INDSATSPLAN FOR GRUNDVAND

Transkript

1 INDSATSPLAN FOR GRUNDVAND Assens 2014

2 TITEL: Indsatsplan for Grundvand, Assens 2014 UDGIVER: Assens Kommune Miljø og Natur Rådhus Allé Assens UDGIVELSESÅR: 2014 FORFATTER: Per Hans Hansen LAYOUT OG GRAFIK: Helle P. Jonassen ISBN: OMSLAGSFOTO: Landskabet vest for Øksnebjerg. Brahesborg anes i baggrunden, Per Hans Hansen, 2013.

3 Forord Assens Kommune har i 26. november 2014 vedtaget en indsatsplan for grundvandet i Assens området. Planen er en revision af den første indsatsplan udarbejdet af Fyns Amt i Det kræver planlægning og aktiv indsats at sikre rent og rigeligt grundvand til kommende generationer. I den vestlige del af området er der begrænsede mængder af grundvand, og store dele af grundvandsmagasinerne er sårbare over for forurening fra overfladen. Assens Vandværk, er langt den største indvinder i området. Indsatplanen for grundvand er udarbejdet i tæt samarbejde med vandværkerne. Det er vigtigt at alle parter, såvel borgere, landmænd, vandværker som kommunen bakker op om de konkrete tiltag, fordi vi bor ovenpå vores grundvand. Søren Steen Andersen Borgmester Hans Bjerregaard Formand for Miljø og Teknikudvalget 3

4 Indhold Forord 1. Indledning Indsatser Foranstaltninger Retningslinjer Beskrivelser af indsatse Status for indsatser i tidligere indsatsplan Kortlægningsområdet Geologi, sårbarhed og grundvandskvalitet Vurdering af nitratudvaskning Kortlagte forureninger Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) De enkelte Vandværker Assens Forsyning Blangstrup og omegns Vandværk Ebberup Vandværk Melby Kærum Vandværk Søby og omegns Vandværk Sønderby Vandværk Voldbro Vandværk Referencer

5 Resumé I Assens kortlægningsområde er der 8 almene vandværker. De to vandværker er ejet af Assens Forsyning A/S og de 6 vandværker er mindre private almene vandværker. Kortlægningsområdet omfatter den vestligste del af Assens Kommune og udgør 16 % af kommunens areal. Den geologiske kortlægning er fra før 2006 og gennemført af det daværende Fyns Amt. I 2012 har staten udpeget nye nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og nye indsatsområder(io). Der er store områder, hvor vandforsyningen er sårbar på grund af meget tynde beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne. Det gælder især indvindingsoplandene til vandværkerne Kildebakken, Mariendal, Melby Kærum, Sønderby og Blangstrup. Generelt har nitratindholdet for de sårbare vandværker ikke ændret sig i den seneste 10 års periode, men holdt sig på samme niveau måske med en svagt faldende tendens. Ingen af de konkrete indsatser mod nitratudvaskning fra planen fra 2006 som skovrejsning og dyrkningsforanstaltninger er blevet gennemført, blandt andet på grund af manglende interesse fra de enkelte vandværker, der skal finansiere indsatsen. Indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk er udpeget som skovrejsningsområde. Skovrejsning i dette område vil mindske nitratudvaskningen og risikoen for pesticidforurening. Ud over beskyttelse af grundvandet er der rekreativ interesse fra Assens Kommune til rejsning af bynær skov. Da der er rekreative interesser i rejsning af skoven, kan Assens Kommune bidrage til udgifterne. Sønderby Vandværk skal finde et nyt kildefelt på grund af den meget sårbare placering af den nuværende boring. Flere vandværker herunder Ebberup, Melby - Kærum, Søby og Omegns og Voldbro skal ved behov for nye boringer flytte dem til en bedre placering i forhold til topografi og forureningskilder. Alle vandværker skal lave kampagner overfor borgerne for at mindske risikoen for forurening med pesticider og miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Assens Kommune skal i den løbende sagsbehandling følge retningslinjen om maksimal nitratudvaskning i indsatsområder i husdyrsager og give påbud om sløjfning af ubenyttede og overflødige brønde. Gennem planlægningen skal kommunen sørge for at beskytte de sårbare dele af de særlige drikkevandsområder eksempelvis ved udlægning af skovrejsningsområder, og kommunen bør ved planlægning af byudvikling tage hensyn til de sårbare områder. For de nitratsårbare vandværker foreslår indsatsplanen, at vandværkerne følger nitratudviklingen tættere ved at lave oftere at analysere for nitrat i boringerne, end krævet i vandkvalitetsbekendgørelsen. Det kan være med til at gøre datagrundlaget bedre, for at kunne vurdere udviklingen i nitratindholdet i grundvandet. Foto: Gunnar Larsen 5

6 6 Foto: Gunnar Larsen

7 1. Indledning Denne plan handler om grundvandet i Assens kortlægningsområde. Indsatsplanen skal vise, hvilke muligheder der er for at beskytte grundvandet fremover. Den første indsatsplan for Assens kortlægningsområde blev vedtaget af Fyns Amt i Denne indsatsplan ophæves ved vedtagelsen af den nye indsatsplan. Indsatsplanen blev baseret på den geologiske kortlægning, der i årene forinden var blevet gennemført af Fyns Amt. Denne plan er en revision af den første plan. Der er ikke foretaget nogen ny kortlægning, men planen er opdateret med aktuel indvindingsstruktur, ændrede statslige udpegninger, grundvands- og drikkevandskvalitet samt viden om aktuelle forureningstrusler. Den opdaterede viden danner grundlag for at udarbejde ny handlingsplan med indsatser. Indsatsplanen udarbejdes og vedtages med hjemmel i Vandforsyningslovens 13. Det øvrige lovgrundlag er Miljømålsloven og Indsatsplanbekendtgørelsen. Betegnelserne i indsatsplanen følger Naturstyrelsens vejledning fra Det betyder, at indsatser opdeles i foranstaltninger og retningslinjer, og at indsatsområde erstatter indsatsområder med hensyn til nitrat. Begrebet kortlægningsområde i denne plan svarer til det område, der ved udpegningen af amterne kaldtes indsatsområder, hvor der er lavet geologisk kortlægning. De vandværker, der ligger i kortlægningsområdet, er omfattet af indsatsplanen. Formålet med indsatsplanen er at sikre overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Miljømål: Indsatsplanens beskyttelsesindsats skal rettes mod sikring af grundvandsressourcen inden for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til brug for nuværende og fremtidige udnyttelse af grundvandsressourcen til drikkevand. Indsatsplanen skal revideres, når der er væsentlige ændringer i grundlaget for indsatsplanen. 2. Indsatser Indsatserne består af foranstaltninger og retningslinjer. Mens foranstaltninger er aktive indsatser, som de ansvarlige aktører skal gennemføre, skal indsatsplanens retningslinjer følges af Assens Kommune i den daglige sagsbehandling. 7

8 Foranstaltninger Ansvarlig Foranstaltning Tidsplan Assens Vandværk Fortsætte med at finde nyt kildefelt til erstatning for Kildebakken Blangstrup og Omegn Ebberup Melby - Kærum Søby og Omegn Sønderby Voldbro Assens Kommune Deltage i skovrejsning i indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Flytning af de ældste boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Flytning af vandværksnære boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Skovrejsning i sårbare dele af indvindingsoplandet. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Flytning af vandværksnære boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Kildefeltet skal flyttes til en bedre og mindre sårbar placering. Overvåge nitratkoncentrationen i boringerne. Der skal undersøges for nitrat i boringerne hvert andet år. Flytning af vandværksnære boringer til bedre placering i forhold til forureningskilder og topografi. Udpege boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Gennem planlægningen sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig aktivitet i BNBO. Sikre de planmæssige forudsætninger for skovrejsning og arbejde for de konkrete projekter. Assens Kommune gennemfører en forundersøgelse til belysning af grundlag og muligheder for skovrejsning nord for Assens. Forundersøgelsen skal klarlægge fordele og ulemper ved skovrejsning i området samt undersøge interessen for skovrejsning blandt områdets lodsejere. Forundersøgelsen skal desuden bidrage til en afklaring af, om skovrejsningen skal ske som statslig eller privat skovrejsning. Der vil blive tale om bynær skov der både har grundvandsbeskyttelse og befolkningens rekreative muligheder som formål. Kampagner for herbicidfri ukrudtsbekæmpelse sammen med vandværker. Assens Kommune laver en systematisk opsporing af gamle overflødige brønde og boringer og giver efterfølgende påbud om sløjfning. Foretage tilsyn på momspligtige planteavlsbrug med opbevaring af pesticider hvert 3. år. Skal tage initiativ til grundvandssamarbejde mellem vandværker. Skal have focus på at dårligt udførte indvindingsboringer opgives og sløjfes Fra 2014 Fra 2014 I takt med at fornyelse af boringer I takt med fornyelse af boringer Gennemføres, hvis der er interesse Fra 2014 I takt med fornyelse af boringer Inden 2016 Fra 2014 En boring flyttes inden 2016 Inden 2016 Løbende Inden 2016 Fra 2016 Fra 2015 Løbende Egne arealer, der drives af kommunen, skal drives pesticidfrit. Løbende Region Syddanmark Undersøgelse og oprensning af grundvandstruende forureninger Løbende Alle Vandværker Opmærksomhed på potentielle grundvandstruende aktiviteter i de Løbende boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1. Foranstaltninger i Assens Indsatsplan Kampagner for herbicidfri ukrudtsbekæmpelse sammen med Assens Kommune. Vil praktisere en forsvarlig oppumpning, så magasinerne ikke overudnyttes og vil sikre at oppumpning sker stabilt over døgnet. For boringer, der er mere end 30 år gamle, skal det undersøges om sammenføjning af forerør og top er tæt. Eftersynet skal foretages af en autoriseret brøndborer. 8 Inden 2016 Løbende Løbende

