Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet

Transkript

1 Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til blandt medlemmer af F, hvor hvert fjerde medlem er fysisk overbelastet, og knap procent er begrænset i arbejdet pga. smerter. Siden er der sket en stigning i andelen af lønmodtagere, der er fysisk overbelastede på ca. procent. Dette til trods for, at der er en politiske målsætning om, at andelen, der er fysisk overbelastet, skal reduceres med procent frem mod. af senioranalytiker Emilie Lichtenberg. juli 8 Analysens hovedkonklusioner I havde mere end hver tiende danske lønmodtager et hårdt arbejdsmiljø, svarende til ca.. personer. Det er en signifikant stigning på procent ift., og den går stik imod den politiske målsætning om, at andelen af fysisk overbelastede skal reduceres med procent frem mod. Stigningen i andelen, der er fysisk overbelastet, skyldes blandt andet, at andelen af lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet pga. smerter, er steget. I var det mere end hver fjerde lønmodtagere, der var smertebegrænset. Særligt slemt er det blandt F s medlemmer, hvor mere end hver tredje er begrænset i arbejdet pga, smerter. Kontakt Senioranalytiker Emilie Lichtenberg Tlf. 778 Mobil 8 eli@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 77 Mobil 8 8 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V 77

2 Andelen, der er fysisk overbelastet, er steget med procent Denne analyse tager udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet i Danmark og kobler det med detaljerede registeroplysninger om uddannelse, jobfunktion og a-kasse. På denne baggrund er det muligt bl.a. at bestemme, hvem der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø i Danmark, og hvem der er begrænset i arbejdet pga. smerter. Det er tredje gang, at spørgeskemaundersøgelsen gennemføres, så det er også muligt at se på udviklingen i arbejdsmiljøet i perioden, og. Man kan læse mere om selve spørgeskemaundersøgelsen i boks. Boks. Om arbejdsmiljøundersøgelse Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i perioden fra til en national repræsentativ måling af arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Undersøgelsen foregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. De seneste resultater af spørgeskemaundersøgelsen er fra og er i denne analyse koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. I analysen er der fokuseret på nogle af de centrale spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø, som kan sammenlignes med svar på tilsvarende spørgsmål, da undersøgelsen blev lavet for første gang i. En nærmere beskrivelse af dataene og indsamlingen findes her: I var det knap. personer, der besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på ca. procent. Selvom det er mange respondenter, er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i fx figur. Jo mindre intervallet er mellem stregerne, jo mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af personer, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke overlapper hinanden, kan det konkluderes, at resultaterne er signifikant forskellige. I figur kan vi således konkludere, at andelen der er fysisk over belastet, er signifikant højere i i forhold til. For at kortlægge, hvem der kan siges at have et hårdt fysisk arbejdsmiljø, tager vi her udgangspunkt i NFA s indeks for muskel-skeletbesvær. Indekset er lavet ud fra en kombination af, om man oplever høj anstrengelse ved udførelse af sit arbejde, om man er udsat for forskellige ergonomiske belastninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), om man oplever begrænsning i arbejdet på grund af smerter, og om man er træt og udmattet efter en typisk arbejdsdag. Personer, der lever op til disse betingelser, betragtes som dem, der er overbelastede på grund af et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det præcise indhold af overbelastningsmålet inden for fysisk arbejdsmiljø er beskrevet i boks. Boks. Kriterier for hårdt fysisk arbejdsmiljø NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskeletoverbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem og på en -skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter kg eller derover.

3 I gennemsnit er det mere end hver tiende beskæftigede lønmodtager, der i havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, svarende til ca.. personer. Det ses af figur, som viser udviklingen i andelen, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Siden er andelen, der er fysisk overbelastet, steget med ca. procent. Det er en signifikant stigning. Figur. Andelen af lønmodtagere, der er fysisk overbelastede, 8 8 Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 8- år. Se boks for yderligere beskrivelse. Der er stor forskel på andelen, der er fysisk overbelastet, på tværs af a-kasser. F er den a-kasse, hvor andelen, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er højest. Her er det ca. hver fjerde, der falder indenfor indekset, mens det er under procent af Akademikernes medlemmer. Både F, FOA, Metal, øvrige LO a-kasser (fx NNF) samt medlemmer af gule a-kasser har en signifikant højere andel af medlemmerne, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, end blandt gennemsnittet for lønmodtagerne.

4 Figur. Andelen af lønmodtagere, der er fysisk overbelastede, fordelt på a-kasse Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 8- år. Se boks for yderligere beskrivelse. For langt de fleste a-kasser er der sket en stigning i andelen af medlemmer, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø siden. Blandt de a-kasser, hvor stigningen i procentpoint fra til er størst er F og FOA, hvor andelen er steget med - procentpoint. Det ses af figur. Stigningen blandt medlemmer af FOA og øvrige FTF a-kasser er signifikant. Blandt medlemmer af Metals a-kasse, HK, Akademikerne og a-kasser uden for hovedorganisation (fx Lederne) er der sket et lille fald på under procentpoint i andelen, der falder indenfor indekset. Figur. Udvikling i andel lønmodtagere, der er fysisk overbelastede, fordelt på a-kasse Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 8- år. Se boks for yderligere beskrivelse. angiver, at ændringen i andelen fra til er signifikant på et %-niveau.

5 Hver fjerde lønmodtager er begrænset i arbejdet pga. smerter For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal man både være eksponeret og have en grad af symptomer i form af smerter eller træthed. Både andelen, der er oplever træthed efter arbejde og er begrænset i arbejdet er pga. smerter, er steget signifikant siden og afspejler dermed den overordnede stigning i indekset. Nedenfor er det undersøgt, hvem der er smertebegrænset. For at være smertebegrænset skal man have svaret ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder. I var det over hver fjerde lønmodtager mellem 8 og år, der var begrænset i arbejdet pga. smerter. Det er en signifikant stigning i forhold til på ca. 8 procent. Det ses af figur. Figur. Andelen af lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet pga. smerter, Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 8- år. Se boks for yderligere beskrivelse. Figur viser, hvor mange inden for de forskellige a-kasser, der i var begrænset i arbejdet på grund af smerter. Blandt medlemmerne af BUPL, Metal, FOA og F er det mere end hvert tredje medlem, der var smertebegrænset inden for de seneste måneder. Akademikerne er den a-kasse, hvor færrest er smertebegrænset. Her er er det ca. procent, der er berørt.

6 Figur. Andelen af lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet pga. smerter Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 8- år. Se boks for yderligere beskrivelse. Fra til er det kun a-kasserne Akademikerne og HK, der har oplevet et fald i andelen, der er smertebegrænset. De øvrige a-kasser oplever, at en større andel af medlemmerne er begrænset i arbejdet pga. smerter. F, hvor flest er smertebegrænset, er også den a-kasse, hvor andelen er steget mest. Andelen, der er begrænset, er steget med procentpoint. Denne stigning er signifikant. Figur. Udvikling i andelen af lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet pga. smerter Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 8- år. Se boks for yderligere beskrivelse. angiver, at ændringen i andelen fra til er signifikant på et %-niveau. I en tid hvor pensionsalderen stiger, og efterlønsordningen de facto udfases, er det alfa og omega, at vi sikrer et arbejdsmiljø, der tillader, at medarbejderne kan holde til flere år på arbejdsmarkedet. Vi ser, at arbejdet med at indfri målene i arbejdsmiljøstrategien går den gale vej, og andelen, der er fysisk og psykisk overbelastede, stiger, og det er endnu ikke lykkedes at få vendt kurven. Tiden er derfor ikke til

7 at lave besparelser i Arbejdstilsynet, som regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti har gennemført. Vi skal derimod tilføre større og mere stabile bevillinger til Arbejdstilsynet. Boks. Gruppering af a-kasser A-kasse oplysninger er opgjort.december i året. I er oplysninger om a-kasse fra. december, da oplysninger fra endnu ikke er tilgængelig. Der er lavet følgende gruppering af a-kasser: F FOA HK Metal Øvrige LO o Byggefagenes a-kasse o El-faget o Funktionærer og servicefag o Fødevareforbundet NNF s A-kasse o Socialpædagoger o Teknikere Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Lærere (DLF-A) Øvrig FTF o Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Akademikerne: o Akademikernes (AAK) o Journalistik, Kommunikation og Sprog o Magistre (MA) o Økonomer (CA) Gule a-kasser o Det Faglige Hus o Frie Funktionærer (FFA) o Kristelig A-kasse o Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Uden for hovedorganisation o Min A-kasse o Ledere o Selvstændige (DANA) 7