Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Fredensborg Kommune

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Fredensborg Kommune

2 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Fredensborg Kommune, Udgiver: Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf Behandling: Anbefalet af Grundvandsrådet den Godkendt af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den Godkendt af Byrådet den Høring fra 3. marts til 26. maj Tiltrådt af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den Tiltrådt af Byråd den Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv Tryk: Fredensborg Kommune Forsidebillede: Karlebo Vandtårn Udgivelsesår: 2016 Copyright: Rapporten kan downloades gratis fra søg på emneord: Indsatsplan eller grundvandsbeskyttelse.

3 Indhold Indhold Sammendrag Indledning Lovgrundlag Miljøvurdering Procedurer og høring Resume af grundvandskortlægningen Generelle indsatser for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune Afgrænsning af indsatsområder Nitratfølsomme områder Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse Vurdering af sårbarhed i indsatsområder Konklusion af indsatsområdernes sårbarhed Indvindings- og grundvandsdannende oplande i indsatsområde Fredensborg Forsyning A/S Nordvand A/S, Langstrup Kildeplads I/S Langstrup Vandværk Indsatser Vandindvinding, boringer, brønde og ledningsnet Landbrugsdrift, haver og grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse og planlægning Overvågningsprogram Redegørelse for indsatser Vandindvinding, boringer, brønde og ledningsnet Landbrugsdrift, haver og grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse og planlægning Overvågningsprogram Ordliste Referenceliste

4 1 Sammendrag I Fredensborg Kommune indvindes der grundvand til 5 vandværker fra i alt 7 kildepladser. Der indvindes årligt ca. 3,5 mio. m³ drikkevand fra kildepladser i Fredensborg Kommune. Drikkevandsindvindingen gør, at der er fokus på risikoen for forurening af grundvandet med pesticider, nitrat og miljøfremmede stoffer, samt overudnyttelse af grundvandsressourcen. Denne plan handler om beskyttelse af grundvandet i to indsatsområder, som er udpeget i forbindelse med statens kortlægning af grundvandsforholdene i Fredensborg Kommune. Indsatsområderne ligger ved henholdsvis Danstrup og Asminderød og indeholder dele af indvindings- og grundvandsdannende oplande til 3 vandforsyninger: Fredensborg Forsyning Nordvand Langstrup Vandværk Indsatsplanen er et vigtigt redskab til beskyttelse af grundvandskvaliteten til den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen, og supplerer de generelle indsatser for grundvandsbeskyttelse i kommunen. I indsatsplanen beskriver kommunen de indsatser, som er nødvendige og angiver, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen. Med denne indsatsplan kan Fredensborg Kommune stille bindende krav til, at brugen af kvælstof skal enten holdes på det nuværende niveau eller reduceres i de udpegede indsatsområder, hvor der er særlig risiko for, at stofferne kan sive ned til grundvandet. Det betyder, at Fredensborg Kommune kan påbyde, at der sker visse restriktioner i arealanvendelsen, så brugen af kvælstof kan reduceres eller helt ophøre, afhængig af, hvad der er nødvendigt for at sikre grundvandet. På nuværende tidspunkt udgør nitrat ikke et problem for grundvandskvaliteten i Fredensborg Kommune. Det betyder at Fredensborg Kommune vurderer, at der i øjeblikket ikke er baggrund for at gennemføre erstatningskrævende indsatser, men at der fokuseres på forebyggende indsatser gennem information, dialog og kommuneplanlægning. Det er vigtigt at sikre, at nitrat heller ikke i fremtiden vil påvirke vandkvaliteten. 4

5 2 Indledning Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen er en handleplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre tilstrækkelige, uforurenede og beskyttede drikkevandsressourcer i et nærmere afgrænset indsatsområde /1/. Indsatserne skal sikre en tilfredsstillende grundvandskvalitet, som efter simpel vandbehandling kan indgå i den fremtidige forsyning fra vandværkerne. Planen viser, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. Kommunen har jf. Vandforsyningslovens 13 /2/ til opgave at udarbejde indsatsplaner i udpegede områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Hvad er et indsatsområde? Indsatsområder med hensyn til nitrat, er de områder, hvor der er sammenfald mellem de nitratfølsomme grundvandsområder, med mindre end 5-10 meter beskyttende lerlag, og områder med landbrugsdrift. Der skal iht. Zoneringsvejledningen /3/ være et dokumenteret behov for en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen. Indsatsområder udpeges inden for de indvindingsområder, som staten i forbindelse med grundvandskortlægningen har udpeget som værende specielt følsomme. Indsatsområderne offentliggøres af miljøministeren i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer i medfør af 11 a i Lov om vandforsyning m.v. /2/. Indsatsplanen giver svar på spørgsmål som: - Er der en konflikt mellem jordlagenes naturlige beskyttelse og arealanvendelsen? - Er landbrug eller privates brug af gødning og/eller ukrudtsmidler en trussel for kvaliteten af grundvandet? - Hvordan er det samlede trusselbillede - er der behov for rådighedsindskrænkninger for at redde grundvandet? - Hvem gør hvad hvilke indsatser løfter vandværker, kommuner og regioner for at beskytte grundvandet, så det også kan bruges som drikkevand for fremtidige generationer? 2.1 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet efter reglerne i: Lov om miljømål 8a /4/ Lov om vandforsyning LBK 1199 af 30/ og 13a /2/ Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner /5/ Bekendtgørelse nr. XX om udpegning af drikkevandsressourcer /6/ Planen udarbejdes efter vandforsyningslovens 13 for de indsatsområder for nitrat, som er udpeget i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer /6/. Retsvirkning Indsatsplanen må ikke være i strid med kommuneplanlægningen, vandforsyningsplanen /6/ eller statens vandplaner for området /7/. Kommunen er forpligtiget til at gennemføre indsatsplanen og skal følge planens retningslinjer ved administration af lovgivningen. Indsatsplanen har ingen direkte retsvirkning over for borgere og virksomheder, men den lægger rammerne for, hvordan kommunen vil sikre, at grundvandet bliver beskyttet i indsatsområdet. De foranstaltninger, der nævnes i planen, skal derfor følges op med konkrete handlinger og afgørelser, hvor berørte parter har mulighed for at blive hørt. Kommunen kan, efter Miljøbeskyttelseslovens 26 a, indgå aftaler med grundejere i området om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Når indsatsplanen er vedtaget kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale, mod fuld erstatning pålægge grundejere i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende 5

