Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet

Transkript

1 Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet HØRING Høringsperiode: 2. november februar 2018 Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

2 Indholdsfortegnelse Hovedplan 4 2. Indledning Om indsatsplaner Indsatsplanens opbygning og vedtagelse Baggrund Overordnede mål Planens udarbejdelse Lovgrundlag Retsvirkninger Finansiering af indsatser Beskyttelsesområder OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) IOL (indvindingsoplande) og grundvandsdannende oplande FI (Følsomme indvindingsområder) NFI (Nitratfølsomme indvindingsområder) SFI (Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder) IO (Indsatsområder) BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) 25 4 Retningslinjer og indsatser Generelle retningslinjer Nitrat retningslinjer, redegørelser og indsatser Redegørelse for retningslinjer om nitratindholdet Indsatser ved nitrat i grundvandet Pesticider retningslinjer, redegørelser og indsatser Redegørelse for retningslinjer om pesticidindholdet Indsatser ved pesticider i grundvandet 37 5 Redegørelse for retningslinjer og indsatser Landbrug Slam fra spildevandsanlæg Spildevandsforhold og nedsivning Olietanke mv Brønde og boringer Anvendelse af slagger og aske ved nybyggeri 45 2

3 5.7 Jordforurening Råstoffer 47 6 Miljøvurdering af rammeplanen (screening) 48 7 Udmøntning af indsatsplanen 49 8 Delinsatsplaner 50 9 Referencer Appendiks Ordforklaring 53 3

4 1.1 Områder omfattet af indsatsplaner Skive Kommune er inddelt i otte afgrænsede områder, der hver rummer udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. I kommunen er der i alt 32 almene vandforsyninger, der hver har et indvindingsopland. I disse områder skal grundvandet beskyttes, så vandforsyningerne også i fremtiden kan levere uforurenet drikkevand til alle forbrugere. Områder med særlig drikkevandsinteresse og indvindingsoplande til de almene vandforsyninger danner rammerne for arbejdet med indsatsplaner. Indsatsplaner for Breum-Roslev-Jebjerg, Rødding-Lem-Lihme og Glyngøre er udarbejdet af det tidligere Viborg Amt i 2005 og 2006, mens Skive Kommune, sammen med Viborg Kommune, i 2016 har udarbejdet en indsatsplan for Skive-Stoholm på tværs af kommunegrænsen. For de øvrige indsatsområder: Fur, Selde-Junget, Durup-Balling og Ørslevkloster, udarbejdes indsatsplanerne parallelt og forventes vedtaget i Kort over Skive Kommunes områder for indsatsplanarbejdet. I områder med blå afgrænsning er planerne under udarbejdelse, mens områder med grå afgrænsning er allerede vedtagne indsatsplaner. 4

5 2. Indledning Kommunen er forpligtet til at udarbejde og vedtage indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. vandforsyningslovens 13 og indsatsplanbekendtgørelsens 2. 5

6 2.1 Om indsatsplaner Indsatsplanen er en handlingsplan som, på baggrund af en kortlægning af grundvandsressourcen angiver hvor og hvilken indsats, der er nødvendig for at beskytte drikkevandet mod en eventuel forurening. Planen fastslår samtidig, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser og angiver, hvornår de skal gennemføres. Indsatsplanens formål er at sikre en tilstrækkelig uforurenet og beskyttet grundvandsressource til dækning af det nutidige og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Indsatsplanen er grundlaget for beskyttelsen af grundvandet herunder konkrete aftaler som skal indgås samt myndighedernes administration i området. For at opfylde formålet med indsatsplanen skal der fastlægges særlige indsatser, hvor der er et større behov for beskyttelse, end den der ydes gennem generelle reguleringer af arealanvendelsen og forureningsforhold. Indsatser skal så vidt muligt gennemføres via frivillige aftaler mellem de berørte parter. Kan de nødvendige indsatser ikke gennemføres ad frivillighedens vej, er der i lovgivningen mulighed for, at kommunen kan påbyde ændringerne gennemført eller kræve anvendelsen af arealerne ændret, se nærmere i afsnittet om retsvirkninger. Der er ikke regler for revision af indsatsplaner. Det er op til kommunen at tage initiativ til en revision. Imidlertid betragtes indsatsplanen som en dynamisk plan, hvor virkningen af indsatserne og eventuelle ændrede forhold i indsatsplanområdet løbende vurderes. Planen vil derfor blive revideret, hvis der sker ændringer i indvindingsforholdene, hvis effekten af de iværksatte indsatser viser sig ikke at være tilstrækkelige, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og mere effektive indsatser, hvis ny viden ændrer forudsætningerne for de valgte indsatser, eller når den ønskede indsats er gennemført. Frekvensen af indsatsplanernes revision kan derfor variere fra område til område. 6

7 2.1.1 Indsatsplanens opbygning og vedtagelse Indsatsplanerne for Fur, Selde-Junget, Durup-Balling og Ørslevkloster er opbygget af denne Hovedindsatsplan samt delindsatsplaner for de respektive områder. Hovedindsatsplanen behandler emner, der er fælles for alle delindsatsplaner, f.eks. lovgivning, kommunens politisk vedtagne målsætinger for grundvandsbeskyttelse samt redegørelse for retningslinjer og generelle indsatser. Delindsatsplanerne indeholder en strategisk miljøvurdering (SMV), et kort resumé af den udførte statslige kortlægning, og en eventuel supplerende kommunal kortlægning, i det samlede delområde, samt afsnit for de enkelte vandværker med fokus på lokale forhold, forureningstrusler og indsatserne. Denne Hovedindsatsplan for Skive Kommune er vedtaget af Skive Byråd den xx/yy/2018. Delindsatsplanerne for Fur, Selde-Junget, Durup-Balling og Ørslevkloster er vedtaget den xx/yy/

