ organisation (17,8 mio. kr.), Redningsberedskab (5,3 mio. kr.) og Øvrige områder (1,7 mio. kr.), som til dels opvejes af et mindreforbrug på Politisk organisation (2,0 mio. kr.), Lønpuljer og tjenestemandspensioner (16,9 mio. kr.) og udlejningsområdet (4,1 mio. kr.). Det samlede merforbrug kan bl.a. henføres til et merforbrug på 9,3 mio. kr., som skyldes, at budgettet til elever i administrationen i blev nedsat med 10 mio. kr., fordi det i var muligt at finansiere udgiften på området med store overførsler fra. Derudover skyldes merforbruget bl.a. ekstraordinære udgifter til redningsberedskabet i forbindelse med nedlukning af Roskilde Brandvæsen. Kultur- og Idrætsudvalget har i haft et samlet mindreforbrug på 12,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbruget vedrører fortrinsvis den egenkapital, som Roskilde Kongrescenter medbragte i forbindelse med kommunaliseringen. Derudover skyldes mindreforbruget bl.a. flerårige projekter, hvor udgifterne afholdes i

6 Beskæftigelses- og Socialudvalget har i haft et samlet merforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Den væsentligste afvigelse er et merforbrug på området Voksen og handikap på 24,7 mio. kr., som primært skyldes øgede udgifter til borgerstyret personlig assistance, tilgang af borgere med komplekse problemstillinger, længerevarende botilbud, aktivitets- og samværstilbud, forsorgshjem og krisecentre samt merudgifter til pasning af alvorligt syge og døende i hjemmet. I foråret behandlede Byrådet budgetudfordringen på voksenhandicapområdet og bevilgede en tillægsbevilling på 11 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er regnskabsresultatet på området et merforbrug på 14,1 mio. kr. Merforbruget på voksenhandicapområdet opvejes af et mindreforbrug, som skyldes lavere udgifter end forventet på områderne Integration, Dagpenge og løntilskud til forsikrede ledige, Førtidspension, Beskæftigelsesindsats og Øvrige overførselsindkomster. Skole- og Børneudvalget har i haft et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. Afvigelserne skyldes primært et merforbrug på området Børn og unge og et mindreforbrug på Dagtilbud samt på Skoler. På Plan- og Teknikudvalgets område har der været et merforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelsen vedrører bl.a. et merforbrug på Udlejningsejendomme, som skyldes, at forbruget vedrørende bygningsvedligeholdelse er registreret i Plan- og Teknikudvalgets regnskab, mens budgettet ligger på Klima- og Miljøudvalget. Derudover har der været et merforbrug på Vejvæsen og grønne områder og et mindreforbrug på busdriften som følge af efterregulering for busdrift for Klima- og Miljøudvalget har haft en mindreforbrug på 8,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afgivelsen skyldes primært et mindreforbrug på områderne Central bygningsvedligeholdelse, Renovation og Miljø. Mindreforbruget på central bygningsvedligeholdelse skyldes, at pulje til central bygningsvedligeholdelse budgetteres på Klima- og Miljøudvalget, mens forbruget konteres på andre udvalg. Mindreforbruget på renovation skyldes primært en mindre udgift til forbrænding, hvor taksten pr. ton affald har været lavere end forventet, samt et lidt lavere aktivitetsniveau. Sundheds- og Omsorgsudvalget har haft et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. Resultatet vedrører primært et mindreforbrug på Pleje og træning, som bl.a. skyldes et midlertidigt mindreoptag af social- og sundhedselever, samt et mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på som følge af lavere aktivitet i det regionale sygehusvæsen end forventet. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 5.062,4 mio. kr. Det er 2,1 mio. kr. mere end budgetteret. Heri indgår kommunernes udviklingsbidrag til regionerne med i alt 11,0 mio. kr. For skatterne viser regnskabet mindreindtægter på i alt 8,9 mio. kr. Det skyldes en kombination af mindreindtægter vedrørende grundskyld (3,8 mio. kr.), mindreindtægter vedrørende dækningsafgifter på fast ejendom (i alt 3,7 mio. kr.), mindreindtægter på finansiering af det skrå skatteloft (0,6 mio. kr.) samt mindreindtægter vedrørende skatteindtægter som følge af dødsbobeskatning og forskerskat på i alt 0,9 mio. kr. 5

7 På tilskud og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 454,6 mio. kr., hvilket er 11,0 mio. kr. mere end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet, tilskud vedrørende refusionsomlægning samt tilskud til modtagelse og integration af flygtninge. Herudover har der været merindtægter på 3,4 mio. kr. vedrørende momsudligningsordningen. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i på 24,91. Roskildes grundskyldspromille for var på 24,31, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 26,13. For dækningsafgifter var satserne i Roskilde Kommune følgende: Dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille, dækningsafgift på statsejendomme samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille og dækningsafgift på offentlige ejendomme på 8,75 promille. 1.4 Anlægsudgifter Tabel 3 viser Roskilde Kommunes resultat på anlægsområdet i. Det samlede nettoforbrug vedrørende anlæg udgør 115,5 mio. kr. Det vedtagne anlægsbudget (anlægsprojekter, byggemodning samt ejendomskøb og -salg) udgør 123,9 mio. kr., og derudover er der besluttet tillægsbevillinger samt overførsler fra 2015 til på i alt 350,8 mio. kr. Det korrigerede anlægsbudget for er således på 474,7 mio. kr. Anlægsudgifterne var dermed 359,2 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Alle udvalg på nær Sundheds- og Omsorgsudvalget har haft et mindreforbrug på anlægsudgifterne, når man tager højde for overførsler fra 2015 og øvrige tillægsbevillinger. Tabel 3. Nettoanlægsudgifter, årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Korrigeret budget Ændring ift. korrigeret budget Økonomiudvalget -9,2-4,3-13,6-6,4 7,1 Kultur- og Idrætsudvalget -64,1-52,1-116,2-25,4 90,8 Beskæftigelses- og Socialudvalget -0,5-15,6-16,1-10,9 5,2 Skole- og Børneudvalget -22,6-38,6-61,2-42,9 18,3 Plan- og Teknikudvalget -57,5-224,7-282,2-72,5 209,7 Klima- og Miljøudvalget -26,5-47,3-73,8-19,4 54,4 Sundheds- og Omsorgsudvalget -3,5-0,8-4,3-5,2-0,9 Netto anlægsudgifter -183,9-383,4-567,3-182,6 384,7 Ejendomssalg og -køb 60,0 32,6 92,6 67,1-25,5 Anlægsområdet total -123,9-350,8-474,7-115,5 359,2 Afvigelsen mellem det korrigerede anlægsbudget og nettoforbrug i vedrører både forskelle i anlægsindtægter og -udgifter. Den primære årsag til mindreforbruget er forskydninger i aktuelle betalingsplaner for anlægsprojekter, fx pga. forsinkelser i anlægsprojekter eller uenighed om betaling. Herudover er det ofte tilfældet, at bevillinger gives i ét år, selvom dele af udgifterne først falder året efter. Det meste af mindreforbruget i vil blive overført til budget De samlede overførsler til 2017 er på 374,1 mio. kr. De største overførsler vedrører nyt p-hus på Sortebrødre Plads, Roskildebadet, klima- og stormflodssikring, udvikling af Kildegårdsområdet, udvidelse af Trekronerskolen samt udvikling af Ny Østergade-arealet. 6

