TRAFIKFORBUNDET. Konfliktvejledning TRAFIKFORBUNDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIKFORBUNDET. Konfliktvejledning TRAFIKFORBUNDET"

Transkript

1 1 Konfliktvejledning 9. januar 2013, redigeret 7. juli 2015

2 2 Indhold: Forord side 3 Indledning side 4 Hvis der ikke opnås enighed ved overenskomstforhandlingerne side 5 Forligsinstitutionen side 5 Kollektive kampskridt side 6 Varsling af kollektive kampskridt side 7 Tjenestemænd og tjenestemænd på overenskomst (TJOK) side 7 Overenskomstansatte ledere side 8 Overenskomstansatte medarbejdere side 8 Flere ansættelsesforhold side 9 Flere job/faste arbejdssteder i ét ansættelsesforhold side 9 Konstitution/funktion i højere stilling side 9 Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår side 9 Ledige side 9 Efterlønsmodtagere i arbejde side 9 Løn, pension og konfliktunderstøttelse side 10 Forudlønnede krav om tilbagebetaling af løn side 10 Sygdom side 10 Barselsorlov side 11 Barselsorlov der er begyndt før konfliktens start side 11 Barselsorlov der påbegyndes efter konfliktens start side 11 Barselsorlov der afsluttes under konflikten side 11 Barselsorlov der strækker sig ud over konflikten side 12 Ferie side 12 Afvikling af ferie efter konflikten side 12 Afspadsering, omsorgsdage, feriefridag og barns sygdom side 12 Kurser side 13 Orlov med Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) side 13 Orlov side 13 Efterløn (efterlønsbevis m.v.) side 14 Opsigelse af ansættelsesforholdet side 14 Nødberedskab side 14 Blokade side 15 Medlemmer i konflikt og medlemmer uden for konflikt side 15 At være i konflikt side 15 Konfliktkontingent i Trafikforbundet og i kredsene side 16 Afslutning af konflikten side 16 Genindtræden (Genoptagelse af arbejde) side 16 Anciennitet side 17 Spørgsmål og problemer side 17

3 3 Forord KONFLIKT en mulighed! Overenskomsterne på statens område, skal fornyes med virkning fra en 1. april. Trafikforbundet er sammen med CO 10 overenskomstpart på de områder, de 6 kredse repræsenterer. Der forhandles for medarbejdere og ledere. Som forberedelse til forhandlingerne har Trafikforbundets kredse drøftet og indsamlet overenskomstkrav som blev prioriteret af Trafikforbundets Hovedbestyrelse. Første etape er forhandlingerne af de overordnede økonomiske rammer, disse forhandlinger føres, for Trafikforbundets vedkommende af CO 10. Anden etape er de specielle forhandlinger dvs. alle Trafikforbundets områder disse forhandlinger føres af CO 10 og Trafikforbundet. Desværre kan ikke udelukkes, at det ikke er muligt at opnå enighed med arbejdsgiverne. I den situation kan det blive nødvendigt at varsle og iværksætte konflikt. Den overvejende del af Trafikforbundets medlemmer er tjenestemænd. Tjenestemænd og ledere kan ikke strejke. Men der kommer flere og flere overenskomstansatte funktionærer og de kan, med visse undtagelser, gå i strejke eller bliver lockoutet. Det betyder at på områder hvor der både er tjenestemandsansatte og funktionæransatte, i egne som andre faggrupper, vil en konflikt kunne få direkte og indirekte indflydelse på Trafikforbundets medlemmer. Bolette Brødsgaard Formand

4 4 Indledning De overenskomster, som i dag er gældende på Trafikforbundets/CO 10 forhandlingsområde udløber ved udgangen af marts. Forhandlingerne om nye aftaler/overenskomster med de Statslige arbejdsgivere dvs. Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, er så småt begyndt i efteråret/vinteren. I det følgende er der en kort gennemgang af forløbet forhandlingsspillet ved fornyelse af Trafikforbundets, og andres, overenskomster/aftaler. Vejledningen tager sigte i de praktiske forhold ved en eventuel konflikt på Trafikforbundets forhandlingsområde, det statslige område. Herunder en kort gennemgang af forløbet op til varsling af konflikt. Inden for Trafikforbundets område findes både tjenestemands- og overenskomstansatte samt overenskomstansatte med bindinger til tjenestemandssystemet (I det følgende kaldet TJOK ansatte). Der varsles ikke konflikt for tjenestemænd og TJOK ansatte. De problemer tjenestemænd og TJOK ansatte skal være opmærksomme på i forbindelse med en konflikt gennemgås i afsnittet om tjenestemænd på siderne 7-8. Konfliktunderstøttelse Trafikforbundets delegeretmøde fastsatte i april 2010 hovedprincipperne for udbetaling af konfliktunderstøttelse. Hovedregler er at der ikke udbetales konfliktunderstøttelse hvis der i samme periode modtages løn fra arbejdsgiver, syge- eller barselsdagpenge fra kommunen. Hvis løn eller dagpenge ikke overstiger konfliktunderstøttelser kan Trafikforbundet supplere med konfliktunderstøttelse. Medlemmer bosat i Sverige I Trafikforbundet har vi en del medlemmer som er bosat i Sverige, disse medlemmer deltager på lige vilkår med andre medlemmer i en eventuel konflikt. I forbindelse med sygdom, barsel og barselsorlov for denne gruppe kontaktes sekretariatet.

5 5 Hvis der ikke opnås enighed ved overenskomstforhandlingerne! I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Det offentlige arbejdsmarked kan opdeles i 3 områder; det regionale, det kommunale og det statslige område. På det statslige område, hvorunder Trafikforbundet hører, er Finansministeriet/ Moderniseringsstyrelsen arbejdsgivermodparten. Overenskomsterne er typisk en 2 eller 3 årig aftale, hvorfor de forgående aftaler som blev indgået, udløber ved udgangen af marts måned. Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber ikke fredspligt. Det vil sige, at der lovligt kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt. Forligsinstitutionen Forligsinstitutionen er etableret med henblik på at bistå parterne i at opnå enighed om en ny overenskomst. Forligsmanden indtræder f.eks. i overenskomstforhandlingerne, hvis en af parterne anmoder om det, eller hvis forhandlingerne afsluttes uden resultat. Dette kan ske, enten fordi man ikke kan blive enige om et resultat, eller fordi en af parterne ikke godkender et opnået forlig. Forligsmanden har kompetence til at udsætte varslede kampskridt som f.eks. strejke eller blokade. Udsættelsen sker for at give forligsmanden tid til at mægle et forlig mellem parterne. En varslet arbejdsstandsning kan udsættes i 2 uger og 4 dage. Er der f.eks. varslet strejke, kan denne tidligst begynde på 5. dagen efter de 2 uger, eller - hvis forligsmanden indenfor de 2 uger erklærer forhandlingerne for afsluttet uden forlig - på 5. dagen efter forligsmandens erklæring. Hvis den varslede arbejdsstandsning vurderes at ville få vidtrækkende samfundsmæssig betydning eller i øvrigt skønnes at ville have uheldige konsekvenser for mulighederne for at opnå en fredelig løsning af konflikten, kan arbejdsstandsningen udsættes i yderligere 2 uger. Samlet kan forligsmanden altså udsætte en arbejdsstandsning med 2 x 2 uger + 4 dage.