8 2.1.2 Baggrund I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD er det Miljøministeriets opgave at kortlægge og vurdere sårbarheden af grundvandet i forhold til eventuelle forureningskilder. Inden for de kortlagte områder har Staten udpeget de delområder, som er særlig følsomme over for én eller flere typer af forurening. Områderne er udpeget ud fra en samlet vurdering af arealanvendelsen, forureningstruslerne og den naturlige beskyttelse af grundvandressourcerne, og dækker områder, hvor en særlig indsats er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne. Disse særligt følsomme arealer kaldes indsatsområder. Med udgangspunkt i Statens udpegninger af indsatsområder, skal kommunen fastlægge de konkrete indsatser, som skal gennemføres for at sikre grundvandets kvalitet og dermed sikre, at grundvandsressourcen også på lang sigt kan anvendes til indvinding og fremstilling af godt drikkevand til forbrugerne uden brug af videregående vandbehandling. I Skive Kommune er kortlægningen og indsatsplanlægningen gennemført for otte afgrænsede områder, der hver rummer OSD og indvindingsoplande til vandværker både i og uden for OSD. 8

9 2.1.3 Overordnede mål Skive Kommune har som mål, at vandet fra vandværkerne skal overholde kravene til drikkevandskvalitet med en god margin op til grænseværdierne. Det er desuden et mål, at drikkevandet kan fremstilles af grundvand uden brug af videregående rensning. Indsatsplanerne skal understøtte dette mål. Andre vandforsyninger, som f.eks. ejendomme med egen vandindvinding, skal ligeledes overholde grænseværdierne for drikkevand. For et eventuelt indhold af nitrat i grundvandet sigter indsatsplanen mod, at det gennemsnitlige nitratindhold i det grundvandsmagasin, der indvindes fra, er mindre end 37,5 mg/l på almene vandværker og mindre end den højest tilladte værdi på 50 mg/l for andre drikkevandsforsyninger. For pesticider sigter indsatsplanen på, at der intet indhold er i drikkevandet fra de almene vandværker. Indhold i det oppumpede vand på mellem 0,05 og 0,1 μg/l accepteres dog med en skærpet overvågning, som beskrives nærmere i delindsatsplanen. Det samlede indhold af pesticider må maksimalt være 0,1 μg/l. Over for forureningskilder, som kan være ældre industrigrunde, lossepladser m.v., er det indsatsplanens primære mål, at grundvandet ikke påvirkes fra disse. Alle grunde registreret efter jordforureningsloven prioriteres af Region Midtjylland til undersøgelse, og der gennemføres afværgeforanstaltninger, hvor der er konstateret forurening, der kan påvirke grundvandet til vandværket. 9

10 2.1.4 Planens udarbejdelse Skive Kommune har modtaget Miljøstyrelsens afgrænsning af indsatsområderne som omfattes af indsatsplanerne. Under arbejdet frem mod et udkast til indsatsplanen er inddraget de parter, som har en væsentlig interesse i grundvandsbeskyttelse og dermed en direkte interesse i planen. Der er afholdt møder med vandværker og landbrugsorganisationer, hvor kortlægningsresultaterne har været fremlagt, og sammen med planens målsætninger har udgjort et grundlag for drøftelser om, hvordan grundvandet bedst beskyttes. Desuden har Region Midt deltaget som myndighed for råstoffer og jordforurening. Hvor en indsats er vurderet nødvendig, er direkte berørte parter inddraget, før udkastet til indsatsplan er udarbejdet - i overensstemmelse med indsatsplanbekendtgørelsen. Problemstillingerne i de enkelte områder kan være forskellige, hvilket afspejles i forslagene til den målrettede grundvandsbeskyttelse. Fælles for alle indsatsplaner er, at indsatserne tager udgangspunkt hos vandværket, hvor udviklingen i grundvandskvaliteten følges, behovet for ændret indvindingsstrategi afdækkes, boringsforholdene overvåges, og der er fokus på forsyningssikkerheden. Derefter er der arbejdet med indsatsområderne og de påvirkninger, der kommer fra arealanvendelsen, potentielle forureningskilder og andre forhold, der kan have betydning for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Indsatsplanerne til beskyttelse af grundvandet i Skive Kommune er udarbejdet af Teknisk Forvaltning, Byg & Miljø. Til delindsatsplanerne har det rådgivende Ingeniørfirma NIRAS bistået Teknisk Forvaltning, og arbejdsgrupper med vandværker og landbrug har været repræsenteret. Koordinationsforum Koordinationsforum består af repræsentanter fra forskellige organisationer, der kan bistå og er rådgivende i processen. Indsatsplanen forelægges Koordinationsforum før udkastet offentliggøres og før det reviderede forslag vedtages. Koordinationsforum: Skive Kommunes Vandråd Region Midt Landbrugets interesseorganisationer 10

11 Danske Vandværker DANVA Brøndborerforeningen Skovforeningen Dansk Naturfredningsforening Dansk Industri Embedslægeinstitutionen 11

12 2.2 Lovgrundlag Af vandforsyningsloven, LBK nr. 125 af 26. januar 2017, fremgår det i 13, at for de indsatsområder, der er udpeget i henhold til samme lovs 11 a, skal kommunen udarbejde og vedtage en indsatsplan. Kommunen kan også vedtage indsatsplaner, der omfatter områder uden for de udpegede indsatsområder efter samme lovs 13 a. Indsatsområderne omfatter de dele af OSD og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD, der er udpeget som følsomme overfor forurening, og hvor der er behov for en indsats. Disse udpegninger er foretaget af Ministeren, jf. bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, Bek. nr. 246 af 15. marts Den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner og indholdet er reguleret af bekendtgørelse om indsatsplaner, Nr. 912 af 27. juni 2016, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner og i henhold til vejledning om indsatsplaner, VEJ nr af 21. april 2015 med tilhørende kap 7 fra marts 2017 målrettet sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder. Anden relevant lovgivning og vejledninger Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), Nr. 448 af 10. maj Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr. 966 af 23. juni Lov om offentlige veje. LOV nr af 27. december Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Bek nr. 833 af 27. juni Miljømålsloven, bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Bek nr. 795 af 24. juni Vandsektorloven, lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. LOV nr. 469 af 12. juni Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. BEK nr af 21. december Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med 12

13 særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Nr af 31. marts Jordforureningsloven. LBK nr. 282 af 27. marts