8 Udgifter til byggemodning er indeholdt i de samlede anlægsudgifter og udgør 28,5 mio. kr., hvilket er 39,4 mio. kr. mindre end budgettet inkl. tillægsbevillinger og overførsler. Disse udgifter er tæt forbundet med salgsaktiviteter, da første skridt når et nyt område skal sælges er, at kommunen forbereder arealerne ved etablering af blandt andet veje og stier. I blev der gennemført ejendomssalg og -køb for 67,1 mio. kr. svarende til en netto mindreindtægt på 25,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreindtægten skyldes, at der i lighed med anlægsudgifterne har været tidsmæssige forskydninger i ejendomssalg og -køb. Der blev således overført 32,6 mio. kr. fra 2015 til. Det betyder, at ejendomssalg og -køb, som var forudsat gennemført i 2015, først er blevet realiseret i. Tilsvarende er salg, der var forudsat gennemført i, ikke blevet realiseret. Der blev i solgt ejendomme for 81,6 mio. kr. og købt ejendomme for 14,5 mio. kr. De primære salgsindtægter stammer fra salg af Haraldsborg (28,0 mio. kr.), storparcel Ådalen (11,3 mio. kr.) samt salg af Bifaldet (8,9 mio. kr.). Den største udgift vedrører køb af ejendomme til flygtninge (12,7 mio. kr.). 1.5 Befolkningsudvikling Figur 1 viser udviklingen i indbyggertallet i Roskilde Kommune pr. 1. januar over en 10-årig periode fra 2008 til Pr. 1. januar 2017 var kommunens befolkningstal og var dermed forøget med svarende til 8 %. Fra til 2017 steg befolkningstallet med 808 eller 0,9 %. Figur 1. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune Tabel 4 herunder viser befolkningsudviklingen fra til 2017 fordelt på aldersgrupper. Samlet set er befolkningen i Roskilde Kommune forøget med 0,9 %. Dermed er den samlede befolkningstilvækst i kommunen en smule større end befolkningstilvæksten i hele landet, som er på 0,7 %. Denne udvikling skal ses på baggrund af tilflytning og boligudbygningsplanen i Roskilde Kommune. 7

9 Tabel 4. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune fordelt på alder Aldersgrupper Antal pr. 1. januar 2017 Antal pr. 1. januar Ændring fra til Difference i pct. I alt ,9 % 0-5 år ,6 % 6-16 år ,3 % år ,7 % år ,1 % år ,2 % år ,3 % ,2 % 1.6 Lånoptagelse og likvide aktiver Tabel 5 viser udviklingen i Roskilde Kommunes langfristede gæld i. Den samlede langfristede gæld ekskl. ældreboliger udgjorde ved udgangen af året i alt 954,6 mio. kr. svarende til kr. pr. indbygger. Dette er et fald på 747 kr. pr. indbygger sammenlignet med gælden ved indgangen til året. Den samlede nettogæld ekskl. ældreboliger faldt dermed med 55,6 mio. kr. i, hvilket er 11,8 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Bevægelserne i den langfristede gæld omfatter en primosaldokorrektion vedrørende BOMI/VISO (18,1 mio. kr.), overtagelse af lån i forbindelse med, at Roskilde Kommune overtog Roskilde Kongrescenter (22,3 mio. kr.), låneoptagelse (36,0 mio. kr.), lånereguleringer (7,6 mio. kr.) samt afdrag på gæld (124,3 mio. kr.). Låneoptagelsen var 1 mio. kr. højere end budgetteret, hvilket skyldes forskydninger i anlægsprojekter. Disse forskydninger medfører, at der også sker forskydninger i, hvornår kommunen optager gæld. I betød dette, at kommunen optog gæld for 1,0 mio. kr. mere end budgetteret. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 124,3 mio. kr., hvilket er 45,5 mio. kr. over det vedtagne budget på 78,8 mio. kr. Afdragene i var primært højere end budgetteret på grund af en førtidig indfrielse af 3 rente- og afdragsfrie lån ydet af feriefonden til museumsøen. Den langfristede gæld vedrørende ældreboliger udgjorde ved udgangen af året 392,3 mio. kr. Dette svarer til en gæld pr. indbygger på kr. eller et fald på 200 kr. pr. indbygger i forhold til primo. Den langfristede gæld på ældreboligerne blev samlet nedbragt med 13,5 mio. kr., hvilket er 4,1 mio. kr. højere end budgetteret. Ældreboligerne finansieres løbende via beboernes huslejeindbetalinger. 8