9 Retningslinjer 1. Alle ubenyttede brønde og boringer inden for Område om særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal sløjfes for ejers regning. 2. Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug må koncentrationen af nitrat fra rodzonen maksimalt være 50 mg nitrat/l, på de arealer, der både ligger inden for indsatsområdet(io) og i indvindingsopland til et vandværk. Efter reglerne i Husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et planteavlsbrug med et standardsædskifte. Reglen træder kun i kraft, i de konkrete indvindingsoplande, hvor en beregning viser, at den gennemsnitlige koncentration af nitrat fra rodzonen i hele oplandet er større end 50 mg nitrat/l. Ved beregning af nitratkoncentrationen anvendes områdets aktuelle klima, jordbund og arealanvendelse. Skovarealer og naturarealer har typisk lavere udvaskning af nitrat, end arealer der dyrkes med et almindeligt sædskifte. Det betyder, at vandværker med indvindingsoplande med stor andel af natur-og skovarealer er robuste overfor nitratforurening fra landbruget. 3. Assens Kommune kan pålægge dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger om mindsket brug af gødning og pesticider efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes udgifterne af de almene vandværker. 4. Ved nye miljøgodkendelser i indsatsområder vil Assens Kommune stille skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. I forbindelse med Regionens tilladelser til råstofindvinding i indsatsområder vil Assens Kommune foreslå skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. 5. Assens Kommune vil i kommuneplanlægningen udlægge så stor del af indsatsområderne(io) og BNBO som muligt til skovrejsningsområde eller potentielt naturområde det vil dog ske under hensyntagen til andre arealudlæg som f.eks. uønsket skovrejsning og byzone. 6. Inden for BNBO vil Assens Kommune som udgangspunkt ikke tillade udbringning af spildevandsslam eller tillade etablering af nedsivningsanlæg til spildevand. Beskrivelse af indsatser for grundvandsbeskyttelse For de enkelte vandværker er der angivet indsatser eller foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområderne - de sårbare dele af indvindingsoplandene. I indledningen er miljømålet angivet. I følge miljømålet skal beskyttelsesindsatsen sikre grundvandsressourcen i områder med særlige drikkevandsinteresser og vandværkernes indvindingsoplande. Formålet med indsatserne er at beskytte drikkevandsinteresserne. I det efterfølgende er beskrevet de vigtigste indsatser, der kan opfylde formålet at beskytte drikkevandsinteresserne. Dyrkningsforanstaltninger og driftsformer der kan mindske landbrugets forurening Dyrkes jorden, vil der være en større nitratudvaskning fra rodzonen end fra naturarealer og skove. Der er også større risiko for udvaskning af pesticider og miljøfremmede stoffer. Pesticider anvendes mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Miljøfremmede stoffer kan spredes sammen med husdyrgødningen på marken. Nitrat dannes ved omsætning af ammonium og organisk bundet kvælstof i planternes rodzone. Den største udvaskning sker fra landbrugsarealer. Hvor der anvendes husdyrgødning, er udvaskningen alt andet lige størst, da kravet til udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning maksimalt er 75 %. Ud over gødskningen afhænger udvaskningen af dyrkningspraksis, afgrøder, jordbund og nettonedbør. Udvaskningen af kvælstof kan begrænses ved etablering af efterafgrøder eller mellemafgrøder. Den kan også begrænses ved en mere skånsom jordbehandling, der giver en langsommere mineralisering af det organisk bundne kvælstof. På økologiske landbrug anvendes der ikke pesticider, hvorved pesticidrisikoen elimineres, og typisk vil nitratudvaskningen også mindskes ved de skærpede krav til gødningstilførsel og tilladt husdyrtæthed. I indsatsplanen er der indsat en generel retningslinje om maksimal nitratudvaskning i indsatsområder, der skal iagttages ved fremtidige husdyrgodkendelser. 9

10 Arealplanlægning Ved Assens Kommunes udpegning af skovrejsningsområder i de sårbare dele af drikkevandsområderne, OSD og indvindingsoplande til vandværker, kan det blive økonomisk mere attraktivt at rejse skov i disse områder. Ved Assens Kommunes udlægning af nye bolig- og erhvervsområder skal der tages hensyn til de sårbare dele af OSD og indvindingsoplande. Indsatser efter jordforureningsloven Forurenede grunde kortlægges på vidensniveau 1, V1, når der har været en aktivitet på grunden, der kan have givet anledning til forurening. Er der konkret viden om forurening tilvejebragt ved en undersøgelse af jord og grundvand, kortlægges grunden på vidensniveau 2, V2. I kortlægningsområdet er der 9 V2 kortlagte grunde, og 1 V1 kortlagt grund. Boringer og brønde Overflødige brønde og boringer kan udgøre en potentiel forureningsrisiko over for det dybereliggende grundvand, idet de kan virke som passage for forurenet vand mellem forskellige grundvandsmagasiner. Derfor skal boringer og brønde, der bliver overflødige ved tilslutning til almen vandforsyning sløjfes. Gamle brønde og boringer, der tidligere er blevet overflødige, skal også sløjfes. Assens Kommune laver en systematisk opsporing af de gamle brønde og boringer og giver efterfølgende påbud om sløjfning. Monitering Ved en aktuel forureningstrussel mod et vandværks kildefelt, kan et vandværk enten etablere moniteringsboringer eller udføre særlig monitering i eksisterende boringer for at følge udbredelse af forureningen. Region Syddanmark prioriterer årligt de V2 kortlagte grunde til videregående forureningsundersøgelser og oprensning af forureningen. Prioriteringen foretages ud fra en risikovurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse Kampagner overfor borgere og virksomheder Vandværker og Assens Kommune kan iværksætte kampagner overfor borgere for at bevidstgøre dem om, at de bor ovenpå deres drikkevand. Borgerne kan derfor medvirke til at mindske risikoen for forurening fra deres ejendom. Man kan bruge alternative bekæmpelsesmetoder på flise- og grusarealer og haver i stedet for pesticider. Foto: Gunnar Larsen 10

11 3. Status for indsatser Nedenfor er givet en kort oversigt over indsatser i 2006 indsatsplanen og status for gennemførelsen af indsatserne.de enkelte aktører er vandværkerne, Assens Kommune, Region Syddanmark og Staten. Assens Forsyning. Assens vandforsynings indsatser omfattede dyrkningsaftaler, skovrejsning, overvågning og etablering af ny kildeplads. Derudover skulle der iværksættes information om brug af pesticider som alle de andre vandværker. Der er ikke angivet i tidsplanen, hvornår foranstaltningerne skulle gennemføres, men kun at det skulle ske fra Af de nævnte indsatser eller foranstaltninger har Assens Forsyning arbejdet videre med etablering af ny kildeplads som delvis erstatning af de nuværende bynære kildepladser. I 2013 har man udført prøveboring på et areal nordøst for Ebberup og er i gang med langtidsprøvepumpning. Indsatsen mod nitrat- og pesticidforurening er ikke gennemført, blandt andet på grund af, at hverken nitratkoncentrationer i boringer eller forurening med pesticider har udviklet sig i den seneste 10 års periode. Blangstrup og Omegns Vandværk. Hverken overvågningsprogram for nitrat eller dyrkningsaftaler er etableret. Det skal bemærkes, at vandværket ikke har aktuelle nitratproblemer. Melby Kærum Vandværk. Hverken overvågningsprogram for nitrat eller dyrkningsaftaler til imødegåelse af nitrat- og pesticidforurening er etableret. Det skal bemærkes, at vandværket ikke har haft stigende nitratindhold i boringerne i den seneste 10 års periode. Der er ikke gennemført skovrejsningsprojekter på grund af manglende interesse fra vandværket og lodsejere. Sønderby Vandværk. Hverken overvågningsprogram for nitrat eller dyrkningsaftaler til imødegåelse af nitrat- og pesticidforurening er etableret. Det skal bemærkes, at vandværket ikke har haft stigende nitratindhold i boringerne i den seneste 10 års periode. Assens Kommune. Assens Kommune har siden 2010 arbejdet med opsporing af og systematisk påbud om sløjfning af gamle ubenyttede brønde og boringer. Det særlige tilsyn med pesticider på planteavlsbrug er iværksat i Region Syddanmark. Region Syddanmark har arbejdet videre med kortlægning og oprydning af forurenede grunde. Staten. Staten har i 2012 udpeget nye nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder(io). Foto: Gunnar Larsen 11