6 eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening. Erstatningen skal i givet fald betales af pågældende vandværk. 2.2 Miljøvurdering 1 Kommunen har foretaget en miljøscreening af forslag til indsatsplan i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og til Habitatbekendtgørelsen /8/. Screeningen er foretaget samtidig med udarbejdelse af indsatsplanen og sendes i høring samtidigt med denne. Miljøscreeningen konkluderer, at indsatsplanen har Procedurer og høring Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområderne er udarbejdet af Fredensborg Kommune i samarbejde med Nordvand, Fredensborg Forsyning samt de to private vandforsyninger i kommunen, Gunderød Vandværk og Langstrup Vandværk. Grundvandsrådet i Fredensborg Kommune og berørte lodsejere er desuden inddraget og hørt i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen. Forslag til indsatsplan skal godkendes af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Fredensborg Kommune. Herefter skal forslaget sendes i 12 ugers høring, så berørte grundejere, vandværkerne, Regionsråd med flere har mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til planen. Den reviderede plan forelægges grundvandsrådet, inden den endelige godkendelse i Plan-, Miljø- og Klimaudvalg og Byråd. Indsatsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Samtidigt med høring af Indsatsplanen offentliggøres også miljøscreening af indsatsplanen efter Lov om miljøvurdering af planer og Habitatbekendtgørelsen. Indsatsplanen fordrer, at indsatserne i grundvandsbeskyttelsen løbende vurderes. Der holdes årlige møder for at diskutere status og gennemførte indsatser. Indsatsplanen gælder til en ny vedtages. Det er hensigten, at indsatsplanen revideres efter 5 år, dvs. i Bekendtgørelsen om indsatsplaner /5/ fastsætter nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. 1 Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004, jf. Lov Bek. nr. 936 af 24. sept. 2009) skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Miljøvurderingen skal udføres for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse, da disse antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet. Endvidere skal der foretages en miljøvurdering, hvis der kan ske væsentlige påvirkninger af et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde. Habitatbekendtgørelsen Indsatsplanen skal vurderes efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bek. nr. 408 af 1. maj 2007) 9, stk. 4. Indsatsplanen skal vurderes med henblik på, om planen medfører væsentligt påvirkning af Natura 2000-områder, hvorved områderne ikke kan opnå sin bevaringsmålsætning. 6

7 3 Resume af grundvandskortlægningen Kortlægningen af grundvandet i Fredensborg kortlægningsområde, figur 3.1, er udført af Naturstyrelsen og finansieret af gebyrer på tilladte indvindingsmængder og/eller indvundne vandmængder. Formålet med kortlægningen er, at den nuværende og fremtidige grundvandsressource beskyttes, så forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel vandbehandling. Figur 3.1 Kortlægningsområdets afgrænsning med buffer som ramme for Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). På kortet er vandværkernes placering og deres indvindingsoplande endvidere vist. Grundvandsforekomsterne i Fredensborg kortlægningsområde er inddelt i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Områder med Drikkevandsinteresser (OD). Staten har kortlagt grundvandet i Fredensborg kortlægningsområde og afleveret resultaterne til kommunen 30. oktober Med kortlægningen er der udpeget OSD-områder og indvindingsoplande udenfor OSD. OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD har staten udpeget områder som bl.a. på grund af ringe dæklag og stor grundvandsdannelse er følsomme overfor nedsivende stoffer. Områderne er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), men er ud over nitrat som udgangspunkt også følsomme overfor andre stoffer. Fredensborg kortlægningsområde udgør en vigtig grundvandsressource både for de lokale samfunds vandværker og for Nordvands regionale grundvandsindvinding. Der indvindes ca. 3,5 mio. m³ grundvand om året i området. Dette afsnit opsummerer kort de forhold, som har indflydelse på grundvandskvaliteten og -kemien i Fredensborg Kommune. 7

8 Geologiske data Kortlægningsområdet præges af et småbakket morænelandskab med randmorænebakker, dødislandskab, issøbakker og store søer primært fra Weichsel-istiden. Der findes i området relativt tykke, kvartære aflejringer, der primært består af moræneler og sand aflejret under forskellige periode af den sidste istid. De kvartære aflejringer udnyttes til indvinding af grundvand til vandforsyning. Den geofysiske kortlægning og efterfølgende geologiske tolkning viser, at geologien overordnet er præsenteret ved op til 4 sandlag, som er afgrænset af lerlag. Under disse findes kalken, som er gennemgående i området. Mod nord gennemskæres området af Alnarpdalen, der indeholder smeltevandssand. I store dele af kortlægningsområdet står de primære grundvandsmagasiner i det nederste sandmagasin og kalken i hydraulisk kontakt med hinanden. Tykkelsen af de beskyttende lerlag over de primære grundvandsmagasiner er i store dele af Fredensborg kortlægningsområde sammenlagt op til 30 m. Der ses dog lokale områder med mindre end 5 m lerdække. Grundvandskemi Generelt er grundvandskvaliteten god i området. Der er ikke overskridelser for naturlige stoffer, som ikke bliver fjernet ved den normale vandbehandling på vandværkerne. Generelt er vandet reduceret eller stærkt reduceret i de magasiner, der indvindes fra, men der er betydelige lokale forskelle. Kun de øverste sandmagasiner KS1 og KS2 indeholder nitrat og /eller forhøjet sulfat i den nordøstlige og sydøstlige del af kortlægningsområdet. Imod nordøst er der en stedvis let overfladepåvirkning af KS3, men ellers virker KS3 samt KS4 og kalken meget velbeskyttede imod nitrat. Også sårbarheden overfor miljøfremmede stoffer generelt vurderes at være meget beskeden for hovedparten of KS3 og hele KS4 (Alnarpsandet) samt kalkmagasinet. Dyrkningsforhold og potentiel nitratudvaskning Landbruget i Fredensborg Kommune er præget af ekstensivt drift, som f.eks. hestehold. Der er ikke væsentlige områder med intensiv dyrkning og gødskning. Der er derfor heller ikke observeret problemer med nitrat i vandværkernes boringsprøver. Pesticider I Fredensborg Kortlægningsområde er der fund af sprøjtemidler primært i magasinlag KS1 og KS2, men der er fund i alle magasiner i den nordøstlige del af kortlægningsområdet. Der er flest fund af pesticider i det nitratsårbare område i den nordøstlige del af kortlægningsområdet. Ligeledes er der fundet pesticider i de fleste boringer, hvor grundvandet indeholder nitrat. Det er primært BAM, atrazin og atrazins nedbrydningsprodukter samt phenoxysyrer og disses nedbrydnings-produkter, der er fundet i boringerne. Der har dog også været enkeltfund af aktivstofferne dichlobenil, diuron, DNOC, glyphosat og hexazinon samt nedbrydningsprodukterne 4-nitrophenol, AMPA og ethylenthiourea. Der er således fund af både godkendte og ikke-godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter. Trods reduceret til stærkt reduceret grundvand, hvor der ikke forventes en overfladepåvirkning, foreligger der dog enkelte pesticidfund i kalken i kortlægningsområdets sydøstlige del samt i KS3 og KS4 i den nordvestlige del. Kortlagt forurening Der findes i Fredensborg Kommune adskillige kortlagte forureninger. Flere af disse har grundvandstruende karakter. Ingen af disse ligger indenfor indsatsområderne i Fredensborg Kortlægningsområde. Region Hovedstaden står for den offentlige indsats. Indsatserne i OSD har førsteprioritet. 8