10 Tabel 5. Langfristet gæld Langfristet gæld* Årets priser 2015 Budget Gæld pr. indbygger Kr. Langfristet gæld, primo ,7-975, , Primosaldokorrektion BOMI/VISO* -18,1 Overtagelse af lån i Roskilde Kongrescenter -22,3 Låneoptagelse -58,4-35,0-36,0 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) 0,5 7,6 Afdrag 66,4 78,8 124,3 Langfristet gæld, ultimo ,2-931,4-954, Ældreboliger: Langfristet gæld, primo -418,0-407,6-405, Låneoptagelse 0,0 0,0 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) -0,3-0,3 Afdrag 12,5 9,5 13,9 Langfristet gæld, ultimo -405,8-398,2-392, * Vedrører gæld flyttet fra kortfristet til langfristet gæld. Tabel 6 viser udviklingen i Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver. Beholdningen udgjorde ved udgangen af i alt 196,6 mio. kr. Det er et fald på 5,6 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Den likvide beholdning består af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. og obligationer. Størstedelen af de likvide aktiver består af obligationer, og i løbet af har Roskilde Kommune øget beholdningen af obligationer med 34,7 mio. kr. Tabel 6. Beholdning af likvide aktiver Beholdning af likvide aktiver (årets priser) 2015 Primo Primo Ændring Ultimo Kontante beholdninger 2,0 1,4 8,1 9,5 Indskud i pengeinstituttter mv. -416,3-460,0-48,3-508,3 Obligationer 638,8 660,7 34,7 695,4 Likvid beholdning i alt 224,5 202,2-5,6 196,6 Grafen i figur 2 herunder viser udviklingen i den likvide beholdning i. 9

11 Figur 2. Udviklingen i den likvide beholdning i Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditreglen er steget fra 478 mio. kr. ved begyndelsen af året til 485 mio. kr. ved udgangen af. Likviditeten forventes at have en svagt faldende tendens i 2017 som følge af budget Kassekreditreglen foreskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 10

12 1.7 sopgørelse Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) 2015 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigels e ift. opr. budget SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 4.451, , , ,8 8,9 Generelle tilskud og udligninger 493,4 443,6 450,9 454,6-11,0 Indtægter i alt 4.944, , , ,3-2,1 2) Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -113,2-163,1-187,5-119,7-43,4 Transport og infrastruktur -160,0-177,4-182,7-170,1-7,2 Undervisning og kultur , , , ,3 34,8 Sundhedsområdet -398,9-402,1-414,2-411,2 9,1 Sociale opgaver og beskæftigelse , , , ,6-35,4 Fællesudgifter og administration -477,5-484,4-579,2-502,1 17,7 Udgifter i alt , , , ,1-24,4 3) Renter m.v. -1,8-6,7-6,8-0,2-6,5 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED 204,9 115,1-65,5 148,0-32,9 4) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -32,1-83,3-186,4-39,1-44,2 Transport og infrastruktur -51,5-24,6-179,1-40,1 15,5 Undervisning og kultur -64,4-56,7-75,8-45,5-11,2 Sundhedsområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sociale opgaver og beskæftigelse -4,5-3,1-21,6-15,2 12,1 Fællesudgifter og administration -41,8-0,5-27,2-16,8 16,3 Anlægsudgifter i alt -194,4-168,3-490,1-156,6-11,6 5) Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord 42,7 60,0 132,5 81,6-21,6 Køb af jord inkl. byggemodning -72,4-15,7-117,1-40,4 24,8 Total udgifter og indtægter -29,7 44,4 15,4 41,2 3,2 Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning -224,1-123,9-474,7-115,5-8,4 Resultat af det skattefinansierede område -19,3-8,8-540,2 32,6-41,3 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 6) Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 1,8 6,9 6,9 10,4-3,5 Anlæg (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 1,8 6,9 6,9 10,4-3,5 Resultat af det skatte- og det brugerfinansierede område -17,5-1,9-533,3 43,0-44,8 11

13 1.8 Finansieringsoversigt Not e i årets priser Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område Tilgang af likvide aktiver 2015 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigelse ift. opr. budget -17,5-1,9-533,3 43,0-44,8 7) Optagne lån 58,4 35,0 70,3 39,6-4,6 Tilgang i alt 41,0 33,1-463,0 82,5-49,4 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån -78,9-78,8-129,6-138,2 59,4 9) Øvrige finansforskydninger 23,2 16,5-31,2 43,3-26,8 Anvendelse i alt -55,8-62,3-160,8-94,9 32,6 Kursregulering af likvide aktiver -7,6 6,8-6,8 10) Anvendelse af likvide aktiver -22,4-29,2-623,8-5,6-23,6 1.9 Uddrag af balance Note (- angiver gæld) mio. kr. i årets priser Primo Ultimo Anlægsaktiver 3.611, ,0 Omsætningsaktiver 225,1 219,1 Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver 202,2 196,6 11) Kortfristede tilgodehavender 313,0 245,1 12) Kortfristet gæld ekskl. feriepengeforpligtigelse -482,6-434,8 12) Feriepengeforpligtigelse -345,2-374,2 Kortfristet formue/gæld i alt -312,6-367,3 Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender 2.741, ,8 6) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 53,3 24,7 14) Langfristet gæld , ,9 Langfristet formue/gæld i alt 1.362, ,6 15) Egenkapital , ,8 16) Leje- og leasingforpligtelser -22,9-3,8 17) Hensatte forpligtigelser -686,9-646,8 Note Poster uden for den finansielle status 18) Kautions- og garantiforpligtelser Kautions- og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 969,8 963,4 594,8 628,0 Indskud i Landsbyggefonden 205,6 209,3 12

