Bilag trimester opfølgning på Budget 2016

Transkript

1 Bilag trimester opfølgning på Budget 2016

2 Kolofon Dato 26. maj 2016 Direktionsforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2016 Controllerenheden Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over anvendte forkortelser: EVU F&U IDV KA OU SamfPæd STÅ Efter- og videreuddannelse Forskning & Udvikling Indtægtsdækket virksomhed Koncernadministration Ordinær uddannelse Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Studenterårsværk (dvs. at et STÅ er udtryk for en fuldtidsstuderende i ét år) Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Åben Uddannelse SundTek ÅU R2015 Realiseret 2015 B2016 Budget 2016 F12016 Forecast 1 efter 1. trimester 2016

3 Indhold Rektors indstilling og beretning 5 Ordinær uddannelse (OU) 8 Efter- og Videreuddannelser (EVU) 10 Forskning og udvikling - projektøkonomien 12 Løn 14 Driftsomkostninger 15 3

4 Indledning Forecast 1 efter 1. trimester 2016 (F1 2016) tager udgangspunkt i budgettet for 2016, som blev godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 10. december Budgetopfølgningen efter 1. trimester for 2016 indeholder følgende afsnit: Rektors beretning og indstilling Økonomistatus, herunder specifikke emner: o Metropols ordinære uddannelser o Metropols efter- og videreuddannelsesområde o Projektøkonomi o Lønomkostninger o Driftsomkostninger Med budget 2014 igangsatte bestyrelsen en investering på Metropol, hvor fokus ikke mindst var på udvikling af uddannelserne, vækst i efter- og videreuddannelse (EVU) og styrkelse af evnen til at hjemtage ekstern finansiering til forsknings- og udviklingsopgaver (F&U). Investeringen fortsatte med budget 2015 og videreføres i 2016 med udgangspunkt i en solid egenkapital. Således blev der i B2016 afsat en pulje til videreførelse af de strategiske indsatser og initiativer, som blev påbegyndt i Som en følge af de allerede foretagne investeringer i kapacitetsopbygningen på F&U og EVU blev der budgetteret med en stigning i indtægterne. Der blev samlet set budgetteret med et underskud på 22,8 mio. kr., hvilket er udtryk for en drift i balance, når investeringer mv. fratrækkes. F viser et forventet negativt regnskabsresultat på 25,3 mio. kr. Det er 2,5 mio. kr. dårligere end forventet i B2016. Det skyldes bl.a. lavere indtægter fra grunduddannelserne og fra EVU. I modsat retning trækker omkostningsreduktioner og en optimering af Metropols afskrivningsprofiler. Den forventede EVU-indtægt i 2016 er ca. 7 pct. højere end EVU-indtægten i Der forventes således en vækst på området som forudsat i forretningsstrategien for EVU. Væksten er dog noget mindre end forudsat i B2016, hvilket er et væsentligt opmærksomhedspunkt. 4

5 Rektors indstilling og budgetberetning Rektors indstilling og beretning Opfølgningen efter 1. trimester 2016 tager udgangspunkt i de realiserede indtægter og omkostninger til og med april måned 2016 sammenlagt med områdernes forventning til årets resterende otte måneder. Med budgetopfølgningerne tilvejebringes en viden om udviklingen i Metropols økonomi og de effekter, som afledes af de mange aktiviteter som løbende pågår i Metropol, og som ikke altid kan forudsiges ved årets indgang. På den baggrund kan der foretages omprioriteringer mv., og forventningerne til det endelige resultat for året kan justeres. Tabel 1: Sammenligningstal realiseret 2015 mod Budget 2016 samt F Note: Studievalg København indgår ikke i opgørelsen og opfølgningen. Som det fremgår af ovenstående tabel 1 forventer Metropol efter 1. trimester 2016 et samlet underskud på 25,3 mio. kr. Sammenholdt med det bestyrelsesgodkendte budgetunderskud på 22,8 mio. kr. giver dette en negativ afvigelse på 2,5 mio. kr. Den forventede negative afvigelse fra B2016 er primært et resultat af lavere indtægter fra grunduddannelserne og fra EVU. I modsat retning trækker omkostningsreduktioner og en optimering af Metropols afskrivningsprofiler. Der forventes lavere indtægter fra grunduddannelsen end estimeret i B2016 på ca. 8,5 mio. kr. Det svarer til en indtægtsreduktion på ca. 1,7 pct. af de samlede indtægter til grunduddannelser. Det er mindre end reduktionen i taksterne på 2,0 pct. som følger af regeringens omprioriteringsbidrag. Årsagen til de lavere forventninger skyldes en kombination af, at der er færre studerende end forventet, der har bestået eksaminer, samt at frafaldet af studerende er større end antaget ved budgetlægningen. Den forventede EVU-indtægt i 2016 er ca. 7 pct. højere end EVU-indtægten i 2015, hvilket kun er knapt halvdelen af de godt 15 pct., som var forventningen i B2016. Den meget ambitiøse vækstforudsætning for EVU-indtægterne i B2016 skyldes dels en lineær opskrivning af det 5-årige vækstmål i EVU-strategien på 90 mio. kr., dels at der på 5

