Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg"

Transkript

1 Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er aktiv og deltagende sundhedsundervisning, hvor eleverne gennem dialogbaserede øvelser reflekterer over deres egne og andres følelser. De arbejder derudover med selvværd, som er væsentligt for den mentale sundhed. Materialet fra Styr på Sundheden skal ses som en håndsrækning og inspirationskilde til de mange undervisere, der oplever det udfordrende at kaste sig over sundhedsundervisningen. Samtidig kan det være et godt supplement til allerede eksisterende materialer. Det anbefales, at du læser lærervejledningen, inden du går i gang med selve øvelserne. Her uddybes det teoretiske udgangspunkt for forløbet, så du i højere grad vil være i stand til at gå i dialog med eleverne om emnet. På kan du få mere inspiration og downloade flere undervisningsforløb og plakater til sundhedsundervisningen. Det er et inspirationsmateriale så lad dig inspirere og få dine egne ideer. Materialets vigtigste budskab er at lære eleverne, at sundhed skal forstås bredt, og at der er mange forskellige faktorer, der påvirker vores sundhed. Materialet opfylder kompetencemålet Sundhed og trivsel inden for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Titel Styr på Sundheden Følelser og selvværd Udgiver Dansk Skoleidræt, 2. udgave 2018 Redaktion/forfatter Mikael Hansen og Anebine Danielsen Salg Online på eller hos Dansk Skoleidræt, tlf Mekanisk, fotografisk, elektronisk, kopiering eller anden gengivelse fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 0

2 I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at sundhed ikke er en fast defineret størrelse, men et relativt begreb. Det er altså eleven selv, der er med til at definere, hvad der er sundt. Eleverne kan derudover have arbejdet med forløbene Leg, bevægelse og motion, Venner og fællesskaber samt Mad og måltider. Forhåbentlig begynder eleverne at få en forståelse af, at sundhed handler om mange aspekter af livet. Overordnet skal forløbet ses som en del af helheden med de andre forløb. Det betyder, at eleverne skal opleve, hvordan følelser og selvværd har indflydelse på deres sundhed. Målet er, at eleverne bliver mere bevidste om, kan kommunikere om og handle på deres følelser. Derudover at eleverne kan styrke eget og deres klassekammeraters selvværd ved at fokusere på gode egenskaber. Øvelserne følger en naturlig progression i arbejdet med mental sundhed. Særligt tre øvelser (Aktiv brainstorm, Ærteposesvar og Værdi- og hjælpekort) understøtter hinanden og skal afvikles i den nævnte rækkefølge. For variationens skyld er der indskudt en bevægelsesaktivitet (Gæt en følelse), men den kan også fint bruges på andre tidspunkter i forløbet. En rundtur i Sundhedsstjernen // 30 minutter. Aktiv brainstorm // 20 minutter. Ærteposesvar // 30 minutter. Gæt en følelse // 20 minutter. Værdi- og hjælpekort // 45 minutter. På en skala fra 1-10 // 25 minutter. Sundhedsaftalen // 45 minutter. Terning-evaluering // 25 minutter. 1

3 Introduktion Det anbefales at lave denne øvelse i begyndelsen af alle forløb, fordi eleverne bliver mindet om, at sundhedsbegrebet skal forstås bredt, og at levevilkår og livsstilsfaktorer påvirker hinanden. Det er vigtigt med denne refleksion og forståelse, før eleverne går i dybden med en specifik livsstilsfaktor. Hvis eleverne har lavet øvelsen tidligere, kan du vurdere, om det er tilstrækkeligt at tage Sundhedsstjernen frem og snakke med eleverne om, hvordan levevilkår og livsstilsfaktorer påvirker mulighederne for at føle sig og være sund. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på elevernes levevilkår. Det kan være en god idé at understrege, at vi alle prioriterer forskelligt: nogle synes fx det er vigtigt med dyrt tøj, mens andre bruger tid og penge på et kæledyr eller andre interesser. Du kan opfordre eleverne til at være nysgerrige over for hinanden uden at være dømmende. Læringsmål Eleverne får en dybere forståelse for sammenhængen mellem levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhed. Materialer Sundhedsstjernen se Sundhedskassen eller Lærervejledning 2 se Sundhedsmappen eller Kridt kan anvendes til at tegne Sundhedsstjernen frem for de fem ark fra Lærervejledning 2. Forberedelse og organisering Underviseren beslutter, om de fem ark fra Lærervejledning 2 skal anvendes, eller om Sundhedsstjernen skal tegnes op med kridt. Hvis de fem ark anvendes, skal de placeres i en stor cirkel. Hvis der er tid, kan underviseren få det til at ligne en stjerne. På den måde bliver det nemmere for eleverne at overføre Sundhedsstjernen fra plakaten til figuren på gulvet. Øvelsen kræver plads til, at eleverne kan bevæge sig rundt mellem arkene på gulvet. Fremgangsmåde Alle elever placerer sig uden for Sundhedsstjernen (eller arkene, der danner en cirkel). Underviseren forklarer, at de nu står i det, der hedder levevilkår, og at det kan være svært at ændre på ens levevilkår. Eleverne går sammen to og to og fortæller hver især om deres levevilkår. Underviseren kan benytte følgende hjælpespørgsmål: 2