14 1.10 Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter Skatter I er der i alt indgået 4.607,8 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som følger: Skatter 2015 Budget Korr. budget Kommunal indkomstskat 3.845, , , ,1 Selskabsskat 53,2 58,7 58,7 58,7 Anden skat, dødsbo og bruttoskat efter 48 E (forskerskat) 4,4 3,0 2,9 2,2 Grundskyld 479,9 500,9 500,9 497,1 Dækningsafgift 68,6 68,4 68,4 64,7 I alt 4.451, , , ,8 Der er en samlet mindreindtægt på 8,9 mio. kr. For skatter er der givet tillægsbevilling til en merudgift i forbindelse med midtvejsreguleringen til afregning vedrørende det skrå skatteloft på 0,6 mio. kr. samt tillægsbevilling til en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. for andel af skat af dødsboer. I alt 0,6 mio. kr. i mindreudgift/merindtægt. Der er herudover en mindreindtægt for andel af forskerskat efter 48E på 0,8 mio. kr. For grundskyld er der en mindreindtægt på 3,8 mio. kr. Mindreindtægten kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke-erhverv og omvendt. For dækningsafgift er der en mindreindtægt på 3,7 mio. kr., der ligeledes kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke-erhverv og omvendt. Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 454,6 mio. kr., som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, kommunalt udviklingsbidrag til regionen, særlige tilskud samt momsudligningsordningen. Generelle tilskud og udligning 2015 Budget Korr. budget Mellemkommunal udligning 119,9 103,2 103,2 103,2 Bloktilskud, staten 168,9 128,1 122,2 122,2 Udligning af selskabsskat 17,4 18,9 18,9 18,9 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge -11,6-12,5-12,5-12,5 Bidrag til regionerne / kommunalt udviklingsbidrag -10,7-11,0-11,0-11,0 Særlige tilskud 214,1 216,9 230,1 230,4 Udligning af købsmoms -4,5 0,0 0,0 3,4 I alt 493,5 443,6 450,9 454,6 Der er en samlet merindtægt på 11,0 mio. kr. Bloktilskud fra staten udviser en mindreindtægt på 5,9 mio. kr. Mindreindtægten kan henføres til midtvejsreguleringen og der er givet tillægsbevilling hertil. Særlige tilskud udviser en merindtægt på 13,5 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til tilskud vedrørende refusionsomlægning på 5,4 mio. kr., udgifter til modtagelse og integration af flygtninge på 4,3 mio. kr., regulering af beskæftigelsestilskud på 2,7 mio. kr. samt tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen på 0,7 mio. kr., i alt 13,2 mio. kr. 13

15 Den resterende merindtægt på 0,3 mio. kr. skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven. Momsudligningsordningen udviser på merindtægt på 3,4 mio. kr., bestående af en merudgift på 2,1 mio. kr. vedrørende tilbagebetalt momsandel for huslejeindtægter og en merindtægt på 5,5 mio. kr. vedrørende tilskudsmoms og reguleringer fra tidligere år. 2) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) De samlede nettodriftsudgifter udgør 4.914,1 mio. kr. Det er 21,8 mio. kr. mindre end det oprindelige budget, og 209,1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Heraf overføres der 168,5 mio. kr. til For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.2. i det indledende afsnit. 3) Renter sresultatet viser en nettorenteudgift i på i alt 0,2 mio. kr., hvilket er 6,5 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret mindreindtægter på i alt 2,7 mio. kr. og mindreudgifter på 9,2 mio. kr. Renteindtægter og -udgifter Renteindtægter: 2015 Budget Korr. budget -likvide aktiver 16,9 15,0 15,0 14,3 -kortfristede tilgodehavender 1,4 1,8 1,8 0,9 -langfristede tilgodehavender 6,7 9,8 9,8 8,4 -udlæg forsyningsvirksomheder 2,8 2,3 2,3 2,3 -kursgevinst 0,0 0,0 0,0 0,2 -garantiprovision 0,5 0,5 0,5 0,6 Indtægter i alt 28,3 29,4 29,4 26,7 Renteudgifter: -kortfristet gæld -1,0-1,0-1,0-1,4 -langfristet gæld: -25,8-35,0-35,1-23,0 skattefinansieret område -2,4-28,6-28,7-1,1 selvejende institutioner -0,0-0,0-0,0-0,0 ældreboliger -5,7-6,4-6,4-4,6 Swap-aftaler -17,7 0,0 0,0-17,3 -udlæg forsyningsvirksomheder -0,0 0,0 0,0 0,0 -realiseret kurstab -3,2-0,0-0,0-2,4 Udgifter i alt -30,0-36,0-36,1-26,8 Nettorenteudgifter i alt -1,8-6,7-6,8-0,2 På indtægtssiden er der en mindreindtægt på 2,7 mio. kr., heraf vedrører 0,7 mio. kr. likvide aktiver som dels skyldes mindre kassebeholdning og dels en lavere forrentning end forudsat ved budgetlægningen. Der er mindreindtægter på kort- og langfristede tilgodehavender på i alt 2,3 mio. kr. som hovedsagligt vedrører tilgodehavende i betalingskontrol, udlån til betaling af ejendomsskat samt deponeringer. Herudover er der en merindtægt for realiseret kursgevinst på 0,2 mio. kr. samt garantiprovision på 0,1 mio. kr. som vedrører kommunegaranti ydet til Roskilde Forsyning. På udgiftssiden er der i alt en mindreudgift på 9,2 mio. kr. Renter af kortfristet gæld udviser en merudgift på 0,4 mio. kr., som vedrører renter i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgift ved ændrede vurderinger fra Skat. Realiseret kurstab på obligationsbeholdningen udgør en merudgift på 2,4 mio. kr., i alt 2,8 mio. kr. 14