6 6 Foruden udsættelse af en arbejdsstandsning har forligsmanden også kompetence til at komme med forslag til forlig, dvs. mæglingsforslag. Sådanne mæglingsforslag skal forelægges parterne til afstemning. I givet fald udsættes varslede kampskridt, indtil resultatet af afstemningen er kendt. Endvidere har forligsmanden mulighed for at kæde forskellige overenskomstområder sammen. Denne mulighed giver en fælles løsning i form af enten forlig eller konflikt på hele det inddragne område, og gør det i praksis vanskeligere for de enkelte faglige organisationer at stemme nej til det sammenkædede mæglingsforslag. Historisk set er det sket, at regeringen har standset en lovlig strejke ved at gøre mæglingsforslaget til lov. Kollektive kampskridt Som tidligere nævnt, kan der ved overenskomstfornyelser lovligt iværksættes kollektive kampskridt. Disse bruges oftest for at lægge pres på modparten, så man kan opnå et resultat, der syntes umuligt at nå kun ved forhandling. Betegnelsen kollektive kampskridt dækker strejke, blokade, lockout og boykot. Strejke: Blokade: Lockout: Boykot: Hvor arbejdstagerne afviser at udføre deres arbejde, dvs. nedlægger arbejdet. Består i at arbejdstagerne ikke søger eller lader sig ansætte i de ledige stillinger, der er varslet blokade for. Består i, at arbejdsgivere afviser at lade arbejdstagerne udføre deres arbejde eller opsiger disse, uden at nægtelsen eller afskedigelserne skyldes driftsmæssige hensyn som fx besparelser. Hvor en eller flere arbejdsgivere afviser at ansætte individuelle arbejdstagere (fx arbejdstagere som er medlem af en bestemt faglig organisation). Strejke og blokade varsles således af arbejdstagernes organisationer over for én eller flere arbejdsgivere, mens lockout og boykot varsles af arbejdsgivere over for en eller flere arbejdstagerorganisationer. Endvidere kan organisationerne varsle sympatistrejker. En sympatistrejke varsles overfor en arbejdsgiver for at støtte en anden faglig organisations lovlige konflikt. Sympatistrejker bruges som regel kun, når en faglig organisation ønsker at opnå en overenskomst på et område, der ikke hidtil har været overenskomstdækket.

7 7 Varsling af kollektive kampskridt I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med én måneds varsel. Dvs. at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med at varsel fremsendes til modparten, skal forligsmanden også orienteres. Såfremt der iværksættes kampskridt som ikke er varslet - eller evt. varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som brud på hovedaftalen, hvorfor den part kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. En evt. bods størrelse fastsættes af arbejdsretten. Det er vigtigt at bemærke, at kun CO 10 kan varsle kampskridt for Trafikforbundets medlemmer. Det vil sige, at valg af kampskridt og omfanget af disse besluttes af CO10 og Trafikforbundet. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, f.eks. en arbejdsnedlæggelse er selvom den er kortvarig et brud på hovedaftalen og vil udover løntryk medføre forpligtelse til at betale bod til modparten. Tjenestemænd og TJOK ansatte Som tidligere nævnt deltager tjenestemænd og TJOK ansatte ikke i en konflikt, uanset om den varsles af arbejdstager- eller arbejdsgiversiden. Under en strejke fortsætter tjenestemænd og TJOK ansatte derfor deres normale arbejde. Nægter en tjenestemand eller en TJOK ansat at udføre arbejdet, vil der være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. For at en strejke kan virke effektivt, er det vigtigt, at det arbejde, der er varslet strejke for dvs. de overenskomstansattes arbejde ikke bliver udført af andre som f.eks. tjenestemænd. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de overenskomstansatte, som er i strejke, ikke må udføres. Arbejdsgiveren kan derfor som hovedregel ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv. således at tjenestemandsansatte og TJOK ansatte pålægges de opgaver de overenskomstansatte som er i strejke skulle have udført. Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbejdets udførelse, mødeplaner, tjenesteplaner, arbejdstidsplaner, turnus mv. Uanset ovenstående, er det meget vanskeligt at definere, til tider umuligt, hvornår der er tale om strejkeramt arbejde

8 8 Tjenestemænd og TJOK ansatte bør derfor altid kontakte kredsformanden/sekretariatet med henblik på at afklare, om der er tale om strejkeramt arbejde og i bekræftende fald, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation. For så vidt angår løn samt øvrige ansættelsesvilkår for tjenestemænd og TJOK ansatte, berøres disse ikke af en konflikt; men fortsætter uændret både under og efter konflikten. Overenskomstansatte ledere Som udgangspunkt udtages overenskomstansatte med ledelsesbeføjelser ikke til deltagelse i konflikt, men har derimod pligt til at fortsætte deres arbejde under konflikten. Netop fordi der er tale om lovlig konflikt, har lederne et særligt ansvar for at sikre, at de tilbageværende tjenestemandsansatte og ledelsesrepræsentanters arbejdskraft ikke anvendes på en sådan måde, at strejkens virkning svækkes. Lederne bør derfor ikke anmode eller beordre de tilbageværende til at udføre strejkeramt arbejde. Det skal dog bemærkes, at der er visse arbejdsopgaver som uanset strejken skal udføres af sikkerhedshensyn eller fordi det vil være ulovligt ikke at udføre dem. Disse opgaver vil være omfattet af nødberedskabet som aftales mellem Trafikforbundet/CO 10 og den respektive arbejdsgiver. Der udarbejdes en generel nødberedskabsaftale af Moderniseringsstyrelsen og CO 10 herefter forhandles der lokal nødberedskabsaftaler for de enkelte konfliktområder. Disse aftaler indgås som hovedregel efter anmodning fra arbejdsgiveren eller dennes repræsentant f.eks. Moderniseringsstyrelsen. Lederen skal sikre at disse opgaver udføres i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Ledere er forpligtede til at efterkomme en tjenstlig ordre, medmindre indholdet af denne er klart ulovlig. En tjenstlig ordre, som vil/kan svække virkningen af den lovlige konflikt, anbefales det af hensyn til de fremtidige samarbejdsrelationer på arbejdspladsen - at lederen anmoder om at få ordren skriftligt. Det anbefales at kontakte kredsformanden eller sekretariatet, for at blive rådgivet om, hvordan man skal forholde sig. Ledere anbefales at følge de tjenstlige ordrer, indtil pågældendes kredsformand eller sekretariatet i det konkrete tilfælde anbefaler noget andet. Overenskomstansatte medarbejdere Af det konfliktvarsel som fremsendes til arbejdsgivermodparten, fremgår det, hvilke områder og dermed hvilke overenskomstansatte som vil være omfattet af konflikten. For de medlemmer, som vil blive omfattet, betyder starten på strejke eller lockout, at den enkeltes ansættelsesforhold suspenderes. Dermed suspenderes alle de rettigheder (og pligter), der følger af ansættelsesforholdet.