9 4 Generelle indsatser for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune Det meste af Fredensborg Kommune (76 %) er udpeget som Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) her til kommer indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Disse områder skal så vidt muligt friholdes for byudvikling og placering af særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg jf. vandplanernes 40 og 41/7/. Da størstedelen af kommunen er OSD vil det være svært at undlade, men hvis der skal udpeges områder, vil der planmæssigt blive redegjort for, hvorledes der tages højde for de relevante problemstillinger, så grundvandskvaliteten ikke forringes. Nitratfølsomme indvindingsområder Staten har udpeget få nitratfølsomme indvindingsområder i Fredensborg Kommune (1,7 km²) og de er generelt ikke en risiko i forhold til nitrat, grundet den ekstensive landbrugsdrift. Det er dog stadig tale om de områder, hvor der er færrest beskyttende jordlag, og det er derfor nødvendigt at tage højde for det i den fremtidige udvikling. Fordi OSD dækker størstedelen af kommunen, vil det i højere grad være muligt at friholde de nitratfølsomme indvindingsområder for en udvikling, hvor der skal tages forholdsregler, for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Indvindingsoplande I indvindingsoplandene til vandværkerne vurderes det fra sag til sag, hvilke vilkår der skal stilles til aktiviteter, der kan medføre en forurening. Dette for at sikre, at grundvandskvaliteten ikke forringes. Grundvandsdannende oplande I de grundvandsdannende oplande skabes størstedelen af det grundvand, som pumpes op og bliver til drikkevand. Det vil sige at spild på overfladen i disse områder med højere sandsynlighed vil ende i drikkevandet, hvis de følger vandets strømning. I disse områder er der derfor ekstra fokus på de aktiviteter, som foregår på overfladen. I den sammenhæng er det værd særligt at nævne nedsivning af overfladevand. Det er i de grundvandsdannende områder, nedsivning er godt, da det vil øge den tilgængelige grundvandsressource, men hvor vi også skal have ekstra fokus på ikke at nedsive forurenet vand. Overvågning I forbindelse med fund af pesticider overvåger kommunen i samarbejde med et vandværk i en enkelt vandværksboring med en hyppigere analysefrekvens end normalt. Det er i forbindelse med indsatsplanlægningen undersøgt, om der problemer med klorid i drikkevandsboringerne som følge af nedsivning af primært vejvand. Kloridkoncentrationen er lav og der ses ingen stigende tendens i boringer på Nivå Kildeplads, der ligger tæt på Helsingør Motorvejen. Grundvandsmodel I et samarbejde mellem Nordvand og de kommuner, der leverer grundvand til Nordvand, herunder Fredensborg Kommune, er der udviklet en grundvandsmodel, Øresundsmodellen, som er baseret på den nationale DK-model. I forhold til den nationale model er den lokale model tilpasset de lokale forhold og har et mere fintmasket net, hvilket betyder, at den i højere grad kan bruges til at belyse lokale problemstillinger. I takt med at der kommer nye informationer fra grundvandspejlinger, boringer og lignende, vil modellen blive opdateret. Vandplaner og Vandhandleplaner I vandplanen fra 2011 er flere å-strækninger angivet som påvirket af vandindvinding. I fremtidige vandplaner forventes det, at der vil komme yderligere krav til vandindvindingen i området. Derfor vil der både fra forsyninger og kommune være et fokus på at sikre, at den fremtidige vandindvinding i Fredensborg Kommune kan holdes på det nuværende niveau. I forbindelse med fornyelse af indvindingstilladelser til almene vandforsyningsanlæg kan der stilles krav om vandføringsmålinger, som dokumentation for åernes vandføring ikke påvirkes yderligere. 9