16 Renter af langfristet gæld udviser en mindreudgift på 12,0 mio. kr. Samlet en mindreudgift på 9,2 mio. kr. Udgiften til swap-aftaler skal ses i sammenhæng med mindreudgiften til renter af langfristet gæld på lån med variabel rente. Udgiften opstår ved at en del af låneporteføljen er omlagt til fast forrentning for at opfylde rammerne i kommunens lånepolitik for valg af fast og variabel rente. 4) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 156,6 mio. kr. Det er 11,6 mio. kr. mindre end det oprindelige budget, og 333,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Heraf overføres der 345,6 mio. kr. til For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.4. i det indledende afsnit. 5) Ejendomssalg / byggemodning Den samlede nettoindtægt vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 41,2 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreindtægt/merudgift på 3,2 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt/mindreudgift på 25,7 mio. kr. Heraf overføres der 27,5 mio. kr. til ) Resultat af det brugerfinansierede område Fra 2010 består det brugerfinansierede område alene af renovationsområdet. I det oprindelige og korrigerede budget var indregnet et nettodriftsoverskud på 6,9 mio. kr. et viser imidlertid et nettodriftsoverskud på 10,4 mio. kr. svarende til en merindtægt/mindreudgift på 3,5 mio. kr. Der er ikke afholdt anlægsudgifter i. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende/gæld hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med virksomhedens resultat incl. forrentning. Kommunens gæld til renovationsområdet er i forøget med 10,6 mio. kr. til 32,1 mio. kr. Gælden er planlagt nedbragt i de kommende år i forbindelse med implementering af nye affaldsordninger for private husstande. De øvrige områder er selskabsdannet pr. 1. januar 2010, og der er udarbejdet gældsbreve på mellemværendet, som afdrages over 10 år. Forskellen på primo og ultimo for Roskilde forsyning, herunder spildevand og vand, består af det betalte afdrag for. Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. + angiver kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 48,2 36,7 Vandforsyning 20,7 15,8 Roskilde Forsyning, pensionsforpligtigelse 5,9 4,2 Renovationsordning -21,5-32,1 I alt 53,3 24,7 Iflg. bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder må kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne pr. 31. december ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunes kassekredit. Reglens overholdelse kan opgøres således: Ultimo Likvide beholdninger 196,6 Ledigt træk på kassekredit i Nordea -74,6 122,0 Gæld til renovationsområdet -32,1 Forskel 89,9 15

17 7) Optagne lån Det oprindelige budget udviser en låneoptagelse på 35,0 mio. kr. Det korrigerede budget udviser 70,3 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 38,4 mio. kr. i forbindelse med overførsel af mindreforbrug fra 2015, fordelt med finansiering af køb af boliger til flygtninge 37,7 mio. kr. og energiinvesteringer på 0,7 mio. kr. Der er endvidere givet tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. i forbindelse med modtagelse af tilskud som indgår i finansiering af køb af boliger til flygtninge. I forbindelse med overtagelse af Roskilde Kongrescenter er der overtaget et lån i Nykredit på 3,6 mio. kr. som pr. 1. oktober er omlagt til lån i KommuneKredit og derfor fremgår af tabellen som låneoptagelse. (jf. pkt. 8) Budget Korrigeret budget Låneoptagelse 0,0 0,0 3,6 Låneoptagelse, energiinvesteringer 25,0 25,6 12,6 Låneoptagelse, vejbelysning 10,0 10,1 7,6 Låneoptagelse, køb af flygtningeboliger 0,0 34,6 15,7 I alt 35,0 70,3 39,6 Låneramme, opgjort i marts 2017, incl. regulering af a/c lånoptagelse fra december Formål: Energibesparende foranstaltninger 12,6 Energibesparende foranstaltninger, vejbelysning 7,6 Køb af flygtningeboliger 15,7 Lån hjemtaget i december 36,0 Energibesparende foranstaltninger 2,7 Energibesparende foranstaltninger, vejbelysning 3,4 Køb af flygtningeboliger -3,0 Endelig låneramme, hjemtages i marts ,1 I alt 39,0 Af den samlede mindreindtægt på 30,7 mio. kr. søges overført 17,3 mio. kr. til Beløbet fordeler sig med 10,3 mio. kr. vedrørende energibesparende foranstaltninger samt 7 mio. kr. vedrørende køb af flygtningeboliger. 8) Afdrag på lån Budget Korrigeret 2015 budget Selvejende institutioner 0,0 0,0 0,0 0,0 Gæld til andre kommuner/regioner 10,4 10,8 10,8 10,8 Gæld til realkreditinstitutter 4,5 4,7 4,7 8,5 Gæld til kommunekredit 51,6 53,8 54,7 55,1 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 49,8 49,8 Ældreboliger 12,5 9,5 9,5 13,9 I alt 78,9 78,8 129,6 138,2 Der er et merforbrug til afdrag på 59,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og et merforbrug på 8,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er givet tillægsbevillinger på i alt 50,8 mio. kr., hvoraf de 49,8 mio. kr. skyldes en førtidig indfrielse af 3 rente- og afdragsfrie lån ydet af feriefonden til museumsøen. Der er desuden givet tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. vedrørende overtagelse af lån i Roskilde Kongrescenter. Herudover er der et merforbrug på 4,4 mio. kr. for lån i ældreboliger og et merforbrug på øvrige lån på 4,2 16