9 9 I hovedaftalerne er det aftalt, at de ansatte har både ret og pligt til at genindtræde i ansættelsesforholdet, når konflikten er afsluttet. At ansættelsesforholdet suspenderes betyder f.eks. at arbejdsgiveren stopper udbetaling af løn samt evt. dagpenge i forbindelse med sygdom eller barsel. Arbejdstagere, som deltager i en konflikt, har endvidere ikke ret til at være tilstede på arbejdspladsen, ligesom arbejdsgiveren kan kræve, at nøgler samt udstyr mv. som tilhører arbejdsgiveren, afleveres. Endvidere vil arbejdsgiveren have mulighed for at stoppe betaling af internetforbindelser/hjemmearbejdspladser under en konflikt, herunder medarbejdernes adgang til arbejdsgivers netværk og mailkonti udstedt af arbejdsgiveren. En konflikt - uanset om der er tale om strejke eller lockout - medfører således væsentlige ændringer for alle de arbejdstagere, både de som er direkte berørt ved at være i konflikt såvel som de der er indirekte berørt idet de fortsat skal arbejde. I de følgende afsnit gennemgås en række af de praktiske forhold, der typisk giver anledning til spørgsmål. Flere ansættelsesforhold Ved flere ansættelsesforhold (uanset deres fysiske placering) skal hvert enkelt ansættelsesforhold ses isoleret, således at man kun er omfattet af konflikten i de ansættelsesforhold, hvor der er etableret konflikt. Flere job/faste arbejdssteder i ét ansættelsesforhold. For medlemmer som har flere job og/eller faste arbejdssteder, er hovedbeskæftigelsen stilling i konflikten afgørende. Når hovedbeskæftigelser er omfattet af konflikten, er den samlede beskæftigelse omfattet. Hvor hovedbeskæftigelsen ikke er omfattet af konflikten, er bibeskæftigelsen heller ikke omfattet. Konstitution / funktion i højere stilling Ved konstitution eller funktion i højere stilling er det afgørende, hvorvidt den stilling man er konstitueret/fungerer i omfattes af konflikten. Kun i de situationer, hvor der er etableret konflikt for konstitutions-/funktionsstillingen er man omfattet af konflikten. Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår Ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår deltager i konflikten på lige fod med øvrige overenskomstansatte. Ledige Medlemmer, som er ledige ved konfliktens start, hvis ledighed ikke skyldes konflikten, står uden for konflikten og kan som hovedregel derfor som hidtil modtage dagpenge fra en a-kasse. Ledige medlemmer må ikke overtage konfliktramt arbejde. Inden en konflikt iværksættes, skal det være meddelt jobcentrene og A-kasser hvilke områder, der er varslet konflikt for. Herefter må jobcentrene ikke formidle ledige til det konfliktramte arbejde. Efterlønsmodtagere Medlemmer som ved konfliktens start er på efterløn, berøres ikke af konflikten. Efterlønsmodtagere der har valgt at kombinere efterlønnen med arbejde, vil kunne blive

10 10 omfattet af konflikten, men kun for det antal timer de skulle have arbejdet under konflikten. Løn, pension og konfliktunderstøttelse Under konflikt udbetaler arbejdsgiveren ikke løn til medlemmer som er i konflikt; der betales ligeledes ikke pensionsbidrag eller ATP. De ansatte, som er omfattet af konflikten, er ikke ledige, hvorfor der ikke er ret til arbejdsgivergodtgørelse for de 3 første ledighedsdage (G dage) eller (supplerende) dagpenge fra a-kassen. Trafikforbundet betaler konfliktunderstøttelse til medlemmer i konflikt. Administrationen af konfliktstøtten sker fra sekretariatet. Trafikforbundets hovedbestyrelse fastsætter under hvilken form der udbetales konfliktunderstøttelse i den aktuelle situation. Størrelsen af konfliktunderstøttelse er som udgangspunkt er den maximale dagpengesats, fastsat af Trafikforbundets delegeretmøde i april Kredsene har mulighed for at supplere konfliktunderstøttelsen. Medlemmer på de områder, der eventuelt måtte blive udtaget til konflikt, får orientering om konfliktunderstøttelse og praktiske forhold. Denne orientering vil ske via kredsformanden og sekretariatet. For deltidsansatte, som normalt modtager supplerende dagpenge, træder konfliktstøtten i stedet for både løn og dagpenge. For ansatte i fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår, træder konfliktstøtten i stedet for lønnen fra arbejdsgiveren. Forudlønnede krav om tilbagebetaling af løn Arbejdsgivere kan ved konfliktens start retsmæssigt rejse krav over for forudlønnede ansatte om tilbagebetaling af den del af den udbetalte løn, som vedrører konfliktens start. Gælder ikke tjenestemænd. De ansatte der får et sådant krav, skal kræve af arbejdsgiveren, at der sker en fuldstændig opgørelse af ansættelsesforholdets mellemværender, herunder opgørelse af arbejdstiden med udbetaling af eventuelt mer- og overarbejde m.v. Nogle arbejdsgivere fradrager - i den lønudbetaling der følger før konfliktstart - lønnen for de dage, der ligger efter det varslede tidspunkt for konfliktstart. Dette forhåndsfradrag må accepteres. Sygdom Er du syg ved konfliktens begyndelse, skal du hurtigst muligt henvende dig til dit lønkontor og bede om at få udleveret et dagpengeskema, som du og din arbejdsgiver udfylder og sender til din bopælskommune. Du vil herefter fra din bopælskommune modtage dagpenge under hele konflikten.

11 11 Når du bliver rask, skal du orientere din arbejdsgiver, da retten til sygedagpenge godtgørelse ophører. Ligeledes skal din kredsformand orienteres herom. Efter raskmeldingen vil du modtage konfliktunderstøttelse. Bliver du derimod syg efter konfliktens start, vil du modtage konfliktunderstøttelse fra Trafikforbundet. Du kan ikke få løn fra arbejdsgiveren eller sygedagpenge fra kommunen. Sygefravær, mens konflikten løber, medregnes ikke i optællingen af sygedage. Hvis du er sygemeldt, når konflikten slutter, gælder det, at du omgående skal meddele dette til din arbejdsgiver. Du er herefter berettiget til normal løn under sygdom. Barselsorlov Afsnittene om barselsorlov, omfatter alle orlovsperioder i forbindelse med fødsel eller adoption, dvs. barsels- /adoptionsorlov, fædreorlov, forlænget orlov, udskudt orlov og orlov kombineret med genoptagelse af arbejdet. Barselsorlov der er begyndt før konfliktens start Retten til løn under barsel bortfalder ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra bopælskommunen. Medlemmer der er gået på barsel forud for konfliktens start skal derfor henvende sig til bopælskommunens sygedagpengekontor med henblik på udbetaling af dagpenge. Dette gælder uanset, hvilken del af orloven der er tale om, dvs. også i forbindelse med udskudt orlov, som er varslet til afholdelse med start før konflikten. Barselsdagpenge kan tidligst udbetales fra den dag, hvor der er 4 uger til forventet fødsel. I vores overenskomst er der dog ret til fravær fra den dag hvor der er 6 uger til forventet fødsel. I de 2 uger udbetales der derfor konfliktunderstøttelse fra Trafikforbundet. Det samme er tilfældet for så vidt angår orlov til modtagelse af et adoptivbarn i udlandet. Hvis der er aftalt delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af orloven, vil medlemmet anses for delvist på orlov og delvist i konflikt, således at man er i konflikt de dage/timer, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. For de dage/timer hvor man er på orlov, udbetaler bopælskommunen barselsdagpenge, hvorfor medlemmet skal rette henvendelse til bopælskommunen om udbetaling af dagpenge. Barselsorlov der begyndes efter konfliktens start Medlemmer der skal påbegynde orlov efter konfliktens start er hverken berettiget til løn fra arbejdsgiveren eller dagpenge fra bopælskommunen. Dette gælder uanset hvilken del af orloven der er tale om, fx også udskudt orlov. I stedet for løn eller dagpenge udbetaler Trafikforbundet konfliktunderstøttelse. Barselsorlov der afsluttes under konflikten Medlemmer der afslutter en barselsorlov under konflikten, vil få konfliktunderstøttelse fra Trafikforbundet ved orlovens afslutning.