4 o Hvordan bor du? Bor du i lejlighed, hus eller andet? o Har du nogle muligheder for at gå til sport i din fritid? Underviseren gør opmærksom på, at eleverne kan vise interesse ved at spørge nysgerrigt ind til hinandens levevilkår. Når eleverne har snakket færdigt, går de i makkerpar videre ud til et af livsstilsområderne (Sundhedsstjernens spidser). Her skal de fortælle om hinandens liv ud fra livsstilsfaktorerne. Eksempler: o Hvis et makkerpar står i feltet Andet, kan de fx fortælle hinanden, hvor mange timer de sover om natten, hvornår de sidst har været syge, eller om de vasker hænder, før de spiser osv. o Hvis et makkerpar står i feltet Følelser og selvværd, kan de fx fortælle hinanden, hvad der gør dem glade eller triste, eller hvornår de har en god skoledag. o Hvis et makkerpar står i feltet Venner og fællesskaber, kan de fx fortælle, hvem de er sammen med, enten i skolen eller derhjemme. Eller om de har et godt fællesskab på fx gymnastik- eller fodboldholdet. o Hvis et makkerpar står i feltet Leg, bevægelse og motion, kan de fx fortælle om deres fritidsinteresser, eller om de går eller cykler til skole. o Hvis et makkerpar står i feltet Mad og måltider, kan de fx fortælle om, hvad de får at spise til aftensmad derhjemme, hvad de godt kan lide at have med i madpakken, om de godt kan lide at spise sammen med andre eller alene. På underviserens signal går alle elever ind i midten af Sundhedsstjernen. Her finder de en ny makker og går ud til et nyt livsstilsområde. Dette fortsætter, indtil alle elever har været omkring alle fem livsstilsområder. Opsamling Tag en snak med eleverne om, hvor stor betydning deres levevilkår har for dem. Sørg for at fokusere på, at man også selv kan gøre noget, som er godt for en selv. Hvis man fx synes, at man har nogle dårlige vaner, kan man prøve at ændre adfærd. Og hvis der er noget, som gør en glad, kan man måske gøre det noget oftere. Variation Underviseren kan vælge, at eleverne ikke skifter makker undervejs. På den måde bliver det nemmere at holde styr på, at alle elever når ud til alle livsstilsområder. 3

5 Formål Øvelsen skal sætte gang i elevernes bevidsthed og snak om deres egne og hinandens følelser. Læringsmål Eleverne kan sætte ord på to grundlæggende følelser: glæde og tristhed. Materialer To A3-ark pr. gruppe (3-5 elever). Overskriften på A3-arkene skal være: Jeg bliver glad, når eller Jeg bliver ked af det, når. Forberedelse og organisering Hæng det ene sæt A3-ark ( Jeg bliver glad, når ) op på væggene eller læg dem på et bord, således at der er mulighed for, at hver gruppe kan stå på en række foran papiret. Det kan være en god idé at organisere øvelsen sådan, at alle elever står på rækker inde midt i klasselokalet og løber fra midten og ud. Fremgangsmåde Elevgrupperne, bestående af tre-fem elever, stiller sig i hver deres række et par meter (gerne længere hvis der plads) fra deres ark, der hænger på væggen eller ligger på et bord. Den forreste elev i rækken holder en blyant i hånden. Underviseren fortæller: På mit signal skal den første i rækken løbe op og skrive, hvad der gør dig glad. Du kan fx skrive musik, når klassen laver noget sammen i frikvartererne eller når jeg går tur med min hund. På underviserens signal løber den første elev op til arket og skriver sit ord eller en sætning. Eleven løber tilbage og giver den næste elev i rækken blyanten. Underviseren vurderer, hvor lang tid aktiviteten skal fortsætte, men regn med ca. fem-syv minutter. Når tiden er gået, går gruppen op til deres ark. Her skal eleverne have tid til, over for hinanden, at uddybe de ord og sætninger, de har skrevet. Til sidst skal hver elev udvælge den vigtigste ting, der gør dem glad. Man må gerne vælge noget, en klassekammerat har skrevet. De skal huske det til den næste øvelse Ærteposesvar. Lav øvelsen igen, men denne gang skal eleverne skrive, hvad der gør dem kede af det. A3-arket med overskriften Jeg bliver ked af det, når anvendes nu. 4