6 budgetlægningstidspunktet blev forventet et bedre regnskabsresultat for EVUindtægterne i 2015, end der efterfølgende blev realiseret. På den baggrund kan det ved 1. trimesteropfølgning for 2016 konstateres, at forventningerne til en meget stor vækst i EVU-indtægterne ikke til fulde kan realiseres i Der er imidlertid fortsat grundlag for at tro på EVU-strategien. Dels fordi der ses en vækst i indtægterne sammenlignet med 2015 og dels fordi der er igangsat nye initiativer, der understøtter EVU-området. Når faldet i indtægter fra grunduddannelserne og EVU ikke slår mere igennem i det forventede regnskabsresultat for 2016 skyldes det primært et markant fald i de forventede driftsomkostninger på ca. 17 mio. kr. Faldet i driftsomkostninger skyldes en kombination af lavere aktivitet bl.a. på EVUområdet, generelle omkostningsreduktioner i særdeleshed på det administrative område i Metropol samt en optimering af afskrivningsprofilen på Metropols bygningsmasse. Sidstnævnte skyldes, at det i forbindelse med effektiviseringsprogrammet er blevet konstateret, at der anvendes uensartede og ikke-optimale principper for afskrivninger af bygningsværdien. I samråd med revisionen er det derfor besluttet at anvende ensartet afskrivninger på bygningsmassen med virkning fra regnskabsåret En sådan ændring betyder en reduktion af de årlige afskrivninger på mere end 6 mio. kr. årligt, hvilket er indarbejdet i F Endelig var der i B2016 forudsat effektiviseringer på 5 mio. kr. som følge af igangsættelsen af Metropols effektiviseringsprogram. Den konkrete udmøntning skulle indarbejdes i forbindelse med trimesteropfølgningerne. Med F fastholdes effektiviseringer på 5 mio. kr., hvoraf der sker en konkret udmøntning for 4,1 mio. kr. Effektiviseringerne er udmøntet på områder som forplejning, transport, deling af underviserressourcer, energireduktion mv., jf. nedenstående tabel 2. 6

7 Tabel 2: Udmøntning af effektiviseringsprogram i F Der vil i de kommende års budgetter, jf. effektiviseringsprogrammet, blive budgetteret med yderligere effektiviseringer for minimum 16 mio. kr., som forventes at have en mere tilbundsgående og strukturel karakter end ovenstående. Det forventes bl.a. at dreje sig om effektiviseringer vedr. indkøbsområdet, uddannelsernes gennemførelse samt administrative arbejdsgange. Driftsresultat I B2016 var det indarbejdet investeringer samt forbrug af opsparede F&U midler fra tidligere år på i alt 25,7 mio. kr. Det indebar et driftsoverskud på 2,8 mio. kr. I F12016 fastholdes investeringerne og med en forventet forværring af regnskabsresultatet på 2,5 mio. kr. fastholdes et driftsresultat, der er i balance, jf. nedenstående tabel 3. Tabel 3: Metropols forventede driftsbalance 2016 Nedenfor fokuseres på de enkelte forretningsområder. Det skal bemærkes, at der efter udarbejdelsen af B2016 er foretaget en organisationsjustering, der har medført mindre forskydninger mellem forretningsområderne i B2016. De oplyste tal for B2016 er således ikke på alle områder fuldstændig identisk med tallene oplyst i budgetnotatet for 2016 af 10. december

