LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

Transkript

1 LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

2 LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression er et kursus til mennesker med symptomer på angst og/eller depression. Siden 2012 har kurset været udbudt til voksne mennesker. LÆR AT TACKLE angst og depression er en velafprøvet indsats til voksne på 18 år og opefter. Mange kommuner har i flere år haft gode erfaringer med kurset, og en randomiseret kontrolleret undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2016 har konkluderet, at kurset har positiv effekt på deltagernes symptomer på både angst og depression samt deres evne til at håndtere symptomerne. I de senere år er der sket en stigning i antallet af unge, der har symptomer på angst og depression. Mange kommuner har derfor efterspurgt at kunne udbyde kurset til unge. Komiteen for Sundhedsoplysning har derfor med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond tilpasset indsatsen, sådan at unge i aldersgruppen år også kan få gavn af indsatsen fremover. Indsatsen er netop blevet afprøvet i 10 kommuner, og i det følgende er samlet en række foreløbige anbefalinger til, hvordan man med fordel kan gribe det an, når LÆR AT TACKLE angst og depression udbydes til unge. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, som koordinatorer, instruktører og deltagere i testkommunerne har gjort sig med LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Lav en kommunikationsplan Det behøver ikke at være omfattende, men gør dig gerne nogle tanker om, hvordan du bedst får rekrutteret de unge i din kommune, der har brug for den hjælp kurset kan give dem. Vi har fire råd til, hvad du kan gøre: Brug informationsmaterialet fra Komiteen for Sundhedsoplysning Få spredt budskabet i egen organisation Brug lokale medier Kom ud på skoler og ungdomsuddannelser Brug informationsmaterialet fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Du har fået tilsendt en række informationsmaterialer fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Vores første forslag er simpelt. Brug det! En koordinator, vi snakkede, med formulerede sig på følgende måde: Vi har brugt kampagnematerialet fra Komiteen for Sundhedsoplysning rigtig meget. Det må jeg sige. Specielt plakaten med de små foldere i. Den har vi virkelig haft med mange steder. Den er flot, den har blikfang, og jeg synes, at den er rigtig fin. Få spredt budskabet i egen organisation. Rigtig mange af de unge, der deltog i pilotundersøgelsen, begyndte på kurset, fordi deres sagsbehandler, mentor, UU-vejleder eller studievejleder prikkede dem på skulderen og spurgte, om det var noget for dem. Hav derfor fokus på at informere om kurset internt i kommunen. Vær 1

3 opmærksom på, at de unge sjældent henvender sig selv, men typisk bliver motiveret via disse nøglepersoner i deres netværk. Få klædt nøglepersoner på til at kende kurset så godt, at de kan styrke den unges motivation i at komme på kurset. Brug lokale medier. Mange unge fortæller, at de startede på kurset, fordi deres mor, far eller andet nært familiemedlem havde set en annonce i det lokale dagblad. Vær opmærksom på andre måder man kan nå de unges nære netværk, fx via lokale foreninger i byen, sociale medier, på apoteket, i lægens venteværelse eller lignende. Kom ud på skoler og ungdomsuddannelser fx ved at få studievejledningen til at fortælle om det eller ved at få instruktører til at holde oplæg på uddannelserne. Oplæggene bør suppleres med information til nøglepersonerne på stedet, fx studievejledere eller lignende. Organisering Det kræver et godt samarbejde mellem flere kommunale enheder typisk inden for sundheds-, beskæftigelses- og social- og børne/ungeområdet - og samarbejde med andre organisationer for at kunne nå de unge med angst og depression i kommunen. Som beskrevet ovenfor handler det om at sprede kendskabet til kurset til centrale nøglepersoner, sådan at de kan motivere de unge til at deltage i kurset. Overvej om det er relevant at indgå samarbejde med for eksempel følgende parter: Sundheds-, social- og beskæftigelses- og børne/ungeforvaltninger Ungdomsuddannelser (fx produktionsskoler, gymnasier, erhvervsskoler) Socialpsykiatri Regional børne- og ungdomspsykiatri Jobcentre Ungeenheder Almen praksis (fx praksiskoordinator) Frivillige organisationer (fx Ventilen, Headspace) Mentorer, støttepersoner og sagsbehandlere PPR og SSP Kommunale og regionale PsykInfoer Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere) Åben anonym rådgivning og lignende Rekruttering af instruktører Det kan nogle gange være udfordrende at rekruttere unge instruktører til kurset. Navnlig i en opstartsfase, hvor det er første gang, at kurset bliver gennemført. Der er 3 anbefalinger, når det kommer til at rekruttere instruktører: Overvej at arbejde med blandede instruktørteams Hav fokus på kemien mellem instruktørerne Vigtigt at begge instruktører har egne erfaringer Overvej at arbejde med blandede instruktørteams. Der er endnu ikke mange erfaringer med udelukkende at bruge unge instruktører. De erfaringer, der er, er blandede. Der er eksempler på, at det kan fungere både godt og mindre godt med 2 unge instruktører. Nogle af de udfordringer, der kan være i forhold til at bruge unge instruktører er, at instruktøropgaven er for krævende for dem, og at de derfor trækker sig fra opgaven. En måde at arbejde med unge instruktører kan bestå i, at skabe instruktørteam, som består af en erfaren, typisk 2