12 12 Barselsorlov der strækker sig ud over konflikten. Ansatte, som er på barselsorlov uanset start- og sluttidspunkt for denne, indtræder efter konflikten i retten til løn fra arbejdsgiveren, hvorfor der udbetales sædvanlig løn for den resterende del af barselsorloven. Ferie Ferie, som er planlagt til påbegyndelse før eller senest samtidig med konfliktens start, afholdes som planlagt. Arbejdsgiveren udbetaler derfor den normale løn til ansatte med ret til løn under ferie, rette til løn under ferie er optjent i det foregående kalenderår derfor kan der holdes ferie med løn under konflikten hvis den som nævnt er påbegyndt før eller senest samtidig med konfliktens start. Bemærk: en konflikt påbegyndes kl En ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Medlemmer, som skal holde ferie med feriedagpenge fra en a-kasse, kan kun få udbetalt feriedagpengene, hvis ferien begynder inden konfliktens start. Hvis ferien slutter under konflikten, indtræder den ansatte herefter i konflikten. En lovligt varslet konflikt er en feriehindring i henhold til ferieloven. Ferie, som er aftalt til påbegyndelse efter konfliktens start, kan derfor ikke afholdes. Bemærkning: Som nævnt under punktet overenskomstansatte på side 8, betyder strejke eller lockout, at den enkeltes ansættelsesforhold suspenderes. Hvilket betyder at ferie der er aftalt med arbejdsgiveren og planlagt med familien, må udskydes, der er ingen økonomisk kompensation i den sammenhæng. Efter konflikten skal der fastsættes et nyt tidspunkt for afholdelse af ferien. Under en konflikt optjenes ikke feriegodtgørelse eller ret til ferie med løn. Der optjenes derimod ret til ferie uden løn. For så vidt angår de særlige feriefridage, optjenes disse ikke under en konflikt. Hvis ferien afsluttes under konflikten indtræder medlemmet i konflikten og modtaget konfliktunderstøttelse. Afvikling af ferie efter konflikten Som nævnt i de foregående afsnit kan der ikke afholdes ferie under en konflikt. For de ansatte, der skulle have afholdt ferie i den periode, konflikten stod på, skal der derfor fastsættes et nyt tidspunkt for afholdelse af ferie. Der gælder særlige regler om placering og varsling af ferie efter en konflikt. De medlemmer, som måtte blive omfattet af en konflikt, vil derfor modtage yderligere information herom fra deres kreds eller TRF s sekretariat. Afspadsering, omsorgsdage, særlige feriefridage og barns sygdom Under en konflikt kan der ikke afspadseres, holdes omsorgsdage eller feriefridage. Afspadsering, omsorgsdage, og de særlige feriefridage, der er påbegyndt før konflikten, afbrydes ved konfliktens start. Afspadsering, omsorgsdage, og særlige feriefridage, der skulle have været påbegyndt i den periode, konflikten løber, kan ikke afholdes/påbegyndes.

13 13 Der er ikke mulighed for fri med løn i forbindelse med barns sygdom. Efter konflikten må der fastsættes et nyt tidspunkt for afspadsering. For så vidt angår omsorgsdage og særlige feriedage, kan den ansatte anvende disse på et senere tidspunkt, dog skal man være opmærksom på eventuelle frister for anvendelse/afholdelse af omsorgsdage og særlige feriedage. For så vidt angår de særlige feriefridage, optjenes disse ikke under en konflikt. Kurser Er du på kursus ved konfliktens start og modtager løn fra arbejdsgiveren afbrydes kursusdeltagelsen, som udgangspunkt, ved konfliktens start. Trafikforbundet har som hovedregel intet at indvende imod, at kurset fortsættes, dette skal dog aftales med kredsformanden og arbejdsgiveren, en forudsætning for fortsættelse af kurset er at der betales løn under kursus deltagelsen. Skal du på kursus efter konfliktens start acceptere Trafikforbundet dette under samme forudsætninger som beskrevet ovenfor. Deltagelse i konflikten starter ved kursets afslutning. Orlov med Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) Medlemmer, som før konfliktens start er påbegyndt en uddannelse med SVU, kan uanset konflikten gennemføre og afslutte uddannelsen med støtte. For de medlemmer, som har aftalt løn under uddannelsen (dvs. en kombination af løn og SVU), bortfalder retten til løn under konflikten, uddannelsen kan fortsættes under konflikten. Trafikforbundet udbetaler derfor konfliktunderstøttelse som hel eller delvis kompensation for den manglende løn. Afslutter et beskæftiget medlem uddannelsen under konflikten, indtræder man i konflikten fra det tidspunkt, uddannelsen ophører. Medlemmer, som ved konfliktens start ikke er påbegyndt en uddannelse med modtagelse af SVU, kan derimod ikke modtage SVU under en konflikt. Medlemmer, som forud for konfliktens start er optaget på en uddannelse og bevilget SVU, må derfor deltage i konflikten indtil dens afslutning og er først herefter berettigede til at modtage SVU. Orlov Medlemmer, som på tidspunktet, hvor konflikten starter, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Orloven fortsættes uanset konflikten. Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre, dvs. fra det tidspunkt der indtrædes i konflikten, betales der konfliktunderstøttelse fra Trafikforbundet. Medlemmer, der har orlov med løn, er omfattet af konflikten. En orlovsperiode med løn kan ikke påbegyndes under konflikten, selvom aftalen om orlov er indgået og accepteret, før konflikten begynder.

