En ny målrettet regulering bygger på - målinger
|
|
- Peter Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En ny målrettet regulering bygger på - målinger Der er behov for balance Dansk landbrug har siden 1990 erne været underlagt meget restriktive krav om brug af gødning på sine arealer. Krav der fjerner sig voldsomt fra tilsvarende krav i de lande vi normalt sammenligner os med og ikke mindst konkurrerer med. Det er ganske enkelt ikke muligt for danske landmænd at tildele tiltrækkelig gødning ud fra faglige anerkendte principper og godt landmandskab. Det betyder fx, at melet i brød fra bageren, ikke længere er med korn fra Danmark, fordi det ikke holder kvaliteten. Dansk brødhvede har ind af en kant ikke tilstrækkeligt protein til at kunne bruges til brød. For at bage dansk brød, skal man importere korn til melet. Det betyder også, at maltbyggen til ølbrygning ikke længere har tilstrækkeligt protein. Så danske pilsnere bliver i stigende omfang brygget med udenlandsk malt. Dansk korn er ikke engang lige til øllet længere. Det er blevet ringere. Og det betyder, at danske grise ikke kan fodres med dansk korn, fordi det er for proteinfattigt, og der derfor må importeres sydamerikansk soya i dyre domme. En manøvre, der både fordyrer den danske svineproduktion, og samtidig understøtter en tvivlsom soyaproduktion. Der er simpelthen ikke længere balance mellem jordens potentiale og de faglige muligheder danske landmænd får, fordi man er iført en faglig spændetrøje af særlige danske kvælstofnormer og gødningsrestriktioner. Jorden er underernæret og afgrøderne udsultes. Derfor er der behov for en ny regulering af dansk landbrugs gødskning af sine jorder. Hvorfor skal vi ha indført en ny målrettet miljøregulering? Den nuværende regulering med bl.a. kvælstofnormer, harmonikrav og efterafgrøder, er en gammeldags detailregulering, der kun kigger på hvad man tilfører bedriften og som slet ikke tager højde for hvad der kommer ud af den. Det har derfor været et stort ønske fra alle, både fra politisk side og fra landbrugets side, om en ny regulering, der bygger på det reelle tab til omgivelserne. I Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra foråret fremgår det på side 42 nederst: Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter, at teknologien hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil reguleringen skulle baseres på beregnede normer. Imidlertid er teknologien nu udviklet så meget, så den ny målrettede regulering kan bygge på målinger. Ingen grund til at opbygge en midlertidig bureaukratisk modelbaseret regulering op Der foregår i øjeblikket en række tiltag, som til stadighed vil beregne sig frem til hvordan gødning skal tildeles. Begreber som robuste og sårbare jorder giver ingen mening, når de alene udpeges som følge af modelberegninger. 1 utrapport%2f3621_naturlandkomm_slutrapport_1104_links.pdf
2 Det der er væsentligt for vandmiljøet er: 1. Hvor meget løber målbart ud af drænene og videre ud i recipienten (fjorden) det konkrete sted? Og- 2. Er det et målbart problem for recipienten det konkrete sted? Videncentret for Landbrug har gennem de sidste tre år undersøgt drænvandsprøver fra hele landet I den treårige undersøgelse om indhold af kvælstof i drænvand som Videncentret for Landbrug udsendte i maj fremgår det at: De målte kvælstofkoncentrationer er ca. 50 % lavere end den modelberegnede kvælstofkoncentration i det vand, der forlader rodzonen. Det viser, at der sker en betydelig kvælstoffjernelse allerede inden rodzonevandet eller det øvre grundvand løber i drænet. I gennemsnit forsvinder ca. 50 % af kvælstofindholdet, via denitrifikation (mikroorganismer, der under iltfattige