10 Her vil der være et fokus på nedsivning af regnvand fra ejendomme, men også en løbende dialog om andre muligheder. I forhold til påvirkningen af grundvandsmagasinet er det væsentligt at bemærke, at EU s vandrammedirektiv påpeger, at man skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. Dvs. kvaliteten må ikke blive ringere selvom grænseværdierne ikke er nået. Kommuneplanen Der er i kommuneplanen indført en retningslinje om, at OSD og indvindingsoplande, så vidt muligt skal friholdes for udlæg af arealer til byudvikling og anden ændret arealanvendelse af allerede kommuneplanlagte områder, som er mere grundvandstruende end den eksisterende. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling og ske anden ændret arealanvendelse, hvis det over for Naturstyrelsen kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen eller anden ændret arealanvendelse ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Der kan som hovedregel ikke gives tilladelse til placering af nye mindre grundvandstruende virksomheder eller aktiviteter i OSD og indvindingsoplande, som forudsætter ny kommune- og lokalplanlægning Indsats efter jordforureningsloven Regionen og kommunen skal jf. jordforureningsloven medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og dermed bl.a. forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på drikkevandsressourcen. Region Hovedstaden forventer, at der også i de kommende år vil være indsatser så som oprydninger, omfattende undersøgelser og afværgepumpninger i Fredensborg Kommune. Det prioriteres, at der laves indsatser på de forurenede arealer indenfor OSD. 25 m beskyttelseszone omkring vandværksboringer Beskyttelseszonen på 25 m omkring indvindingsboringer skal sikre, at det mest boringsnære område beskyttes. Rundt om en vandindvindingsboring kan der opstå en såkaldt tragteffekt. Ved tragteffekten forstås, at stoffer i form af f.eks. sprøjtegifte og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, kan blive suget ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Der må ikke anvendes sprøjtemidler, gødskes eller dyrkes i en afstand af 25 m fra indvindingsboringer. Fredensborg Kommune henvender sig til NaturErhvervstyrelsen, der har tilsynet med 25 m zonerne, hvis der opleves overtrædelser. 300 m zoner omkring vandværksboringer I forbindelse med vandplanerne bortfaldt regionsplanerne 300 meters beskyttelseszoner. De er indtil videre ikke videreført i kommuneplanen. Beskyttelsen omkring vandværksboringer håndhæves i stedet med Miljøbeskyttelsesloven og gældende afstandskrav til drikkevandsboringer for forurenende aktiviteter. BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) BNBO /11/ udpeges af staten i Indenfor BNBO må der ikke nedlægges kemikalietanke, etableres nedsivningsanlæg m.m., dette for at undgå farer for forurening af vandforsyningerne. Vandværkerne skal indenfor beskyttelseszoner tilbyde aftaler om, at eksisterende aktiviteter eller anlæg, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet, ophører mod fuld erstatning. Hvis det ikke er muligt at indgå aftaler, kan kommunen meddele påbud om, at aktiviteten ophører, eller at eventuelle anlæg fjernes efter Miljøbeskyttelseslovens 24 mod fuld erstatning fra vandværkerne. 10

11 5 Afgrænsning af indsatsområder Der er i Fredensborg Kommune udpeget 2 indsatsområder. Indsatsområdet ved Danstrup er 34 ha stort og ligger i indvindingsoplandet til boring DGU , Endrup Vandværk, mens indsatsområdet ved Asminderød er 22 ha stort, og ligger i indvindingsoplandet til de to boringer, der indvinder fra KS3, DGU og på Langstrup Kildeplads og dermed Sjælsø Vandværk samt i indvindingsopland til Langstrup Vandværk. I dette afsnit redegøres der for den nærmere afgrænsning af indsatsområderne i Fredensborg Kortlægningsområde samt vurdering af områdernes sårbarhed. 5.1 Nitratfølsomme områder Der er udpeget 5 nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i Fredensborg Kommune, se figur 5.1, jf. Redegørelse for Fredensborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 /10/ Figur 5.1 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i Fredensborg Kortlægningsområde (grøn skravering). Dele af arealanvendelsen i de nitratfølsomme indvindingsområder udgøres af landbrugsarealer, hvorfra der er eller potentielt kan være en relativ høj nitratudvaskning. 5.2 Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse Ud fra sårbarheden og arealanvendelsen i de nitratfølsomme områder har staten herefter udpeget 2 indsatsområder. Indsatsområderne udgør de arealer, der er vist på figur 5.2. Da skovarealet i Danstrup Hegn nord for indsatsområdet ved Danstrup er fredskov med forventet lav nitratudvaskning, er skoven er ikke udpeget som en del af indsatsområdet. 11

12 Figur 5.2 Fredensborg kortlægningsområde. Udsnit visende indsatsområder (IO) ses til højre i figuren Vurdering af sårbarhed i indsatsområder Ved vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed i forhold til nitrat, tages der udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. I Fredensborg kortlægningsområde består det primære grundvandsmagasin af forskellige magasiner i forskellige dele af kortlægningsområdet, afhængigt af hvor vandværksboringerne er filtersat. Det primære magasin i OSD er defineret som det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes. Flere steder fungerer dette magasin også som nuværende drikkevandsressource. Endrup Vandværk indvinder fra 7 boringer, en enkelt af disse fra et af de øverste primære grundvandsmagasiner, (KS2), og der er i forbindelse med opstillingen af grundvandsmodellen/5/ beregnet et delopland for denne boring (gul signatur i figur 5.3). På Langstrup Kildeplads indvindes efter lukning af 2 boringer kun fra 2 forskellige grundvandsmagasiner (KS4 og kalken). Der er beregnet et delopland for de 2 boringer (grøn signatur i figur 5.3), der på kortlægningstidspunktet indvandt vand i KS3, mens der herudover er beregnet et samlet opland for de øvrige boringer, da KS4 og kalken er mere eller mindre i hydraulisk kontakt. Vurderingen af de primære magasiners sårbarhed bygger på zoneringsvejledningens /3/ principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /3/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/12/ se figur

13 Figur 5.3 Primære magasiner i Fredensborg Kortlægningsområde. Nitratsårbarh ed Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C 13