6 Eleverne vælger til sidst det, der gør dem mest kede af det, og husker på det til næste øvelse. Variationer Der kan arbejdes med andre og flere følelser, gerne udvalgt af eleverne selv. Formål At eleverne deler deres udvalgte svar fra øvelsen Aktiv brainstorm med resten af klassen og dermed får en oplevelse af, at både positive og negative følelser kan italesættes og deles. Hver elev udarbejder sit eget værdikort, som skal bruges igen i øvelsen Værdi- og hjælpekort. Læringsmål Eleven kan fortælle, hvad der påvirker egne følelser positivt og negativt. Eleven ved, hvad der påvirker klassekammeraters følelser positivt og negativt. Materialer De to ærteposer fra Sundhedskassen. Værdikort se de sidste sider her i forløbet eller på Forberedelse og organisering Print/kopier værdikortene og skær dem til, så der er et kort pr. elev. Det kan være en god idé at printe/kopiere værdikortene på kraftigt papir, alternativt laminere dem, når eleverne har udfyldt dem. Find et område, hvor der er plads til, at eleverne kan stå i en eller to cirkler. Øvelsen fungerer bedst, hvis der er to undervisere, så der kan dannes to cirkler. Fremgangsmåde Eleverne og underviseren/underviserne står klar i en eller to cirkler. Underviseren siger: Jeg kaster ærteposen ud til en tilfældig af jer og spørger samtidig: Hvad gør dig glad? Derefter løber jeg over bag den, som jeg kastede til, og sætter mig på hug. Når man har svaret, kaster man ærteposen videre til en klassekammerat og spørger denne: Hvad gør dig glad? Man løber derefter over bag ved klassekammeraten og sætter sig på hug. På den måde kan man se, hvem der mangler at få ærteposen. I skal desuden forsøge at huske, hvad de andre svarer. 5

7 Øvelsen fortsætter, til alle har svaret på spørgsmålet, og ærteposen igen er tilbage, hvor den startede. Underviseren spørger eleverne, om nogen kan huske, hvad de andre sagde. Sørg for, at alle eleverne bliver nævnt. Hele øvelsen gentages, men denne gang skal eleverne sige, hvad der gør dem kede af det og igen forsøge at huske, hvad de andre siger. Nu kender eleverne øvelsen og er klar til næste skridt, hvor spørgsmålet ændrer sig. Inden den nye runde i cirklen skal eleverne udfylde værdikort, som udleveres til dem hver især. Underviseren siger: Øvelsen er den samme som før, men nu skal I færdiggøre sætningen: Jeg har en god skoledag, når. Det kunne fx være: når jeg er sammen med mine klassekammerater i frikvarteret eller når mine klassekammerater siger god morgen. Det kan ikke være noget, der sårer andre, som fx: når læreren er syg. I får 3 minutter til at sætte jer hen på jeres plads og skrive jeres sætning på værdikortet. Når I har skrevet det, går I op i cirklen igen, og så går vi i gang. Øvelsen afvikles som før, men nu siger eleverne: Jeg har en god skoledag, når Når alle har sagt deres sætning, spørger underviseren eleverne, om nogen kan huske, hvad de andre sagde. Sørg for, at alle eleverne bliver nævnt. Inden næste og sidste runde får eleverne igen tre minutter til at skrive på deres værdikort: Det betyder meget for mig, at. Det kunne fx være: at jeg har nogle at snakke med, når vi spiser madpakker sammen i klassen eller at mine klassekammerater snakker pænt til mig og spørger, hvordan jeg har det. Når alle elever er klar, laves øvelsen på samme måde som før. Opsamling Underviseren samler elevernes værdikort ind, så de kan bruges igen i øvelsen Værdi- og hjælpekort. Sørg for at læse alle værdikortene igennem, inden de skal bruges igen. Måske skal enkelte elever have hjælp til at lave nye kort, hvis de ikke har skrevet noget konstruktivt, der kan bruges fremadrettet. Variationer I stedet for at løbe kan eleverne lave andre forskellige grundmotoriske øvelser, fx hoppe. Der kan udvælges andre følelser fx vrede, nervøsitet, taknemmelighed osv. Lad gerne eleverne selv bestemme. 6