forhold bruger ilten og derved bringer kvælstof på luftformig tilstand, som den findes i atmosfæren). Figur 1 kort der viser nitrat andel af total-n o (Bæredygtigt Landbrugs kommentar: Derfor kan balanceregnskaber ikke isoleret anvendes, da de ikke tager højde for dette uundgåelige tab) I gennemsnit udgør Nitrat-N 83 % af total-n. 20 % af målingerne ligger under 3,9 mg total-n/liter (<3,2 mg Nitrat-N) 60 % ligger mellem 3,9 og 10,3 mg total-n/liter (3,2 8,5 mg Nitrat-N) 20 % ligger over 10,3 mg total-n/liter (>8,5 mg Nitrat-N) Gennemsnittet ligger på 7,5 mg total-n/liter Indholdet er lavest i de landsdele hvor nedbøren er størst Og højest hvor nedbøren er lavest. Det resulterer i at den gennemsnitlige udvaskning af totalkvælstof pr. hektar, ikke afviger væsentligt fra landsdel til landsdel. Senest har også Århus Universitet meldt ud, at modelberegninger omkring udvaskning i Limfjorden ikke stemmer med de faktiske målinger der er foretaget. Modellerne rammer med andre ord ikke virkeligheden. Men det gør målinger af de faktiske forhold naturligvis. Forholdet mellem total-n og Nitrat-N er ikke altid det samme, - især Limfjordsegnene afviger Kortet til højre viser forholdet mellem total-n og nitrat-n. omkring Limfjorden findes nogle særlige jordtyper (De særlige Litorina jorde), hvor en meget lille del af det totale N er nitrat. Dette har betydning for 2 N/Kvaelstofudvaskning/Sider/forelobige-resultater-draenvandsundersogelse_pl_po_14_215.aspx
3 overholdelse af nitratdirektivet, da direktivet omhandler forurening af nitrater, der stammer fra landbruget. Det er udvaskning af nitrat, der skal måles på, da det er det, som ifølge Nitratdirektivet skal begrænses. Nitratdirektivet er grundlaget for kvælstofnormer og andre tiltag på kvælstofområdet. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget 3 Formålet tilsiger, at regulering kan ske, hvis følgende er opfyldt: 1. der skal være tale om en forurening,(d.v.s. som ikke er naturlig), som kommer fra landbruget 2. direktivet omfatter nitrat og altså ikke total-n. 3. udvaskningen skal holdes på et acceptabelt niveau. (ikke nødvendigvis fjernes) For at overholde nitratdirektivet skal følgende grænseværdi overholdes 11,3 mg Nitrat N/liter ~ 50 mg. Nitrat/liter Så længe at landbrugsdriften ikke medfører at ildhold af nitrat i drænene overskrider 11,3 mg Nitrat-N/liter, er der ingen problemer i forhold til kravene i nitratdirektivet. Dette er understøttet af flere afgørelser fra EU- Kommissionen, hvor bl.a. Holland og Tyskland Figur 2 kort, der viser indhold af total kvælstof i drænvandsanalyser har fået tilladelse til yderligere tildeling af kvælstof end de oprindelige grænseværdier, fordi de har kunnet påvise, at det ikke har medført udledning over grænseværdien. På kortet (figur 2) fremgår det at: 1. kun 18 % af analyserne er over 12 mg total N /liter (10 mg Nitrat N) % af analyserne ligger mellem 8-12 mg total N (6,6 9,96 mg nitrat-n) 3. hele 56 % af analyserne ligger under 8 mg total N (6,6 mg nitrat N) Udvaskning er lig tab Det gælder om at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden, ud fra en økonomisk betragtning. Udvaskede næringsstoffer, skal erstattes ved import af succederende næringsstoffer. Rød mand stå grøn mand gå En forenklet farvebaseret model, der opdeler nitrat i drænvandsprøverne i grupper efter indhold af nitrat, kunne se sådan ud: 3 A%2F%2Fwww.euo.dk%2Fdokumenter%2Fretsakter%2Fpop%2F391L0676%2F&ei=98XDU5HsHsnMygPu7IGgDQ&usg=A FQjCNHBq6pfaTY0EUp8uWCOFNvu5z9LuQ&bvm=bv ,d.bGQ