14 Stor Figur 5.4 Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen/3/. I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af KS2, KS3 og KS4/kalk. Indsatsområde Danstrup nitratsårbarhedsvurdering vedr. KS2 På figur 5.5 er vist tykkelsen af det reducerede lerlag over grundvandsmagasinet KS2 i Danstrup indsatsområde. Tykkelsen af det reducerede lerlag er fundet ved at trække mægtigheden af oxideret ler, altså ler over redoxgrænsen, fra den samlede mægtighed af lerlagene over det pågældende magasin. Det reducerede lerlag over KS2 i oplandet til Endrup Vandværks boring DGU nr (filtersat i KS2) er generelt mellem 5 og 15 m i hele oplandet. Dog er der et meget lille område i den sydligste del af oplandet, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 5 m, ligesom der er mindre områder med lertykkelser større end 15 m. Der findes to boringer filtersat i KS2 i oplandet. Det indvundne vand er af vandtype C1 i begge boringer, jf. figur 5.4. I en del af Endrup Vandværks indvindingsopland (oplandet til boring DGU nr ) er nitratsårbarheden vurderet i forhold til KS2, da dette magasin udgør det øverste primære grundvandsmagasin. Det meste af oplandet vurderes at have nogen nitratsårbarhed, men en meget lille areal imod syd vurderes at have stor nitratsårbarhed pga. ringe lertykkelse. Figur 5.5 Reducerede lerlag over et af de øverste primære grundvandsmagasiner (KS2) i Danstrup indsatsområde. 14

15 Indsatsområde Asminderød nitratsårbarhedsvurdering vedr. KS3 I deloplandet (KS3) til Langstrup Kildeplads' boringer DGU nr og findes der over 15 m reduceret ler i langt størstedelen af området, men der er 2 mindre områder, hvor tykkelsen af reduceret ler er mellem 5 og 15 m. Tre boringer i oplandet er filtersat i KS3. Vandtypen C1 findes i to af boringerne, mens vandtype D findes i den sidste, jf. figur 5.4. Figur 5.6 Reducerede lerlag over et af de mellemste primære grundvandsmagasiner (KS3) i Asminderød indsatsområde. Nitratsårbarhedsvurdering vedr. KS4 og kalken I den øvrige del af kortlægningsområdet vurderes nitratsårbarheden for KS4. KS4 findes ikke i den sydlige del af kortlægningsområdet og i den nordlige del, hvor det forekommer, vurderes laget at være i hydraulisk kontakt med kalken. Derfor vil en vurdering af nitratsårbarheden for KS4 give samme resultat, som var den vurderet for kalken. KS4 er beskyttet af mere end 15 m ler i langt størstedelen af kortlægningsområdet. Der findes alene reducerede vandtyper C og D i KS4 og i kalken. Det generelt tykke lerdæklag over grundvandsmagasinerne i kortlægningsområdet og den udbredte forekomst af reduceret grundvand betyder, at store dele af det primære magasin KS4 vurderes at have lille sårbarhed overfor nitrat. Forhøjet forekomst af ammoniak+ammonium i grundvandsboringerne kan ved iltning føre til forhøjet koncentration af nitrit og nitrat i grundvandet. Iltningsprocessen færdiggøres på vandværket, således der ikke er problemer med nitrit og nitrat i det udpumpede drikkevand fra vandværket Konklusion af indsatsområdernes sårbarhed Ud fra ovenstående gennemgang af de to indsatsområder, kan det konkluderes, at grundvandet generelt er velbeskyttet. Dels fordi lerlaget er forholdsvist tykt og dels fordi arealanvendelsen på nuværende tidspunkt ikke indebærer en direkte trussel mod grundvandet. 15

16 5.3 Indvindings- og grundvandsdannende oplande i indsatsområde I dette afsnit beskrives problemstillinger ved de almene vandforsyninger med indvindings- og grundvandsdannende opland indenfor nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) og indsatsområde (IO). Der henvises til vandforsyningsplanen/9/ for oplysninger om vandværkernes tilstand og drift Fredensborg Forsyning A/S Endrup Vandværk ejes af Fredensborg Forsyning A/S. Vandværket har i alt 7 boringer, hvoraf de 6 indvinder primært fra KS4. DGU Jupiter Grundvandsmagasin Vandværksboring KS Vandværksboring KS Vandværksboring KS Vandværksboring KS Vandværksboring KS Vandværksboring Kalk Vandværksboring KS4+kalken Fredensborg Forsynings indvindingsboringer på Endrup Vandværks kildeplads Figur 5.7 Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og indvindingsboring DGU , Endrup Vandværk. Indvindingsoplandet for boringerne er beliggende nord, nordøst for Fredensborg by. Indvindingsoplandet dækker i alt 17,02 km², beregnet på baggrund af en samlet indvindingstilladelse på m³/år. Heraf udgør 2,6 km² et delopland til vandværksboringen DGU , der indvinder fra KS2. Henholdsvis 17 % af indvindingsoplandet og 1,3 % af det grundvandsdannende opland til DGU er berørt af indsatsområdet ved Danstrup. 16

17 Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet omfatter primært sø (30 %), landbrug (33 %) og skov (18 %). I indsatsområdet er arealanvendelsen primært landbrug, men også privat bebyggelse (Danstrup landsby). Nitratudvaskning og indsatsområder Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til vandværket ligger på ca. 18,1 mg/l i gennemsnit. Der kan dog i dag være ændrede forhold, som betyder, at den potentielle udvaskning er ændret de senere år. Risikovurdering og indsatsforslag Udpegning af indsatsområdet ved Danstrup er foretaget med baggrund i placering af indvindings- og grundvandsdannende opland til Fredensborg Forsynings boring DGU , som indvinder fra det primære grundvandsmagasin i KS2. DGU , er beliggende i landbrugsområde øst for Endrupvej. Boringen er udført i 1990 og er en 31,5 m dyb boring filtersat fra 17 til 29 m under terræn, hvor der indvindes fra grundvandsmagasinet KS2. På baggrund af en vurdering af arealanvendelsen indenfor det nitratfølsomme område samt størrelsen af grundvandsdannelsen er der afgrænset et indsatsområde, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Indsatsområdet udgør 17 % af indvindingsoplandet til vandværksboringen DGU Oplandet til de 6 boringer, der indvinder fra KS4 er beskyttet af m ler i størstedelen af oplandet, mens det overfladenære magasin KS2 kun er beskyttet af ca. 10 m ler og et mindre areal i indsatsområdet har mindre end 5 m ler som beskyttelse. Grundvandet er reduceret. Nitrat Nitrat er et næringssalt eller en såkaldt kvælstofforbindelse, der dannes ved oxidation af ammoniak eller ammonium. Kortlægningen har vist, at grundvandsmagasinet KS2 i dele af deloplandet til vandværkets boring DGU nr har stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Der er ikke nitrat over drikkevandskontrollens kvalitetskrav i hverken boringer eller i det vand, der leveres fra vandværket /15/. Ammoniak+ammonium Der måles op til 2,5 mg ammoniak+ammonium/l i vandværkets boringer. Ammonium omdannes ved iltning til nitrit og nitrat. Denne iltning færdiggøres på vandværket, således forekomsten af ammonium ikke kan føre til forhøjet indhold af nitrit og nitrat i drikkevandet ved forbrugerne. Vandværket har ingen problemer med for højt nitratniveau i det drikkevand, der leveres fra vandværket, (< 0,5 mg nitrat/l). Sprøjtemidler Der er ved de seneste analyser ( ) i DGU (boring filtersat i KS2) konstateret BAM (nedbrydningsprodukt fra ikke længere godkendt pesticid) under grænseværdien, idet der er målt 0,01-0,015 µg BAM/l. Den seneste boringskontrol i feb viser koncentration under detektionsgrænsen. Der er således alene fund af ikke-godkendte stoffer. Der er ikke pesticider i det udpumpede vandværksvand. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet fundet grundvandsforurening på én lokalitet. I forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning er der konstateret olie, benzin og fyringsolie i grundvandet på en V2 kortlagt lokalitet på Helsingørvej, ca m øst for nærmeste indvindingsboring. Regionen har vurderet, at der 17