12 4. Kortlægningsområdet I dette afsnit gives en kort beskrivelse af det område og de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen. Hele området er omfattet af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området strækker sig fra Assens i vest ved Lillebælt til Kirke Søby i øst, og fra Hagenskov i syd til Blangstrup i nord (se figur 2). Det er 81 kvadratkilometer stort, og udgør således 16 % af det samlede areal i Assens Kommune. Det er udpræget landbrugsland, kun med større skove omkring to herregårde. Industriområder findes stort set kun i den sydlige del af Assens by. Landskabet er jævnt omkring Assens, men der er et højdedrag fra Assens over Brahesborg til Ebberup Banke. Fra Assens stiger terrænet gradvist mod øst til Ebberup. Området er som nævnt en del af Assens Kommune. Der ligger i alt 8 vandværker i kortlægningsområdet, hvoraf Assens Forsyning ejer 2 og 6 er privat almene vandværker. I tabellen nedenfor er vist en oversigt over vandværkerne med den tilladte og aktuelle årlige indvindingsmængde. Vandværk Ejer Tilladelse til indvinding [m 3 /år] Indvinding i 2012 [m 3 /år] Kildebakken Assens Forsyning Mariendal Assens Forsyning Blangstrup og Omegn Privat Voldbro Privat Søby og Omegn Privat Melby-Kærum Privat Ebberup Privat Sønderby Privat * *2010 Tabel 1 Oversigt over vandværker i kortlægningsområdet. 12

13 Figur 2. Kortlægningsområdet med vandværker 13

14 5. Geologi, sårbarhed og grundvandskvalitet Områdets geologiske lag De ældste lag, der er truffet i området, er en fed, plastisk ler, der findes i meters dybde under jordoverfladen. Leret blev aflejret på bunden af et dybhav for millioner år siden i Tertiærtiden. Dette ler kan derfor indeholde meget arsen. Det er dog for kompakt til, at det indeholder grundvand af betydning. Overfladen af leret er ikke plan. Fra Assens til Sønderby skærer der sig en dal ned i overfladen, og en sidedal går gennem Ebberup. De betegnes samlet den sydlige dal. En nordlig dal går fra Assens til Sø Søby. Som det ses senere, kan dale i lerets overflade betyde, at der findes dybtliggende grundvandsmagasiner. For 2,5 millioner år siden blev Jordens klima koldere, og der indtraf en række istider og mellemistider. Under istiderne blev der aflejret lag af moræneler under gletsjerne og smeltevandssand i floder foran gletsjerne. Floderne løb i dale eller bredte sig ud over sletter. Det er disse lag af smeltevandssand, der indvindes vand fra og er områdets grundvandsmagasiner. Lag af moræneler over sandet er derimod god beskyttelse af magasinerne, da de bremser det nedsivende vand. Derved er der større mulighed for, at forurenende stoffer omdannes, inden de når grundvandsmagasinerne. Lerlagene kaldes dæklag. Der er fundet aflejringer fra 3 istider i Assens-området. Lagene blev skubbet og foldet, når de forskellige gletsjere rykkede frem under hver istid, så sammenhængen af sandmagasinerne er derfor kompliceret. Sandmagasinerne, hvor grundvand kan indvindes fra, kan opdeles i: Sønderby Klint viser hvordan grundvandets magasiner ser ud. Her ses et stenet, meget vandførende lag. Foto: Bjørn Wissing Assens Øvre Magasin Magasinet består af flere dalsystemer, der er udfyldt med smeltevandssand, se figur 3. En dal løber fra Kirke Søby til Turup, hvor den breder sig ud som en slette på jordoverfladen ved Sandager. En anden dal løber fra den nordlige del af Flemløse via Ebberup til Assens. En tredje dal løber fra Hagenskov Gods til Assens og en fjerde over Lundager til 14

15 Assens. De sandede smeltevandsdale synes at blive til smeltevandssletter ved Assens. Dette mønster synes at være brudt i området mellem Ebberup og Lundager, hvor lagene er foldede og forskubbede, så magasinerne er svære at afgrænse. Derimod er dalen Kirke Søby-Turup velafgrænset. Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk Lundager Gamtofte Assens Øvre Magasin Assens Torø Huse Brahesborg Kærum Ebberup? Sønderby Hagenskov Sø Søby Kirke Søby Fle Magasintykkelse i meter Figur 3. Udstrækning og tykkelse af Assens Øvre Magasin Fra Assens Øvre Magasin indvinder vandværkerne Kildebakken, Mariendal, Blangstrup og Omegn, Voldbro, Søby og Omegn, Melby-Kærum, Ebberup og Sønderby. Voldbro Vandværk indvinder fra et særskilt lag, der ligger dybere end nabolaget. Mange steder går magasinet helt til jordoverfladen, hvad man kan se på figur 4. Undergrænsen af laget går ned til 60 meters dybde. Laget varierer mellem 5 og 60 meters tykkelse. Magasinet er tykkest ved Mariendal, Melby, Søby Sø, Ebberup Banker og muligvis ved Sønderby Bjerge, hvor kortlægningen dog er usikker. Den sammenlagte lertykkelse er 0-5 m over det meste af det øvre magasin, se figur 4. Øst for Mariendal Vandværk og syd for Melby-Kærum Vandværk er der 5-10 m dæklag. Ved Grimstrup og vest for Melby er der meter ler. Ved Voldbro Vandværk er der meter ler, ved Ebberup Vandværk er der meter ler, og i området mellem Ebberup og Flemløse er dæklagene varierende fra til over 30 meter ler, dog gennemkåret af et område uden dæklag. Dæklagene er usikkert bestemt i dette område, da der ikke er boringer til at støtte de geofysiske målinger. I området mellem Hagenskov Gods og Torø Huse synes der at være dæklagstykkelser på meter, hvilket bekræftes af 2 boringer. Afgrænsningen af de tykke dæklag er også her meget usikker Dæklagenes fordeling betyder, at magasinet kun er godt beskyttet ved Voldbro Vandværk, ved Ebberup Vandværk og lige syd for dette, samt muligvis vest for Flemløse og mellem Hagenskov Gods og Torø Huse. I disse områder er leret over 15 meter tykt, og der er mulighed for, at det ikke er fyldt med sprækker. 15

16 Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk Lundager Gamtofte Assens Øvre Magasin Assens? Brahesborg Kærum Sø Søby Kirke Søby?? Lertykkelse i meter over 30 Torø Huse Ebberup Fle Sønderby?? Hagenskov Figur 4. Lertykkelsen over Assens Øvre Magasin. Kortet viser den samlede tykkelse for alle lerlag over magasinet. En stor tykkelse giver en bedre beskyttelse mod forurening Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk?? Assens Lundager Gamtofte Brahesborg? Sø Søby Assens Nedre Magasin Grænse af Assens Nedre Magasin? Kirke Søby Kærum?? Torø Huse Ebberup Fle Sønderby? Hagenskov Figur 5: Udstrækning af Assens og Turup Nedre Magasin 16

17 Assens Nedre Magasin Magasinet ligger i bunden af de to begravede dale, se figur 5, direkte oven på det tertiære ler. Dog synes der enkelte steder at være tynde lag af havaflejringer fra den sidste mellemistid, Eem Mellemistiden, mellem magasinets sandlag og det tertiære ler. Magasinet er vanskeligt at afgrænse, da det ligger fra ca. 60 til 110 meters dybde. Over- og undergrænsen varierer meget, og dermed er der også varierende tykkelse af magasinet. Sandsynligvis hænger det nedre magasin sammen med det øvre magasin ved Assens, ved vandværkerne Mariendal og Kildebakken. Det har dog ikke kunnet afgøres endeligt. Hvis det er tilfældet, ligger magasinet fra ca. 40 til 60 meters dybde under Assens. I den sydlige dal er magasinet kun 5-10 meter tykt, og visse steder er det opdelt i 3 lag af 5-10 meters tykkelse. Sandet er for finkornet til, at det kan yde vand til en indvinding på et vandværk. I den nordlige dal er laget meter tykt, og visse steder opdelt i 2 lag af 5-15 meters tykkelse. I området mellem Østre Ringvej ved Assens og Grimstrup by kan magasinet yde vand til en indvinding på et vandværk, hvilket vil blive gennemgået senere. Lertykkelsen over det nedre magasin i den sydlige dal er sammenlagt meter, dog lidt mindre hvis man indvinder fra et af de øvre lag. Det betyder, at magasinet er godt beskyttet af dæklag, men som nævnt yder det ikke vand til en indvinding. Lertykkelsen over det nedre magasin i den nordlige dal er sammenlagt meter. Det betyder, at magasinet er ret godt beskyttet af dæklag. Der indvindes i dag ikke vand fra det nedre magasin ved Assens, bortset fra 1 boring ved Mariendal Vandværk, hvis det er tilfældet, at det nedre og øvre magasin hænger sammen under Assens. Turup Nedre Magasin Det nu nedlagte Turup Vandværk indvandt fra et sandlag, der ligger i meters dybde, se figur 5. Laget hviler direkte ovenpå det tertiære ler. Det har ikke været muligt med sikkerhed at afgøre, om laget hænger sammen med det nedre magasin i den nordlige dal. Over magasinet er der sammenlagt 60 meter ler. falder som regn på jordoverfladen, til det når ned i boringernes filtre i magasinerne. Grundvandets dannelse og alder Grundvandsdannelsen er den mængde vand, der fra jordoverfladen siver ned til magasinet, se figur 6. I kortlægningsområdet sker den største grundvandsdannelse til Assens Øvre Magasin omkring vandværkerne Mariendal og Søby og Omegn, samt i et større område mellem Melby-Kærum, Sønderby og Hagenskov. Hvor der dannes meget grundvand, er der større risiko for nedsivning af forurening. I indsatsplanen fra 2006 er der beregnet grundvandsdannende oplande. De grundvandsdannende oplande er beregnet ud fra den mængde vand, som hvert vandværk har tilladelse til at indvinde. Fra Naturstyrelsens side har man besluttet ikke mere at udpege grundvandsdannende oplande, og begrebet er ikke omtalt i vejledningen om udarbejdelse af indsatsplaner. Her tales der om indvindingsoplande til almene vandforsyninger. De eksisterende indvindingsoplande til vandværkerne omfattet af denne indsatsplan er ikke modelberegnede men beregnet efter vejledninmgen fra 1995( Miljøstyrelsen, 1995). Alle indvindingsoplandene er vist under beskrivelsen af de enkelte vandværker i afsnit 6. For Assens Øvre magasin vurderes de grundvandsdannende oplande generelt at være retvisende for de arealer hvor det vand der pumpes op i vandværksboringen er sivet ned fra jordoverfladen, da der er tale om ikke særlig dybtliggende magasiner med begrænset dæklag og der er tale om ungt grundvand. De grundvandsdannende oplande ligger omkring vandværkernes boringer, undtagen for Søby og Omegn vandværk, hvor oplandet ligger øst for, og Kildebakkens vandværk hvor oplandet ligger øst for Assens by. Inden for de grundvandsdannende oplande er det særlig vigtigt at beskytte mod forurening. Grundvandet er generelt under 50 år om at nå fra jordoverfladen til indvindingsboringernes filtre i Assens Øvre Magasin. Det er derfor ungt vand der indvindes, hvilket betyder at forureningen hurtigt trænger ned i magasinet. Grundvandets strømning For at kende den vej, som en mulig forurening spredes, er det vigtigt at kende vandets vej fra det 17