18 mio. kr., hvoraf de 3,6 mio. kr. skyldes omlægning af lån i Roskilde Kongrescenter fra Nykredit til Kommunekredit. (jf. pkt. 7) 9) Øvrige finansforskydninger mio. kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld - = reduktion i tilgodehavender/øget gæld Øvrige finansforskydninger: Opr. budget Korr. budget Ændring af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0-61,0 Ændring af langfristede tilgodehavender. 4,0 51,7-8,1 Ændring af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -18,0-18,0-18,0 Aktiver, beløb til opkrævning for andre mv. 0,0 0,0-35,5 Ændring i tilgodehavender i alt -14,0 33,7-122,6 Passiver, beløb til opkrævning for andre mv. 0,0 0,0 35,4 Ændring af kortfristet gæld 0,0 0,0 29,3 Ændring i kortfristet gæld i alt 0,0 0,0 64,7 i alt -14,0 10,5-57,9 Finansforskydningerne viser en formindskelse af de samlede tilgodehavender med netto 122,6 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en formindskelse med 14,0 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender er samlet formindsket med 61,0 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er formindsket med 18,6 mio. kr. Formindskelsen skyldes restrefusion fra 2015 udgjorde et tilgodehavende på 15,7 mio. kr., mens restrefusion for udgør en gæld på 2,9 mio. kr. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 13,6 mio. kr., mens andre tilgodehavender er forøget med 2,4 mio. kr. som hovedsagelig vedrører tilgodehavende i momsudligningsordningen med 4,9 mio. kr. og en formindskelse af tilgodehavender hos BOMI på 2,6 mio. kr. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er formindsket med 63,0 mio. kr. Tilgodehavende hos selvejende institutioner er forøget med 4,6 mio. kr. Langfristede tilgodehavender er samlet formindsket med 8,1 mio. kr. Der var budgetteret med en forøgelse på 4,0 mio. kr. Pantebreve er formindsket med 0,5 mio. kr. som vedrører tilgodehavende i Roskilde Kongrescenter. Aktier og andelsbeviser er forøget med 0,5 mio. kr. som vedrører etablering af Roskilde Vedvarende Energi A/S, restbudget på 2,0 mio. kr. søges overført til Udlån til beboerindskud er forøget med 1,3 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 1,9 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden udgør netto 3,7 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 10,0 mio. kr. Der er betalt indskud i Toftehøjen på 3,2 mio. kr. og i Tunet på 0,5 mio. kr. Der er overført 25,9 mio. kr. fra 2015 og er således et restbudget på 32,1 mio. kr. som søges overført til Andre langfristede tilgodehavender er formindsket med 0,7 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 0,1 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til udlån til Jyllinge Hallen på 17 mio. kr. som søges overført til Udlån til betaling af ejendomsskat er forøget med 2,2 mio. kr. i forhold til en budgetteret forøgelse på 4,5 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,6 mio. kr., som består af frigivet deponering fra salg af Roskilde El-forsyning med 14,8 mio. kr. samt opsamlet afkast. Deponering frigives med 1/10 årligt. Der er givet tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. i forbindelse med kommunalisering af Roskilde Kongrescenter som der ud fra den endelige beregning og overtagelsesdato ikke blev behov for. 17

19 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder, som består af kommunens tilgodehavende i forbindelse med selskabsdannelsen, er nedbragt med 18,0 mio. kr. svarende til det oprindelige budget samt de foreliggende gældsbreve. Kortfristet gæld er formindsket med 29,3 mio. kr., som der ikke var budgetteret med. Forøgelsen består hovedsageligt af ventende udbetalinger med 26,4 mio. kr., formindskelse af mellemregningskonti med 16,1 mio. kr. samt en forøgelse af feriepengeforpligtigelsen med 14,3 mio. kr. Generelt indeholder finansforskydninger en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements- og supplementsperioden. Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. 10) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver. Beholdningen af likvide aktiver blev i formindsket med 5,6 mio. kr., hvilket er 23,6 mio. kr. mindre end budgetteret, og den likvide beholdning udgør ved udgangen af 196,6 mio. kr. Primo Bevægelser Ultimo - i bevægelser angiver forbrug Beholdning af likvide aktiver 202,2 196,6 Budgetteret kasseforbrug -29,2 Skatter -8,9 Tilskud og udligning 11,0 Drift skattefinansieret 21,8 Renter 6,5 Anlæg skattefinansieret 11,6 Ejendomssalg/byggemodning -3,2 Drift brugerfinansieret 3,5 Anlæg brugerfinansieret 0,0 Lånoptagelse 4,6 Afdrag på lån -59,4 Øvrige finansforskydninger 29,3 Kursregulering af likvide aktiver* 6,8 Ændring i likvide aktiver -5,6 *Kursreguleringen består af urealiseret kursgevinst på både frie- og deponerede midler. 11) Kortfristede tilgodehavender Primo Ultimo + angiver tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender 313,0 245,1 Heraf: Tilgodehavender hos staten 15,7-2,9 Tilgodehavender i betalingskontrol 122,9 132,0 Andre tilgodehavender 17,1 19,5 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter 117,9 54,9 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 39,3 41,6 Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 245,1 mio. kr. ultimo. Tilgodehavenderne er formindsket med 67,8 mio. kr. i. Finansforskydninger udgør 61,0 mio. kr. Forskellen på 6,8 mio. kr. kan henføres til direkte posteringer på status, heraf vedrører 4,5 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender i betalingskontrol og 2,3 mio. 18

20 kr. reguleringer ved indregning af regnskaber fra de selvejende institutioner i kommunens balance. Tilgodehavender hos staten er formindsket med 18,6 mio. kr., saldoen på -2,9 mio. kr. er udtryk for en gæld til staten bestående af restrefusion for. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 9,1 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 13,6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige restancer. Saldoen udgør 132,0 mio. kr. Andre tilgodehavender er forøget med 2,4 mio. kr. Saldoen på 19,5 mio. kr. består af tilgodehavende hos Økonomi- og Indenrigsministeriet for momsrefusion af udgifter afholdt i supplementsperioden. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er formindsket med 63,0 mio. kr. til 54,9 mio. kr. Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner forøget med 2,3 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 4,6 mio. kr. og -2,3 mio. kr. statusposteringer. 12) Kortfristet gæld - angiver gæld Primo Ultimo Kortfristet gæld -843,9-809,0 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) -0,0-0,0 Fonds, legater mv. (netto) -17,2-17,2 Kassekreditter og byggelån 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -20,6-21,2 Mellemregning, kirkeskat -0,2-0,0 Gæld til andre kommuner og regioner -6,6-4,8 Skyldige feriepenge -345,2-374,2 Anden kortfristet gæld -274,7-248,3 Mellemregningskonti -140,8-125,7 Selvejende institutioner -38,7-17,7 Den kortfristede gæld udgør i alt 809,0 ultimo. Den kortfristede gæld er formindsket fra 843,9 mio. kr. til 809,0 mio. kr., eller med i alt netto 34,9 mio. kr. Finansforskydninger udgør 29,3 mio. kr. Forskellen på 10,4 mio. kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, som bl.a. skyldes afskrivninger og regulering af balancen for selvejende institutioner og ældreboliger, i alt 3,9 mio. kr. og forøgelse af feriepengeforpligtigelsen med 14,3 mio. kr. Der er endvidere foretaget en primosaldokorrektion i forbindelse med flytning af gæld i BOMI fra kortfristet gæld til langfristet gæld. Kortfristet gæld til staten er forøget med 0,6 mio. kr. og udgør 21,2 mio. kr. Gælden skal ses i sammenhæng med tilgodehavende kontanthjælp, boligindskud mv. og afregnes i takt med at kommunens bruttotilgodehavende indbetales. Finansforskydninger udgør 1,2 mio. kr., og direkte posteringer på status udgør -0,6 mio. kr. Gæld til andre kommuner og regioner er formindsket med 1,8 mio. kr. og udgør 4,8 mio. kr. Består af enkelte regninger der er restanceført efter særlig aftale. Anden kortfristet gæld er formindsket med 26,4 mio. kr. til 248,3 mio. kr., som overvejende består af ventede betalinger samt enkelte regninger, der undtagelsesvis er restanceført. 19