14 14 Efterløn Konflikten forhindrer ikke at medlemmer kan få udstedt efterlønsbevis. Beskæftigede medlemmer, som søger/har søgt om overgang til efterløn før konfliktens start, kan først overgå til efterløn, når konflikten er ophørt. Eventuelle tab, som den enkelte påføres, kompenseres helt eller delvist af Trafikforbundet ved udbetaling af konfliktunderstøttelse. Der bør søges nærmere information hos Trafikforbundet og A-kassen. Har A-kassen givet beskæftigede forhåndstilsagn om godkendelse af overgang til efterløn fra et tidspunkt, der ligger efter konfliktstarten, kan efterløn først udbetales fra det tidspunkt, hvor konflikten er ophørt. Efterlønsmodtagere i arbejde, se afsnittet desangående på side 10. Opsigelse af ansættelsesforholdet Har et medlem opsagt sit job eller modtaget en opsigelse før konfliktens start, fratræder medlemmet efter udløbet af opsigelsesvarslet, uanset om varslet udløber under eller efter konflikten. Indtil udløbet af opsigelsesvarslet deltager medlemmet i konflikten på linje med øvrige medlemmer omfattet af konflikten. Ønsker et medlem at opsige sin stilling under konflikten, f.eks. fordi medlemmet skal flytte, har fået nyt arbejde eller lignende, skal man være opmærksom på, at stillingen skal opsiges med almindeligt varsel, ligesom der skal fremsendes opsigelsesskrivelse til arbejdsgiveren på sædvanlig vis. Hvis fratrædelsestidspunktet ligger efter konfliktens slutning, er medlemmet uanset opsigelse er afgivet forpligtet til at genoptage arbejdet fra konfliktens slutning og frem til udløbet af medlemmets opsigelsesvarsel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kollektive opsigelser er et ulovligt kampskridt, som kan medføre krav om betaling af bod. Kollektiv opsigelse finder fx sted, når flere medarbejdere på samme tid opsiger deres stilling med det formål at presse arbejdsgiveren. Hvis enkelte opsigelser derimod er begrundet i nyt job, flytning eller anden konkret omstændighed og således, at det tidsmæssige sammenfald er en tilfældighed, er der ikke tale om kollektiv opsigelse. Nødberedskab Trafikforbundet/CO 10 og de relevante arbejdsgiverparter har mulighed for at aftale, at særlige områder eller dele af områder undtages fra konflikten, således at nogle af de medlemmer, der egentligt var varslet konflikt for, alligevel under konflikten udfører deres arbejde. Skulle der blive indgået sådanne undtagelsesaftaler vil de berørte medlemmer modtage besked enten fra deres kredsformand eller sekretariatet. De medlemmer som bliver berørt

15 15 af et nødberedskab/undtagelsesaftale skal have normal løn, for den præsterede arbejdstid efter gældende overenskomst/aftale. I den resterende tid op til (normen) udbetales konfliktunderstøttelse. Blokade I forbindelse med varsling af strejke, kan der samtidigt varsles blokade. Blokade består i, at ingen overenskomstansatte medlemmer må søge eller lade sig ansætte i ledige stillinger, som er omfattet af de opsagte overenskomster. Konsekvenserne af et blokadevarsel er: a) at intet overenskomstansat medlem fra og med konfliktens ikrafttræden må indsende ansøgning til blokerede stillinger b) at overenskomstansatte medlemmer - hvis ansøgning er indsendt inden konfliktens start fra konfliktstart ikke må deltage i ansættelsessamtaler eller andre aktiviteter, der foregår som et led i ansættelsesproceduren c) at intet overenskomstansat medlem fra og med konfliktens start må acceptere tilbud om ansættelse i en blokeret stilling Tilbud om ansættelse, der er modtaget og accepteret (f.eks. ved underskrift af ansættelsesbrev) før konfliktens start, omfattes ikke af en blokade. Medlemmer i konflikt og medlemmer uden for konflikten Som tidligere nævnt deltager tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte ikke i en konflikt, men fortsætter med at passe deres sædvanlige arbejde. De skal være opmærksomme på, at de ikke medvirker til at svække virkningen af en strejke. Omvendt må medlemmer, der er omfattet af konflikten, have forståelse for, at tjenestemænd og TJOK ansatte ikke omfattes af konflikten. De strejkende medlemmer må derfor ikke lægge hindringer i vejen for, at tjenestemænd og TJOK ansatte kan udføre deres arbejde. At være i konflikt De ansatte som er i konflikt skal ikke passe deres normale arbejde det er jo netop konfliktens pointe. De konfliktomfattede har derimod en vigtig opgave i at sørge for, at konflikten bliver så synlig som overhovedet muligt. Den enkelte kreds og sekretariatet vil derfor orientere nærmere om konfliktdeltagelse. Man bør være opmærksom på, at en konflikt, der er synlig både lokalt og i medierne, medvirker til at lægge pres på arbejdsgiversiden og øger dermed sandsynligheden for, at der kan opnås et forhandlingsresultat. Det er derfor vigtigt, at man planlægger og deltager i aktiviteter, som skaber opmærksomhed om konflikten og om Trafikforbundets krav. Både større og mindre aktiviteter har virkning, der kan fx laves happenings, udstillinger og demonstrationer.

16 16 Under konflikten er det også vigtigt, at de konfliktomfattede støtter hinanden og bevarer engagementet. Samtidigt bør det sikres, at de konfliktomfattede orienteres om udviklingen i eventuelle forhandlinger og konflikten i øvrigt. Det anbefales derfor, at der afholdes både sociale arrangementer og informationsmøder evt. i kombination. Alle de nævnte aktiviteter kræver både planlægning og praktisk arbejde som kontakt til presse, anmeldelse af demonstrationer, indkaldelse til møder mv. Det forudsættes, at de medlemmer, som er omfattet af konflikten og modtager konfliktstøtte, deltager i de planlagte aktiviteter og arbejdsopgaver. Dette betyder fx, at der ikke bør afvikles rejser i konfliktperioden. Herudover forventes det af de medlemmer, som ikke er omfattet af konflikten, viser opbakning til de strejkende ved så vidt muligt at deltage i de aktiviteter, der afvikles i konfliktperioden. Konfliktkontingent - Trafikforbundet og i de 6 kredse For at dække en del af de omkostninger en konflikt medfører f.eks. udbetaling af konfliktunderstøttelse kan der fra en konflikts start blive opkrævet et særligt konfliktkontingent. Et eventuelt konfliktkontingent til Trafikforbundet fastsættes af hovedbestyrelsen, dette konfliktkontingent vil være ens for alle medlemmer. Kredsene kan, som nævnt tidligere, supplere konfliktunderstøttelsen. De enkelte kredse kan således også opkræve konfliktkontingent. Det betyder at konfliktunderstøttelse og konfliktkontingent kan være forskelligt fra kreds til kreds. Størrelsen af de enkelte kredses konfliktkontingent og supplerende konfliktunderstøttelse fastsættes af kredsenes bestyrelser/generalforsamlinger. Afslutning af konflikten En konflikt afsluttes ved, at parterne bliver enige om en ny aftale (indgår forlig) eller eventuelt ved et lovindgreb. Genindtræden (Genoptagelse af arbejde) Det følger af hovedaftalerne, at ansatte umiddelbart efter konfliktens ophør har pligt til at genoptage arbejdet. Arbejdet genoptages i henhold til de arbejdsplaner og skemaer, som var gældende forud for konflikten. Ansatte, som ikke kan genoptage arbejdet pga. sygdom eller lignende, skal omgående meddele arbejdsgiveren dette efter de regler for sygemelding mv., som gælder på arbejdspladsen.