18 Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Grundvandsdannelse i mm/år Assens Lundager Gamtofte Brahesborg Sø Søby Kirke Søby Udstrømningsområde Torø Huse Kærum Ebberup Sønderby Fle Over 500 Hagenskov Figur 6. Grundvandsdannelse fra jordoverfladen til Assens Øvre Magasin. Indsatsområde Assens Sandager Blangstrup Signaturforklaring Indsatsområde Aborg Turup Offentligt vandværk Privat vandværk Assens Lundager Gamtofte Brahesborg Sø Søby Grundvandsdannende oplande Assens Øvre Magasin Kirke Søby Kærum Torø Huse Ebberup Fle Sønderby Hagenskov Figur 7. Grundvandsdannende oplande til et vandværks boringer, dvs. hvor boringen får vand fra jordoverfladen 18

19 Grundvandets strømning i magasinet Nede i magasinet vil grundvandet strømme i en bestemt retning, alt efter hvordan terrænet hælder, og hvor der pumpes vand op. Grundvandsspejlet er overfladen af grundvandet, som i udjævnet form følger terrænet, hvis vandet kunne stå frit op i magasinet. Imidlertid kan grundvandet være spændt, hvis vandstandsende lerlag holder vandet nede. Figur 8 viser vandspejlets potentiale, dvs. grundvandets overflade i Assens Øvre Magasin, hvis vandspejlet stod frit. I Assens Øvre Magasin strømmer vandet overvejende mod vest i området nord for Assens - Aborg, og mod sydvest i området syd for Assens - Sønderby. Ved Sø Søby strømmer vandet også mod sydvest. Kun ved Blangstrup-Turup strømmer vandet mod nordvest, så der er et grundvandsskel mellem Turup og Sø Søby. Hvis man vil se, hvor filtrene til vandværkernes boringer henter deres vand fra nede i magasinet, kan man beregne indvindingsoplande til et vandværks samlede flok af indvindingsboringer. Disse oplande har samme retning som de grundvandsdannende oplande på figur 7, men er mindre i udstrækning, da de er mere begrænset omkring vandværkernes boringer. De eneste markante forskelle på de to typer oplande er ved Søby og Omegn vandværk, hvor grundvandsdannelsen til boringerne sker nær Bukkerup øst for vandværket, mens boringerne henter vand i magasinet omkring selve vandværket. Den anden forskel på de to oplande er ved Kildebakkens Vandværk, hvor der er et indvindingsopland under Assens by, men ikke grundvandsdannende opland. Strømningsretning og indvindingsoplande viser, hvor forurening i selve magasinet vil føres hen. Vandspejlet står frit i store dele af magasinet, dvs. at det er mere sårbart overfor nedsivende forurening. Kun ved Ebberup, Voldbro og Sø Søby er der spændt magasin. Indsatsområde Assens Sandager Assens Torø Huse Aborg Lundager Kærum Gamtofte Brahesborg Sønderby Blangstrup Turup Sø Søby Kirke Søby Ebberup? Fle Signaturforklaring Indsatsområde Offentligt vandværk Privat vandværk Assens øvre Magasin Grundvandets højde i meter Hagenskov Figur 8. Grundvandsspejlets højde i Assens Øvre Magasin. Pilene viser hvilken vej vandet strømmer 19

20 Grundvandets kvalitet For at kunne indvinde rent drikkevand, må koncentrationerne af naturlige stoffer og menneskeskabte miljøfremmede stoffer ikke overskride en grænseværdi, som er vedtaget af EU. I Assens Indsatsområde er der problemer med stofferne nitrat, arsen, pesticider og andre organiske sporstoffer. Nitrat Nitrat dannes ved udvaskning af kvælstof fra planternes rodzone. Den største udvaskning sker fra landbrugsarealer, og hvor der anvendes husdyrgødning, er udvaskningen alt andet lige størst. Ud over gødskningen afhænger udvaskningen af dyrkningspraksis, afgrøder, jordbund og nettonedbør. I menneskekroppen omdannes nitrat til nitrit, der kan være kræftfremkaldende, give fosterskader og hæmme iltoptagelsen hos spædbørn. Grænseværdien for nitrat i drikkevand og dermed grundvand er 50 mg nitrat/l. I nedenstående tabel er vist nitratkoncentrationer for vandværksboringer fra vandværker med mere end 5 mg nitrat/l i rentvand. Der er beregnet gennemsnit for nitratanalyser i perioden Der er typisk 2 3 analyser pr. boring i den omhandlede 10 års periode. For Sønderby vandværk er der tale om rentvandsanalyser fordi der ikke er taget råvandsanalyser i 10 års perioden. Vandværket har kun en boring, så forskellen mellem rentvandsanalyser og råvandsanalyser er beskeden. Vandværk Boring Nitratkoncentration(mg/l) Mariendal , ,3 Melby Kærum , Sønderby Tabel 2. Nitrat i vandværksboringer med mere end 5 mg nitrat/l. Gennemsnit af en 10 års periode fra De manglende dæklag i hele området fra Mariendal til Sønderby betyder, at nitrat forholdsvis hurtigt kan sive ned gennem sandlagene. Det nitratforurenede vand - den såkaldte nitratfront - er nået ca. halvvejs ned i magasinet omkring Mariendal-Lundager, dog er der visse steder nitrat i hele magasinets dybde. Ved Melby-Kærum Sønderby er der nitrat i hele magasinets dybde. Et enkelt sted ses meget høje koncentrationer midt i magasinet. Det skyldes, at nitratforurenet vand ikke tilføres lige ovenfra, hvor boringerne ligger, men fra områder der ligger længere væk. Ved Blangstrup er magasinet påvirket af nitrat i hele dybden. Dog ikke i vandværkets egne boringer, hvor der ikke er nitrat over 5 mg/l. Det skyldes sandsynligvis, at der ganske lokalt omkring boringerne er tykke lerdæklag. Lerdæklagene i området kan omdanne den nedsivende nitrat. Det sker dog kun, så længe der er organisk materiale, samt jern- og svovlholdige mineraler i jorden til at omdanne nitrat. Langsomt omdannes disse stoffer dybere og dybere ned i jorden, så den såkaldte nitratfront vandrer nedad. I Assens-området er nitratfronten år om at vandre gennem 1 meter ler. Det betyder, at f.eks. i området Melby-Kærum Sønderby vil nitrat være nået ned i grundvandet om år, hvis den kun løb ned gennem lerdæklagene. Men som figur 4 viste, er der kun ganske sparsomme områder med tynde dæklag. Nitraten er derfor vandret udenom dæklagene, hvilket kan ses i flere boringer. Nitrat løber forholdsvis hurtig gennem magasinets sandlag, hvor der kun er få stoffer til at omdanne det. Men hvis nitraten løber gennem magasinet i lang tid, kan selv små mængder omdannende stoffer have betydning. Pesticider Pesticider, eller sprøjtegifte, bruges på marker, gårdspladser, i haver, langs veje og jernbaner. Fra vaske- og fyldepladser kan der ske spild af pesticider. I menneskekroppen virker pesticiderne forskelligt. Nogle er akut giftige, nogle er hormonforstyrrende og andre er tilsyneladende uskadelige i små mængder. Grænseværdien for drikkevand for de fleste pesticider er 0,1 mikrogram pr. liter( μg/l), og summen af pesticider i vandværkets vand må ikke overskride 0,5 μg/l. På grund af fund i grundvandet er flere pesticider blevet forbudt. I dag bruges kun pesticider, som er tilladt efter en nøjere undersøgelse. Godkendelsesproceduren for det enkelte pesticid er flere gange 20