21 Mellemregningskonti er formindsket med 15,1 mio. kr. til 125,7 mio. kr. Finansforskydninger udgør 16,1 mio. kr. og direkte posteringer på status udgør 1,0 mio. kr. 13) Langfristede tilgodehavender + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 2.741, ,8 Heraf: Pantebreve 2,3 1,8 Aktier og andelsbeviser mv , ,8 Tilgodehavende hos grundejere 0,2 0,0 Udlån til beboertilskud 21,0 21,5 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: 342,3 346,3 Lån til ejendomsskatter 300,1 302,3 Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 3,5 2,4 Autolån 6,5 6,3 Øvrige 32,2 35,3 Deponerede beløb for lån m.v. 58,9 44,3 I er der sket en formindskelse af de samlede langfristede tilgodehavender på 40,4 mio. kr. til i alt 2.700,8 mio. kr. Finansforskydninger udgør en formindskelse på 8,1 mio. kr., mens den øvrige forskel på 32,3 mio. kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, heraf er 30,2 mio. kr. reguleringer af selskaber, hvor kommunen er medejer. Ejerandelen beregnes efter indre værdi. Indskud i Landsbyggefonden er neutraliseret med 3,7 mio. kr. svarende til årets bevægelser og der er afskrevet 0,8 mio. kr. vedr. boligindskudslån. Der er optaget et nyt tilgodehavende vedr. Vindinge Børnehus på -3,9 mio. kr Andre tilgodehavender består af: Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter er forøget med 2,2 mio. kr. til 302,3 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,6 mio. kr. som vedrører frigivelse af deponering fra salg af Roskilde El-forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt og udgør 14,8 mio. kr., ekskl. afkast. 20

22 14) Langfristet gæld - angiver gæld Primo Låneoptagelse Afdrag Øvrige reguleringer Ultimo Langfristet gæld , ,6 Heraf Gæld vedr. selvejende institutioner -0,5-17,9-18,4 Gæld til Stat og Hypotekbanken -0,2-0,2 Gæld til andre kommuner/regioner -18,1 10,8-7,2 Gæld til realkreditinstitutter -32,6 8,5-3,5-27,5 Gæld til kommunekredit -901,0-39,6 55,1-14,8-900,2 Anden langfristet gæld -57,9 49,8 7,0-1,0 Langfristet gæld ekskl. ældreboliger, -39,6 124,2-29, ,3 i alt -954,5 Gæld vedr. ældreboliger -405,8 13,9-0,3-392,3 Langfristet gæld ekskl. leasing, i alt ,1-39,6 138,2-29, ,8 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -22,9 19,1-3,8 Den langfristede gæld ekskl. leasing er i i alt formindsket fra 1.416,1 mio. kr. til 1.346,8 mio. kr. eller netto 69,3 mio. kr., som består af låneoptagelse på 39,6 mio. kr. jf. note 7, samt afdrag på -138,2 mio. kr. jf. note 8. Der er endvidere foretaget øvrige reguleringer på langfristet gæld med i alt 29,4 mio. kr. Selvejende institutioner: Gæld vedr. BOMI er flyttet fra kortfristet gæld til langfristet gæld med -16,1 mio. kr., optagelse af egenkapital VISO (BOMI) -1,9 mio. kr., index- og kursregulering 0,1 mio. kr., i alt 17,9 mio. kr. Realkreditinstitutter: Optagelse af gæld vedr. Roskilde Kongrescenter -3,9 mio. kr., index- og kursregulering 0,4 mio. kr. Kommunekredit: Optagelse af gæld vedr. Roskilde Kongrescenter -14,8 mio. kr. Anden gæld: Førtidig indfrielse af lån i Feriefonden har givet en positiv kursregulering på 7,0 mio. kr. 15) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. - angiver gæld Primo ultimo Modpost for anlægsaktiver , ,0 Øvrige balancekonto -339,8-360,8 Finansiel egenkapital i alt , ,8 16) Leje- og leasing forpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskabsafslutningen samlede leje- og leasingforpligtelser for i alt 3,8 mio. kr. mod 22,9 mio. kr. ved udgangen af Leasingforpligtigelsen er blandt andet faldet på grund af at leasing af biler løbende overgår fra finansiel leasing til operationel leasing. 21