14 2.3 Retsvirkninger Det er kommunen som skal vedtage og sikre, at indsatsplanen gennemføres. Indsatsplanen kan ikke påklages, da planen ikke anses som en afgørelse og sker med inddragelse af interessenter. Planer Kommunale planer skal være afstemte, og indsatsplanen må ikke være i strid med Vandområdeplanen eller Natura-2000-planerne. Indsatsplanens retningslinjer har, jf. vandforsyningslovens 13 c, bindende virkning for Skive Kommune og udpegningerne sætter rammerne for de afgørelser, der træffes i de områder, der berøres af indsatsplanerne. I lovgivningen er givet en række værktøjer til hjælp for gennemførelse af indsatserne, hvoraf de væsentligste gennemgås i det følgende. Indsatsplanen som administrationsgrundlag generelt Det er retningslinjerne i indsatsplanen, der udgør administrationsgrundlaget, når kommunen træffer afgørelser i medfør af den generelle miljølovgivning. Lovens 13 c angiver, at kommunalbestyrelsen ved afgørelse af sager skal lægge de retningslinjer til grund, der er angivet i en indsatsplan. Det drejer sig om retningslinjer i form af afvejningsregler for myndighedens anvendelse af skønsmæssige kompetencer efter miljølovgivningen i øvrigt, f.eks. om tilbageholdenhed ved meddelelse af tilladelser, der kan føre til forøget forurening, se også formuleringen i indsatsplanbekendtgørelsens 2. Om retningslinjer for tilladelser og andre afgørelser Brugen af retningslinjer i en indsatsplan er rettet mod nye eller ændrede aktiviteter, der kræver tilladelse el.lign. i medfør af lovgivningen. Der er tale om retningslinjer, der er retningsgivende for administrationen. Rådighedsindskrænkninger For at opnå beskyttelse af grundvandet kan det i nogle områder være 14

15 nødvendigt at gennemføre indsatser i form af aftaler, der påvirker arealanvendelsen. Sådanne nødvendige indsatser beskrives i delindsatsplanerne. Først skal der arbejdes på at opnå aftaler ad frivillighedens vej, og hvis det ikke lader sig gøre, må kommunen sikre beskyttelsen gennemført ved at pålægge rådighedsindskrænkninger. For alle aftaler gælder, at de er underlagt proportionalitetsprincippet, som er grundlæggende forvaltningsret. Frivillige aftaler vandforsyningslovens 13 d Når der foreligger en indsatsplan, kan kommunen eller vandforsyningen indgå aftaler med lodsejere eller andre om forhold som, i overensstemmelse med indsatsplanen, skal sikre de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Aftalerne kan omhandle dyrkningspraksis, ejendomme eller andre forhold, aktuelle for grundvandsbeskyttelsen, og kan tinglyses forud for alle rettigheder på ejendommene. De frivillige aftaler er privatretlige, og kommunen kan ikke håndhæve aftalerne med miljøbeskyttelsesloven eller politianmelde overtrædelser. Aftalerne sikres i stedet gennem indskrevne vilkår. Ekspropriationslignende vilkår - miljøbeskyttelseslovens 26 a Er det ikke muligt at opnå en frivillig aftale, som nævnt ovenfor, kan kommunen i stedet pålægge en ejendomsejer rådighedsindskrænkninger. Området, hvor rådighedsindskrænkningerne iværksættes, skal sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser og kan omfatte større områder, også områder uden eksisterende vandindvinding. Ejeren er i henhold til lovgivningen sikret fuldstændig erstatning for rådighedsindskrænkningen ved påbuddet. Påbuddet skal respekteres af alle, der har rettigheder over ejendommen, og kan tinglyses på ejendommen. Overtrædelse af påbuddet er strafbart. Ved udstedelse af pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26 a skal vejloven følges. 15

16 Påbuddet, der målrettes enkelte stoffer som nitrat og sprøjtemidler, kan påklages efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven 24 Kommunen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1, meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Forbud og påbud kan pålægges både erhverv og private ejendomme. Bestemmelsen giver mulighed for at beskytte en aktuel vandforsyningsinteresse mod et forhold, der kan forurene en vandindvinding eller en drikkevandsressource. Påbud efter denne paragraf følger alene forvaltningslovens regler for kommunens afgørelser, hvilket bl.a. indebærer varsling, partshøringer og begrundelse af afgørelsen. Erstatning for påbuddet fastsættes af taksationskommissionen. Påbuddet kan formentlig tinglyses, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og det afgøres af Tinglysningsretten. Påbuddet kan gælde andre stoffer end nitrat og pesticider, og kan påklages efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. 16

17 2.4 Finansiering af indsatser For indsatser vedtaget i delindsatsplanerne, der kræver en finansiering for at kunne gennemføres, har vandværkerne mulighed for at dække denne udgift over vandprisen, jf. vandforsyningslovens 52a. Kommunen kan påbyde vandværkerne at betale erstatninger, da det er vandværkerne der drager fordel af indsatserne, jf. miljøbeskyttelsesloven 64 a og vandforsyningsloven 13 d. En del af de foreslåede indsatser er ikke udgiftskrævende, men vil indgå som en del af kommunens sagsbehandling i henhold til lovgivningen på natur- og miljøområdet, og medfører derfor ikke direkte udgifter. 17

18 3. Beskyttelsesområder Til sikring og beskyttelse af de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser er der udlagt områder med forskellige formål. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) anses i den sammenhæng som et værktøj i planlægningen, mens indvindingsoplande, sårbare områder og indsatsområder anses for at være faglig viden. De faglige resultater er fremkommet med den statslige grundvandskortlægning, og i mindre omfang kan der være udført en supplerende kortlægning af kommunen. Da det er Miljøministeren, der udpeger OSD, indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder, jf. vandforsyningslovens 11 a, kan yderligere kortlægning fra kommunerne eller andre aktører ikke ændre på disse udpegninger uden tilslutning fra Ministeren. 18

19 3.1 OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) OSD er områder, hvor der skal ske en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand. OSD fremgik første gang af Regionplan 1997, hvor opgaven var at udpege strategiske indvindingsområder til sikring af Danmarks fremtidige vandforsyning, på grundlag af en prioritering inden for grundvandsressourcen. Områderne skulle med en rimelig margin, sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet, og dækker både allerede udnyttede og uudnyttede ressourcer. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1995 om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser blev anvendt til arbejdet. Den statslige grundvandskortlægning er udført inden for OSD og inden for indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD, og områderne er revideret, hvor det har været påkrævet. OSD udpeges i medfør af vandforsyningslovens 11 a og fastsættes i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. 19