8 Formål At eleverne gennem bevægelse og ved hjælp af deres kropssprog får arbejdet med forskellige følelser. Læringsmål Eleverne skal øve sig i at udtrykke forskellige følelser ved hjælp af deres kropssprog. Eleverne skal, ved at aflæse andres kropssprog, få en forståelse af, at følelser kan udtrykkes forskelligt. Materialer En blok post-it til hver gruppe. Forberedelse og organisering I skal være et sted, hvor der er plads til, at grupperne kan stå med god afstand til hinanden gerne udenfor. Inddel klassen i grupper med 3-4 elever i hver. Sørg for, at hver gruppe har noget at skrive med. Fremgangsmåde Øvelsen har karakter af en konkurrence, hvor det for grupperne gælder om at være hurtigst med det rigtige gæt. Der udvælges en gruppe, som skal stå i midten. De resterende grupper placerer sig uden om med afstand mellem grupperne. Underviseren forklarer: Vi skal lave en øvelse, hvor det for grupperne gælder om at være først med at gætte en følelse, som gruppen i midten viser. Fremvisergruppen skal med deres kropssprog vise en valgfri følelse. Det kunne fx være glæde, tristhed, vrede, osv. Når en gruppe er blevet enige om et gæt, skal den skrive følelsen på en post-it, som den forreste i gruppen løber hen og sætter på en person fra fremvisergruppen. Alle grupper skal komme med et gæt. Den gruppe, der kommer først med det rigtige svar, får et point, bytter plads med fremvisergruppen og bestemmer nu den næste følelse, som de selv viser. Fremvisergruppen får et point for hver gruppe, der har gættet følelsen. Hvis ingen grupper gætter rigtigt, er der ikke point til nogen, og fremvisergruppen skal vise en ny følelse. Fremvisergruppen må ikke snakke eller lave lyde, mens de viser følelsen! Underviseren holder styr på pointene. Hvis grupperne løber tør for følelser, kan denne liste hjælpe: glæde, tristhed, vrede, misundelse, angst, nysgerrighed, skam, skyld, ømhed, foragt, lykke, sorg, flovhed, 7

9 begejstring, aggression, kedsomhed, medfølelse, forvirring, tvivl, frustration, taknemmelighed, smerte, had, håb, rædsel, hysteri, ensomhed, kærlighed, stolthed, afslappethed, modløshed, tilfredshed, tryghed, usikkerhed. Fortsæt indtil alle grupper har prøvet at stå i midten, eller indtil du kan mærke, at energiniveauet daler. Opsamling Tag en snak med eleverne om, hvilke følelser der var hhv. nemme og svære at gætte. Var der følelser, som de ikke kendte på forhånd? Hvordan var det at skulle vise følelser med kroppen? Variationer Øvelsen kan også gennemføres i et klasselokale, ved at eleverne sidder ved borde, og fremvisergruppen står oppe foran. Formål At eleverne bliver bevidste om, at det er forskellige ting, der har betydning for dem hver især. De får den oplevelse, at de kan gøre noget aktivt for at hjælpe en klassekammerat og dermed få positiv indflydelse på dennes skoledag. Ens trivsel øges, både når man oplever at få hjælp, men også når man har mulighed for at hjælpe andre. Læringsmål Eleven kan udfylde et hjælpekort, der udtrykker, hvordan man selv gennem aktive handlinger kan opfylde værdikort for tre andre elever. Materialer Alle elevernes udfyldte værdikort fra øvelsen Ærteposesvar. Det er vigtigt, at underviseren har set kortene igennem og sikret sig, at de er brugbare. Hjælpekort, som ikke er udfyldt endnu se de sidste sider her i forløbet eller på Forberedelse og organisering Print/kopier hjælpekortene og skær dem til, så der er 3 kort pr. elev. Det kan være en god idé at printe/kopiere hjælpekortene på kraftigt papir, alternativt laminere dem, når eleverne har udfyldt dem. Find et område, hvor der er plads til, at eleverne kan stå i en cirkel. Inddel eleverne i grupper af ca. fire elever. 8