4 lidt ældre instruktør, og en yngre instruktør. Flere kommuner har gode erfaringer med denne model. Når man har holdt flere kurser, kan man ofte finde unge instruktører via holdene. Alternativt have 2 instruktører, der ikke er unge. Hav fokus på kemien mellem instruktørerne. Flere af de unge, som har været på LÆR AT TACKLE angst og depression peger entydigt på, at de er meget glade for deres instruktører uanset instruktørernes alder. Noget tyder på, at alderen ikke er så vigtig, men snarere at der er en god kemi og et godt samarbejde mellem instruktørerne. Det skaber ro og tryghed for kursisterne. Prøv derfor at have fokus på instruktørernes rummelighed og lyst til at samarbejde, når du rekrutterer instruktører. Sørg også for at hjælpe dem i gang med samarbejdet, så de får en god start. Du kan eventuelt holde et møde, hvor du hjælper dem i gang med forberedelse af kurset. En koordinator har beskrevet det på følgende måde: Og det tror jeg, at man skal tænke rigtig meget over, inden man sætter nogle sammen. At de har det rigtig godt sammen, fordi det afspejler sig ligesom i gruppen. Vigtigt at begge instruktører har egne erfaringer. Flere af de unge, vi har snakket med, understreger, hvor værdifuldt det er, at instruktørerne selv enten har haft eller har udfordringer med angst eller depression. Det betyder, at de kan spejle sig i instruktørerne og tale sammen i øjenhøjde. Vi anbefaler derfor at arbejde med instruktører, som begge har personlige erfaringer med angst eller depression. En deltager har beskrevet det på følgende måde: De [instruktørerne] snakkede ikke sådan pædagogisk til os, så man følte sig dum. Det var jeg sådan lidt bange for i starten, hvordan de ville snakke til os. Men da de begyndte, tænkte jeg hold da op, det er et helt andet niveau end jeg havde regnet med. Det synes jeg var dejligt. Netværk er vigtige Det er en vigtig målsætning med kurset at skabe netværk blandt deltagerne, som kan vare ved efter forløbets afslutning. Vi har derfor udarbejdet nogle råd, I kan give til jeres instruktører, om hvordan dette kan fremmes: Bryd isen blandt deltagerne Skab gode relationer ved at lave makkerpar Lad der være dialog og diskussion på tværs Opfordre deltagerne til at oprette en fælles Facebookgruppe fra kursusstart Bryd isen blandt deltagerne. For at deltagerne skal kunne skabe netværk både på og uden for kursusforløbet er det en forudsætning, at deltagerne lærer hinanden at kende på selve kurset. Det er dog ingen let øvelse for deltagerne. Hjælp dem derfor med at blive trygge ved hinanden. Som instruktør kan man hjælpe de unge ved at hjælpe dem med at finde hinanden i pausen over fælles emner. Ligeledes kan man som instruktør opfordre deltagerne til at lære hinanden at kende uden for kursets rammer. Skab gode relationer ved at lave makkerpar. Makkerpar mellem deltagerne er et godt redskab til at skabe relationer mellem deltagerne. At have en makker, som man kan skrive til og høre, hvordan det går med 3