18 er en vis risiko for forurening af grundvandsressourcen. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Naturligt forekommende stoffer Arsenindholdet i det oppumpede grundvand er højt (1,86-10,4 µg/l), men i det udpumpede drikkevand overholdes grænseværdien på 5 µg/l. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der findes 3 V1 kortlagte forureningslokaliteter indenfor indvindingsoplandet. Disse lokaliteter prioriteres til undersøgelse og evt. oprydning af Region Hovedstaden. I indsatsområdet kan olietanke, gamle drikkevandsbrønde, jordvarmeanlæg og private spildevandsanlæg også udgøre en potentiel forureningskilde. Indsatser Mht. til indsatser henvises til kap. 6 og den tilhørende redegørelse i kap

19 5.3.2 Nordvand A/S, Langstrup Kildeplads Nordvand indvinder fra Langstrup Kildeplads, Sjælsø Vandværk har i alt 8 indvindingsboringer, der indvinder fra Langstrup Kildeplads. Indvindingsoplandet til boringerne dækker 44,2 km², og er beregnet på baggrund af en samlet indvindingstilladelse på m³/år. Figur 5.8 Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og indvindingsboring DGU og , Langstrup Kildeplads, Sjælsø Vandværk. De 8 aktive boringer på Langstrup Kildeplads er alle filtersat i og indvinder fra det primære grundvandsmagasin KS4 eller kalken. Mægtigheden af lerlaget mellem KS4 og kalken er formentligt meget begrænset, så der er forbindelse mellem de to magasiner. Grundvandsmagasinet KS4 er beskyttet af mere end 20 m ler i størstedelen af oplandet. Grundvandet er reduceret. DGU Jupiter Grundvandsmagasin Vandværksboring KS4+kalken Vandværksboring KS Vandværksboring KS4+kalken Vandværksboring Kalk Vandværksboring KS Vandværksboring Kalk Vandværksboring KS4+kalken Inaktiv KS Inaktiv KS3 Nordvands indvindingsboringer på Langstrup Kildeplads opdateret Boringerne DGU og har ikke længere forbindelse til Sjælsø Vandværk og anvendes alene til moniterings- og pejleformål. Til erstatning for disse to boringer er DGU og renoverede og er nu aktive indvindingsboringer. Rettelserne er indberettet til Jupiter. Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Langstrup Kildeplads omfatter primært landbrug (51 %) og skov (20 %). Risikovurdering og indsatsforslag Udpegning af indsatsområdet ved Asminderød er foretaget med baggrund i placering af indvindings- og grundvandsdannende opland til Nordvands boringer DGU og , som indvandt fra det 19

20 primære grundvandsmagasin i KS3. Grundvandskortlægningen viser, at der er mindre end 5-15 m ler over indvindingsoplandet til de to boringer i indsatsområde ved Asminderød. Indvindingen fra de 2 boringer er indstillet fordi de rent beliggenhedsmæssigt var svære at komme til og havde en lav ydelse. Det vurderes, at det må bero på en revurdering af, om ændringen af grundlaget for udpegning af indsatsområdet ved Asminderød betyder at udpegningen bortfalder. Det er vurderet, at nitratsårbarheden af grundvandsmagasinet (KS4) er lille i langt størstedelen af oplandet. Nitrat Kortlægningen har vist, at grundvandsmagasinet (KS3 og KS4) i dele af indvindingsoplandet har nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen fastsættes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Vandværket har ingen problemer med at overholde drikkevandskontrollens kvalitetskrav til nitratkoncentrationen i det vand der indvindes på Langstrup Kildeplads. Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet fundet grundvandsforurening på 9 lokaliteter. I forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning er der konstateret olie og benzin i grundvandet på 6 V2 kortlagte lokaliteter og forurening med klorerede opløsningsmidler på én lokalitet. Herudover forekommer forurening af det terrænnære grundvand med BTEX er og lossepladsperkolat. Regionen har vurderet, at der er stor risiko for forurening af grundvandsmagasinet fra lokaliteten, hvor der er konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler, mens vurderingen er, at der er nogen risiko for forureningerne med olie- og benzinprodukter. Forureningen med klorerede opløsningsmidler ligger ca. 2 km nord for kildepladsen. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i kildepladsens boringer /15/. Naturligt forekommende stoffer Kloridkoncentrationen er forhøjet i 2 af kildepladsens aktive boringer. Der er formentlig tale om påvirkning fra dybtliggende marint residualvand (saltvand). De detekterede koncentrationer er dog under grænseværdien for drikkevand og giver ikke anledning til problemer i samlevandet fra kildepladsen. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der findes 16 V1 kortlagte forureningslokaliteter indenfor indvindingsoplandet. Enkelte af disse lokaliteter er prioriteret til indledende undersøgelser, men på størstedelen af lokaliteterne undersøges historikken i første omgang af Region Hovedstaden. Indsatser Mht. til indsatser henvises til kap. 6 og den tilhørende redegørelse i kap