8 Ordinær uddannelse Ordinær uddannelse (OU) Aktivitetsbaserede taxameterindtægter på de ordinære uddannelser udgør hovedparten af Metropols indtægtsgrundlag. Således genererer Metropols 17 grunduddannelser med knap studerende godt 60 pct. af Metropols samlede indtægter svarende til ca. 486 mio. kr. Ved den første trimesteropfølgning er der kendskab til de realiserede OU-aktiviteter i første halvår af I første halvår af 2016 er der en nedgang i OU-aktivitet sammenlignet med det budgetterede. Det forventes i et vist omfang, at nedgangen kan indhentes i 2. halvår af For 2016 forventes samlet set en nedgang i OU-indtægter på 8,5 mio. kr., jf. nedenstående tabel 4. Det svarer til en indtægtsreduktion på ca. 1,7 pct. af de samlede indtægter til grunduddannelser, hvilket stadig er mindre end reduktionen i taksterne på 2,0 pct. som følger af regeringens omprioriteringsbidrag. Tabel 4: Forventede indtægter på de ordinære uddannelser Note: Som følge af ny budgetteringspraksis af fællestaxameteret afviger OU-indtægten fra budgetnotatet for Årsagen er en kombination af, at der er færre studerende end forventet, der har bestået eksaminer, samt at frafaldet af studerende er større end antaget ved budgetlægningen. Særligt det øgede frafald er et opmærksomhedspunkt. Derudover påvirkes OU-indtægten af, at Finansministeriet i april måned har udsendt en dispositionsbegrænsning, som mindsker tilskuddet til samtlige statslige virksomheder og selvejende institutioner. For Metropols vedkommende udgør dispositionsbegrænsningen 0,9 mio. kr. Studenteraktivitet målt på antallet af studenterårsværk (STÅ) Nedenstående tabel 5 viser summen af teori- og praktik-stå, hvor teori-stå genererer højere taxameterindtægter end praktik-stå. Som det fremgår af tabellen, forventes i 2016 realiseret 131 færre STÅ end budgetteret ved årets start. Det er 46 flere STÅ end realiseret i Den øgede STÅ-produktion sammenlignet med 2015 medfører ikke øgede indtægter på grund af takstreduktionen på 2 pct., som er indeholdt i finansloven Taksterne reduceres med 2 pct. hvert år frem til

9 Tabel 5: Forventet studenteraktivitet på de ordinære uddannelser (antal STÅ) Den negative afvigelse på STÅ i forhold til budget skyldes, at færre består eksaminerne og at der er et større frafald af studerende end forventet ved budgetlægningen. 9