4 Opdeling Nitrat N/liter Handling <7,5 Landbrugsdriften har et tab ud af rodzonen, som er inden for det acceptable. Der skal ikke foretages korrigerende tiltag. 7,6 9,5 Ved gødskning efter ligevægtsprincippet, bør der være forøget opmærksomhed omkring såtid, god afgrødeetablering og andre tiltag, der kan begrænse tab og øge udbyttet. >9,6 Trods under grænseværdien i nitratdirektivet (11,3), bør der iværksættes tiltag, der begrænser tabet af nitrat. Både dyrkningstiltag, såsom tidlig såning, afgrødevalg, direkte såning og hensigtsmæssig anvendelse af husdyrgødning. Samt tiltag uden for dyrkningspladen, såsom minivådområder og drænvandsopsamling. Virkemidler, der kan anvendes hvis man befinder sig i rødt område avancerede dyrkningsstrategier ændret afgrødevalg tidlig såning af vinterafgrøder efterafgrøder før vårafgrøder pløjefri dyrkning flerdelt tilførsel af handelsgødning placering af gødning ved såning bladgødning som supplementsgødskning forbedring af husdyrgødningens egenskaber optimeret anvendelse af husdyrgødning minivådområder drænvandsopsamling til genanvendelse som markvanding udtagning af uhensigtsmæssige jordtyper til miljøfokusafgrøder Hvad med det som løber forbi drænrørene og ned i grundvandet? Ca. 60 % af det danske landbrugsareal, er drænet med drænrør. Det gælder i hovedtræk al morænejord. Ca. 40 % af landbrugsjorden er ikke drænet med drænrør, men ved hjælp af grøfter. Tidligere havde man den opfattelse at de områder, der ikke havde drænrør, udgjorde en større risiko for tab af nitrat til grundvandet. Det er imidlertid ikke rigtigt. Der genfindes ikke en højere frekvens af drikkevandsboringer med et for højt indhold af nitrat i de områder, uden drænrør. Det skyldes jordens evne til denitrificere nitrat, inden det når grundvandet. I Naturstyrelsens katalog over virkemidler side 4 4, er retention (denitrificering) beskrevet således: N-retentionen er den naturlige tilbageholdelses- og omsætningsproces af kvælstof der sker i jorden fra kvælstof i form af nitrat udvaskes fra rodzonen og til vandet når nærmeste overfladevand i form af et vandløb eller en sø. N-retentionen sker typiske ved mikrobielle processer under iltfrie forhold i grundvandssedimentet, hvorfor N-reduktionen er meget afhængig af jordbundforhold og vandets transportvej og -tid gennem jorden. 4
5 Jordbundstype, dræningsforhold og afstand til vandløb og sø har derfor stor betydning for N- retentionen, og dermed hvor stor en andel af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, der reelt udledes i vandmiljøet. Fastlæggelse af N-retentionen har derfor stor betydning for et virkemiddels effekt på den diffuse udledning af kvælstof. På jorde uden drænrør, er jorden længere om at trænge frem til vandløbene. Jo længere vandet opholder sig i jorden, inden det løber ud i vandløbet, jo større denitrifikation. Jo mindre indhold af nitrat i jordvæsken. På kortet t.h. der stammer fra Grundvandovervågning , side 40, ses en fordeling af de ganske få drikkevandsboringer, der har et indhold over 50 mg nitrat/liter (de røde). Nordjylland har en lille overrepræsentation, hvoraf en del ligger under de store byer. Hvorimod frekvensen af højt nitrat i Vestjylland, hvor der typisk ikke er dræn i jorden og hvor den mest sandede jord findes, ikke er højere end resten af landet, trods det at nedbøren er større i dette område Jorden kan opbygge enorme mængder kvælstof som humus, hvis der er tre forhold til stede: Organisk materiale (halm, stub, rødder, husdyrgødning, kompost) En jord med liv (mikroorganismer) Overskudskvælstof (derfor skal vi gøde efter ligevægtsprincippet og ikke økonomisk optimum, der ikke tager hensyn til mikroorganismerne I Gyldendahls Den Store Danske 6 står der om humus bl.a. Hvis den årlige tilførsel af letnedbrydeligt organisk materiale er konstant, og omsætningsbetingelserne ikke ændres, holder disse processer hinanden i ligevægt. Denne tilstand kan påvirkes og ændres ved jordbearbejdning, som fremmer ilttilgangen og stofnedbrydningen; humusdannelsen øges ved gødskning, også med uorganiske gødninger, idet høstens størrelse og mængden af planterester øges