5 handleplanen, giver et ansvar, ikke alene for deltageren selv, men også overfor ens makker. Deltagerne fortæller, at det har fungeret rigtig godt og at det har været meget motiverende for at komme på kurset. Derfor vær opmærksom på, at aktiviteten, hvor kursisterne skal ringe til hinanden, er ekstra vigtig for denne gruppe og ikke må springes over. Makkerskaberne kan også bringes i spil under modulet for eksempel ved at lade deltagere tale kort sammen to og to før en idérunde eller andre aktiviteter. Lad der være dialog og diskussion på tværs. Blandt deltagerne er der et generelt ønske om dialog og diskussion på kurset. Deltagerne taler om, at dialog på tværs har stor værdi, fordi de er i samme situation, samme alder og kan relatere sig til hinanden og de udfordringer, der er forbundet med angst og depression. Kunsten består i at give rum til dialog og samtidig respektere strukturen i LÆR AT TACKLE angst og depression. Man kan med fordel holde en ekstra pause i kurset og udvide kurset tilsvarende. Alternativt kan deltagerne komme 30 minutter før ved modul 2-7 og snakke frit, inden kurset begynder. Instruktørerne eller den koordinator, der kender kursisterne fra forsamtalerne, bør være til stede for at skabe tryghed og opmuntre til dialog, hvis deltagerne mødes før kursusstart. Opfordrer deltagerne til at oprette en fælles Facebookgruppe fra kursusstart. Det er vigtigt med et fælles forum til at kunne udveksle oplevelser og erfaringer deltagerne imellem. Facebook er et lettilgængeligt medie og et forum, som stort set alle grupper har gjort brug af til at kommunikere med hinanden og skabe netværk. Facebookgrupper har fungeret godt, navnlig når de blev oprettet fra starten af kurset. Pårørendedeltagelse kan være en fordel At deltage med en pårørende, mentor eller lignende kan styrke den unges fremmøde og deltagelse og i nogle tilfælde være med til at forhindre frafald. Der er samtidig ikke noget, som tyder på, at pårørendedeltagelse forstyrrer dynamikken på kurset, og at deltagelsen faktisk kan bidrage til, at flere deltagere føler sig trygge på kurset. Vores anbefaling er derfor: Foreslå pårørendedeltagelse, hvis den unge har brug for ekstra støtte. Foreslå pårørendedeltagelse, hvis den unge har brug for ekstra støtte. Alle deltagere, instruktører og koordinatorer har været positive over for pårørendedeltagelsen og den støtte, det giver deltageren, navnlig i starten af kurset. Behovet for at have pårørende med på kurset er dog meget individuelt og afhænger af den enkelte unges situation. Nogle deltagere har brug for at have pårørende med på hver kursusgang, hvor andre måske kun behøver at blive fulgt til kurset første gang og så har fået mod på at gå selv. En deltager vi talte med udtrykte sig således: Det [forløb] jeg tidligere har været på, der havde jeg min mor med, det gav sindssygt meget for mig dengang. Jeg tror det kommer meget an på, hvor man er i sit forløb, og hvor langt man er kommet. Hvis du er tidligt i forløbet og har brug for én, der støtter dig, så er det en super ting, at man kan have én med. Hvad kan der gøres for at undgå fravær og frafald? For at nedbringe kursusfravær og undgå frafald har vi her 3 råd til dig: Giv unge med særlige udfordringer ekstra opmærksomhed Aftal eventuelt følgeordning med pårørende, mentor, kontaktperson eller lignende 4

6 Brug SMS til at motivere de unge til at komme på kurset Giv de unge med særlige udfordringer ekstra opmærksomhed. Der er en tendens til, at det især er unge der ikke er i uddannelse eller job som har mest fravær. Samtidig ser det også ud til, at det er den gruppe, der har størst behov for støtte i forhold til fremmøde og deltagelse under kurset. Vær særlig opmærksom på dem og tal med dem under forsamtalen om, hvad der skal til for at støtte dem i at komme til kurset og om der er noget, du som koordinator kan gøre for at understøtte fremmøde. Her kunne det være oplagt at foreslå pårørendedeltagelse. Aftal eventuelt følgeordning. Vi kan se, at en væsentlig årsag til fravær skyldes mangel på overskud. Det kan ganske enkelt være meget svært at komme ud af døren, når man har det skidt. Her kan en følgeordning være en stor hjælp. En deltager beskriver det på følgende måde: Min kontaktperson har fulgt mig herned hver gang, for ellers var jeg ikke kommet. Jeg har haft flere gange, hvor jeg bare har haft lyst til at skrive, at jeg ikke kom. Det er ikke fordi, at jeg ikke har lyst, men det var simpelthen overskuddet og energien til at komme ud af døren. Så der har jeg været glad for, at min kontaktperson har hjulpet mig afsted, for ellers var jeg ikke kommet hver gang. Selvom at jeg havde sat mig for, at jeg gerne ville komme. Brug SMS til at motivere de unge til at komme på kurset. Over en tredjedel af de unge siger, de har haft brug for hjælp til at møde op på kurset. Og noget tyder på, at kvinder har større behov for det end mænd. Nogle kommuner har arbejdet med at sende SMS-remindere til de unge før hver kursusgang. Det er noget, de unge har været meget glade for. Det ser ud til at motivere til at deltage, og det kan være med til at sikre fastholdelse og nedbringe kursusfravær. Vi anbefaler derfor, at der bliver sendt reminder fra gang til gang, enten fra dig eller en af instruktørerne. Hvis du har brug for mere information, så kontakt Komiteen for Sundhedsoplysning. 5