10 Fremgangsmåde Alle står i en cirkel. Underviseren står med alle elevernes værdikort. Sætningerne på det første værdikort læses op, og der spørges i plenum, hvem værdikortet mon passer til? Når værdikortet har fundet sin ejer, læses det næste op og så fremdeles, til alle værdikortene har fundet deres ejer. Eleverne skal nu, i grupper af ca. fire, udfylde hjælpekort til hinanden ud fra værdikortet. Eleverne i hver gruppe tildeles et nummer fra 1-4. Nr. 1 er den første i fokus, og de andre i gruppen skal skrive hjælpekort til ham/hende. Nr. 1 s værdikort ligger på bordet, så alle har mulighed for at se det. På værdikortet kan der fx stå: Jeg har en god skoledag, når jeg er sammen med mine klassekammerater i frikvarteret og Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har nogle at snakke med, når vi spiser madpakker sammen i klassen. Nr. 2 stiller nysgerrigt et spørgsmål til nr. 1 s værdikort. Fx Hvad kan du godt lide at lave i frikvarteret? Nr. 1 svarer på spørgsmålet, og det kan være, der stilles opfølgende spørgsmål. Nr. 3 og 4 stiller også et nysgerrigt spørgsmål hver. Herefter udfylder nr. 2, 3 og 4 hver deres hjælpekort til nr. 1. De skal forsøge at skrive noget forskelligt. Bagefter er det nr. 2, 3 og 4 som kommer i fokus med samme fremgangsmåde som ovenfor beskrevet. Sæt ca. 7 minutter af til hver elev og styr tiden for eleverne med tydelige skift. Henover ca. en uge skal grupperne præsentere hinandens værdi- og hjælpekort for resten af klassen. Nr. 1 præsenterer nr. 2 s, nr. 2 præsenterer nr. 3 s osv. Præsentationerne sker ved, at værdikortet læses op, hvorefter de tre tilhørende hjælpekort præsenteres. Afslut en gruppe ad gangen, således at værdikortene ikke flyder sammen for eleverne. Find et passende sted at hænge værdi- og hjælpekortene op. Hæng et værdikort i midten af de tre tilhørende hjælpekort. Opsamling Snak løbende med eleverne om værdikortene, så de bliver brugt aktivt. Variationer I stedet for at hænge værdikortene op et sted i klassen kan hver elev sætte dem fast på sit bord eller ved sin plads. 9

11 Formål I denne øvelse skal eleverne tage stilling til, hvordan forskellige udsagn påvirker deres følelser og selvværd. Læringsmål Eleverne kan tage stilling til, hvordan deres følelser og selvværd kan blive påvirket, samt snakke med klassekammerater om det. Eleverne kan træffe et individuelt valg. Materialer Udsagnene til På en skala fra 1-10 (se længere nede). Forberedelse og organisering Hvis skolen har en trappe, kan du overveje at bruge denne til øvelsen. Du kan selv vælge, hvilke udsagn du vil bruge, og du kan tilføje andre udsagn. For mere baggrundsviden om emnet kan du orientere dig i Lærervejledning 5: Følelser og selvværd. Fremgangsmåde Der laves en fiktiv linje fra 1-10 (fra den ene endevæg til den anden eller en trappe), som eleverne skal stille sig på for at tilkendegive deres svar. Underviseren forklarer: I skal tage stilling til nogle forskellige udsagn, som kan påvirke jeres følelser og selvværd. Det er ikke det samme for alle mennesker, så man kan godt mene noget forskelligt. Om et øjeblik vil jeg læse nogle udsagn op for jer. I skal tage stilling til, hvor enige I er i udsagnet, jeg læser op. Fx kunne et udsagn være: Jeg bliver glad, når en af mine klassekammerater spørger mig, om vi skal arbejde sammen. Hvis man er meget enig i det, stiller man sig på trin 9-10, hvis man slet ikke er enig, stiller man sig på trin 1-2, og er man nogenlunde enig, stiller man sig måske på trin 4, 5 eller 6. Man bestemmer selv, hvor enig man er. Underviseren læser første udsagn op: Jeg bliver glad, når en af mine klassekammerater spørger mig, om vi skal arbejde sammen. Når alle er placeret, siger underviseren: Nu skal I finde en makker, som står nogenlunde samme sted som jer. Snak kort om, hvorfor eller hvorfor det ikke gør jer glade. Eleverne taler kort sammen to og to. Underviseren samler eventuelt op ved at spørge nogle af eleverne, hvad de har snakket om. Underviseren læser næste udsagn op, og så videre. 10