17 17 En konflikt ophører normalt med kort varsel. Det er den ansattes pligt at genindtræde umiddelbart efter konfliktens ophør. Manglende genindtrædelse er misligholdelse af mødepligten, og kan føre til bortvisning. På samme måde som de ansatte er forpligtede til at genindtræde, er arbejdsgiverne som hovedregel forpligtede til at modtage arbejdskraften. Ligeledes kan en arbejdsgiver ikke anvende en ansats deltagelse i konflikten som saglig afskedigelsesbegrundelse. Der kan dog være særlige konkrete situationer, hvor en arbejdsgiver ikke har pligt til at tage de ansatte tilbage. Det drejer sig hovedsageligt om situationer, hvor arbejdsgiveren kan påvise arbejdsmangel ved konfliktens afslutning. Anciennitet Under en konflikt optjenes ikke anciennitet, idet ansættelsesforholdet har været suspenderet. De rettigheder (og forpligtelser), de ansatte havde på tidspunktet for konfliktens start, genopstår efter konflikten, således at f.eks. opsigelsesvarsler, ret til fratrædelsesgodtgørelse samt løn- og jubilæumsanciennitet er den samme som ved konfliktens start. Reelt forskydes ancienniteten altså med antallet af dage, man har været i konflikt. Varer en konflikt f.eks. 1 måned, vil et medlem, der ved konfliktens start havde 2 år og 3 måneders anciennitet, genoptage arbejdet med 2 år og 3 måneders anciennitet. Medlemmet er egentlig tiltrådt stillingen 2 år og 4 måneder tidligere (2 år og 3 måneders arbejde + 1 måneds konflikt), men konfliktperioden indgår ikke ved beregning af anciennitet. Spørgsmål og problemer At være i konflikt er for langt de fleste en uvant situation. Der kan derfor nemt opstå spørgsmål eller problemer både før, under og efter en konflikt. Med denne vejledning har vi forsøgt at give svar på nogle af de almindeligste spørgsmål. Bliver konflikten en realitet, vil der givetvis opstå spørgsmål, som denne vejledning ikke giver svar på. I sådanne tilfælde skal man kontakte kredsformanden/kredsbestyrelsen og/eller Trafikforbundets sekretariat. Uanset hvilken del af organisationen spørgsmålet skal rettes til, er hovedreglen er at det er bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt.

LC-vejledning om konflikt OK 08

LC-vejledning om konflikt OK 08 LC-vejledning om konflikt OK 08 Indhold Forord...4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter...5 Overenskomstforhandlinger...5 Forligsinstitutionen...6 De kollektive kampskridt... 6 Varsling af kollektive

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 13

LC s Konfliktvejledning OK 13 LC s Konfliktvejledning OK 13 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3 Varsling af kollektive

Læs mere

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis?

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? I dette notat finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt. Hvis du har spørgsmål så kontakt GKF, din FTR eller

Læs mere

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis?

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? I denne guide finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt og lockout. Hvis du har spørgsmål så kontakt GKF,

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

CO10 s Konfliktvejledning OK 18

CO10 s Konfliktvejledning OK 18 CO10 s Konfliktvejledning OK 18 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 5 2.3 Varsling af

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3

Læs mere

Konsekvenser af konfliktvarslet

Konsekvenser af konfliktvarslet Konsekvenser af konfliktvarslet Hvad er en strejke og lockout? Tidscenarie Hvem er omfattet? Betydningen for Ansættelsesforholdet Løn mv. Arbejdstid Ferie, afspadsering, feriedage Planlagt efteruddannelse

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1 Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Vejledning om lockout mv. Februar 2013 Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4

Læs mere

Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer?

Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer? Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer? Kære 3F medlem Når fagforbundene forhandler om fornyelse af overenskomster med arbejdsgiverforeningerne, kan det ende med, at medlemmerne skal i strejke. Forhandlingerne

Læs mere

Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer?

Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer? Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer? SKAL JEG STREJKE, HVIS KONFLIKTEN KOMMER? Kære 3F medlem Når fagforbundene forhandler om fornyelse af overenskomster med arbejdsgiverforeningerne, kan det ende

Læs mere

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Konfliktvejledning omkring personalets forhold i forbindelse med strejken/lockouten i de selvejende institutioner

Konfliktvejledning omkring personalets forhold i forbindelse med strejken/lockouten i de selvejende institutioner Konfliktvejledning omkring personalets forhold i forbindelse med strejken/lockouten i de selvejende institutioner Vejledningen er udarbejdet med henblik på afklaring af de mest almindelige spørgsmål, som

Læs mere

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt KONFLIKT ABC Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt KONFLIKT ABC Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 18 Endelig version

LC s Konfliktvejledning OK 18 Endelig version LC s Konfliktvejledning OK 18 Endelig version 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3 Varsling

Læs mere

OK-18 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-18 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 24. november 2017 LD/NK Sagsnr.: 16-0068.14 Vedr.: OK-18 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i

Læs mere

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013 De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?

Læs mere

Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 7.marts

Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 7.marts Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 7.marts 2018 1 Kære medlem Det er Radiograf Rådets klare mål, at vi vil søge at undgå en konflikt og blive enige ved forhandlingsbordet ved OK18. Men

Læs mere

Samtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %)

Samtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %) Storkonflikt Den 23. februar brød forhandlingerne sammen Samtlige fagforeninger på det offentlige område varslet strejker til ikrafttræden 4. april (10-15 %) Omfattende lockout-varsel fra de offentlige

Læs mere

OK 18 det offentlige område Konflikt, hvad betyder det i praksis Af Torben Vangsgaard, 28. februar 2018

OK 18 det offentlige område Konflikt, hvad betyder det i praksis Af Torben Vangsgaard, 28. februar 2018 OK 18 det offentlige område Konflikt, hvad betyder det i praksis Af Torben Vangsgaard, 28. februar 2018 Side 1 af 17 Indhold FØRSTE DEL... 4 INDLEDNING... 4 FORLIGSINSTITUTIONEN... 4 DE KOLLEKTIVE KAMPSKRIDT...

Læs mere

Informationsmøde om evt. kommende konflikt

Informationsmøde om evt. kommende konflikt Informationsmøde om evt. kommende konflikt OK 2018: Din nye overenskomst Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen, og Forligsinstitutionen mægler nu mellem parterne. FOA har varslet strejke med start

Læs mere

De udfordringer tjenestemænd skal være opmærksom på i forbindelse med konflikt, gennemgås i afsnittet om Tjenestemænd og Konfliktramt arbejde.

De udfordringer tjenestemænd skal være opmærksom på i forbindelse med konflikt, gennemgås i afsnittet om Tjenestemænd og Konfliktramt arbejde. Senest opdateret 15. marts 2018 Side 1 af 22 Konfliktvejledning Her i foråret 2018 skal DS have fornyet overenskomsterne på det kommunale, regionale og statslige område med virkning fra 1. april 2018.