6 En jord fuld af liv En jord uden liv (Illustrationer: FRDK) Udvaskning af kvælstof fra en gold jord, skal erstattes af en jord fuld af liv. En jord uden liv, som de danske landbrugsjorder er på vej til at blive efter mange års undergødskning og udpining, er at sammenligne med at dyrke afgrøder i glasuld. Alle næringsstoffer skal tilføres. Der er ikke noget til at stå i mod med. En jord med et højt humusindhold har mange gode egenskaber: 1. afvander/dræner bedre ved regnskyl, da humus virker som en svamp, der tilbageholder vandet 2. og langsomt frigiver vandet igen, når jorden tørrer ud. 3. dyrkningssikkerheden stiger, da der i humuslaget opbygges en lang række næringsstoffer 4. når humusindholdet bygges op, bindes store mængder CO 2 en årlig stigning på 0,02 % humus, vil kunne binde hele Danmarks CO 2 overskud. Den nuværende undergødskning frigiver CO 2 til atmosfæren. Gødskning efter ligevægtsprincippet vil bringe livet tilbage i jorden. Jorden vil få sit naturlige humusindhold tilbage og igen virke som buffer, til værn mod bl.a. tørke og regn. Gødskning efter ligevægtsprincippet er nationaløkonomisk en god ide Protein er et livsvigtigt stof. Protein dannes af kvælstof. For hvert kilo kvælstof, kan der dannes 6,25 kilo protein 7. I Tyskland er det gennemsnitlige indhold af protein i hvede %. I Danmark er protein i foderhvede nu under 9 %. Udgangspunktet er det samme, men undergødskningen i Danmark har reduceret proteinindholdet så meget i foderkornet, så vi årligt er nødsaget til at importere for mere end 2 mia. kroner soyaprotein fra Sydamerika, som substitution for det protein, som naturligt ville have været i den danske foderhvede. Situationen er tilsvarende for de andre kornarter (byg, rug, havre). 7
7 Ud over den nationaløkonomiske gevinst ved selv at producere protein, er der en højere grad af bæredygtighed ved at undgå at sejle protein fra den anden side af Atlanten. Gødskning efter ligevægtsprincippet vil løfte dansk landbrug tilbage i verdensklasse Kvælstof er den begrænsende faktor i plantedyrkningen. Det betyder, at de andre faktorer er af mindre betydning. I praksis betyder det at når der mangler kvælstof, som der gør i Danmark (37 % i gennemsnit) er der mindre motivation for at passe sine afgrøder optimalt. Når kvælstof ikke længere er den begrænsende faktor, vil det igen kunne svare sig at gøre en forskel. Ligevægtsprincippet vil få en afgørende betydning for fremtidens planteavl. Gødskning efter ligevægtsprincippet vil bringe fagligheden i fokus og igen gøre danske planteavlere til verdens dygtigste. Man sviner ikke med et dyrt næringsstof Planteavlere er økonomisk bevidste mennesker. Kvælstof koster penge. De gøder så lidt som muligt og ikke mere end nødvendigt. At gøde efter ligevægtsprincippet er sund fornuft. Bortførsel af næringsstoffer erstattes af tilførsel af næringsstoffer. Den danske model med 37 % undergødskning er ikke bæredygtig og er ikke sund fornuft. Halvfjerdserne og firsernes håndtering af husdyrgødningen var uhensigtsmæssig. Utætte ajlebeholdere, møddinger uden fast bund, uoverdækkede ensilagestakke tæt på brønde og vandløb, samt nedpløjning af store mængder staldmøg tidligt på efteråret, uden efterfølgende afgrøder, udgjorde en belastning af vandmiljøet. Derfor var første vandmiljøplan også virksom og nødvendig. Den fjernede de uhensigtsmæssige forureninger fra landbrugsdriften.