20 3.2 IOL (indvindingsoplande) og grundvandsdannende oplande Et indvindingsopland er det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandets størrelse afspejler tilladelsens mængde, antallet af indvindingsboringer og deres placering samt grundvandsmagasinets geologiske og hydrologiske forhold. I forbindelse med den statslige grundvandskortlægning er indvindingsoplandene til eksisterende almene vandforsyninger afgrænset på et større vidensgrundlag end tidligere. Sker der ændringer i vandværkets indvinding i form af etablering af nye boringer, lukning af eksisterende boringer eller en væsentlig ændring af tilladelsens størrelse, kan det være nødvendigt at optegne et nyt opland for at rette beskyttelsesindsatsen mod de aktuelle områder. IOL uden for OSD udpeges i medfør af vandforsyningslovens 11 a og fastsættes i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Grundvandsdannende oplande Det grundvandsdannende opland er det område på jordoverfladen, hvor grundvandet til en given indvindingsboring dannes. Ved f.eks. stor grundvandsdannelse er der en risiko for øget udvaskning af eventuelle forurenende stoffer til grundvandet. Områderne indgår i vurderingen af følsomme områder, men udlægges ikke særskilt. Afgrænsningen af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande sker efter ens metoder og forskrifter. 20

21 3.3 FI (Følsomme indvindingsområder) FI er områder inden for OSD eller IOL, som er særlig følsomme over for én eller flere typer af forurening. I denne hovedindsatsplan er FI udpeget og rettet mod nitrat og sprøjtemidler. 21

22 3.4 NFI (Nitratfølsomme indvindingsområder) NFI er områder, hvor grundvandet er særlig sårbart overfor forurening med nitrat, og samtidig beliggende i OSD eller et IOL. NFI vurderes på følgende forhold: Grundvandsdannelsen, tykkelsen og udbredelsen af lerdæklag over grundvandet, fund af nitrat i grundvandet og jordens evne til at nedbryde nitrat. NFI fremgik første gang af Regionplan 2001, hvor udpegningen skete på baggrund af eksisterende viden om OSD og IOL. I forbindelse med den statslige grundvandskortlægning er NFI tilpasset eventuelle ændringer i OSD og IOL, samt det større vidensgrundlag som kortlægningen har bibragt. NFI er områder, der vurderes at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. NFI udpeges i medfør af vandforsyningslovens 11 a og fastsættes i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. 22

23 3.5 SFI (Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder) SFI er udelukkende udpeget på sandjord, da undersøgelser af Miljøministeriet konkluderer, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at foretage en udpegning på lerede jorder. I vurderingen af SFI indgår detaljerede oplysninger om jordbundsforhold, som ikke har været en naturlig del af den statslige grundvandskortlægning. Resultatet af undersøgelserne er et risikokort, udarbejdet i 2015, der dækker dyrkede arealer og arbejder med zonering i fire grupper fra ikke særlig følsomme til særligt følsomme arealer over for sprøjtemidler. SFI udpegningerne dækker særligt følsomme og potentielt følsomme arealer, der ligger i OSD og IOL. SFI udpeges i medfør af vandforsyningslovens 11 a og fastsættes i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. 23

24 3.6 IO (Indsatsområder) IO er områder hvor det vurderes, at der skal gøres en indsats for at beskytte grundvandet. Der udpeges IO inden for alle NFI og SFI. IO udpeges i medfør af vandforsyningslovens 11 a og fastsættes i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. 24

25 3.7 BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) BNBO er områder omkring vandværkernes indvindingsboringer som ønskes sikret mod påvirkning fra overfladen. BNBO giver mulighed for at gennemføre aftaler og give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24, og Skive Kommune har derfor valgt at inddrage disse områder i arbejdet med grundvandsbeskyttelsen. Forud for aftaler eller påbud skal der foretages en risikovurdering, som inddrager blandt andet forureningstrusler og vandværkets betydning for forsyningen af drikkevand i området. Staten har beregnet BNBO baseret på faglige oplysninger, som beskrevet i vejledningen fra 2007 om BNBO, og det er kommunen der afgrænser områderne. Endelig forventes BNBO udpeget af Miljøministeren i en bekendtgørelse i løbet af Når bekendtgørelsen foreligger udarbejdes en handlingsplan, der skal beskrive øget grundvandsbeskyttelse i BNBO. Bekendtgørelse og handlingsplan udspringer af Aftale om Pesticidstrategi , hvor der rettes en indsats mod brug af pesticider i BNBO som en forstærket beskyttelse af grundvandet inden for områderne. Der indføres blandt andet et forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter, også på vaskepladser. Henover sommeren 2017 har de forberedende lovændringer til miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven været i høring. Skive Kommune vil, i den rækkefølge resultaterne fra Pesticidstrategien udkommer, indarbejde disse i indsatsplanerne, hvis det er påkrævet for at sikre en øget grundvandsbeskyttelse. BNBO, der indarbejdes i delindsatsplanerne, bliver omfattet af forbuddet mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter, også på vaskepladser, som det fremgår af Pesticidstrategien. I forbindelse med gennemførelsen af indsatsplanerne vil kommunen udarbejde en risikovurdering af forureningstruslerne i BNBO. Vurderingen skal angive, hvor der er behov for en særlig beskyttelse til sikring af vandforsyningen, og kan være mere vidtrækkende end forbuddet mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter, idet beskyttelsen kan gælde flere potentielle forureningskilder. For at gennemføre indsatser vil Skive Kommune bidrage til forhandlinger med berørte lodsejere, så den bedste fælles løsning kan findes på beskyttelsen af grundvandet. Med en aftale eller et påbud på de arealer 25

26 der vurderes nødvendige for at opnå den ønskede beskyttelse af vandforsyningens boringer og indvinding, kan lodsejeren søge erstatning. Beskyttelse af BNBO er indarbejdet i krav til kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger, BEK nr af 21. december 2016 og i jordvarmebekendtgørelsen, BEK nr. 240 af 27. februar m beskyttelseszone Omkring alle almene vandforsyningers indvindingsboringer er der udlagt en beskyttelseszone med en radius på 25 m. Zonen er udlagt ifølge miljøbeskyttelseslovens 21b. Der er forbud mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i zonen og lodsejeren kan ansøge om kompensation hos vandværket, som beskrevet i vejledningen. Hvis kommunen beslutter at indføre et forbud mod pesticider efter miljøbeskyttelseslovens 24 i et BNBO eller, hvis der træffes en afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 26 a vil den del af 25 m zonen der ligger inden for BNBO bortfalde. 26

