Vurdering og Handleplan

Transkript

1 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at vurdere jeres resultater og finde ud af, hvor I har behov for at lave indsatser. 2. at omsætte jeres vurdering til indsatser. Vurdering og Handleplan kan udgøre jeres undervisningsmiljøvurdering, da den er opbygget efter kravene til undervisningsmiljøvurderingen. I kan også bruge Vurdering og Handleplan til alene at arbejde med trivselsmålingens resultater. Hvis I alene laver trivselsmålingen, så anvend og udfyld blot de dele, der er markeret med orange og slet det, der er markeret med rødt.

2 Udfyld skemaet, hvis I vil bruge værktøjet her til at offentliggøre jeres undervisningsmiljøvurdering. Undervisningsmiljøvurdering for Dato: 1/6-16 Herstedlund Skole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1/4-19 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handleplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handleplanen UMV en er tilgængelig på skolens hjemmeside UMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Elevrådskontaktlærere, IS, MBJ, MB Søren Hald, skoleleder AMR, SHE

3 Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages i udarbejdelsen af vurdering og handleplan? (Fx elever/elevråd, lærere, pædagoger, ressourcepersoner, andre) I at lave vurderingen I at lave en handleplan Alle elever og alle lærere Elevrådene Kontaktlærere for elevrådene AMR Leder Vurdering af resultater Beskriv de samlede resultater for trivselsmålingen og/eller kortlægningen af skolens undervisningsmiljø Samlet set har de store elever oplevet en pæn fremgang på de fleste parametre. De små elever har oplevet en mindre tilbagegang på nogle parametre og har status quo på andre. Fokusområderne vi i samarbejde har trukket ud af undervisningsmiljøundersøgelsen 2016/17 er: - Mobning og drilleri - Klasseledelse, ro i timerne - Bevægelse i undervisningen - Elevernes medindflydelse på undervisningen - Toiletforhold

4 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø (Notér, om det gør sig gældende på skolen generelt, på en bestemt årgang, for et bestemt køn osv.) Her gør vi det godt Her oplever vi udfordringer Generelt er eleverne glade for deres egen klasse. Drilleri i indskolingen. Der er en fremgang ift at få skabt ro i timerne. Der er tilfredshed med pauserne i indskolingen og udeområderne, men det er stadig et opmærksomhedspunkt. God udvikling i elevernes opfattelse af egen koncentration i timerne. Der er en pæn forbedring af de små elevers oplevelse af deres toiletforhold. Mindre forbedring for de store elevers oplevelse. Lærerne er blevet bedre til at hjælpe på måder der virker. Eleverne oplever ikke at have så meget medbestemmelse i undervisningen. Der er dog en forbedring fra sidste måling. De store elever oplever, at læreren er hurtigere til at få skabt ro. Eleverne oplever, at undervisningen er kedelig. De store elever oplever, at de sjældnere har ondt i hovedet og ondt i maven. De små elever har lidt mere ondt i maven og lidt mere ondt i hovedet end ved sidste måling. Manglende bevægelse i undervisningen. Beskrives i tilbagemeldingerne fra elevrådene.

5 Progression (Hvordan er udviklingen i elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø på skolen samlet set?) Social trivsel (Handler fx om elevernes oplevelse af, hvordan de har det i skolen, i klassen og om de mobbes) Faglig trivsel (Handler fx om elevernes oplevelse af egne faglige evner) Støtte og inspiration (Handler fx om elevens oplevelse af at blive inspireret, inddraget og hjulpet i undervisningen) Ro og orden (Handler om elevens oplevelse af ro og orden i undervisningen) Fysiske og æstetiske omgivelser (Handler fx om elevernes oplevelse af udearealer, rengøring, indeklima og udsmykning) Beskriv udviklingen kl. er lidt mindre tilfredse end ved sidste måling kl. er mere tilfredse end ved sidste måling. Vi har en positiv udvikling i om eleverne er bange for at blive til grin eller oplever mobning. Flere elever oplever, at de klarer sig bedre. Eleverne oplever, at de er blevet bedre til at koncentrere sig. Eleverne oplever, at lærerne er blevet bedre til at hjælpe på måder, der virker godt. De små elever oplever ikke udsving i ro og orden ift til sidste måling, men føler sig forstyrrede af larm i timerne. De store elever oplever en forbedring, særligt at læreren hurtigt kan få ro, men de forstyrres stadig af larm i timerne. Toiletforholdene ønsker vi en fortsat forbedring af. Selv om elevernes oplevelse af skolemøblerne ikke er markant dårlige, så oplever vi som skole et stort behov for at udskifte møblementet. Kommentarer til udviklingen Lærerne har øget fokus på hjælp til og indsatser for børn med særlige behov. Teamorganiseringen giver tættere sparring mellem klassernes voksne, både lærere og pædagoger. Skolen har haft et skoleudviklingstiltag med øget fokus på elevernes læring, d.v.s skolens kerneopgave. En organisationsændring på skolen bevirker, at lærerne er samlet i årgangsteam og derved har eleverne en fast og overskuelig gruppe voksne at forholde sig til. De mindste klasser oplever fortsat udfordringer med ikke-skole-modne elever. De store klasser har haft stort fokus på elevernes arbejdsvaner. Toiletforholdene er blevet forbedret både hvad angår rengøring samt elevernes brug. Udskiftningen af møblement sker med en bevilling fra kommunen over en treårig periode startende med udskolingen