10 Efter- og Videreuddannelser Efter- og Videreuddannelser (EVU) Den forventede EVU-indtægt i 2016 er ca. 7 pct. højere end EVU-indtægten i 2015, hvilket kun er knapt halvdelen af de godt 15 pct., som var vækstforudsætningen i B2016. Den meget ambitiøse vækstforudsætning for EVU-indtægterne i B2016 skyldtes dels en lineær opskrivning af det 5-årige vækstmål i EVU-forretningsstrategien på 90 mio. kr., dels at der på budgetlægningstidspunktet blev forventet et bedre regnskabsresultat for EVU-indtægterne i 2015, end der efterfølgende blev realiseret. Trimesteropfølgningen viser, at forventningerne til en meget stor vækst i EVUindtægterne ikke til fulde kan realiseres i Der er imidlertid fortsat grundlag for at tro på EVU-strategien. Dels fordi der ses en vækst i indtægterne sammenlignet med 2015 og dels fordi der er igangsat nye initiativer, der understøtter området. Der arbejdes bl.a. med, at tilgangen til markedet på EVU-området bliver mere kommerciel, samtidig med der er et øget fokus på den økonomiske styring. Der er desuden intensiveret fokus på at understøtte den strategiske udvikling af EVU-området og koordineringen mellem EVU-institutterne, samt styrke relationen til kunder og professionalisere markedsføringen. Tabel 6: Udvikling i indtægter for EVU Som det fremgår af ovenstående tabel 6 nedskrives de forventede EVU-indtægter for 2016 med 15,7 mio. kr. efter 1. trimesteropfølgning sammenlignet med B2016. ÅUindtægterne nedskrives med 7,5 mio. kr. og IDV-indtægterne nedskrives med 8,2 mio. kr. For så vidt angår ÅU-indtægterne fastholdes - trods nedskrivningen af indtægterne i F en vækst sammenlignet med F bekræfter således, at det store fald i ÅU-indtægterne, der kunne konstateres i 2015 sammenlignet med 2014, er stoppet. Faldet i ÅU-indtægterne i 2015 blev tilskrevet, at ÅU-aktiviteter i stigende grad udgøres af tilpassede forløb, som skal udvikles og vindes på markedsvilkår i konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner. Der er efterfølgende blevet arbejdet på øget indsigt i kundernes behov for at opnå aftaler om længerevarende uddannelsesforløb. Dette arbejde synes så småt at give resultat. På IDV skyldes den væsentligste nedskrivning en nedgang i indtægter relateret til A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. A.P. Møller Fonden har i foråret udmeldt mere snævre kriterier for ansøgningsrunden i maj 2016 set i forhold til tidligere år. Flere af de 10

11 projektideer der var forberedt i efteråret 2015 med henblik på godkendelse i maj 2016 er derfor blevet udskudt til runden i oktober 2016, og påvirker således den forventede IDVomsætning i I nedenstående tabel 7 ses udviklingen i omkostninger for EVU. Det skal bemærkes, at omkostningsfordelingen mellem ÅU og IDV er påvirket af tekniske faktorer, hvilket forklarer dele af omkostningsstigningen for ÅU samt dele af omkostningsnedgangen for IDV. Tabel 7: Udvikling i omkostninger for EVU Som det fremgår af tabellen forventes der samlet set en reduktion i omkostningerne sammenholdt med B2016. Reduktionen forventes dog kun at blive 3,3 mio. kr. Tabel 8: Udvikling i lønsomhed for EVU Tabel 8 viser, at det samlede dækningsbidrag for ÅU og IDV som konsekvens af ovenstående forventes forværret med ca. 12,5 mio. kr. sammenholdt med B2016. Med F12016 fastholdes imidlertid forventningerne til et forbedret dækningsbidrag for såvel ÅU som IDV sammenlignet med Der er et skærpet fokus i Metropol på lønsomheden og omkostninger relateret til ÅU og IDV, herunder i opfølgning på holdtilmeldinger og styring af aktiviteter. 11

12 Projektøkonomi Forskning og udvikling - projektøkonomien I opgørelsen af den samlede projektøkonomi indgår forsknings- og udviklingsprojekter, der lever op til Frascati-manualens definition, samt en række innovationsrettede projekter, som indgår i Metropols generelle arbejde med viden og videnopbygning. Med F12016 forventes et lidt større aktivitetsniveau for den samlede projektøkonomi end B2016, jf. nedenstående tabel 9. Tabel 9: Udvikling i projektomkostninger Ekstern finansiering til projekter Realiseringen af en bæredygtig målsætning om at øge aktivitetsniveauet til forskning og udvikling afhænger af Metropols evne til at realisere eksterne indtægter, dvs. indtægter der ikke kommer fra bevillingen på finansloven eller fra globaliseringsmidlerne. Hertil kommer, at udfasningen af globaliseringsmidlerne yderligere skærper nødvendigheden af en stigning i den eksterne finansiering. Med F budgetteres en forventet ekstern finansiering til projekter på 36,2 mio. kr., jf. nedenstående tabel 10. Det er en nedgang sammenlignet med B2016 på ca. 6 mio. kr. Dele af nedgangen skyldes dog tekniske årsager som følge af ændret konteringspraksis i forhold til refusion af Ph.d.-studerende. Der budgetteres fortsat med en vækst i den eksterne finansiering sammenlignet med den realiserede eksterne finansiering i Nedgangen i ekstern finansiering i forhold til B2016 er ikke desto mindre et opmærksomhedspunkt. Tabel 10: Udvikling i ekstern finansiering Note: Ekstern finansiering er defineret ved standard-konto og F&U aktiviteter finansieret af finanslovsbevilling Der er i 2016 budgetteret med direkte løn- og driftsudgifter på 52,1 mio. kr. til den del af forsknings- og udviklingsaktiviteterne, der lever op til Frascati-manualens definition og som finansieres af finanslovsbevillingen. 12