27 4 Retningslinjer og indsatser I forhold til gældende lovgivning eksisterer der en lang række retningslinjer, som Skive Byråd lægger til grund for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgaver, og som har betydning for beskyttelsen af grundvandet. For øvrige myndigheder udgør udpegningerne i indsatsplanen en vigtig del af beslutningsgrundlaget over for grundvandstruende aktiviteter. Retningslinjerne er bindende for byrådets administration indenfor det pågældende område. Da nitrat og sprøjtemidler har stor fokus i grundvandsbeskyttelsen, findes uddybende retningslinjer, redegørelse og indsatser for stofferne i særskilte afsnit. 27

28 4.1 Generelle retningslinjer Den gældende Kommuneplan er for perioden og Vandforsyningsplanen for perioden Retningslinjer for vandforsyningen og beskyttelse af grundvandsressourcen indgår i Vandforsyningsplanen, den kommunale vandhandleplan og i eksisterende og kommende indsatsplaner til beskyttelse af grundvandsressourcen. Emne Kommuneplanlægning Retningslinje Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til bl.a. grundvand Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke medfører risiko for forurening af grundvandet i OSD Udlæg af arealer til erhverv skal ske udenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Ved udpegning af råstofgraveområder skal der udvises stor opmærksomhed på drikkevandsinteresser Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå udenfor de udlagte råstofgraveområder, når samfundsmæssige interesser taler for det, når hensyn til grundvandsbeskyttelsesinteresser ikke konkret taler imod, og når arealforbruget er begrænset Der er et generelt forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave. Ved administrationen vil der blive lagt afgørende vægt på hensynet til drikkevandsinteresser Placering og etablering af golfbaner og øvrige særlig arealkrævende fritidsanlæg skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området 28

29 Vandforsyningsplan (sektorplan) Kommunen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af nye markvandingsboringer i indvindingsoplande til almene vandforsyninger Det påhviler ejeren at sløjfe boringer og brønde efter gældende regler når de ikke benyttes til drikkevand mere Kommunen giver ikke tilladelse til boringer til havevanding, bilvask o. lign. Generelle retningslinjer I OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger må arealanvendelsen ikke ændres til mere grundvandstruende aktiviteter Ubenyttede boringer og brønde skal sløjfes efter gældende regler i rækkefølgen: 1. i indvindingsoplande til almene vandforsyninger, 2. i OSD Særlige grundvandstruende aktiviteter (f.eks. deponeringsanlæg, jordrenseanlæg mm) må, som udgangspunkt ikke placeres i OSD eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger Nitrat og pesticider I OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger vil kommunen påbegynde iværksættelsen af indsatser, ved f. eks. skærpet overvågning, hvis nitratindholdet i grundvandet overstiger 5 mg/l Kommunen vil overvåge den potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealernes rodzone ved årligt at udføre beregninger inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Beregningerne anvendes til at følge udviklingen i nitratudvaskningen over tid. Ved landbrugstilsyn vil kommunen kontrollere om vaskepladser til pesticidsprøjter indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger er korrekt udformede efter gældende lovgivning 29

30 Bekæmpelse af ukrudt Der må ikke anvendes pesticider i OSD og indvindingsoplande på arealer ejet af vandværkerne eller offentligt ejede arealer, undtaget lovpligtig bekæmpelse af invasive arter, hvor en anvendelse af pesticider skal vurderes nærmere Emne Overfladevand Øvrige retningslinjer Tagvand (fra tag eller tagrender af bly, zink, kobber, tagpap) må ikke nedsives til faskine i OSD eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger Tagvand kan nedsives mere end 25 m fra en almen vandforsyningsboring Regnvandsbassiner skal så vidt muligt etableres udenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Vejvand må ikke nedsives indtil 300 m fra en almen vandforsyningsboring, og som udgangspunkt ikke nedsives i NFI. Der kan være forskel på bolig og erhvervsområder. Kommunen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til at nedsive overfladevand fra befæstede arealer indenfor 300 m fra en boring til almen vandforsyning Spildevand Kommunen giver ikke tilladelse til at nedsive spildevand, indenfor 300 m fra almene vandværkers indvindingsboringer Spildevandsslam Det er ønskeligt, at der ikke udspredes spildevandsslam i OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger 30

31 Olietanke Inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger må større tanke ikke nedgraves, og rørledninger med olie eller kemikalier ikke etableres. Gælder ikke villaolietanke under 6000 liter Råstofindvinding Ved råstofindvinding skal grundvandet beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Kommunen arbejder for, at dette stilles som vilkår i gravetilladelser, der behandles og gives af Region Midtjylland Kommunen vil arbejde for, at der i forbindelse med nye gravetilladelser og fornyelser af eksisterende gravetilladelser indenfor IO tinglyses deklarationer mod anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer, samt at der ikke meddeles nye råstoftilladelser, eller sker udvidelse af eksisterende udlagte graveområder, hvis disse ligger indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Der er et generelt forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave. Ved administrationen vil der blive lagt afgørende vægt på hensynet til drikkevandsinteresser. Derudover skal jordtilførsel være i overensstemmelse med råstoftilladelsens efterbehandlingsvilkår. Skive Kommune vil samarbejde med Region Midtjylland, lodsejere og råstofindvindere for, at så mange råstofgrave som muligt efterbehandles til naturformål og rekreative arealer Forurenede grunde Forurenede grunde kortlagt efter jordforureningsloven undersøges og oprenses af Region Midtjylland 31