6 Andre bemærkninger til resultatet af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af undervisningsmiljøet Handleplan til forbedring af elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø Målgruppen (Hvem skal handleplanen fokusere på? fx hele skolen eller bestemte årgange) (kopier evt. skabelonen, hvis I igangsætter forskellige handlinger på tværs af forskellige årgange) Ingen årgange skiller sig markant ud. Derfor vil indsatserne rette sig mod hele skolen. Handleplan Beskriv succes eller udfordring Indsats Forventet effekt af indsatsen Ansvarlig for indsatsen Tidsplan (Start /slut og evt. deadlines) Succes: Klasseledelse, der giver bedre ro. Alle kommer til tiden! Teamdrøftelse af hvad der virker, ift ro. Bedre ro i timerne. Alle indsatsen styres af ledelsen. Udfordring: Manglende bevægelse i undervisningen. Dagens aktivitet i klassen! (Med afkrydsning, så eleverne også føler medansvar for indsatsen) Større variation i skoledagen. Større tilfredshed hos eleverne. Alle indsatsen styres af ledelsen.

7 Bevægelseskoordinat orerne. Evt. elevrådene. Udfordring: Kedelig undervisning. Medinddragelse af elever. Klassemøder i alle klasser. Større tilfredshed hos eleverne fordi undervisningen og skolehverdagen opleves mere spændende. Alle indsatsen styres af ledelsen. Elevrådene. Udfordring: Mobning og drilleri. Venskabsklasser. Fortsat fokus på mobning og drilleri. Bedre social trivsel. Alle indsatsen styres af ledelsen. Elevrådene. Udfordring/ succes: Toiletforhold. Kommunal arbejdsgruppe om skolernes toiletforhold. Vores lokale tiltag. Bedre toiletforhold. Ledelse. Elevråd. Opfølgning på handleplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handleplanens indsatser Opgave i opfølgningen Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan udføres opgaven? Klassemøder Der skal afholdes faste og systematiske klassemøder i alle klasser. Her drøftes både elevernes medindflydelse på undervisningen og social trivsel, herunder drilleri og mobning. Ledelsen Skoleåret Ledelsen informerer om dette på et teammøde. Opfølgning på teamenes evalueringskonference.

8 Venskabsklasser Enkelte årgange er i gang med at arbejde med at være venskabsklasser. De positive erfaringer udbredes til resten af skolen De pågældende årgange i samarbejde med ledelsen. Startes skoleåret og er implementeret inden 2019 Evaluering af tiltagets effekt på årgangenes teammøder. Derefter aftales det videre forløb i PUG. Bevægelse i undervisningen Alle klasser har hver dag en fysisk aktivitet. Drøftes på et teammøde med ledelsen. Skoleåret Bevægelseskoordinatorerne inddrages som idébank. Elevrådene drøfter idéer og melder tilbage til klassen og klassens lærere. Ledelsen følger op på tiltaget. Alle kommer til tiden Vigtigheden af at være i skole til tiden drøftes på et forældremøde. Det er både elever, forældre og læreres ansvar at være klar i klassen til undervisningen begynder. Klassens lærere i samarbejde med forældrene og eleverne. Skoleåret Dette er et dagligt opmærksomhedspunkt for alle. Opfølgning på et teammøde i foråret 2017.

9 Beskrivelse af, hvordan I har lavet jeres undervisningsmiljøvurdering Udfyld skemaet for at dokumentere, hvordan I har gennemført jeres undervisningsmiljøvurdering. I kan offentliggøre jeres udfyldte skemaer på skolens hjemmeside. Derved opfylder I kravet om, at jeres seneste undervisningsmiljøvurdering skal være tilgængelig for elever, personale og interesserede. Hvordan kortlagde vi undervisningsmiljøet (fx anvendte metoder og værktøjer)? Den nationale elevtrivselsmåling 2016 Hvordan har I inddraget undervisningsmiljørepræsentanterne (elever) i: Planlægning og tilrettelæggelse Ledelse og lærere Kortlægningen Elever og lærere Vurdering og fortolkning Elever, lærere og ledelse Udformning af handleplan Opfølgningen Ledelse med input fra elevrådskontaktlærere og AMR Ledelse og lærere samt næste elevtrivselsmåling