21 strammet op, men tilladte pesticider kan dog stadig være en risiko for forurening af grundvandet, også ved regelret brug. I nedenstående tabel er medtaget fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10 års perioden 2003 til Grænseværdien er 0,1 μg/l. I tabellen er kun vist aktive vandværksboringer. Fra en tidligere vandindvindingsboring til Kildebakken Vandværk sker der afværgepumpning. I området ved Mariendal Vandværk er der kun fundet diclobenzamid i 1 boring og på meget lavt niveau. Der er ikke fundet pesticider i rentvandet. I området omkring Melby-Kærum Vandværk er der enkelte fund af pesticider, men ikke over grænseværdien. Ved Sønderby Vandværk er der fundet diclobenzamid og nedbrydningsprodukter fra Atrazin. Koncentrationerne ligger under grænseværdien i perioden Tidligere har koncentrationen af diclobenzamid ligget over grænseværdien på 0,1 μg/l. Det skal bemærkes, at der ikke foreligger pesticidanalyser efter august Det er nedbrydningsproduktet fra diclobenil(prefix), diclobenzamid(bam), der dominerer pesticidforekomsten. Diclobenil er et jordmiddel der har været anvendt til bekæmpelse af al vegetation på udyrkede arealer, flisearealer og lignende men ikke har været anvendt på landbrugsarealer. Andre organiske sporstoffer Der er ikke fundet forekomst af andre organiske sporstoffer i vandværksboringer, der kan henføres til forureninger. Arsen Arsen i grundvandet stammer overvejende fra iltning af mineralet pyrit og andre jernholdige mineraler i jordlagene. Disse mineraler findes overvejende i det plastiske ler, der blev omtalt tidligere. Det vil sige, at de sandmagasiner, der findes dybest og dermed tættest på det plastiske ler, har det største indhold af arsen. Arsen er kræftfremkaldende, og kan give hudkræft. Grænseværdien for arsen er 5 μg/l. Arsen kan fjernes fra grundvandet ved at blive udfældet i vandværkernes sandfiltre. Mængden af arsen, der udfældes, afhænger af hvor meget jern, der er i grundvandet. Alle vandværkerne, der indvinder fra Assens Øvre Magasin, har så lavt indhold af arsen og så højt indhold af jern, at arsen udfældes i filtrene. Grænseværdien for arsen i drikkevandet overskrides derfor ikke. Vurdering af nitratudvaskning. Assens øvre magasin er sårbart overfor nedsivning af nitrat fra planternes rodzone på grund tynde lerdæklag over magasinet. Pesticid Nedbrydningsprodukt 2,6-diclorbenzamid (BAM) Tilladt i dag Fundsted omkring vandværk Fund over grænseværdi Diclobenil Nej Mariendal, boring Nej, seneste analyse 0,01 μg/l juni 2013 Melby-Kærum Nej, seneste analyse 0,011 μg/l i rentvand maj Sønderby Ja, højest 0,12 μg/l i april 2002, seneste analyse 0,091 μg/l i rentvand august Atrazin Desethylatrazin Nej Sønderby Nej, seneste analyse 0,043 august 2004 Desisopropylatrazin Bentazon Ja Mariendal, boring Nej seneste analyse 0,015 august 2004 Nej, seneste analyse 0,03 μg/l juni Tabel 3. Fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i Assens Øvre Magasin i perioden

22 I kortlægningsområdet er der en moderat husdyrtæthed på mellem 0,8 og 1,0 dyreenheder/ha, (Assens Kommune,2013). Da udnyttelsen af kvælstof(n) fra husdyrgødning er maksimalt 75 % af det tilførte, er kvælstofoverskuddet og dermed potentialet for udvaskning stigende med stigende dyretæthed. Alt andet lige kan man sige, at potentialet for udvaskning med den aktuelle dyretæthed og udnyttelseskrav til husdyrgødning er 22 kg N/ ha større end for landbrugsarealer uden husdyrgødning. De 22 kg N/ha svarer til en førøgelse af nitratkoncentrationen i det nedsivende vand på 32 mg nitrat/l ved en nettonedbør på 300 mm. Som nævnt er der tale om et potentiale for forøget udvaskning. Udvaskningsforøgelsen vil normalt være mindre på grund af øget denitrifikation i rodzonen og forøgelse af jordens humusindhold og dermed kvælstofpulje. Kortlagte forureninger Forurenede grunde kortlægges på vidensniveau 1(V1), når der har været en aktivitet på grunden, der kan have givet anledning til forurening. Er der konkret viden om forurening tilvejebragt ved en undersøgelse af jord og grundvand kortlægges grunden på vidensniveau 2(V2). I kortlægningsområdet er der 9 V2 kortlagte forurenede grunde, og 1 V1 kortlagt grund. Det skal bemærkes, at langt de fleste forurenede grunde er beliggende i Assens By, som overvejende ligger uden for kortlægningsområdet. Kildebakken Vandværks kildefelt og indvindingsopland er for en stor dels vedkommende beliggende i Assens By uden for kortlægningsområdet. For hvert enkelt vandværk kan beliggenhed og udbredelse af de forurenede grunde ses i afsnit 6, idet de er angivet som flader og ikke symboler. På figur 9 er vist lokaliseringen af henholdsvis V1 og V2 kortlagte grunde som symboler. Foto: Gunnar Larsen Nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder(io). I november 2012 udsendte Naturstyrelsen en ny udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder med hensyn til nitrat(i- ON) i Assens kortlægningsområdet. Indsatsområder(IO) aflyser ifølge Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner fra Indsatsområder med hensyn til nitrat(ion). Den ny udpegning er led i arbejdet med at justere udpegningen i allerede kortlagte områder, for at få udpegningen i overensstemmelse med Naturstyrelsens præciserede udpegningspraksis. Region Syddanmark prioriterer årligt de V2 kortlagte grunde til videregående forureningsundersøgelser og oprensning af forureningen. Prioriteringen foretages ud fra en risikovurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse. For 2013 er der ingen af de kortlagte grunde i kortlægningsområdet, der er prioriteret til undersøgelser og oprydning. Justereingen medfører at NFI udpeges i de dele af OSD, hvor lertykkelsen er mindre end 15 m. Indsatsområder (IO) udpeges på landbrugsarealer med ringe naturlig beskyttelse mod nitratudvaskning, og hvor grundvandet er påvirket af arealanvendelsen. I figur 10 er vist nitratfølsomme indvindingsområder og i figur 11 indsatsområder Assens kortlægningsområde. 22