23 17) Hensatte forpligtigelser - angiver gæld Primo Ultimo Hensatte forpligtigelser -686,9-646,8 Heraf Pensionsforpligtigelser -672,9-633,4 Åremålsansættelser -0,4-0,5 Arbejdsskader -12,7-12,0 Fratrædelsesgodtgørelse -0,9-0,9 Hensatte forpligtigelser er i formindsket med 40,1 mio. kr. som overvejende kan henføres til pensionsforpligtigelser. Der er i 2014 foretaget aktuarberegning i forbindelse med opgørelse af pensionsforpligtigelsen som er manuelt reguleret for 2015 og. Forpligtigelse vedrørende arbejdsskader er opgjort af forsikringsselskab. Kommunen har herudover en del hensatte forpligtelser som der p.t. ikke er givet fuld bevilling til og som ikke er optaget i regnskabet: Villaolietankforurening i Vor Frue, sagen har været forelagt Klima- og Miljøudvalget den 3. november 2015, pkt. 136, kommunens nettoudgift er skønnet til maksimalt 9 mio. kr. Byrådet har givet bevilling på 5,1 mio. kr. den 30. november. Der er dog stadig usikkerhed om det endelige beløb. Kompensation til lodsejere vedrørende vådområdeprojekt Enghave Å, sagen har været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget 7. juni 2012, pkt. 157, såfremt retssagen tabes kan udgiften bliver ca kr. Ekspropriationserstatning vedr. matr. Nr. 9c og 9aq er afgjort af Taksationskommissionen i 2014 og Roskilde kommune har fået medhold i at erstatningen fastsættes til kr. Afgørelsen er stadfæstet af Overtaksationskommissionen og erstatningen er udbetalt i december. Afgørelsen er dog indbragt for domstolene og eventuel økonomisk forpligtigelse er p.t. ukendt. 18) Kautions- og garantiforpligtelser 2015 Regaranti for statsgaranterede lån (boligbyggeri) 142,7 139,1 Anden kommunal garanti, 632,9 616,1 Boligindskudslån 0,9 0,7 Garanti ydet til FORS Roskilde A/S 176,9 205,4 Garanti ydet til Roskilde Kongres og Idrætscenter 15,0 0,0 Garanti ydet til Jyllinge Vandværk 1,4 2,1 I alt 969,8 963,4 In solidum med andre kommuner: 594,8 628,0 22

24 Roskilde Kommune havde ved regnskab kautions- og garantiforpligtelser for i alt 963,4 mio. kr. i forbindelse med lån til boligbyggeri, forsyning mv. I forhold til regnskab 2015 er det et fald fra 969,8 mio. kr. eller i alt 6,4 mio. kr. Garantier vedrørende Udbetaling Danmark og Movia er fra 2015 opgjort som Roskilde Kommunes andel i forhold til indbyggertal. Endvidere hæfter Roskilde Kommune sammen med en række øvrige kommuner i forbindelse med HNG, KARA/Noveren, VEKS, Udbetaling Danmark og Trafikselskabet Movia. Roskilde Kommunes indskudsandel af Trafikselskabet Movia (førhen HUR) stammer fra det tidligere Roskilde Amt. Roskilde Kommune har endvidere et tilgodehavende i Landsbyggefonden som efter reglerne i Budget- og regnskabssystemet nulstilles i balancen ultimo. Beløbet udgør 209,3 mio. kr. 23

25 REGNSKABSPRAKSIS 24

26 Anvendt regnskabspraksis Roskilde Kommunes regnskab aflægges I henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og ssystem for Kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. Fra 2010 er det ikke længere et krav, at kommunerne udarbejder et omkostningsbaseret driftsregnskab. Roskilde kommunes regnskab er korrigeret i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets nye krav til regnskabsaflæggelsen. -regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Reglerne om den udvidede balance fastholdes, således at der sker registrering i anlægskartoteket af tilgange, afgange, afskrivninger m.m. som hidtil. Disse ændringer foretages, fra og med regnskab 2010, direkte på hovedkonto 9. Det er et krav, at der kan trækkes data til brug ved omkostningskalkulationer, fx ved afgivelse af kontrolbud. Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes fra og med regnskabsår Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes dog ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. For øvrige forpligtelser/henlæggelser ( ) registreres ændringer fremover direkte på hovedkonto 9. Det gælder bl.a. for leasingforpligtelser og forpligtelser vedr. tjenestemandspension. Fra regnskabsåret 2011 er det i samråd med revisionen besluttet at de eksisterende varebeholdninger vedrørende Materielgården og Hjælpemiddeldepotet er udtaget af balancen i det der ikke sker væsentlige forskydninger mellem årene. Indregning af indtægter og udgifter et omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. Indtægter og udgifter registreres i det regnskabsår de vedrører. Afgørende herfor er, hvornår transaktionen (typisk levering) finder sted, og der foretages ikke periodisering i forhold til forbrugstidspunktet. Særligt vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 Grundlaget for åbningsbalancen er Roskilde Amts, Gundsø, Ramsø og Roskilde Kommuners registreringer af aktiver ultimo 2006, so m er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v. Balancen Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. 25

27 Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav og skyldigt overarbejde under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Der afskrives første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endeligt færdiggjort og taget i brug. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ejendomme erhvervet før 1. januar 1999 måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. Ejendomme erhvervet efter den 1.januar 1999 måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. For øvrige aktiver erhvervet før 1. januar 1999, hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Gr. 001 Bygninger Gr. 001 Installationer (nagelfast) Gr. 002 Tekniske anlæg, maskiner mv. Gr. 003 Inventar, it-udstyr mv år år 5-15 år 3-10 år Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes det vil sige aktiver, der enkeltvis har en anskaffelsessum under 100 tkr., men anskaffet til et fælles formål, og med en samlet værdig over 100 tkr.. Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. Indretning af kommunal aktivitet i lejede lokaler indregnes, såfremt værdien overstiger 100 tkr. Indretningen måles til kostpris og afskrives over den forventede brugstid dog maksimalt den resterende lejeperiode eller 10 år. Der foretages ikke fradrag for en eventuel reetableringsforpligtelse i forbindelse med fraflytningen af lejemålet. Hvis der på baggrund af en faktisk hændelse kan konstateres en væsentlig forringelse af aktivets værdi, som ikke antages at være af midlertidig karakter foretages der nedskrivning af aktivet. Nedskrivning foretages til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. 26