32 4.2.1 Retningslinjer for nitrat i grundvandet For at opnå kommunens målsætning om et nitratindhold i vandværkernes råvand på under 37,5 mg/l, skal følgende indsatser foretages. Emne Nitrat >5 mg/l Nitrat >10 mg/l Nitrat <37,5 mg/l + Faldende indhold af nitrat Retningslinje Hvis råvandet indeholder mere end 5 mg nitrat/l, skal der være en skærpet overvågning af råvandet. En eventuel skærpelse angives i delindsatsplanen. Hvis råvandet indeholder mere end 10 mg nitrat/l to år i træk, skal der være en skærpet overvågning af råvandet, og tiltag for at få reduceret indholdet af nitrat i råvandet skal påbegyndes. En reduktion i udvaskningen af nitrat fra rodzonen er målet. En eventuel skærpelse angives i delindsatsplanen. Hvis råvandet indeholder mindre end 37,5 mg nitrat/l, og der over en årrække ses en reduktion i nitratindholdet, vil der kunne lempes på den skærpede overvågning. Tiltagene for reduktionen af nitrat fra overfladen skal bestå, og der skal ikke foretages yderligere så længe, der ses en reduktion i nitratindholdet. En eventuel ændring i skærpelsen angives i delindsatsplanen. 32

33 4.2.2 Redegørelse for retningslinjer om nitratindholdet Når der måles nitrat i vandforsyningernes råvand, er grundvandsmagasinets naturlige reduktionskapacitet i det væsentlige opbrugt, og dermed sker der ingen eller for lille omsætning af det nitrat, der udvaskes fra rodzonen. For at overholde det overordnede mål, grænseværdien på max. 50 mg nitrat/l i drikkevandet, er det nødvendigt at udvaskningen af nitrat fra arealanvendelsen reduceres. Nitratindholdet i grundvandet har oftest mindre udsving, og det er derfor formålstjenligt at sigte mod at grundvandsmagasinets nitratindhold med en sikker margin kan overholde grænseværdien. Med anvendelse af forsigtighedsprincippet accepteres i Skive Kommune derfor en gennemsnitlig udvaskning på op til 37,5 mg/l i indvindingsoplandet til nitratbelastede vandforsyninger. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet har baggrund i Skive Kommunes vandforsyningsstruktur, hvor enkelte forsyninger ligger langt fra mulige sikkerhedsopkoblinger/sikkerhedsforsyninger. Grundvandsmagasinerne er generelt sårbare, og det er et faktum, at der ikke er brugbare grundvandsmagasiner i alle dele af kommunen. Det er derfor vigtigt i videst mulige omfang at bibeholde de eksisterende vandforsyninger og beskytte det grundvand, der dannes i oplandet til indvindingerne. En særlig indsats skal derfor gøres i de grundvandsdannende og boringsnære områder til vandværkerne, idet en indsats i disse områder vil have størst og hurtigst effekt. 33

34 4.2.3 Indsatser ved nitrat i grundvandet For at følge udviklingen af grundvandets indhold af nitrat, eller bremse en stigning af nitratindholdet, skal der iværksættes nogle indsatser. I tabellen nedenfor beskrives indsatser, der modsvarer retningslinjerne i afsnit Indsatser Område Retningslinje Ansvarlig/tidspunkt Bemærkning Overvågning af nitratudvaskning OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Nitrat og pesticider, afsnit 4.1 Kommunen / årligt En screening på baggrund af registerdata indberettet af landbruget, og udføres på markblokniveau Vandanalyser Indvindingsoplande til almene vandværker Når nitratindholdet er over 5 mg/l foretages en vurdering af behovet for en øget analysefrekvens af vandværkets indvindingsboringer Vandforsyningen / oftere end lovgivningen kræver Kan fastsættes ud fra nitratindholdet og udviklingen over de seneste analyser Skovrejsning De nuværende skovrejsningsområder Kommuneplan 2016 Skoverejsning bør ske som løvskov med skånsom jordbehandling og uden brug af kemikalier, eventuelt ved naturlig tilgroning Kommunen udpeger skovrejsningsområder i kommuneplanen Det er ikke alle skovrejsningsområder, der er udlagt til grundvandsbeskyttelse Reduktion af nitratudvaskning OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger (Retningslinje i Kommuneplanen) Kommunen og vandforsyningen Frivillige aftaler indgås eller, der gives påbud efter miljøbeskyttelsesloven. BNBO Kommunen og vandforsyningen Områderne forventes stadfæstet i en ny bekendtgørelse 1. oktober 2018 med tilhørende muligheder for beskyttelse. 34

35 4.3.1 Retningslinjer for pesticider i grundvandet For at opnå kommunens målsætning om et indhold af pesticider i vandværkernes råvand på under 0,1 µg/l, skal følgende indsatser foretages. Emne Pesticider 0,05-0,1 µg/l Pesticider >0,1 µg /l Retningslinje Hvis råvandet indeholder mellem 0,05 og 0,1 µg pesticider/l, skal der være en skærpet overvågning af råvandet. En eventuel skærpelse angives i delindsatsplanen. Hvis råvandet indeholder mere end 0,1 µg pesticider/l to år i træk, skal der være en skærpet overvågning af råvandet, og tiltag for at få reduceret indholdet af pesticider i råvandet skal påbegyndes. En eventuel skærpelse angives i delindsatsplanen. 35

36 4.3.2 Redegørelse for retningslinjer om pesticidindholdet Indholdet af pesticider i grundvandet kan groft set inddeles i godkendte midler og i midler, der er udfaset. For de tilfælde hvor eventuelle fund af pesticider i grundvandet ikke er godkendte midler, er der tale om midler, som ikke har været anvendt i en kortere eller længere årrække. Det er derfor ikke muligt at mindske anvendelsen og dermed udvaskningen af disse midler. En lokalisering og fjernelse af kilden kan være den eneste mulighed for en indsats. Har grundvandet et indhold af godkendte pesticider skal der ske en indsats for at sikre kvaliteten af grundvandsressourcen. Denne indsats skal ske i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. På baggrund af VAP (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand) og Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider forventes det, at der i dag ikke udvaskes pesticider til grundvandet. 36

37 4.3.3 Indsatser ved pesticider i grundvandet For at følge udviklingen af grundvandets indhold af pesticider eller bremse en stigning af pesticidindholdet, skal der iværksættes nogle indsatser. I tabellen neden for beskrives indsatser, der modsvarer retningslinjerne i afsnit Indsatser Område Retningslinje Ansvarlig/tidspunkt Bemærkning Vandanalyser Indvindingsoplande til almene vandforsyninger Når pesticidindholdet er over 0,05 µg/l foretages en vurdering af behovet for en øget analysefrekvens af vandværkets indvindingsboringer Vandforsyningen / oftere end lovgivningen kræver Reduktion af pesticidforbruget Indvindingsoplande til almene vandforsyninger (Retningslinje i Kommuneplanen) Kommunen og vandforsyningen Frivillige aftaler indgås eller, der gives påbud efter miljøbeskyttelsesloven BNBO Kommunen og vandforsyningen Områderne forventes stadfæstet i en ny bekendtgørelse 1. oktober 2018, med tilhørende muligheder for beskyttelse. 37