21 5.3.3 I/S Langstrup Vandværk Langstrup Vandværk er ejet af det private Langstrup Vandværk I/S. Vandværket har 2 boringer, som begge indvinder fra kalken. Vandværket har en tilladt samlet indvinding på m³ fra boringerne DGU nr og Figur 5.9 Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer til Langstrup Vandværk. Indvindingsopland berøres af indsatsområdet ved Asmindrød. Grundvandsmagasinet er beskyttet af m ler i størstedelen af oplandet. Grundvandet er reduceret Det grundvandsdannende opland til Langstrup Vandværk ligger i den nordlige ende af indvindingsoplandet, længst væk fra indvindingsboringerne. DGU Jupiter Grundvandsmagasin Vandværksboring Kalken Vandværksboring Kalken Indvindingsboringer til Langstrup Vandværk Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet omfatter primært landbrug (70 %). Risikovurdering og indsats Det er vurderet at nitratsårbarheden af grundvandsmagasinet (kalk) er lille i hele oplandet, men i delindvindingsoplandet KS3, som muligvis kan stå i forbindelse med kalken, er der enkelte steder nogen nitratsårbarhed. Der er afgrænset NFI i det nordlige område med nogen nitratsårbarhed. (Se i øvrigt Risikovurdering for Nordvands indvindingsopland). Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet omfatter primært landbrug (70 %). Den potentielle nitratudvaskning ( ) ligger på ca. 40 mg/l i gennemsnit. Der kan dog i dag være ændrede forhold, som betyder, at den potentielle udvaskning er ændret de senere år. Med udgangspunkt i arealanvendelse og retningslinjerne i /10/ er dele af indvindingsoplandet til Langstrup Vandværk afgrænset som indsatsområde (IO). 21

22 Nitrat Kortlægningen har vist, at grundvandsmagasinet (kalken) i dele af indvindingsoplandet har nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for det nitratfølsomme indvindingsområde afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Der måles op til 2,5 mg ammoniak+ammonium/l i de to vandværksboringer. Ammonium omdannes ved iltning til nitrit og nitrat. Denne iltning foretages på vandværket, således forekomsten af ammonium ikke kan føre til forhøjet indhold af nitrit og nitrat i drikkevandet ved forbrugerne. Vandværket har ingen problemer med for højt nitratniveau i det drikkevand, der leveres fra vandværket, (< 0,5 mg nitrat/l). Miljøfremmede stoffer Der er i indvindingsoplandet fundet grundvandsforurening på én lokalitet. I forbindelse med Region Hovedstadens kortlægning er der konstateret lossepladsperkolat i grundvandet på en V2 kortlagt lokalitet 2,7 km nord for kildepladsen. Regionen vurderer, at der er nogen risiko for forurening af det primære magasin. Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer /15/. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der findes én V1 kortlagt forureningslokalitet indenfor indvindingsoplandet. Prioriteringen af fremtidige undersøgelser er ikke angivet af Regionen. Indsatser Mht. til indsatser henvises til kap. 6 og den tilhørende redegørelse i kap

23 6 Indsatser Som det fremgår af forrige afsnit er der generelt acceptable nitrat værdier i råvandet i kortlægningsområdet. Det betyder, at Fredensborg Kommune vurderer, at der i øjeblikket ikke er baggrund for at gennemføre erstatningskrævende indsatser, men at der i højere grad lægges op til forebyggelse via dialog og planlægning. I det følgende gives et resume af de indsatser, der er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne i indsatsområderne ved Danstrup og Asminderød. Det er anført, hvem der har ansvaret for at gennemføre den pågældende indsats, og hvordan de enkelte parter bliver berørt af planen. Begrundelsen for de enkelte indsatser og nøjagtige beskrivelser af de enkelte parters opgaver fremgår af redegørelsen i kapitel 5. Indsatserne kan være af både forebyggende og afhjælpende karakter. 6.1 Vandindvinding, boringer, brønde og ledningsnet Nr. Indsats Ansvarlig Tidsfrist 1 Vandværkerne skal fremme bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen ift. sikring Vandværker Løbende af grundvandskvalitet- og kvantitet og det omgivende miljø. 2 Som opfølgning på de nye indvindingstilladelser vil kommunen tilrette analyseprogrammer for vandværkerne, så der tages Kommune 2016 hensyn til arealanvendelse og forureningskilder i indvindingsoplandene 3 Vedligehold, tætning eller sløjfning af boringer, der er konstateret overfladepåvirkede Vandværker/kommune Løbende eller uhensigtsmæssigt indrettet. 4 Sløjfning af overflødige brønde i hele kommunen og især i Kommune 2016 indsatsområderne. 6 Fredensborg Vandråd 2 fastholdes og Nordvand indbydes evt. til at Vandværker 2016 deltage i samarbejdet. 7 Udpegning af BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) /9/ Staten Landbrugsdrift, haver og grundvandsbeskyttelse Med henblik på at sikre miljømålet for grundvandet i kortlægningsområdet skal indsatserne sikre, at landbrugets påvirkning ikke forringer grundvandets kvalitet. 2 Fredensborg Vandråd består af repræsentanter for de 3 almene vandforsyninger med vandværker i beliggende i kommunen. Nordvand indvinder fra kildepladser i Fredensborg Kommune til Sjælsø Vandværk beliggende i Rudersdal Kommune. 23