23 Figur 9. Forurenede grunde i kortlægningsområdet. 23

24 Fig 10. Nitratfølsomme indvindingsområder i Assens kortlægningsområde. 24

25 Figur 11. Indsatsområder(IO) i Assens kortlægningsområde 25

26 6. De enkelte vandværker Assens Vandværk Assens Vandværk består af de to vandværker Kildebakken Vandværk og Mariendal Vandværk. Kildebakken Vandværk ligger ved Skovanlægget, syd for den gamle by, Kildebakken 3, 5610 Assens, mens Mariendal Vandværk ligger nord for den gamle by, Mariendalsvej 2, 5610 Assens. Vandværkerne er begge primære vandværker efter vandforsyningsplanen. Vandværkerne har egne behandlingsanlæg, men forsyningsledningerne er forbundne. Den samlede tilladelse er m³/år, heraf Kildebakken m³/år og Mariendal m³/år. På 10 år fra 2003 til 2012 er udpumpningen fra Kildebakken faldet fra m3/år til m3/år. Fra Mariendal er den tilsvarende udvikling en stigning fra m³/år til m³/år. Den samlede udpumpning fra de to vandværker er steget en smule. Det skyldes til dels, at de to mindre vandværker Barløse og Aborg er nedlagt i perioden. Ingen af vandværkerne oppumper nitratfrit grundvand, men nitratindholdet viser hverken stigende eller faldende tendens. På Mariendal er nitratindholdet i rentvandet lidt under 10 mg/l, og på Kildebakken har nitratindholdet de senere år været mindre end 2 mg/l. Arsenindholdet i rentvandet er for begge vandværker på et lavt niveau. Kildefelt og indvindingsopland Kildebakken Vandværk. Der er 3 aktive boringer til vandværket. En boring ligger i Skovanlægget i nærheden af Kaals Mølle ( , udført 1978) og 2 boringer ved Stadionvej( , udført 1990 og , udført 2009). I Skovanlægget er der yderligere en afværgeboring (153.82, udført 1963) Den nyeste boring er filtersat i 26,5 m under terræn til 35,5 m under terræn og er prøvepumpet med 50 m3/t med 13,86 m s sænkning. Rovandstanden er 4,43 m under terræn. Ifølge borerapporten er der intet beskyttende lerlag,og magasinet er frit. Boring er filtersat fra 12,7 m under terræn til 22,7 m under terræn. Der er ikke oplysninger om prøvepumpningsdata. Rovandstanden er 1,65 m over terræn(artesisk). Ifølge borerapporten er der ikke beskyttende lerlag. Boring i skovanlægget er filtersat 26 m under terræn til 38 m under terræn og er prøvepumpet med 80 m3/t ved 11 m s sænkning. Rovandstanden er 1,47 m under terræn. Ifølge borerapporten er der i alt 8 m ler over filteret, og magasinet er spændt. Der er meget få analyser af råvandet for nitrat. For den nyeste boring, foreligger der ikke nitratanalyser. Naturstyrelsen har i 2012 foretaget ny udpegning af nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Af Kildebakken Vandværks indvindingsopland på 960 ha er 433 ha eller 45 % er omfattet af udpegningen som indsatsområde(io). Figur 12 viser vandværket, boringerne, indvindingsoplandetm, kortlagte grunde og indsatsområder(io). Arsenindholdet i boringerne ligger under 3 μg/l. Det meste af Assens By med bolig og industriområder - bortset fra byen nord for Kildensmindevej - ligger indenfor indvindingsoplandet. Den bymæssige del af indvindingsoplandet udgør ca. 300 ha. I resten af indvindingsoplandet, er der intensivt landbrug bortset fra mindre skovarealer ved Kærum og Brahesborg. Boringerne er placeret i skovanlægget og i stadionområdet, der er præget af grønne områder. De grønne arealer udgør ca. 40 ha af det bymæssige område. Som det fremgår af figur 12, er der en del kortlagte grunde i indvindingsoplandet, hvilket jo ikke overrasker, da en stor del af indvindingsoplandet består af bolig- og industriområder. Mariendal Vandværk Der er 4 aktive boringer til vandværket. To boringer ligger ved Mariendalsvej ( udført i 1978 og udført i 1987). De andre to boringer ligger ca. 650 mod øst ved Sprogøvej( udført i 1995) og ved Stensledgårdsvej( udført i 1997). Den nyeste boring er filtersat m under terræn. Der er ca. 10 m beskyttende lerlag over filteret. Rovandspejlet er 23,4 m under terræn, og magasinet er frit. Boring er filtersat 31,5 m under terræn til 26

27 Figur 12. Indvindingsoplandene til Kildebakken og Mariendal Vandværker 27

28 42,5 m under terræn. Der er ca. 9 m beskyttende lerlag over filteret. Rovandspejlet er 22,85 m under terræn, og magasinet er frit. Boring er filtersat 33,9 m under terræn til 43,9 m under terræn. Der er ca. 17 m beskyttende ler over filteret. Rovandspejlet er 13,6 m under terræn, og magasinet er spændt. Boring er filtersat 43,5 m under terræn til 51,5 m under terræn. Der er 15 m beskyttende ler over filteret. Rovandspejlet er 18,07 m under terræn, og magasinet er spændt. Figur 12 viser vandværket, boringerne, indvindingsoplandet, forurenede grunde og indsatsområde (IO). Af Mariendal Vandværks indvindingsopland på 533 ha er 480 ha eller 90 % omfattet af indsatsområde(io). Som omtalt i indledningen er nitratindholdet i rentvandet lidt mindre end 10 mg/l. Fra de enkelte boringer er der meget varierende værdier for nitrat. I boring er der et nitratindhold på ca. 40 mg/l, i er indholdet < 1 mg/l, i svinger indholdet omkring 15 mg/l og i er nitratindholdet < 10 mg/l. Koncentrationen af nitrat i rentvandet er derfor et gennemsnit af nitratindholdet i de enkelte boringer, idet vandet blandes i rentvandsbeholderen. Arsenindholdet i boringerne ved Mariendalsvej ligger fra 1-3 μg/l og fra boringerne ved Sprogøvej på ca. 0,5-3 μg/l. I dag er det meste af indvindingsoplandet landbrugsarealer. Den egentlige bymæssige bebyggelse omfatter ca. 50 ha. Hele arealet syd for Stensledgårdsvej er planlagt til boliger og lettere erhverv. Dette areal er på 116 ha, hvoraf de ca. 50 ha som nævnt er byggemodnet på nuværende tidspunkt. Som det fremgår af figur 12 er der en V2-kortlagt grund i indvindingsoplandet, nemlig Nørre Alle 56, der er et tidligere olie og benzinsalgssted og autoværksted. Risikovurdering Kildefeltet til både Kildebakken og Mariendal Vandværk vurderes som sårbare i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. De tre boringer til Kildebakken Vandværk har forskellig vandtype. Således er vandtypen fra en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri, mens boring er vandtype B, der er nitratholdig og iltrig. Fra den nyeste boring foreligger der ikke vandanalyser. Generelt er indvindingsmulighederne ved Assens ikke specielt gunstige, og det vurderes, at næsten alle tilgængelige ressourcer ved Assens er udnyttet på nuværende tidspunkt. Ved Grimstrup lige øst for Assens, er der lavet en boring af det daværende Fyns Amt, hvor det er muligt at indvinde vand fra et dybere magasin. Det er dog usikkert, hvor store mængder, der kan indvindes herfra uden risiko for saltindtrængen fra større dybde. Forslag til indsatser Assens Vandværk må betegnes som sårbart. Som omtalt er ca. 45 % af indvindingsoplandet til Kildebakken Vandværk og 90 % af indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. I indsatsplanen er der et vilkår om en højest tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, der gælder i indsatsområdet(io). En trediedel af indvindingsoplandet til Kildebakken Vandværk er omfattet af boligområder og industriområder. I Mariendal Vandværks opland vil byområder udgøre omkring 20 % af arealet, når de planlagte områder er fuldt udbyggede. Da så store arealer udgøres af bymæssig bebyggelse, kan det at undlade at anvende pesticider til haver og udyrkede arealer have en effekt på risikoen for forurening. Ved nye udstykninger der foretages af Assens Kommunen, kan den lade tinglyse deklarationer på grundene om forbud mod at anvende pesticider. I Mariendal Vandværks indvindingsopland beliggende nord for Stensledgårdsvej kan der med fordel rejses skov til begrænsning af nitratudvaskningen. Skoven kan både være nitratudvaskningsbegrænsende og fungere som bynær rekreativ skov for beboere fra parcelhusområderne syd for Stensledgårdsvej. Assens Vandværk kan fortsætte arbejdet med at finde et nyt kildefelt til delvis erstatning for Kildebakkens kildefelt, der er dårlig placeret i forhold til forureningstrusler fra forurenede grunde i Assens By. Ved kommune og lokalplanlægning skal der tages hensyn til de sårbare indvindingsoplande, således at forureningstruende aktiviteter eller virksomheder, der anvender eller lagrer stoffer der kan forurene grundvandet, lægges uden for indvindingsoplandene til vandværkerne. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. 28

29 29

30 Blangstrup og Omegns Vandværk Blangstrup og Omegns Vandværk ligger på Møllegyden 30, 5610 Assens, 850 m NV for Turup. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Assens Forsyning og kan derfor nødforsynes herfra. I 10 år fra 2002 til 2011 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet m3. Indtil omkring 1990 blev der årligt udpumpet mere end m3/år. Der har ikke været systematiske overskridelser af mikrobiologiske parametre. Vandværket udpumper rentvand uden nitrat, på trods af, at oplandet er nitratsårbart. Analyseserien for nitrat, der går tilbage til 1968, viser, at der i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af halvfjerdserne fandtes mellem 3 og 15 mg/l af nitrat i rentvandet. Siden 1987 har nitratindholdet i rentvand ligget mellem 1 og 2 mg/l, svarende til den mængde nitrat, der dannes ved iltning af det naturlige ammoniumindhold i råvandet Vandværket har ikke arsenproblemer, idet arsenindholdet i rentvandet er omkring 3,5 μg/l. Arsenindholdet i råvandet er mellem 10 og 15 μg/l. Der er ikke konstateret pesticider i hverken råvand eller rentvand. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Begge boringer ligger ved vandværket( , udført 1963) og( , udført 1973). For boringen fra 1973 er der ingen borerapport. Boring er filtersat i 24 m til 28 mut og er prøvepumpet med 14,4 m3/t med 2,9 m s sænkning. Ifølge borerapporten er der samlet godt 17 m ler over filteret, hvoraf 5 m er fra overfladen til 5 mut. Vandspejlet står ca. 2,4 m under terræn, og magasinet kan derfor betegnes som spændt. Generelt må grundvandsmagasinet vurderes som sårbart på grund af beskyttende lerlag af ringe tykkelse. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Som det fremgår af figur 13 er Blangstrup og omegns Vandværks indvindingsopland for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen(62 ha ud af et samlet areal på 85 ha). I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. En væsentlig del af Turup By er beliggende i oplandet. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Risikovurdering Store dele af indvindingsoplandet til Blangstrup og Omegns Vandværk vurderes som sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Der findes ikke industrivirksomheder i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. På grund af det sårbare grundvandsmagasin, må mulighederne for at øge indvindingen væsentligt uden risiko for forværring af vandkvaliteten betegnes som temmeligt ringe. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at nødforsyne andre mindre basisvandværker. Som nævnt er der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder i indvindingsoplandet. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart for nedsivning af nitrat. Indsatser Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder (IO), der betyder at magasinet er nitratsårbart. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Dette vilkår skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal, når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet. Retningslinjen om maksimalt tilladelig nitratudvaskning fra rodzonen kan over tid få effekt på nitratnedsivningen. 30