38 5 Redegørelse for retningslinjer og indsatser Redegørelserne dækker områder, der har betydning for grundvandet og beskyttelsen af det. 38

39 5.1 Landbrug Landbrugsarealer udgør en stor andel af OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger i Skive Kommune, og derfor sker der overordnet set en påvirkning fra udbringning af gødning og anvendelse af sprøjtemidler. I påvirkningen af grundvandet skelnes mellem fladepåvirkning af markerne, hvor der gødes og sprøjtes med pesticider, og punktpåvirkninger som for eksempel påfyldnings- og vaskepladser for pesticidsprøjter. Landbrugets anvendelse af kvælstof til dyrkning er reguleret i husdyrgødningsbekendtgørelsen, BEK nr. 865 af 23. juni 2017, men selvom alle love og regler er overholdt, kan der med tiden blive problemer med nitrat i grundvandet. Afgørende for grundvandets nitratindhold er jordlagenes evne til at omsætte det nitrat, der udvaskes fra rodzonen. Når omsætningsevnen er brugt op, er det kun en reduceret udvaskning, der kan afhjælpe problemet. Anvendelsen af pesticider afhænger af afgrødevalg, idet både produkt og behandlingshyppigheden varierer mellem afgrøderne. Der må kun anvendes godkendte pesticider og behandlingsmidler, der har været igennem godkendelsessystemet. For at undgå forurening fra påfyldnings- eller vaskepladser for sprøjtemidler, hvor et uheld kan have store konsekvenser for vandforsyningen, er det muligt at friholde de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for disse aktiviteter. Opbevaring af husdyrgødning kan give anledning til nedsivning af nitrat, og medføre en større nitratbelastning af grundvandet. En risikovurdering vil derfor kunne medføre en indsats, der skal nedbringe truslen. Anvendelsen af pesticider i andre erhverv eller private haver kan også bidrage til forurening af grundvandet, og vil derfor bilve inddraget i grundvandsbeskyttelsen. Indsatser Skovrejsning Efterafgrøder Omlægning til afgrøder der optager mere kvælstof eller gødes mindre, og kræver en 39

40 lavere behandlingshyppighed med sprøjtemidler Braklægning eller ekstensivering af driften Salg af jord til vandforsyningen Jordfordeling 40

41 5.2 Slam fra spildevandsanlæg Slam fra renseanlæg indeholder en række næringsstoffer, og kan i nogle tilfælde anvendes som gødningstilskud. Slambekendtgørelsen, Bek. Nr. 843 af 23. juni 2017, opstiller en række krav til stoffer i slammet og deres grænseværdier for anvendelsen til jordbrugsformål. Har slammet forhøjet indhold af miljøfremmede stoffer, skal disse omsættes i miljøgodkendte anlæg. Det er Skive Kommunes holdning, at udbringning af slam ikke er ønskeligt inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Kommunens spildevandsplan efterlever retningslinjer i indsatsplanen og i grundvandsredegørelsen, hvor der blandt andet kan være begrænsninger i tilladelserne indenfor grundvandsbeskyttelsesområderne. Indsats Skive Kommune vil optage forhandlinger med spildevandsselskaberne og landbruget med henblik på at undgå udbringning af slam i OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 41

42 5.3 Spildevandsforhold og nedsivning Afstanden til en vandforsyningsboring er afgørende for kommunens sagsbehandling af f.eks. nedsivningstilladelser, idet nedsivning af spildevand kan forurene grundvandet lokalt omkring anlægget. Inden for indvindingsboringernes 25 m zone må der ikke nedsives. Inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vil der, med henvisning til Pesticidstrategien , kunne komme begrænsninger i håndtering af miljøproblematiske stoffer. I sikringszonen på 300 m omkring vandforsyningernes indvindingsboringer er det primære formål at beskytte indvindingen mod bakteriologiske forureninger, cirkulære om vandindvinding og vandforsyning, CIR nr. 64 af 28. februar I zonen beskyttes også mod forurening fra spildevand eller overfladevand, der indeholder andre stoffer end bakteriologiske. De præcise forhold for kommunens sagsbehandling fremgår af Skive Kommunes administrationsgrundlag, herunder Grundvandsredegørelsen og Spildevandsplanen. Sidstnævnte opdateres årligt. Indsats Kommunen vil efterleve retningslinjerne i indsatsplanerne 42

43 5.4 Olietanke mv. Olietanke findes både hos private, landmænd og andre virksomheder, og kan stå over jorden eller være nedgravet. Sammen med håndtering af olieprodukter kan tankene eller anden opbevaring udgøre en trussel for grundvandet ved spild eller lækager. Eksempler på olieprodukter, der kan være skadelige for grundvandet, er benzin, dieselolie, smøreolie, fyringsolie, terpentin og petroleum. En forurening med olieprodukter kan enten ske ved et uheld eller ved længerevarende lækager. Derfor er en korrekt håndtering og opbevaring vigtig. Såfremt der konstateres en olieforurening fra en olietank, kunne en umiddelbar indsats være at bortgrave den olieforurenede jord omkring tanken. Indsats Kommunen administrerer efter den til enhver tid gældende olietankbekendtgørelse, BEK nr af 10. december

44 5.5 Brønde og boringer Brønde og boringer udgør en potentiel trussel til forurening af grundvandet. Med tiden kan samlinger og skruer tæres og medføre utætheder, så der sker en uhensigtsmæssig indsivning nede i boringen. Der kan også ske en nedsivning langs forerøret, hvis afpropningen ikke er tæt mere, eller ikke er sat ud for eventuelle lerlag. For brønde og boringer, der ikke er i drift længere, og derfor ikke vedligeholdes eller tilses, kan tæring eller eventuelle andre skader på installationerne nemt overses og derved øge forureningsrisikoen. Det er Skive Kommunes normale praksis, at påbyde sløjfning af ubenyttede brønde og boringer efter reglerne i brøndborerbekendtgørelsen, BEK nr af 28. oktober Indsats Skive Kommune fører tilsyn med brønde og boringer i kommunen, og påbyder dermed sløjfning af brønde eller boringer hvor der ikke længere er aktiv indvinding. 44