Læs mere

Oversigten er rettet specifikt mod de spørgsmål, du kan have som personaleleder og er derfor ikke en rådgivning til dine medarbejdere.

Oversigten er rettet specifikt mod de spørgsmål, du kan have som personaleleder og er derfor ikke en rådgivning til dine medarbejdere. OK18 Personalelederens konflikt ABC Den truende overenskomstmæssige konflikt med varslet strejke og lockout rejser en række ledelsesmæssige spørgsmål omkring håndtering af UCL og EAL s medarbejdere. Oversigten

Læs mere

Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 16.april

Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 16.april Konflikt ABC OK18 - STATEN VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 16.april 2018 1 Kære medlem Det er Dansk Sygeplejeråds klare mål, at vi vil søge at undgå en konflikt og blive enige ved forhandlingsbordet ved OK18.

Læs mere

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er

Læs mere

Konfliktvejledning. For DOKS-medlemmer. Som er i konflikt. Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt. Som er tjenestemænd

Konfliktvejledning. For DOKS-medlemmer. Som er i konflikt. Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt. Som er tjenestemænd Konfliktvejledning For DOKS-medlemmer Som er i konflikt Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt Som er tjenestemænd Indledning Denne mini-vejledning har til formål at beskrive de regler som gælder

Læs mere

Info fra A-Å Denne vejledning, som er udarbejdet af FSLs sekretariat, er tænkt som et redskab til dig, hvis der kommer en konflikt på din skole.

Info fra A-Å Denne vejledning, som er udarbejdet af FSLs sekretariat, er tænkt som et redskab til dig, hvis der kommer en konflikt på din skole. 1 Info fra A-Å 2018 Kære tillidsrepræsentant. Denne vejledning, som er udarbejdet af FSLs sekretariat, er tænkt som et redskab til dig, hvis der kommer en konflikt på din skole. Info fra A-Å omtaler de

Læs mere

GENERELT OM KONFLIKT

GENERELT OM KONFLIKT KONFLIKTVEJLEDNING 2018 1 GENERELT OM KONFLIKT GENERELT OM KONFLIKTTYPER Overenskomstmæssige (lovlige) konflikter opstår i forbindelse med en overenskomstfornyelse. Det er i hovedaftalerne mellem forbundet

Læs mere

Konfliktunderstøttelse 14 Konstitution i højere stilling 15 Kurser/efteruddannelse 15 Lockout 15 Løn 16 Nyt job 16 Nødberedskab 16 Opsigelse 16

Konfliktunderstøttelse 14 Konstitution i højere stilling 15 Kurser/efteruddannelse 15 Lockout 15 Løn 16 Nyt job 16 Nødberedskab 16 Opsigelse 16 KONFLIKT ABC 2 Indhold Kære medlem 5 Afspadsering 7 Anciennitet 7 ATP 7 Barns sygdom 7 Barselsorlov 7 De samme frister gælder 8 Hvis du starter din orlov før eller senest samtidig med konflikten 8 Særligt

Læs mere

Vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv Afgivelse af konfliktvarsler Hvem er omfattet af konflikten?...

Vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv Afgivelse af konfliktvarsler Hvem er omfattet af konflikten?... Vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv. Indhold Vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv. 3 1.1 Afgivelse af konfliktvarsler... 3 1.2 Hvem er omfattet af konflikten?... 3 1.3 Konsekvenser

Læs mere

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt KONFLIKT ABC Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Den udvidede Konfliktvejledning OK marts 2018

Den udvidede Konfliktvejledning OK marts 2018 Den udvidede Konfliktvejledning OK 18 28. marts 2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 4 2.1 Overenskomstforhandlinger... 4 2.2. De kollektive kampskridt... 4 2.3.

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt

Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt KONFLIKT ABC Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Konfliktunderstøttelse 14 Konstitution i højere stilling 14 Kurser/efteruddannelse 15 Lockout 15 Løn 15 Nyt job 15 Nødberedskab 16 Opsigelse 16

Konfliktunderstøttelse 14 Konstitution i højere stilling 14 Kurser/efteruddannelse 15 Lockout 15 Løn 15 Nyt job 15 Nødberedskab 16 Opsigelse 16 KONFLIKT ABC 2 Indhold Kære medlem 5 Afspadsering 7 Anciennitet 7 ATP 7 Barns sygdom 7 Barselsorlov 7 De samme frister gælder 8 Hvis du starter din orlov før eller senest samtidig med konflikten 8 Særligt

Læs mere

Anciennitet Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn.

Anciennitet Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn. Praktiske spørgsmål og svar om strejke og lockout Her er en lang række spørgsmål og svar om strejke og lockout (emnerne er i alfabetisk rækkefølge). Har du flere spørgsmål, kan du altid tage fat i din

Læs mere

K KONFLIKT ABC 2.marts 2018

K KONFLIKT ABC 2.marts 2018 KONFLIKT ABC 2.marts 2018 Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 16. april 2018 J. Nr. 18/04778 CKA / JWAE Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet Konflikt ABC Overenskomst 2008 1 kost& ernærings forbundet Forord Konflikt ABC'en hér sender vi til Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentanter og forbundets medlemmer på de arbejdspladser, Hovedbestyrelsen

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org Danmarks Lærerforening www.dlf.org Konflikt ABC OK-2013 Denne konflikt ABC er tænkt som et redskab til tillidsrepræsentanter, skoleledere og øvrige medlemmer om forskellige forhold, der gælder i forbindelse

Læs mere

Programmet for i dag

Programmet for i dag Programmet for i dag Velkommen Den overordnede ramme beskrevet i Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC Konfliktvarsel er afsendt. Hvad så nu? Hvad er situationen for de ansatte, hvis konflikten bliver

Læs mere

Barselsorlov. Orlov før fødslen: Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn fra 8 uger før terminsdatoen.

Barselsorlov. Orlov før fødslen: Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn fra 8 uger før terminsdatoen. Barselsorlov Barselsorlov for børn født efter 31/3 2008 Orlov før fødslen: Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn fra 8 uger før terminsdatoen. Orlov efter fødslen: Perioden er uafhængig af tidsforbruget

Læs mere

eijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen)

eijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) eijilli PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) 2011 Cirkulære

Læs mere

Lønmodtagernes retsstilling i forbindelse med de afledte virkninger af en konflikt på det offentlige arbejdsmarked,

Lønmodtagernes retsstilling i forbindelse med de afledte virkninger af en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, 0 Notat Lønmodtagernes retsstilling i forbindelse med de afledte virkninger af en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, hvor lønmodtageren ikke har mulighed for at opfylde sin arbejdsforpligtelse.

Læs mere

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så? NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så? Indhold Månedslønnet ansættelse...2 Løn...2 Pension...2 Ansættelsesbrev...3 Arbejdstid...3 Ferie...3 Sygdom...4 Ansat på nedsat tid...4 Timelønnet ansættelse...4 Løn...4

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Svar på konkrete spørgsmål, der kan opstå under konflikt Afspadsering Anciennitet Andet arbejde / bibeskæftigelse

Svar på konkrete spørgsmål, der kan opstå under konflikt Afspadsering Anciennitet Andet arbejde / bibeskæftigelse Svar på konkrete spørgsmål, der kan opstå under konflikt... 3 1. Afspadsering... 3 2. Anciennitet... 3 3. Andet arbejde / bibeskæftigelse... 3 4. ATP og arbejdsmarkedsbidrag... 4 5. Barns sygdom... 4 6.