24 Efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et plantebrug med standartsædskifte. Vi er opmærksomme på, at udvaskning af nitrat ikke kan undgås - blandt andet på grund af naturlige processer i jordlagene. Ligeledes vil vi oplyse haveejere om at ukrudtsbekæmpelse med pesticider i private haver kan udgøre en kilde til forurening af grundvandet. Nr. Indsats Ansvarlig Tidsfrist Dialog med jordbrugere om aktuel 8 dyrkningspraksis og Afventer Vandværker/Kommune forureningskilder i forhold til behov Indsatsplanen Indgåelse af frivillige aftaler om begrænsning eller ophør af brug af gødning og dermed om reduceret udvaskning af nitrat til ejendomme med jordbrug i indsatsområderne. Indgåelse af frivillige aftaler om ophør af brug af pesticider i indsatsområderne på ejendomme med jordbrug og andet erhverv. Kommunen opfordrer Naturstyrelsen til at opprioritere tilsyn på landbrugsejendomme med vaskepladser for sprøjteudstyr til pesticider. Undersøgelse af mulighederne for mageskifte, således at dyrkningsforholdene i indsatsområderne reducerer risikoen for forurening af grundvandet. Informationskampagner om den betydning spild eller brug af pesticider, kan have på drikkevandet. I høringsperioden inviteres haveejere og andre brugere af arealerne i indsatsområdet til et møde, hvor de kan komme med forslag til deres bidrag til indsatsen Ved begrundet mistanke om forurening, fx på ældre vaskepladser, vil Fredensborg Kommune overdrage sagen til Region Hovedstaden Ud fra eksisterende viden og værktøjer estimeres nitratudvaskningen fra relevante arealer i indsatsområdet. Vandværker Vandværker Afventer behov Afventer behov Kommunen 2016 Vandværker/Kommune Vandværker Afventer behov 2016 og løbende Vandværk/ Kommune 2016 Kommune Kommune Løbende 17 Kontrol af olietanke jf. MBL Kommune 2018 Løbende/årli gt 24

25 6.3 Grundvandsbeskyttelse og planlægning I kommuneplanen kan indarbejdes retningslinjer for administration med hensyn til beskyttelse af grundvand. Desuden kan kommunens indsats i Spildevandsplan 2009 for forbedret spildevandsrensning i det åbne land/kloaktilslutning opprioriteres i indsatsområderne. Nr. Indsats Ansvarlig Tidsfrist 18 Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse Kommune 2017 indarbejdes i Kommuneplan Tilslutning til kloak jf. spildevandsplanen. Kommune Overvågningsprogram Formålet med overvågningen er at følge udviklingen i grundvandskvaliteten, samt overvåge om kendte forureningskilder udgør en trussel for grundvandskvaliteten. Vandværkerne er selv ansvarlige for at udføre og bekoste den anbefalede overvågning. Nr. Indsats Ansvarlig Tidsfrist 20 Overvågning og prøvetagningsprogram Vandværker/Kommune Løbende 25

26 7 Redegørelse for indsatser Redegørelsen er en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatser og nøjagtige beskrivelser af de enkelte parters opgaver i indsatsplanen. Redegørelsen indeholder derudover målsætningerne for indsatserne og det faglige og lovgivningsmæssige grundlag for de enkelte indsatser. 7.1 Vandindvinding, boringer, brønde og ledningsnet Indsats 1 Fremme af bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen Indsats nr. 1 skal sikre, at vandindvindingen i sig selv ikke forringer kvaliteten af grundvandsressourcen. Kommunen vil tage punkterne op i forbindelse med tilsyn og fornyelse af indvindingstilladelser. Kraftig pumpning i korte perioder påvirker forholdene i grundvandsmagasinet mere end en jævn pumpning, hvor der pumpes mindre kraftigt i længere perioder over døgnet med jævn fordeling på de boringer der indvindes fra. En jævn pumpning mindsker desuden risikoen for, at trække nitrat ned fra nærområdet ved boringen. Det kan også afhjælpe risikoen for, at vand fra en forurening trækkes hen til boringen. Som en del af indsatsprogrammet vil vandværkerne være opmærksomme på, ved udskiftning af råvandspumpe og styring, at sikre en så jævn oppumpning som muligt, eventuelt ved brug af frekvensomformere Ved kraftig pumpning kan der opstå en større sænkningstragt, som vil ilte grundvandet dybere end nødvendigt, og eventuelt trække forurenet overfladevand ned til magasinet. Vandværkerne skal derfor forsøge at sprede indvindingen så meget som muligt og minimere driftsydelsen ved at fordele indvindingen jævnt over døgnets 24 timer. Indsats 2 Fornyelse af indvindingstilladelser Ved fornyelse af indvindingstilladelser skal vilkår om bl.a. overvågning og spredning/justering af indvindingen samt sikring af indvindings-, pejlings- og overvågningsboringer indarbejdes. Indsats nr. 3 Vedligehold af boringer Boringerne skal holdes i god stand, så der er ikke kan sive forurenet overfladevand ned til grundvandet langs borerørene. For ældre boringer skal der laves et tjek af boringerne, således det sikres at boringerne er i god stand. Hyppigheden af dette tjek vil blive aftalt med Fredensborg Kommune på baggrund af boringernes nuværende tilstand. Ved kommunens tekniske tilsyn med vandværker skal der være fokus på at dårligt udførte boringer udfases med henblik på sløjfning. Indsats nr. 4 Sløjfning af overflødige brønde og boringer Byrådet har besluttet, at overflødige boringer og brønde skal sløjfes. Der er 3 kendte boringer eller brønde i indsatsområderne. Indvindingsanlæggene er overflødige og skal sløjfes. Indsats nr. 5 Vandspild Vandspild på vandforsyningernes ledningsnet skal være mindst muligt, i beregningen indgår ikke forbrug fra brandhaner, skylning af ledningsnet o. lign. Indsats nr. 6 Vandsamarbejde Fredensborg Vandråd er et samarbejdsorgan mellem de 3 vandforsyningsselskaber, som forsyner Fredensborg med drikkevand. Vandværkerne samarbejde i vandrådet om administration af løsning af fælles og ens opgaver, som f.eks. grundvandsbeskyttelse og overvågning. Nordvand (Sjælsø Vandværk) skal repræsenteres i Fredensborg Vandråd på lige fod med de øvrige selskaber. Det skal vurderes, om Nordvand er berørt af indsatsområdet, og givet fald skal Nordvand inviteres med i Fredensborg Vandråd. 26