31 Figur 13. Indvindingsoplandet til Blangstrup og omegns Vandværk 31

32 Ebberup Vandværk Ebberup Vandværk ligger på Ræveskoven 5, i Gl. Ebberup. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Sønderby Vandværk men kan ikke nødforsynes af Sønderby Vandværk. I 10 år fra 2002 til 2011 er udpumpningen faldet fra m3/år til m3/år. I 2012 blev der oppumpet godt m3. Vandværket har ikke nitratproblemer. Arsenindholdet i rentvandet er under grænseværdien på 5 μg/l. Koncentrationen af arsen i den seneste analyse af rentvandet, afgang vandværk viste 3 μg/l. Kildefelt og indvindingsopland Der er tre boringer. To boringer ligger ved vandværket(153.48, udført 1955, , udført 1965),og en nyere boring( , udført 1982) ligger ca. 360 m NØ for vandværket. Den nyeste boring ved vandværket( ) er filtersat i 21 m under terræn til 27 m under terræn og er prøvepumpet med 11 m3/t med 3,5 m s sænkning. Rovandstanden er 10,5 meter under terræn. Ifølge borerapporten overlejres magasinet af 13 m ler, og magasinet er spændt. Boring er filtersat fra 28,8 m under terræn til 36,8 m under terræn, og er prøvepumpet med 26,5 m3/t ved 4,9 m s sænkning. Rovandstanden er 14,1 m under terræn. Ifølge borerapporten overlejres magasinet af 20 m ler, og magasinet er spændt. Naturstyrelsen har i 2012 foretaget ny udpegning af nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Af Ebberup Vandværks indvindingsopland på 69 ha er 24 ha eller 35 % omfattet af udpegningen. Figur 14 viser vandværket, boringerne, indvindingsoplandet og indsatsområde(io). Risikovurdering Kildefeltet til Ebberup Vandværk må vurderes som forholdsvis velbeskyttet i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Der er tale om en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Indholdet af Arsen er moderat og ikke højere, end at der kan ske tilstrækkelig arsenfjernelse ved almindelig vandbehandling og filtrering af råvandet. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet, og der er ikke virksomheder ud over landbrug, der ligger i oplandet. Området ved de to ældste boringer er indsatsområde med hensyn til nitrat, på grund af det beskyttende lerlag over magasinet er af moderat tykkelse. Generelt må indvindingsmulighederne gode, og vandværket har gode muligheder for at nødforsyne andre vandværker. Forslag til indsatser Vandværket har ikke nitratproblemer, og grundvandsmagasinet må betegnes som ret godt beskyttet. Som omtalt er ca. 35 % af indvindingsoplandet nærmest vandværksbygningen og de gamle boringer udpeget som indsatsområde(io). I indsatsområdet(io) skal der i indsatsplanen være en retningslinie om en højest tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, som skal overholdes i tilladelser til husdyrbrug. De to ældste boringer kan hensigtsmæssigt flyttes væk fra vandværket til en placering, der gør det muligt at overholde afstandskrav til kloakledninger og veje, og der kan udlægges en normal 25 m beskyttelseszone. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Arsenindholdet i boringerne svinger mellem 5 og 10 μg/l. I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. 32

33 Figur 14. Indvindingsoplandet til Ebberup Vandværk 33

34 Melby Kærum Vandværk Melby Kærum Vandværk ligger på Kærumvej 15, 5610 Assens, 360 m NNØ for Kærum Kirke. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Assens Forsyning og kan derfor nødforsynes herfra. I 10 år fra 2003 til 2012 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet m3. Der har ikke været systematiske overskridelser af mikrobiologiske parametre. Vandværket har rentvand med højt indhold af nitrat. Den højeste værdi blev konstateret i 2003, nemlig 47 mg/l. Siden har nitratindholdet svinget mellem 24 og 42 mg/l og er ved den seneste måling i mg/l. Ser man på indholdet af nitrat i de to boringer, viser de seneste målinger fra ,9 mg/l i boring og 41 mg/l i boring Med så markant en forskel i nitrat i råvandet fra de to boringer skal man være opmærksom på, at en rentvandsanalyse for nitrat vil være meget afhængig af fordeling af vand fra de to boringer. Vandværket har ikke arsenproblemer. I rentvandet er der et forholdsvist konstant indhold af 2,6-Diclobenzamid (BAM)på ca. 0,01 μg/l. Ved den seneste måling i 2012 var indholdet 0,011 μg/l. Pesticidindholdet stammer fra boring , hvor indholdet er målt 2 gange til ca. 0,02 μg/l. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Begge boringer ligger ved vandværket( , udført 1962) og en nyere boring( , udført 1972). Boringerne er filtersat i henholdsvis 21 m til 30 m under terræn og 16,8 til 28,8 m under terræn og er prøvepumpet med 18 m3/t med 8 m s sænkning og 8 m3/t med 6 m s sænkning. Som nævnt er der markant mere nitrat i vandet fra den nyeste boring end i vandet fra ældste boring. Ifølge borerapporterne er der ved den ældste boring 5,8 m ler over filteret og ved den nyeste boring 10 m ler over filteret. Vandspejlet står ca. 2,5 munder terræn, og magasinet kan derfor betegnes som spændt. Generelt må grundvandsmagasinet vurderes som særdeles sårbart på grund af beskyttende lerlag af ringe tykkelse. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder (IO). Som det fremgår af figur 15 er Melby Kærum Vandværks indvindingsopland for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen(101 ha ud af et samlet areal på 134 ha). I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Risikovurdering Store dele af indvindingsoplandet til Melby Kærum Vandværk vurderes som meget sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som en iltet vandtype A, der indeholder nitrat- og ilt. Der findes ikke industrivirksomheder i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. Generelt må mulighederne for at indvinde nitratfrit grundvand betegnes som temmeligt ringe, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at nødforsyne andre mindre basisvandværker, såfremt der blev lavet nødforsyningsledninger. Som nævnt er der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder(io) i indvindingsoplandet. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart for nedsivning af nitrat, og som nævnt er grundvandsmagasinet forurenet med nitrat. Indsatser Der er nitrat i grundvandet, og der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder (IO), der betyder, at magasinet er nitratsårbart. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Dette vilkår skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal, når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet, og i forhold til nitrat, vil vilkåret om maksimalt tilladelig nitratudvaskning fra rodzonen over tid få effekt på nitratnedsivningen og dermed indholdet i grundvandet. Det kan overvejes at lave skovrejsning i oplandet, der er udlagt som skovrejsningsområde. 34

35 Figur 15. Indvindingsoplandet til Melby Kærum Vandværk. 35

36 Søby og Omegns Vandværk Søby og Omegns Vandværk ligger på Sø Søbyvej 6, 5610 Assens, lige nord for Odensevej ca. 800 m N for Kirke Søby. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er ikke forbundet med andre vandværker, og vandværket kan derfor ikke nødforsynes i dag. I 10 år fra 2002 til 2012 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet m3. Der har periodevis været overskridelser af mikrobiologiske parametre, men efter gennemførelse af en omfattende renovering i 2011, har vandkvaliteten gennemgående været fin. Vandværket har ikke nitratproblemer. Arsenindholdet i rentvandet er under grænseværdien på 5 μg/l. Koncentrationen af arsen i den seneste analyse af rentvandet, afgang vandværk fra maj 2012 viste 0,97 μg/l. Arsenindholdet i boringerne (råvandet) er ca. 1,7 μg/l. Der er ikke konstateret pesticider i nogen af boringerne. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Begge boringer ligger ved vandværket( , udført 1962) og en nyere boring( , udført 1977). Boringerne er filtersat i henholdsvis 53 m til 60,5 mut og 54,5 til 60,5 mut og er prøvepumpet med 16,5 m3/t med 1,3 m s sænkning og 16,8 m3/t med 0,6 m s sænkning. Ifølge borerapporterne overlejres magasinet af mellem 15 og 30 m ler. Vandspejlet står omkring toppen af magasinet, og magasinert kan derfor ikke betegnes som spændt. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder (IO). Som det fremgår af figur 16 er Søby og omegns Vandværks indvindingsopland for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen(150 ha ud af et samlet areal på 293 ha). Risikovurdering Dele af indvindingsoplandet til Søby og omegns Vandværk vurderes som noget sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Der findes ikke industrivirksomheder i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. Generelt må indvindingsmulighederne betegnes som ret gode, og vandværket vil kunne nødforsyne andre mindre basisvandværker, såfremt der blev lavet nødforsyningsledninger. Som nævnt er der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder i indvindingsoplandet. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart for nedsivning af nitrat, selvom der ikke er konstateret nitrat i grundvandet, der bliver indvundet på Søby og omegns Vandværk. Indsatser Der er ikke aktuelle nitratproblemer, men der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(n- FI) og indsatsområder (IO), der indikerer nogen nitratsårbarhed. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Denne retningslinje skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringerne er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet. I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. 36

37 Figur 16. Indvindingsoplandet til Søby og omegns Vandværk. 37

38 Sønderby Vandværk Sønderby Vandværk ligger på Rybergsvej 14, 5631 Ebberup, i Sønderby, 230 m SØ før Sønderby Kirke. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er forbundet med Ebberup Vandværk og kan derfor nødforsynes herfra. I 10 år fra 2001 til 2010 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2010 blev der oppumpet m3 Der har ikke været systematiske overskridelser af mikrobiologiske parametre. Vandværket udpumper vand med ca. 30 mg nitrat/l. Indholdet af nitrat har været på dette niveau siden begyndelsen af 1980 erne. Den seneste analyse af nitrat i rentvand er fra 27. februar 2012, hvor indholdet var 36 mg/l. Vandværket har ikke arsenproblemer, idet arsenindholdet i vand fra ledningsnettet er mindre end 1 μg/l.der har ikke været lavet arsenanalyser i råvand. Der er fundet nedbrydningsproduktet fra ukrudtsmidlet diclobenil, stoffet diclobenzamid i både den eksisterende boring og i den lukkede boring I er den fundne koncentrationen netop 0,1 μg/l svarende til grænseværdien for drikkevand. I den anvendte boring er koncentrationen lidt under grænseværdien. Derudover er der fundet nedbrydningsprodukter fra ukrudtsmidlet Atrazin men i en koncentration på ca. det halve af grænseværdien på 0,1 μg/l. I Rentvandet er der fundet tilsvarende koncentrationer. Der foreligger ikke pesticidanalyser siden august Kildefelt og indvindingsopland Der er en aktiv boring (153.13, udført i 1935). Boringen ligger i selve vandværksbygningen. Boring er filtersat i 18 til 27 m under terræn og er prøvepumpet med 9 m3/t med 6 m s sænkning. Ifølge borerapporten er der samlet godt 18 m ler over filteret. Vandspejlet står ca. 9 m under terræn og magasinet kan derfor betegnes som spændt. Borerapportens lagfølgebeskrivelse er ikke særlig detaljeret, og det er usikkert, hvorvidt det er tale om et sammenhængende lerlag. Generelt må grundvandsmagasinet vurderes som sårbart på trods af beskyttende lerlag ved boringen, da der er højt nitratindhold og iltindhold i råvandet. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Som det fremgår af figur 17 er Sønderby Vandværks indvindingsopland, for en stor dels vedkommende omfattet af udpegningen (54 ha ud af et samlet areal på 64 ha). 38 I hele indvindingsoplandet er der enten by eller intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke egentlig skov. Sønderby by og dele af Ebberup By udgør en væsentlig del af oplandet. Centralt i oplandet ligger Ebberup Bys industriområde med virksomheden Dan Blends. Der findes ikke grunde kortlagt efter jordforureningsloven i indvindingsoplandet. Risikovurdering Store dele af indvindingsoplandet til Sønderby Vandværk vurderes som meget sårbart i forhold til risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Ved kildepladsen(boringerne) vurderes vandtypen som vandtype A, der er nitratholdig og iltrig. Der findes industrivirksomheder centralt i oplandet, der kan udgøre risiko for forurening. På grund af det sårbare grundvandsmagasin må mulighederne for at øge indvindingen væsentligt uden risiko for forværring af vandkvaliteten betegnes som temmeligt ringe, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at nødforsyne andre mindre basisvandværker. Indsatser Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder(nfi) og indsatsområder(io). Der betyder, at magasinet er nitratsårbart. Indsatsplanen stiller krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen svarende til 50 mg nitrat/l i det nedsivende vand fra rodzonen(nettonedbøren). Dette vilkår skal overholdes ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Boringen er beliggende ved vandværksbygningen, og vandværket ejer ikke selv tilstrækkeligt stort areal til, at placering af nye boringer kan ske på vandværkets areal, når afstandskrav og krav om 25 m beskyttelseszone skal overholdes. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Vandværkets kildefelt ligger uhensigtsmæssigt i forhold til risiko for forurening, idet der er bebyggelse i kildefeltet, der er særdeles sårbart, og magasinet har højt indhold af nitrat. Såfremt Sønderby Vandværk skal gøres bæredygtigt som selvstændigt vandværk, skal kildefeltet flyttes til en lokalitet, hvor grundvandet ikke er sårbart, og hvor det er muligt at lave en 25 m beskyttelseszone. Der er behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet og i forhold til nitrat, vil vilkåret om maksimalt tilladelig nitratudvaskning fra rodzonen over tid få effekt på nitratnedsivningen.

39 Figur 17. Indvindingsoplandet til Sønderby Vandværk. 39

40 Voldbro Vandværk Voldbro Vandværk ligger på Gamtoftevej 22, ca. 600 m SØ for Voldbro. Vandværket er et basisvandværk med en tilladelse på m3 grundvand/år. Ledningsnettet er ikke forbundet med andre vandværker, og vandværket kan derfor ikke nødforsynes i dag. I 10 år fra 2002 til 2012 har udpumpningen svinget mellem m3/år og m3/år. I 2012 blev der oppumpet godt m3. Der har periodevis været overskridelser af mikrobiologiske parametre, som især tilskrives problemer ved rentvandstank. Vandværket har ikke nitratproblemer. Arsenindholdet i rentvandet er under grænseværdien på 5 μg/l. Koncentrationen af arsen i den seneste analyse af rentvandet, afgang vandværk viste 4 μg/l. Der er periodevise problemer med overholdelse af kravene til jern og mangan i rentvandet, der må tilskrives svingende funktion af filtre. Der er ikke konstateret pesticider i nogen af boringerne. Kildefelt og indvindingsopland Der er to boringer. Den ene boring ligger ved vandværket( , udført 1961) og en nyere boring( , udført 2002) ligger ca. 200 m SV for vandværket. Boringen ved vandværket er filtersat i 30,5 m under terræn til 42,5 m under terræn og er prøvepumpet med 12 m3/t med 8,2 m s sænkning. Det er et problem at holde tørbrønden fri for vand. Den nyeste boring er filtersat med et 4 m langt filter fra 28 m under terræn. Borerapporten oplyser ikke om prøvepumpning, men vandværket har oplyst, at ydelsen er dårligere end den gamle boring, hvilket må tilskrives magasinets ringe mægtighed. Ifølge borerapporten for boring overlejres magasinet af 30 m ler. Til boring mangler lagfølgebeskrivelsen. Naturstyrelsen har udpeget nye nitratfølsomme indsatsområder(nfi) og indsatsområder(io). Som det fremgår af figur 18, er Voldbro vandværks indvindingsopland ikke omfattet af udpegningen. Der er to analyser for arsen fra hver af de to boringer. Arsenindholdet i boringen ved vandværket er omkring 6 μg/l og i den nyere boring omkring 2,5 μg/l. I hele indvindingsoplandet er der intensivt landbrug, og kun meget små arealer er naturarealer, og der findes ikke skov. Der er ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Risikovurdering Kildefeltet til Voldbro Vandværk må vurderes som velbeskyttet for risiko for nedsivning af nitrat fra rodzonen. Der er tale om en reduceret vandtype C, der er nitrat- og iltfri. Indholdet af Arsen er moderat og ikke højere, end at der kan ske tilstrækkelig arsenfjernelse ved almindelig vandbehandling og filtrering af råvandet. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet, og der er ikke virksomheder ud over landbrug, der ligger i oplandet. Beliggenhed af den ældste boring, er ikke optimal, idet den ligger meget tæt på den offentlige vej, Gamtoftevej, og vejen ligger inden for 25 m beskyttelseszonen, ligesom der langs vejen ligger en kloakledning. Den nyeste boring, har en bedre beliggenhed, men magasinet er af ringe mægtighed(4 m), og boringen har en dårlig ydelse. Generelt må indvindingsmulighederne betegnes som mindre gode, og vandværket har kun begrænset mulighed for at nødforsyne andre vandværker. Som nævnt er der ikke udpeget nitratfølsomme områder i indvindingsoplandet, så den generelle regulering af landbrugets gødningsanvendelse og husdyrhold anses for tilstrækkeligt. Indsatser Da der ikke er nitratproblemer, og da grundvandsmagasinet må betegnes som godt beskyttet, skal indsatserne for vandværket i mindre grad rettes mod indvindingsoplandet, men i højere grad mod anlægget, boringerne og de boringsnære arealer. Som nævnt er vandværket udfordret på boringernes placering og ydelse. Da der er problemer med vand i tørbrønden til den gamle boring, kan vandværket få lavet en ny boring til afløsning af den gamle boring ved vandværket, så afstandskrav til kloakledninger og veje kan overholdes, og der kan udlægges en normal 25 m beskyttelseszone. I det boringsnære beskyttelsesområde skal det sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Som nævnt er der ikke kortlagt forurenede grunde i oplandet. Der er overvejende behov for generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet. Der skal laves en ny boring til afløsning for boring , der ikke har en hensigtsmæssig placering, og hvor der er problemer med vand i tørbrønden. 40

41 Figur 18. Indvindingsoplandet til Voldbro Vandværk 41

42 Referencer Assens Kommune (2013): Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Fyns Amt (2006): Indsatsplan for grundvand, Assens Miljø- og Arealafdelingen Fyns Amt. Miljøstyrelsen (1995): Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 8, Metoder til udpegning af indvindingsoplande,miljøstyrelsen, Foto: Gunnar Larsen

43 43

44