Læs mere

5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION

5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION 1994 Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 BUPLs medlemmer har stemt nej til det mæglingsforlig der var sendt til afstemning. Det betyder, at pædagoger

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET

OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET Indhold Indledning Opsigelsesvarsel Er opsigelsen saglig? Ferie Feriefridage Afspadsering Overarbejde Efteruddannelsesmidler Fratrædelsesgodtgørelse

Læs mere

Notat fra DFL. Hvor meget orlov har moderen og faderen ret til?

Notat fra DFL. Hvor meget orlov har moderen og faderen ret til? Maj 2012 / side 1 af 5 / 12-3174 DFL vil i det følgende give svar på de spørgsmål som personaleforeningerne og DFL typisk får stillet, når medarbejderne skal til at holde orlov i forbindelse med fødsel

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

KONFLIKT ABC. Stemmer overens med DSR, v 16. april 2018

KONFLIKT ABC. Stemmer overens med DSR, v 16. april 2018 7 KONFLIKT ABC Radiograf Rådet, v 17 april, 2018 Stemmer overens med DSR, v 16. april 2018 Konflikt ABC OK18 Værd at vide om konflikt Layout: Dansk Sygeplejeråd 17-112 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

OK18 Hvis konflikten kommer

OK18 Hvis konflikten kommer FORBUND OK18 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indhold FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Afstemningsregler 10 OK18 12 Tidsplan OK18 14 Hvis konflikten kommer?

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Strejke og blokade er arbejdstagerorganisationernes kampmidler. Arbejdsgiverne bruger lockout og boykot som deres kampmidler.

Strejke og blokade er arbejdstagerorganisationernes kampmidler. Arbejdsgiverne bruger lockout og boykot som deres kampmidler. Akademikernes konfliktvejledning 2018 - uddrag Nedenfor får du et uddrag af AC s konfliktvejledning 2018. Vejledningen beskriver grundigt reglerne omkring konflikt, retsvirkninger af konflikt og reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Guidelines under konflikt (FAQ)

Guidelines under konflikt (FAQ) Guidelines under konflikt (FAQ) Hvem skal ikke med i konflikt? Elever/lærlinge, som er i praktik i forbindelse med en EUD- eller en EGUuddannelse, er ikke omfattet af en konflikt. Det samme gælder KVUstuderende

Læs mere

Hvad skal jeg gøre? OK18 Hvis konflikten kommer

Hvad skal jeg gøre? OK18 Hvis konflikten kommer OK18 Hvis konflikten kommer Ved Sygdom Hvad skal jeg gøre? Er du omfattet af konflikten, og er du sygemeldt ved konfliktens start, vil du ikke modtage løn, men vil kunne få udbetalt sygedagpenge ved henvendelse

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

BESTEMMELSE OM OVERENSKOMSTMÆSSIGE KONFLIKTER I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN

BESTEMMELSE OM OVERENSKOMSTMÆSSIGE KONFLIKTER I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN BESTEMMELSE OM OVERENSKOMSTMÆSSIGE KONFLIKTER I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN INDHOLD 1. FORMÅL...2 2. KOLLEKTIVE KAMPSKRIDT...2 3. PERSONAFGRÆNSNING...2 3.1 Hvem er omfattet af konflikten...2 3.2 Undtagne

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Når du skal have barn

Når du skal have barn Når du skal have barn Når du venter barn, er der mange praktiske ting, som skal overvejes. Du skal som kommende forældre bl.a. begynde at overveje, hvordan du vil holde barsel. Er du ansat på en overenskomst,

Læs mere

I afsnit 2 beskrives de verserende forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked og herefter behandles de generelle regler i de følgende afsnit.

I afsnit 2 beskrives de verserende forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked og herefter behandles de generelle regler i de følgende afsnit. Orientering 16. marts 2018 Vikarers retsstilling ved konflikt på brugervirksomheden Indhold 1. Baggrund... 1 2. De offentlige overenskomstforhandlinger 2018... 1 3. Generelt... 2 4. Forskellige typer konflikt...

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Minivejledning om rettigheder og pligter for medarbejderne under en eventuel konflikt

Minivejledning om rettigheder og pligter for medarbejderne under en eventuel konflikt Niels Jørgen Andersen 22. marts 2018 Minivejledning om rettigheder og pligter for medarbejderne under en eventuel konflikt Konfliktens start Besættelse af ledige stillinger Hvem omfatter det Hvem er undtaget

Læs mere

Side 1 YNGRE LÆGER REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN

Side 1 YNGRE LÆGER REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN YNGRE LÆGER 33.06.4 Side 1 VEJLEDNING om vilkår under sygdom, graviditet og barsel mv. for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

KONTRAKT. Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder:

KONTRAKT. Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder: KONTRAKT Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Ansætter hermed: som medarbejder Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder: Ansættelsesforholdet indgås på følgende vilkår (alle paragraffer skal

Læs mere

A Afspadsering Har du i dit ansættelsesforhold normalt ret til afspadsering, kan du ikke afspadsere, mens konflikten står på.

A Afspadsering Har du i dit ansættelsesforhold normalt ret til afspadsering, kan du ikke afspadsere, mens konflikten står på. Konflikt ABC - Spørgsmål og svar version 2 pr. 20. marts 2018 ABC en vil løbende blive opdateret med ændringsmarkeringer A Afspadsering Har du i dit ansættelsesforhold normalt ret til afspadsering, kan

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Vejledning til medlemmer i konflikt

Vejledning til medlemmer i konflikt Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må

Læs mere

RÅDGIVNING Gode råd om barsel

RÅDGIVNING Gode råd om barsel RÅDGIVNING Gode råd om barsel Indhold Orlovsperioder 3 Faderens ret til forældreorlov 5 Forlængelse af forældreorlov 6 Udskydelse af forældreorlov 7 Kan en medarbejder genoptage sit arbejde under orloven?

Læs mere

Overenskomstfornyelsen 2017 Fællesoverenskomsten for provinsen 3F

Overenskomstfornyelsen 2017 Fællesoverenskomsten for provinsen 3F Orientering nr. 13/2017 Løn og arbejdsforhold 26. april 2017 Overenskomstfornyelsen 2017 Fællesoverenskomsten for provinsen 3F Mæglingsforslaget er nu vedtaget, og ændringerne i overenskomsten kan nu iværksættes.

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Betaling Betalingssatserne for holddrift og forlægning reguleres på følgende måde:

Betaling Betalingssatserne for holddrift og forlægning reguleres på følgende måde: Orientering nr. 14/2017 Løn og arbejdsforhold 26. april 2017 Overenskomstfornyelsen 2017 Overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund/Dansk El-Forbund Mæglingsforslaget er nu vedtaget, og ændringerne i

Læs mere