45 5.6 Anvendelse af slagger og aske ved nybyggeri Slagger fra forbrænding af affald er i mange år blevet benyttet til byggeog anlægsarbejder. I forbindelse med landbrug er slaggerne især blevet anvendt i fundamenter i staldbygninger, lader og maskinhaller. Overordnet set er der brug for at anvende dette restprodukt, så det ikke skal deponeres. Anvendelsen må dog ikke medføre nogen miljø- eller sundhedsrisiko. Slaggerne indeholder forskellige sporelementer, især arsen, barium, bly, cadmium, kobber, krom, kviksølv, molybdæn, nikkel, selen, tin og zink. Det er stoffer, som er uønskede i grundvandet. Så længe slaggerne er forseglet under en bygning, bliver disse stoffer ikke udvasket, og de udgør ikke nogen risiko. Men når bygningen forsvinder, kan der ske en udvaskning til grundvandet. De fleste af de nævnte stoffer er ikke særlig mobile, hvis der er ler og kalk i jorden. Stofferne er derimod mere mobile, hvor undergrunden består af kalkfattigt sand. Det betyder, at slagger, der ligger frit tilgængelig for nedbør, kan medføre en øget risiko for grundvandsmagasinet. Ifølge lovgivningen skal slaggerne i denne situation betragtes som affald og ikke som jord. De skal med andre ord fjernes og bringes på deponi. Forsigtighedsprincippet er gældende i indsatsområderne således at der foretages en risikovurdering i den enkelte sag efter miljøbeskyttelsesloven eller bioaskebekendtgørelsen, Bek nr. 818 af 21. juli Indsats Kommunen administrerer efter den til enhver tid gældende lovgivning. 45

46 5.7 Jordforurening Tidligere brug af miljø- og sundhedskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter i Danmark er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Indsatsen overfor forurenede grunde sker primært efter jordforureningsloven og varetages af regionen. Regionens indsats omfatter grunde, hvor der kan være problemer for beboelser, institutioner og lignende, samt grunde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandværker. Som beskrevet i Regionens strategiplan 2015 vægtes forureninger, der truer grundvandet lige så højt som forureninger, der truer indeklimaet og giver en risiko ved kontakt med stofferne. Regionen rangerer indsatsen i tre niveauer: høj, mellem og lav. Niveauerne indikerer i hvilken rækkefølge regionen tilstræber at afklare en lokalitets status, hvor højt rangerede lokaliteter afklares først. Kortlægningen efter jordforureningsloven omhandler grunde, der måske er forurenede. Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er grunde med konstateret forurening, mens kortlægning på vidensniveau 2, (V2) er grunde, som er udgået af kortlægningen. På grunde udgået af kortlægningen er det på afgørelsestidspunktet vurderet, at der ikke findes væsentlige jordforureninger. Grunde udgået af kortlægningen er frikendt for betydende forurening på baggrund af foreliggende oplysninger og undersøgelser på tidspunktet, hvor grunden udgik af kortlægningen. Evt. efterfølgende potentielt forurenede aktiviteter er omfattet af kommunens tilsyn, og er ikke regionens indsats. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Data med kortlagte grunde og regionens prioritering af undersøgelser mm. fremgår delindsatsplanerne. Der kan læses mere om regionens arbejde med jordforurening på Indsats Regionen prioriterer egen indsats 46

47 5.8 Råstoffer Region Midtjylland behandler ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i henhold til råstofloven, LBK nr. 124 af 26. januar 2017, og foretager herunder partshøring i nødvendigt omfang. Råstofindvinding vil typisk kræve tilladelser eller dispensationer efter en række andre love end råstofloven herunder hensynet til grundvand, naturområder eller lokalplaner. For ansøgte råstofprojekter har regionen en samordningspligt, som sikrer, at der ikke gives indvindingstilladelse, som efterfølgende ikke kan forenes med andre nødvendige tilladelser. Træffer kommunen eller Staten en afgørelse i forbindelse med samordningspligten, og stiller vilkår, er regionen bundet af vilkårene og kan ikke omgøre vilkår, som er fastsat af en anden myndighed, og disse indarbejdes derfor råstoftilladelsen. Kommunen er høringsberettiget med hensyn til vilkår for efterbehandlingen af råstofindvindinger. Der kan i disse planer fastsættes nærmere aftaler og vilkår for arealernes udnyttelse og efterbehandling, som dermed kan indgå i grundvandsbeskyttelsen eller tage hensyn til land- og skovbruget i de områder, hvor der er særlige interesser indenfor disse erhverv. Råstofplanens råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal indarbejdes i kommuneplanen. Planer og vilkår for indvinding og efterbehandling fastlægges af regionen. Kommunen er høringsberettiget med hensyn til efterbehandlingsvilkår. Risiko for forurening af grundvandet i graveperioden kan minimeres gennem etablering af sikre oplag af olie og andre kemikalier samt ved forbud mod deponering af jord og affald i råstofgrave. Der er et generelt forbud mod deponering af jord i råstofgrave, og der kan kun dispenseres, hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet, jf. jordforureningslovens 52. Den største forureningsrisiko ligger derfor i den efterfølgende arealanvendelse, bl.a. ved brug af pesticider og gødning til landbrug. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes ofte overjord, som typisk er moræneler. Lerlag beskytter som udgangspunkt grundvandet mod forurening bl.a. fra landbrugsarealer. Når overjorden fjernes, bliver det beskyttende lag mindre, det betyder at grundvandet er mere sårbart over for forurening i form af olieudslip, affaldsdeponering, pesticider og nitrat. Landbrugspligtige arealer efterbehandles normalt til jordbrugsmæssig drift, men på større eller mindre dele af arealerne er efterbehandling til naturformål mere ønskeligt. F.eks. med ikke efterbehandlede skrænter til gavn for både 47 plante- og dyreliv, hvor pionerarter kan indfinde sig.