12 Udsagn På en skala fra Jeg bliver glad, når en af mine klassekammerater spørger mig, om vi skal arbejde sammen. 2. Jeg bliver flov, når jeg svarer forkert i klassen. 3. Jeg får det godt med mig selv, når jeg kan hjælpe andre. 4. Jeg er bange for at spørge om hjælp, når jeg ikke kan finde ud af en opgave. 5. Jeg bliver stolt, når jeg får ros. 6. Jeg bliver glad af at være fysisk aktiv. Fx cykle i skole eller gå til sport. 7. Jeg føler mig ensom, når jeg ikke har nogen at være sammen med i pauserne. 8. Jeg får det godt med mig selv, når jeg har gjort mig umage med en opgave. 9. Jeg får det dårligt med mig selv, når jeg kommer til at såre andre. 10. Det betyder meget for mig, hvad andre mener om mig. Opsamling Spørg eleverne om et eller flere af følgende spørgsmål: Hvad synes I om øvelsen? Hvordan var det at snakke med hinanden om spørgsmålene? Hvad kan vi bruge det til i klassen, at vi ved noget om hinandens følelser? Øvelsen har den sidegevinst for underviseren, at den kan give indblik i elevernes sociale handlemønstre. Vælger de det samme som deres bedste klassekammerat, eller kan de stå ved deres egne holdninger? Tal evt. med eleverne om dette. Variationer I stedet for at tale med en makker fra samme trin kan eleverne finde sammen med en makker, der står langt væk. På den måde får de diskuteret forskellige holdninger. 11

13 Formål Eleverne har nu arbejdet en del med emnet Følelser og selvværd. De har undervejs gjort sig tanker, erfaringer og lavet notater, som de kan trække på for at lave nogle gode og relevante sundhedsaftaler. Læringsmål Eleverne kan være med til at lave en eller flere sundhedsaftaler omkring følelser og selvværd i klassen. Materialer Klassens Sundhedsaftale se Sundhedskassen eller Lærervejledning 3 (Klassens Sundhedsaftale) og Lærervejledning 5 (Følelser og selvværd) se Sundhedsmappen eller Forberedelse og organisering Underviseren orienterer sig i lærervejledning 3 og 5. Underviseren finder en plads i klasseværelset til Klassens Sundhedsaftale. Fremgangsmåde Den del af Sundhedsaftalen, der omhandler følelser og selvværd, kan deles op i tre kategorier: gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt (se lærervejledning 5). Ved at bruge de tre kategorier sikrer I jer, at I får lavet nogle gode sundhedsaftaler. Der kan sagtens være overlap mellem kategorierne, så der behøver ikke nødvendigvis være tre forskellige aftaler. Underviseren forklarer: Vi har fået mere viden om, hvordan vi i klassen kan give hinanden en god skoledag og gøre noget, der betyder noget for hinanden. Nu skal vi på demokratisk vis blive enige om en eller flere sundhedsaftaler for klassen, som handler om, hvordan vi kan blive endnu gladere og styrke hinandens selvværd. På plakaten Klassens Sundhedsaftale er der et eksempel på en aftale: I vores klasse roser vi hinanden for vores egenskaber som fx at være nysgerrig. Et andet eksempel kunne være I vores klasse sørger vi for, at alle har det godt ved at bruge vores værdi- og hjælpekort aktivt. Processen frem mod en aftale kunne eksempelvis være: o Eleverne går sammen i grupper på fire til seks personer og bliver enige om én aftale (10 minutter). o To grupper går sammen og vælger den ene eller den anden gruppes aftale eller laver en kombination (ca.10 minutter). 12