8 Firsernes adfærd havde også en væsentlig sideeffekt. Den var med til at bygge kvælstofbufferen op i jorden. Den buffer levede danske planteavlere højt på, de første år, efter kvælstofreglerne blev iværksat. Derfor så man i starten ikke en så kraftig effekt af kvælstofnormerne, som forventet. Men nu er bufferen væk og jorden er tømt for kvælstof. Det ses tydeligt på de obligatoriske efterafgrøder, der i modsætning til tilsvarende i Tyskland kun bliver cm høje og står gule og afkræftede og til ingen nytte hele efteråret. Efterafgrøder syd for grænsen Typisk udvikling af efterafgrøder i Danmark Gødskning efter målinger skal ikke være obligatoriske Det koster penge at lave drænvandsmålinger. Uanset om det bliver via kemiske analyser, eller med elektronisk nitratsensor, vil det medføre omkostninger for den enkelte landmand. Årlige omkostninger i størrelsesordenen af kroner pr. ejendom pr. år vil ikke være urealistisk, afhængig af antal målesteder. Det kan derfor ikke i alle tilfælde betale sig for landmanden at gå over til en ny regulering. Ekstensivt drevne landbrug og hobbylandbrug, vil ikke få fuld effekt af en ny regulering. De vil med fordel stadig skulle gøde efter normer og andre miljøregler. Større erhvervslandbrug kan med fordel erstatte de nuværende bureaukratiske og uvirksomme regler med gødskning efter ligevægtsprincippet, målinger og godt landmandsskab. Efterafgrøder, randzoner, harmoniregler og kvælstofnormer er nogle af de miljøregler, der koster landbrugsfamilier tusinder af kroner pr. hektar hvert år. De kan derfor med fordel for landmanden og for samfundet erstattes af gødskning efter ligevægtsprincippet og drænvandsmålinger. Nitratdirektivets krav skal overholdes Uanset forskernes uenighed omkring betydningen af nitrat i vandmiljøet, ønsker vi med drænvandsmålinger og gødning efter ligevægtsprincippet at overholde krav i EU-nitratdirektivet. Grænsen for nitrat i vand er 50 mg nitrat pr. liter, svarende til 11,3 mg nitrat-n pr. liter (nitrat har den kemiske betegnelse NO 3. Ilten (O 3 ) medregnes i nitrat. Når ilten trækkes ud af vægten på de 50 gram, er der 11,3 gram tilbage. Det kaldes for nitrat N.) Opgaven er at øge tildelingen af kvælstof til ligevægtsniveauet, uden at øge udvaskningen af nitrat til vandmiljøet. Det ligger i selve ligevægtsprincippet. Hvis udvaskningen øges, er der ikke ligevægt mellem tilførsel og behov. Der vil altid være og har altid været en udvaskning af nitrat. Det er selve grundlaget for livet i vandløbet, søerne og havet. Der er udvaskning alle steder. Også fra skove, moser, heder og strandenge. Alene det at gamle rødder og blade rådner og nedbrydes, vil hvert år medføre en udvaskning. Men udvaskningen må ikke øges, som følge af gødskning efter ligevægtsprincippet.
9 Avanceret gødskning GPS-teknologien er langt fremskreden, maskinerne til udspredning besidder en stor nøjagtighed og gødningsfirmaerne kan producere gødning, der passer præcist til afgrødernes behov, efter ligevægtsprincippet. Ligevægt - ikke økonomisk optimum Igennem de sidste år, har man i gødningsdebatten arbejdet med begrebet økonomisk optimum. Definitionen på dette er: Økonomisk Optimum er det punkt, hvor udgifterne til mere gødning vil overstige indtjeningen fra det ekstra udbytte. Altså en økonomisk beregning. Gødskning efter ligevægtsprincippet betyder, at der skal kunne tilføres den mængde gødning til en plante, som den har behov for og kan optage, hverken mere eller mindre. Altså en biologisk beregning. Da gødskning efter økonomisk optimum ikke tager hensyn til afgrødens potentiale, protein, halm, rødder og gødning til mirkoorganismerne, er modellen ikke bæredygtig, men derimod en kortsigtet beregning. Man kan kort sammenligne det med, at gødskning efter økonomisk optimum svarer til at drive virksomhed uden at opbygge egenkapital. Gødskning efter ligevægtsprincippet tager derimod højde for fremtiden. Godt landmandskab er fremtiden. De nuværende miljøregler i landbruget sætter den almindelige dømmekraft ud af kraft. I stedet for at vælge at gøre hvad der er fagligt korrekt og bruge den sunde fornuft, samt anvende den viden, der er tillært gennem generationer, bliver det den teoretiske og modelberegnede tilgangsvinkel, med trusler om bøder og træk i EU-støtten, der styrer driftsledelsen. Men det er slet ikke nødvendigt med alle de regler. Definitionerne af Godt landmandsskab er beskrevet tydeligt i Nitratdirektivets Bilag 2 (Kodeks for godt landmandsskab) Harmonikrav som resten af EU I forbindelse med implementering af nitratdirektivet var medlemslandene forpligtet til at udpege nitratfølsomme områder, hvor der om nødvendigt skulle gøres en særlig indsats for at beskytte drikkevandet. Den danske regering valgte at udpege hele landet. Det havde den konsekvens at Danmark valgte at vedtage et generelt harmonikrav på 1,4 DE (dyreenhed) pr. hektar. En dyreenhed svarer til 100 kilo kvælstof i husdyrgødning. Alle andre lande valgte at vedtage minimum 170 kilo i husdyrgødning pr. hektar. I Holland tillod man 2,3 DE/ ha i husdyrgødning. Andre steder 2,1 DE/ha. Trods det at den danske regering valgte at udpege hele landet som nitratfølsomt område, med deraf følgende begrænsninger, er der udpeget arealer med yderligere begrænsning i dyrebestanden. Mange af de nye husdyrgodkendelser er nede på 1,0 DE/Ha. Køerne har en særlig tilladelse I modsætning til de andre dyregrupper, har køerne en særlig ordning, der muliggør op til 2,3 DE/ha. Der er fra Miljøstyrelsen opstillet nogle særlige krav der skal opfyldes 8 : Der er 10 betingelser, der skal opfyldes for at bedriften kan tildeles harmonikrav, svarende til 2,3 DE /ha. Blandt disse er: 8 dsknings-_og_harmoniregler_ _september_2013_6_udgave_1_.pdf
10 Jordprøver hvert 4. år for hver 5 hektar. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol. Der skal foreligge dateret dokumentation af, at analyserne er udført korrekt og rettidigt, f.eks. jordanalysekort påført udtagningsdato. Man kan altså afvige fra det generelle krav om 1,4 DE/ha, hvis forudsætningerne og dokumentationen er til stede. Vi ønsker hele landbruget reguleret som køerne på baggrund af analyser af jord og vand. Jordbundsprøverne kan blandt bevise opbygningen af humus i jorden, sikre at fosfor ikke bygges op, som følge af de ændrede harmonikrav, samt sikre at vi ikke udpiner jorden, men i stedet efterlader den i en god bæredygtig stand til vore efterkommere. Myndighedskontrol Også med en ny regulering vil der fortsat være behov for myndighedskontrol, om end i en stærkt forenklet form. NaturErhvervstyrelsen (NAER) kan rekvirere laboratorieprøver af drænvandet fra landbruger eller direkte fra laboratorier. Styrelsen kan også besigtige virkemidler, og kan fysisk besigtige bedriftens forhold (for at kontrollere mod punktkilder, uhensigtsmæssig opbevaring, utilstrækkelig måling osv.). Behovet for beregninger og skematiserede gødningstilkendegivelser forsvinder derimod. De konkrete forhold baseret på de konkrete målinger påviser om der er behov for yderligere indsats eller ændret adfærd. Bilag fra Nitratdirektivet Bilag 2 beskriver Godt landmandsskab BILAG II KODEKS(ER) FOR GODT LANDMANDSKAB A. En kodeks eller kodekser for godt landmandskab, der har til formaal at nedbringe nitratforureningen, og som tager hensyn til vilkaarene i Faellesskabets forskellige omraader, boer indeholde bestemmelser om foelgende punkter, for saa vidt de er relevante: 1) perioder, hvor tilfoersel af goedning til jorden er uhensigtsmaessig 2) tilfoersel af goedning paa stejle skraaninger 3) tilfoersel af goedning til vandmaettede, oversvoemmede, frosne eller snedaekkede jorder 4) betingelserne for tilfoersel af goedning til jorden naer vandloeb 5) kapaciteten af opbevaringsanlaeg for husdyrgoedning og opfoerelse af saadanne anlaeg, herunder foranstaltninger til at undgaa vandforurening som foelge af at vaesker, der indeholder husdyrgoedning og safter fra oplagret plantemateriale, saasom ensilage, siver eller loeber ned i grund- eller overfladevandet 6) fremgangsmaader for tilfoersel af baade kunstgoedning og husdyrgoedning, herunder hyppighed, og ensartethed i forbindelse med spredning, saaledes at udvaskningen af naeringssalte i vandet holdes paa et acceptabelt niveau. Bilag 3 i Nitratdirektivet beskriver ligevægtsprincippet BILAG III FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I DE I ARTIKEL 5, STK. 4, LITRA a), OMHANDLEDE HANDLINGSPROGRAMMER 1. Foranstaltningerne skal omfatte regler vedroerende: 1) perioder, hvor tilfoersel af visse typer goedning til jorden er forbudt 2) kapaciteten i anlaeg til opbevaring af husdyrgoedning; denne kapacitet skal vaere stoerre end den, der er paakraevet til opbevaring i den laengste periode, hvor tilfoersel til jorden i den saarbare zone er forbudt, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgoeres, at enhver overskydende maengde husdyrgoedning ud over den faktiske opbevaringskapacitet vil kunne bortskaffes paa en maade, der ikke er til skade for miljoeet 3) en begraensning af tilfoersel af goedning til jorden, der er
11 i overensstemmelse med godt landmandskab, og som tager hensyn til de saerlige forhold i de paagaeldende saarbare zoner, isaer: a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets haeldning b) klimatiske forhold, nedboer og kunstvanding c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift og skal bygge paa ligevaegt mellem: i) afgroedens forventede kvaelstofbehov, og ii) kvaelstoftilfoerslen til afgroeden fra jorden og fra goedskning svarende til: - maengden af kvaelstof i jorden paa det tidspunkt, hvor afgroedens behov herfor stiger vaesentligt (restrende maengder sidst paa vinteren) - kvaelstoftilfoerslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvaelstof - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra husdyrgoedning - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra kunstgoedning og anden goedning. 2. Disse foranstaltninger skal sikre, at den maengde husdyrgoedning, som tilfoeres jorden hvert aar, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis maengde pr. hektar for hver bedrift eller hvert husdyrbrug. Den fastsatte maengde pr. hektar skal vaere den maengde husdyrgoedning, som indeholder 170 kg N. Dog kan medlemsstaterne: a) under det foerste fireaarige handlingsprogram tillade en maengde husdyrgoedning, som indeholder op til 210 kg N b) under og efter det foerste fireaarige handlingsprogram fastsaette andre maengder end dem, der er fastsat ovenfor. Disse maengder skal fastsaettes saaledes, at de ikke hindrer opfyldelsen af de formaal, der er angivet i artikel 1, og der skal ligge objektive kriterier til grund for dem, f. eks: - lang vaekstsaeson - afgroeder, der optager meget kvaelstof - hoejt nedboersoverskud i den saarbare zone - jordbund med usaedvanlig hoej denitrifikationsevne. Hvis en medlemsstat tillader andre maengder i henhold til dette litra b), underretter den Kommissionen, som undersoeger medlemsstatens begrundelse herfor efter fremgangsmaaden i artikel Medlemsstaterne kan beregne de i punkt 2 naevnte maengder paa grundlag af antallet af dyr. 4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvorledes de anvender bestemmelserne i punkt 2. Paa baggrund af de modtagne oplysninger kan Kommissionen, saafremt den finder det noedvendigt, forelaegge Raadet passende forslag i overensstemmelse med artikel 11.
Gødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereKonsekvenserne for en typisk slagtesvineproducent af den nye kvælstofregulering
Konsekvenserne for en typisk slagtesvineproducent af den nye kvælstofregulering 18. oktober 2014 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud 1 Konsekvenserne for en typisk slagtesvineproducent af den nye
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereStatus 14. Marts 2013
Status 14. Marts 2013 Vagn Lundsteen, direktør, BL 17-03-2013 1 Vandplanerne er ophævet - hvad skal der til før de bliver lovlige? Der skal laves en, som forudsat, basisanalyse i overensstemmelse med direktivet.
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 375/ 1. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV
31. 12. 91 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 375/ 1 II (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereKonsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten
Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mere1 EFT nr. C 24 af , s EFT nr. C 240 af , s EFT nr. C 159 af , s. 32.
Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet EF-Tidende nr. L 288 af 18/10/1991
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereRådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted
Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted EF-Tidende nr. L 372 af 31/12/1985 s. 0031-0033 den finske specialudgave:
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereRAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE
RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereNabotjek af kvælstof- og fosforregulering
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereNabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016
Nabotjek af kvælstofog fosforregulering Plantekongres Den 21. januar 2016 Analysens elementer Beskrivelse af EU-direktiver Sammenligning af landbrugssektoren og miljøforhold Sammenligning af kvælstof-
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereAnalyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne
Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug 3. maj 2013 Uge 18
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 3. maj 2013 Uge 18 Nu har den største eufori lagt sig Natur- og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger var så runde i formuleringerne og så vidtgående, at alle i første
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug 25. april 2013 Uge 17
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 25. april 2013 Uge 17 De nuværende gødningsregler skal væk nu Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) siger det klart: Den nuværende gødningsregulering virker ikke. Hjemme
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mere