13 Tabel 11: Udvikling i F&U aktiviteter finansieret af finanslovsbevilling Ved trimesteropfølgningen opjusteres aktivitetsforventningerne, jf. ovenstående tabel 11. Omkostningerne forventes at være på 57,8 mio. kr. Det er 5,7 mio. kr. mere end ved årets start. Samtidig opskrives forventningerne til den eksterne finansiering til 14,6 mio. kr. Finanslovsbevillingen til Metropols Frascati-aktiviteter udgør ca. 35 mio. kr. Eksklusiv indregning af overheadomkostninger har Metropol således en egenfinansiering på ca. 8,2 mio. kr. til Frascati-aktiviteter. Efter udarbejdelsen af B2016 blev der fra ministeriets side udmeldt en ny opgørelses- og konteringspraksis for Frascati-aktiviteter. Opgørelsen af omkostninger til disse aktiviteter i tabel 11 afviger derfor fra budgetnotatet for Da opsparede F&U-midler er baseret på den oprindelige opgørelsespraksis, ændres der ikke med F i den oprindelige vurdering af forbrug af opsparede F&U midler på 5,2 mio. kr., jf. tabel 3. 13

14 Løn Løn Hovedparten af Metropols omkostninger knytter sig til løn, som udgør omkring 70 pct. af Metropols samlede omkostninger. I de seneste år har Metropol oplevet en vækst i lønforbruget, hvilket også afspejles i B2016, hvor forventningerne til Metropols samlede lønomkostninger beløb sig til 589,7 mio. kr. Det er en stigning i forhold det realiserede lønforbrug for 2015 på 24,1 mio. kr. svarende til godt 4 pct., jf. nedenstående tabel 12. Tabel 12:Samlet lønforbrug for Metropol I F12016 forventes et fald i lønudgifterne på 6,9 mio. kr. i forhold til B2016. Det lavere lønforbrug skyldes dels færre EVU-aktiviteter end forventet, et øget fokus på refusioner samt ændret konteringspraksis af refusion for Ph.d.-studerende, jf. afsnit om projektøkonomi. 14

15 Driftsomkostninger Driftsomkostninger I B2016 var forventningerne til øvrige driftsomkostninger på 280,5 mio. kr. I F12016 forventes nu et samlet forbrug på 263,9 mio. kr. Dette er en reduktion af de samlede driftsomkostninger på i alt 16,6 mio. kr. i forhold til B2016. Driftsomkostningerne forventes samlet set at være lavere end i 2015, jf. nedenstående tabel 13. Tabel 13: Udvikling i Metropols driftsomkostninger Faldet i driftsomkostninger skyldes en kombination af lavere aktivitet bl.a. på EVUområdet, generelle omkostningsreduktioner i særdeleshed på det administrative område i Metropol, samt en optimering af afskrivningsprofilen på Metropols bygningsmasse. Sidstnævnte skyldes, at det i forbindelse med effektiviseringsprogrammet er blevet konstateret, at der anvendes uensartede og ikke- optimale principper for afskrivninger af bygningsværdien. Dette har særlig stor betydning for Metropols driftsøkonomi i den nuværende situation, hvor ibrugtagning af om- og nybygninger for mere end 200 mio. kr. belaster den løbende drift. I samråd med revisionen er det besluttet at anvende ensartet afskrivninger på bygningsmassen med virkning fra regnskabsåret Fremover afskrives bygninger over 50 år til en scrapværdi på 50 pct. af anskaffelsen. En sådan ændring betyder en reduktion af de årlige afskrivninger på mere end 6 mio. kr. årligt, hvilket er indarbejdet i F

16