14 o Underviseren modtager buddene på sundhedsaftaler på skrift og læser dem op. Hvis der er spørgsmål til aftalerne, diskuteres det i klassen. Hver af sundhedsaftalerne får et nummer, som eleverne kan stemme på. Der foretages nu en anonym afstemning i klassen. Hver elev afgiver en stemme til underviseren, som tæller dem op. Den eller de tre sundhedsaftaler, der har fået flest stemmer, skrives på plakaten i feltet Følelser og selvværd, gerne af en elev. Opsamling Underviseren tager en snak med eleverne om, hvordan de vil opfylde deres nye sundhedsaftale(r). For at Sundhedsaftalen skal få størst mulig effekt, er det afgørende, at underviserne jævnligt følger op på aftalen og selv er gode rollemodeller. Formål Øvelsen er en opsamling og evaluering på forløbet Følelser og selvværd. Læringsmål Eleverne kan evaluere forløbet og italesætte deres viden om følelser og selvværd i relation til deres egen og andres sundhed. Materialer De tre 12-sidede terninger fra Sundhedskassen. Tre ark med kopier/print af spørgsmålene. Se spørgsmålene længere nede. Forberedelse og organisering Der skal være plads til, at eleverne kan stå i tre cirkler. Fremgangsmåde Eleverne inddeles i tre grupper, der placerer sig i hver sin cirkel med en terning. Underviseren udvælger en elev fra hver cirkel, som skal læse spørgsmålene op under øvelsen. Den elev, som underviseren har valgt til at læse spørgsmålene op, har terningen. Eleven kaster terningen stille og roligt ud til en tilfældig elev i sin egen cirkel. Det tal, som tommelfingeren lander på, når terningen gribes, siges højt, fx tallet 5. Oplæseren læser spørgsmål 5 højt. 13

15 Eleven, der greb terningen, svarer så godt han/hun kan og kaster terningen videre til en ny elev, som svarer på det spørgsmål, som tommelfingeren lander på. Øvelsen fortsætter på denne måde. Eleverne skal sørge for, at alle får terningen og dermed svarer på et af spørgsmålene. Variationer Underviseren og eventuelt eleverne laver deres egne spørgsmål. Hvis der er flere elever, der gerne vil læse spørgsmålene højt, kan der indlægges byt undervejs. Spørgsmål til terning-evaluering 1. Hvad har du lært? 2. Hvad var sjovt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad undrede du dig over? 5. Hvornår gør du noget aktivt? Fx hvornår læser du en bog eller spiller på et instrument? 6. Hvornår gør du noget sammen med andre? 7. Hvornår gør du noget meningsfuldt? Fx hvornår hjælper du dine klassekammerater eller din familie? 8. Hvordan kan man gøre dig glad? 9. Hvordan gør du dine klassekammerater glade? 10. Hvornår har du en god skoledag? 11. Hvad betyder meget for dig? 12. Hvad synes du er det bedste ved Klassens Sundhedsaftale? 14

16 Værdikort Værdikort for Værdikort Værdikort for Jeg har en god skoledag, når Jeg har en god skoledag, når Det betyder meget for mig, at Det betyder meget for mig, at

17 Hjælpekort til fra Du har en god skoledag, når. Derfor vil jeg hjælpe dig ved at Det betyder meget for dig, at. Derfor vil jeg prøve at Hjælpekort til fra Du har en god skoledag, når. Derfor vil jeg hjælpe dig ved at Det betyder meget for dig, at. Derfor vil jeg prøve at Hjælpekort til fra Du har en god skoledag, når. Derfor vil jeg hjælpe dig ved at Det betyder meget for dig, at. Derfor vil jeg prøve at Hjælpekort til fra Du har en god skoledag, når. Derfor vil jeg hjælpe dig ved at Det betyder meget for dig, at. Derfor vil jeg prøve at

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

FØLELSER OG SELVVÆRD

FØLELSER OG SELVVÆRD FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet Ud i naturen er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Overordnet. Læringsmål

Overordnet. Læringsmål I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering I introforløbet arbejdede eleverne med, at begrebet sundhed kan være mange ting jf. Sundhedsstjernen. I forløbet om leg og bevægelse legede eleverne bevægelseslege og lavede bevægelseshistorier for at

Læs mere

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb: Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1 4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes

Læs mere

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder. Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for, at du og andre får det godt. NYE ORD Hvordan har

Læs mere

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det? ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere